4. maj

Hvis det skulle have undsluppet nogen læsers opmærksomhed, er det i dag den 4. maj. Det vil sige, at i aften klokken otte er det 62 år siden, at BBC kunne meddele danskerne, at de tyske styrker i Danmark havde overgivet sig. At se billederne fra den gang, og tale med de få, der oplevede den aften og den næste dag og stadig lever, bekræfter at sangen taler sandt: Der blev flaget så meget, at byer rent faktisk blomstrede i rød og hvidt! Det er 62 år siden, men som det stadig er tradition i Sønderjylland (hvor jeg kommer fra) og enkelte andre steder i landet, har jeg levende lys i vinduerne i aften. Hvis der er noget, der skal huskes, er det den dag og de ofre der gik forud for den.

Den danske modstandsbevægelse var en af årsagerne til, at Danmark i sidste ende blev betragtet som en allieret nation, og ikke blot en af Nazitysklands medløberstater. Og der var ikke bare tale om nogle drenge, der legede krig, som enkelte historikere synes at mene. Jeg voksede op med en morfar, der havde været med i modstandsbevægelsen fra tidligt i krigen, og en mormor der fragtede dokumenter for bevægelsen mellem Haderslev og København fra hun var 18 år gammel. Nogle af mine klarest minder om min morfar er de sjældne gange han fortalte historier fra krigen. De var spændende og medrivende, men med dem fulgte altid en undertone fra de historier, der ikke blev fortalt – dem hvor kammerater blev taget af Gestapo, hvor nazisterne vandt, hvor venner døde.

Min mormor, derimod, fortalte aldrig et ord om krigen. Min søster og jeg hørte intet om hendes rolle, min mor og moster heller ikke, og hvis min morfar og hun talte om det, var det aldrig mens der var andre tilstede. Måske var det simpelthen for smertefuldt at tænke tilbage på den tid, for hvordan præger det en teenagepige at sidde i et tog i seks timer – den tid det dengang tog fra Sønderjylland til hovedstaden – med dokumenter som man alt for godt ved, kan betyde liv eller død for en selv og ens nærmeste venner? Man kan lige så vel spørge sig selv, hvordan man lever sit liv, når man har haft år hvor man risikerede sit eget og andres liv for at kæmpe mod en overmagt, der stod for en umenneskelighed og et vanvid, som man ikke behøvede få ind på livet?

Men fakta er, at mange danskere tog det eneste moralsk rigtige valg og gjorde modstand. De vidste, at de risikerede alt, og de vidste sandsynligvis også, at de aldrig blev de mennesker, de ville have været uden krigen eller hvis de valgte den lette løsning og accepterede nazismen. Jeg vil nødig lyde plat og sentimental, men jeg har intet andet udtryk for det: Selv de der overlevede, gav deres liv for modstanden – det normale og lettere liv, de havde haft hvis de havde valgt anderledes. Ligeledes valgte andre også modstanden, om end på en anden måde. Mange danske bønder havde mulighed for at tage arbejde for nazisterne på den del af Atlantvolden, der stadig i form af næsten uforgængelige bunkere står op langs med den jyske vestkyst. Jeg er derfor stolt af, at min farfar valgte den mulighed fra. I stedet fristede han og min farmor en tilværelse som – helt bogstaveligt – desperat fattige bønder på den hårde jord i Sønderjylland. Et fravalg er også et valg, og derfor en moralsk stillingtagen.

Og hvorfor så skrive om det, når det nu er 62 år siden? Skulle vi ikke være kommet videre for længst? Og er ham Bjørnskov ikke bare en af de sædvanlige sønderjyder, der kan diskutere moral, tyskere, og hvem der laver de bedste ringridderpølser herfra til helvede? Jo, det kan godt være, og måske er jeg også stolt af mine bedsteforældre, men der er mere i det end som så. For da 1945 kom, havde mange danskere forståeligt nok travlt med at bortforklare deres arbejde for nazisterne, og mange havde travlt med at hoppe med på modstandsvognen. Da det blev omkostningsfrit at tage et valg for et frit Danmark, blev valget selvfølgeligt populært. Men dem, vi skal mindes i dag, er ikke de sidste dages frelste, men derimod de danskere, der villigt lod sig mærke på krop og sjæl af deres valg i starten af krigen.

