Så se dog noget "Bullshit!" II

Denne punditokrat har tidligere prøvet at lokke læserne til at se magikerne Penn & Tellers “Bullshit”-serie på TV3+.  Hvis det ikke er lykkedes endnu, så kan jeg kun sige, at man i så fald gik glip af et storslået afsnit i går aftes om “The War on Drugs”.  Jeg er måske personligt mindre overbevist end d’herrer om narkotikas manglende negative effekter, men deres gennemgang af hvilke indgreb i borgernes frihed og andre drastiske og negative konsekvenser narkotikapolitikken indebærer, er ihvertfald svær at argumentere imod.  (Her er et link til YouTube’s tre dele af aftenens afsnit.)

Showet sluttede med en opsummering af programmets punkter i form af en “spoof” på en kendt amerikansk anti-narkotika reklame, men her med Penn, der i en bulldozer repræsenterende staten, kører henover en række æg, hvor hvert af disse er påskrevet en grundlæggende frihedsrettighed, som den amerikanske “Bill of Rights” angiveligt skulle sikre.  Klippet findes her

Meget mere frihedsorienteret end dét, bliver dansk TV næppe.

8 thoughts on “Så se dog noget "Bullshit!" II

  1. Anders Kusk

    Femte sæson er lige begyndt i USA, og er 4 afsnit gammelt. Fra 5 sæson kan nævnes et afsnit om “giftstoffer i kroppen,”Patter”,”Fedme” og “Walmart”

    Svar
  2. Mikkel Kruse

    … til gengæld skuffede South Parks behandling af Wal-Mart fælt.PS. Jeg ku’ ikke finde WalMart-afsnittet på AllUC, men en søgning på video.google.com gav resultat.

    Svar
  3. Kaare Thode Ammitzbøl Jørgensen

    Hej Lasse,det undre mig at jeg ikke selv er faldet over det ovennævnte og linkede afsnit af Southpark omhandlende “Muhammed-krisen”; et virkelig genialt afsnit.

    Svar
  4. Jacob Christensen

    Har det muntre afsnit om “Døden” været vist i Danmark? (morale: Brug pengene på at ringe til din gamle mor nu – nej, når udsendelsen er slut – og smid hende så i en papkarton i stedet for en deluxe forseglet kiste af ædeltræ, når hun er død og liget skal kremeres)

    Svar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.