Tyrkiet, EU og “velfærdsstaten”

The Economist beretter, at de tider nærmer sig, hvor en fælles europæisk skattepolitik kan blive en realitet. Man er tilsyneladende begyndt at diskutere den fælles europæiske skattebase. Vi kan vel alle gætte, hvad det kommer til at betyde.

Økonomisk forskning viser nu, at der tilsyneladende er en sammenhæng mellem kulturel heterogenitet og villigheden til at betale for – og installere – en velfærdstat med universelle ydelser, som eksempelvis den danske. Harvard økonomerne, Alberto Alesina og Edvard L. Glaeser, undersøger i bogen Fighting Poverty in the US and Europe, hvilke forhold der spiller en rolle for villigheden til at betale skat og til at sikre ’sammenhængskraften’. Ganske interessant er det, at jo mere etnisk homogen en befolkning er – jo større er skattebyrden. De to økonomer viser, at denne sammenhæng både kan findes på tværs af lande i Europa og på tværs af de amerikanske stater.Herhjemme har vi et glimrende eksempel på den tankegang i Dansk Folkeparti. De universelle velfærdsydelser skal kun gælde personer, der tilhører den rigtige etnie – altså socialisme baseret på stammetilhørsforhold.

Hvis økonomerne har ret, rummer det tankevækkende perspektiver – især i forbindelse med optagelsen af Tyrkiet i EU. Når det nu er besluttet, at arbejdskraften ikke må bevæge sig frit over grænserne – så kunne en måde at undgå, at EU bliver endnu et skatteudskrivningsorgan, være at sikre så stor kulturel heterogenitet som muligt. Det må betyde, at Tyrkiet, Hviderusland, Marokko og hvem, der ellers kunne have lyst, skal have adgang til det europæiske ”fællesskab” – hellere i morgen end i over-morgen. Og eftersom Europa alligevel – af nogle – opfattes som en ’konstruktion’, så er der vel nærmest ingen grænser for hvem, der kunne inviteres ind i ‘varmen’: alt sammen for at undgå flere og højere skatter.

2 Kommentarer

  1. Niels A Nielsen

    10. maj 2007 at 11:14

    Du skriver Igor: “Herhjemme har vi et glimrende eksempel på den tankegang i Dansk Folkeparti”. Tankegang?? Du taler forinden om en videnskabeligt observeret sammenhæng og taler nu pludselig om en tankegang?Min forvirring bliver til forbløffelse, når du dernæst forklarer indholdet af “tankegangen”:”De universelle velfærdsydelser skal kun gælde personer, der tilhører den rigtige etnie – altså socialisme baseret på stammetilhørsforhold.”Skulle det være en seriøs beskrivelse af Dansk Folkepartis politik?De universelle(!!??) velfærdsydelser skal kun kunne modtages af en bestemt “etnie”? Det forslag har jeg aldrig nogensinde hørt om. Har du en kilde til det? Der findes i øvrigt også et par andre mindre behagelige følger af kulturel inhomogenitet, som det for eksempel er påpeget af den liberale (i amerikansk forstand) Harvardprofessor, Robert Putnam: “In the presence of [ethnic] diversity, we hunker down. We act like turtles. The effect of diversity is worse than had been imagined. And it’s not just that we don’t trust people who are not like us. In diverse communities, we don’t trust people who do look like us.”Man skal vist også tænke lidt på forskellen imellem reversible og irreversible politiske beslutninger. Velfærdsstaten hører til den første kategori, den kan (i hvert fald i princippet) afvikles af et politisk flertal. En politisk skabt bevægelse i retning af kulturel inhomogenitet kan derimod vanskeligt tilbageføres uden at bryde med centrale retsstatslige principper.Jeg forstår godt ønsket om lavere skatter, men det er nu vist ude af proportioner at ty til social ingeniørkunst for at skabe tilslutning for sagen.

  2. Nu vil jeg nødig undsige NAN, som jeg som oftest er enig med. Men man kan ikke trække Putnam af stalden i denne sammenhæng. Hans statistik og endda hans ‘social kapital’ begreb er så skrøbelig, at der ikke er noget at komme efter. Etnisk diversitet påvirker_ikke_folks tillid til hinanden, hverken på tværs af lande eller på tværs af de amerikanske stater. At den muligvis påvirker andre forhold kan godt være, men ordentlige studier skyder altså hans tillidsidé ned.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

© 2019 Punditokraterne

Tema af Anders NorenOp ↑