Dem, jeg vil huske, er de mennesker der tog det rigtige valg mens det stadig var upopulært, og holdt fast i det, også selvom det valg i flere år så ud til at være forbundet med en tabersag. Hvis man bringer den holdning op til en nutidig debat, kan man måske godt være lidt Jeronimus-agtigt skeptisk overfor medierne og danskernes rygrad i al almindelighed. Holder danskerne for eksempel fast når danske soldater dør mens de beskytter almindelige afghanere mod en af de mest formørkede politiske bevægelser i de sidste 100 år? Eller hvis det samme sker i Irak? Og hvor mange ledende politikere og meningsmagere holdt egentlig fast i ytringsfriheden som ideal, da danske virksomheder tabte markedsandele i Mellemøsten og danske ambassader brændte? Hvis vi endegyldigt holder op med at holde fast i vores værdier når det gør lidt ondt, ender vi så på den rigtige side af det næste jerntæppe? Det er hverken rare eller lette spørgsmål, vel?

Så for mig er 4. maj en meget personlig påmindelse om to ting. For det første er det en reminder om, hvor vigtigt det er at have holdninger og værdier, og særligt hvor vigtigt det er at forsvare dem, når de umiddelbart begynder at koste noget. For det andet er den 4. maj en lejlighed til at mindes mine bedsteforældre og en helt særlig ting ved dem: Miraklet at de på trods af deres oplevelser og deres ofre under krigen blev de mennesker, jeg har elsket så højt som nogen. Men måske har sangen ret – livet er ikke så svært, hvis man kæmper for alt man har kært.

15 thoughts on “4. maj

  1. falkeøje

    Med de angreb danskheden er udsat for i disse år, både fra politikeres og erhvervsfolks side, er det smerteligt at tænke på dengang, da danskerne stod sammen imod den fælles fjende.Vi har været et kongerige i 1000 år. Det ville vi ikke have været, hvis der ikke havde været vilje til at forsvare det, der er dansk.Nedbrydning synes at være løseordet i dag.Hvorfor er der så få dansksindede, der giver deres mening til kende?Skal vi helt ud “på kanten”, før de vågner op?Vi kommer ikke ud af den nuværende situation uden en ny modstandskamp.Lad os håbe på, at vi i militæret og Hjemmeværnet endnu har mænd af den rette støbning, ellers ser det unægteligt sort ud.falkeøje

    Svar
  2. Niels Henrik Vejen Jespersen

    Hej Falkeøje.Hvis dig og dine ligesindede nogen sinde får taget jer sammen, og gjort noget seriøst ved jeres perverse borgerkrigsfantasier – så kan jeg love dig for, at der er rigeligt af mænd og kvinder af rette støbning, både i Hæren og Hjemmeværnet, til at sætte jer noget så eftertrykkeligt på pladsmvhNiels

    Svar
  3. falkeøje

    Brådne kar havde vi også i militæret sidste gang, men de var heldigvis i undertal.Mon ikke også de vil være det denne gang.falkeøje

    Svar
  4. falkeøje

    Jeg er netop hjemkommet fra Skæring Hede.Det kørte i den samme rille, som det altid gør.Aarhus borgmesteren holdt talen.Den indeholdt det samme som altid.Nazisterne var så onde, og vi andre var så tapre.Nu skulle vi vise tolerance mod alle, også dem, der ikke ville drømme om at vise tolerance mod os, selvomvi sørger for mad, klæder og husly til dem.Frihedskampen var afsluttet – vi vandt.Nej, den er ikke afsluttet, for vi står midt i en ny,men politikerne vil og kan ikke se det.Kast dem alle ud – og lad folket tage affære.Det er vi bedre tjent med.falkeøje

    Svar
  5. Gertrud

    Til 2 Niels Henrik Vejen JespersenAt du ikke skammer dig:”Hvis dig og dine ligesindede…Nej!”Hvis DU og dine ligesindede…

    Svar
  6. falkeøje

    Per NJeg er en årgang 1934, og har haft en opvækst noget lignende din i national retning.Jeg har fået de samme beskyldninger i hovedet, men har altid opfattet dem som et adelsmærke, hvad de også er.falkeøje

    Svar
  7. LuckyLibertas

    Det er mærkeligt at se en Punditokrat udtrykke gammeldags sentimental nationalisme og dermed fremkalde både venstreorienteret smalsporet galskab og simpel sorg fra de dengang klemte borgere samt moderne højresnæversyn i en svada.

    Svar
  8. Niels Henrik Vejen Jespersen

    @Falkeøje.Du er ikke frihedskæmpernes historiske arvetager, du er en ækel taber der benytter internettets anonymitet, til at opfordre til borgerkrig mod Danmarks største religiøse minoritet. Hvis din type har en historisk forgænger, så er det blekingegadebanden og dens lige. De var også meget klogere end vælgerne, og følte sig i deres ret til at gribe til våben for at omstyrte grundloven. I snakker om “Folket”, men kan ikke samle folk nok sammen til at danne en studiecirkel.@GertrudJa, man kan hurtigt tabe sit gebis ned i morgenkaffen, når ens daglige læsning af opfordring til folkemord på hundredetusindvis af danske statsborgere, skæmmes af opponenternes dårlige grammatik – Hattedame!mvhNiels

    Svar
  9. Per N

    Jeg er en årgang 1946 som vel statistisk er en af de store årgange, jeg havede 4 søskene og 1 var på vej 1 år efter.Fra 6 år kom jeg på koloni 6 uger i skole sommerferien og senere også på koloni i 14 dage bagefter, jeg har altid elsket de oplevelser til trods for at jeg tit havede hjemve.Hvorfor at jeg syntes det var så godt var, at det altid var til sønderjylandAls nærmere Broager, dagligdagen begyndte med at vi alle var med til at hejse Dannebrog og sang de sange der hørte sig til og om aften sang vi flaget ned. Vi sang alle de fædrelans sange der var, vi besøgte Dybbel mølle og så videre, jeg elskede det, og har altid følt en naturlig glæde og stolthed over at være Dansk, det var noget smukt og varmt her havede jeg rod.40 år senere bliver jeg konfronteret med at jeg er nationnalist og at det var suspekt ! fordi, deraf kom alle de idealogiske krafter fra, det skal vist forstås som totalitært, jeg savner udsyn og forståelse for andre ?Den var godt nok nyt for mig, her havede jeg gået rundt og været glad for Danmark og dens historie, og så får jeg at vide at jeg skal skamme mig, som en kvindelig skuespiller har udtalt, jeg kunne brække mig når jeg ser alle de danske flag i deres kolonihaver.Min far havede 4 børn en kone og var arbejdsmand, ingen penge, han tog til tyskland og arbejde for dem for at skaffe penge i en kort tid, derefter var han med til at grave Helsinør motervejen ud med håndkraftmaskiner blev ikke brugt, der var masser af menneskekraft folket var fattig, men jeg har aldrig fordømt ham for det han gjorde, det holdt hans familie i live, Hvad jeg beundre var hans vilje til at en ekstrem vilje til at forsørge sig selv uanset omkostningerne for ham selv, han var socialdemokrat, og elskede Danmark.Hvad vil jeg med det her ! jo kæmp for alt hvad du har kært, det ligger dybt i mig, jeg vil ikke akseptere at jeg skal undertrykkes af en anden religion eller vensterfløjens retorik om at vi er alle lige og bare give plads til andre, ja hvis andre vil give min ret til at danmark er danmark og ikke muslim danmark, hvis ikke så skal der kamp imod det.Jeg stemmer borgelig og ikke DF. men jeg er glad for at DF. er der som partner.

    Svar
  10. Per N

    Jeg er en årgang 1946 som vel statistisk er en af de store årgange, jeg havede 4 søskene og 1 var på vej 1 år efter.Fra 6 år kom jeg på koloni 6 uger i skole sommerferien og senere også på koloni i 14 dage bagefter, jeg har altid elsket de oplevelser til trods for at jeg tit havede hjemve.Hvorfor at jeg syntes det var så godt var, at det altid var til sønderjylandAls nærmere Broager, dagligdagen begyndte med at vi alle var med til at hejse Dannebrog og sang de sange der hørte sig til og om aften sang vi flaget ned. Vi sang alle de fædrelans sange der var, vi besøgte Dybbel mølle og så videre, jeg elskede det, og har altid følt en naturlig glæde og stolthed over at være Dansk, det var noget smukt og varmt her havede jeg rod.40 år senere bliver jeg konfronteret med at jeg er nationnalist og at det var suspekt ! fordi, deraf kom alle de idealogiske krafter fra, det skal vist forstås som totalitært, jeg savner udsyn og forståelse for andre ?Den var godt nok nyt for mig, her havede jeg gået rundt og været glad for Danmark og dens historie, og så får jeg at vide at jeg skal skamme mig, som en kvindelig skuespiller har udtalt, jeg kunne brække mig når jeg ser alle de danske flag i deres kolonihaver.Min far havede 4 børn en kone og var arbejdsmand, ingen penge, han tog til tyskland og arbejde for dem for at skaffe penge i en kort tid, derefter var han med til at grave Helsinør motervejen ud med håndkraftmaskiner blev ikke brugt, der var masser af menneskekraft folket var fattig, men jeg har aldrig fordømt ham for det han gjorde, det holdt hans familie i live, Hvad jeg beundre var hans vilje til at en ekstrem vilje til at forsørge sig selv uanset omkostningerne for ham selv, han var socialdemokrat, og elskede Danmark.Hvad vil jeg med det her ! jo kæmp for alt hvad du har kært, det ligger dybt i mig, jeg vil ikke akseptere at jeg skal undertrykkes af en anden religion eller vensterfløjens retorik om at vi er alle lige og bare give plads til andre, ja hvis andre vil give min ret til at danmark er danmark og ikke muslim danmark, hvis ikke så skal der kamp imod det.Jeg stemmer borgelig og ikke DF. men jeg er glad for at DF. er der som partner.

    Svar
  11. MartinM

    I er kønne at høre på! Jeg er en årgang 1986, og har aldrig været på koloni i Danmark. Til gengæld har jeg rejst, set verden, mødt andre kulturer siden jeg var 11 og var på en “international koloni”. Dette giver mig en ligeså stor kærlighed til mit land som den I, ældre, oplever. Jeg har opnået den på en anden måde. Samtidig har jeg lært at respektere alle kulturer. Det lyder som om at kærlighed til Danmark udelukker respekt for andre kulturer, eller måske ligefrem forudsætter en frygt for fremmede?Årgang ’34 og årgang ’46 skulle måske indse at verden har ændret sig. Hvad er forskellen på de, i indlægget oprindeligt omtalte, nazister, og så jer? Nazisterne ville, og havde til dels held til at, udslette jøderne. I vil af med muslimerne.Kun mennesker der ikke er sig bevidste om eller sikre på deres egen kultur, har grund til at frygte andres.

    Svar
  12. Vivi Andersen

    # 12Nej – hvor der er grund til at frygte andres kultur er, når denne har som en Allah-given opgave at sørge for omdannelsen af Dar al-Harb til Dar al-Islam .Men problemet er muligvis i denne sammenhæng, at ganske mange vælger ikke at se i øjnene hvilken ideologi vi har fået ombord i Danmark som i resten af Vesten.En ideologi, hvis medlemmers antal vokser i et omfang som den oprindelige befolknings egen reproduktion slet ikke kan præsterer .Fakta er de ubehagelige, at den oprindelige befolkning på et tidspunkt – hvis der ikke sættes ind med repatrieringer og stop for indvandringer fra de Arabisk /Islamiske lande- vil blive stillet overfor valget : konverter eller accepterer Dhimmistatus.3. mulighed er at forlade Danmark .

    Svar
  13. Vivi Andersen

    Frygt for andres kultur er der ikke tale om ej heller frygt for fremmede .Men når ideologien Islam utvetydigt er på Jihad i Europa som i resten af Vesten, ganske vist uden sværd, men qua indvandringer og mangefødsler – altså en moderne version af Jihad, hvor man arbejder for at opfylde den af Allah-givne opgave, at omdanne Dar al Harb til Dar al-Islam – så er man altså at regne for xenofon /islamofob, når man giver udtryk for sin modstand mod dette Islamiske projekt ?

    Svar
  14. MartinM

    En frygt og udelukkelse af den generelle islam vil blot skabe en større tilstrømning af fundamentalistiske kræfter, og flere unge muslimer vil se vesten som en fjende, fordi vi frastøder dem, og nægter at acceptere deres religion. Det er ikke islam generelt vi skal bekæmpe, det er fundamentalistisk islam. Denne bekæmpes efter min mening bedst ved at åbne arbejdsmarkedet, og forhindre burkaklædte kvinder o.lign. fra at sidde hjemme og “glo”. (f.eks. ved muligheden for at fratage dem kontanthjælpen som det netop er sket.)Det gælder om at de ikke ser vesten som en fjende, men som en “ven”, der accepterer deres religion og kultur, så længe denne udøves under demokratiske forhold.En sådan fremfærd vil afvæbne den omtalte “moderne jihad”, da mennesker heldigvis fødes med evnen til at tænke selvstændigt. Så længe de nytilkomne mennesker overbevises om vestligt demokrati igennem eksempler og resultater og ikke af mullah’er og imamer der prædiker jihad og fundamentalistisk islam. Dette kræver først og fremmest en ligestilling på arbejdsmarkedet, så disse mennesker kommer ud blandt danskere, og oplever vores syn på verden.

    Svar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.