Parti uden projekt?

Ny Alliance har set dagens lys med Danmarks yndlingsindvandrer, Naser Khader, i spidsen. Naser virker som en velmenende mand som tilmed har udvist stort personligt mod ved konstant at lægge sig ud med fundamentalister i udlændingedebatten – både blandt muslimer og sine tidligere radikale partifæller. Det Radikale Venstre opstod forresten selv som protestparti mod moderpartiet (Venstre) og cirklen sluttes således, når et gammel protestpartiet får sit helt eget. Det nye erklærede midterparti vil ikke alene tjene som magnet for ”moderate” radikale i udlændingespørgsmål, men vil samtidig kunne tiltrække mange hændervridende vælgere, der ikke bryder sig om at skulle vælge mellem de to ”blokke” i dansk politik. I dag har de nemlig ikke et særligt attraktivt sted at gå hen. CD må vi nok sige er lidt en joke og de Kristlige må sande, Herren men ikke vælgerne, er med dem. I hvert fald er der et tomrum som Naser & Co. måske, måske ikke kan udnytte.

Men hvis det nye parti ikke blot skal fremstå som en opportunistisk alliance mellem forsmåede kandidater til jobbet som kronprins(esse) i deres respektive partier må man hastigt fortælle omverdenen, hvilket ”projekt” man egentligt havde tænkt sig at arbejde for. De tre ambitiøse stiftere – Naser Khader, Gitte Seeberg og Anders Samuelsen – fremlagde ved pressemødet ikke noget, der med rimelighed kan kaldes et program for deres parti. Og her mener jeg, at det er rigtigt at konsultere punditokraterne for inspiration til et ordentligt program. Jeg tillader mig at åbne ballet med tre helt uundværlige punkter til et nyt borgerligt projekt:

Vi skal selvfølgelig have en “flad skat”

De konservatives leder Bendt Bendtsen blev indsat med stabilitet som succeskriterium. Her har han sejret ad helvede til, for der er blevet en anelse for stille hos de konservative. Bendtsen kunne for længst have placeret sig som en stærk politisk leder ved offentligt at gennemtvinge en skattereform og have vist vælgerne og New Venstre, hvor skabet skulle stå. Men det er en rotweileragtig strategi, som ikke ligger naturligt til den rare fynbo. Hermed har de konservative fået et kronisk problem i forholdet til vælgerne – nemlig at man på det vigtige skattespørgsmål ikke med troværdighed kan sige at man gør en forskel som særligt mange lægger mærke til. Ja, verden er ikke altid retfærdig, de konservative har en stor andel af fortjenesten for de skattejusteringer, der trods alt er gennemført under Fogh. De konservative kan måske nå at genvinde det terræn de ellers ser ud til at tabe til Nyalliance på skatteprofilen. Budskabet til vælgerne om en flad skat vil gå rent ind hos mange borgerlige vælgere og kan blive en særdeles efterspurgt vare på hylden i næste valgkamp. De borgerlige vælgere sætter pris på skattestoppet, men der er mange, der i deres stille sind undrer sig over, at der ikke sker mere på den front. Alt det der råderumssnak er ved at være trættende. Get on with it! Lad os se på punkt to.

Der må meget gerne komme mere mangfoldighed i leveringen af service

Den offentlige sektor fylder alt for meget, når børn skal passes og uddannes og gamle skal have gjort rent. Et hovedpunkt i det ideelle program for borgerlige partier er derfor, at det skal gøres nemmere at omdanne offentlige børnehaver og skoler til forældredrevne institutioner. Det behøver ikke nødvendigvis at være privatisering med tvang, men derimod drevet af borgernes initiativ: er der en lokal drivkraft skal myndighederne have til at fjerne hindringerne. Vi har brug for større mangfoldighed, så offentlige og private institutioner i højere grad kan konkurrere på kvalitet. I virkelighedens verden vil mange kommunale forvaltninger, BUPL og andre forstokkede kræfter gøre alt, hvad de kan for at umuliggøre at en børnehave, vuggestue eller skole omdannes fra offentlig til privat institution. Kampen bliver derfor ofte ulig og de borgerlige partier må sørge for, at der laves nogle nye spilleregler, der sikrer fairplay. Punkt tre handler om frihed.

Rul staten tilbage – et nyt frihedscharter for borgeren

Kommunerne er nogle slemme karle til at true med at ekspropriere gode borgeres jord til allehånde formål såsom golfbaner. Grundlovens beskyttelse af ejendomsretten er blevet voldsomt udhulet uden at nogen har taget synderlig notits heraf. Magtforholdet mellem myndighed og borger i forbindelse med ekspropriation skal nulstilles, så vi kan begynde fra en frisk. Derfor må et stop for det offentliges unødvendige ekspropriation ubetinget være at finde i et drømmeprogram for et borgerligt parti. I det hele taget ville det være en god idé at staten og kommunerne årligt underkastes en ”frihedsrevision” som skal vurdere, om borgerlige rettigheder er blevet unødvendigt undermineret. Dette arbejde forudsætter, at man har en klarere demarkering af grænsen mellem almenvellets og borgerens rettigheder. Programmet må derfor som noget selvfølgeligt indeholde et nyt frihedscharter for de borgerlige rettigheder. I den daglige lovmøllemaskine bliver disse grundlæggende principper alt for nemt offer for en ekspansiv bureaukratisk logik, der medfører mere stat og mindre frihed. Det er ikke ok, at det er blevet lettere at aflytte borgere i sikkerhedens navn, det er ikke ok at politiets brug af skydevåben ikke undersøges mere uvildigt o.s.v.

Tiden tillader desværre ikke at færdiggøre programmet, men jeg opfordrer andre punditokrater til inspirere det programløse parti, Ny Alliance.

14 thoughts on “Parti uden projekt?

  1. LuckyLibertas

    Med de beskrevne ønsker, er det da Liberalisterne som skal støttes, og ikke et Ny Alliance uden program og med ægte radikale som ideholdere.Ny Alliance kan trække tæppet væk under det borgelige Danmark. Klik lige ind på Liberalisternes hjemmeside i stedet, her findes de ideer som kan forøge velstanden i Danmark og reetablere respekten for borgernes ret til frihed som ansvar for eget liv.

    Svar
  2. Mikael

    “Den private ejendomsret er ukrænkelig” fastslår Grundloven. Hvorfor kan en tilfældig kontorfuldmægtig så i princippet til hver en tid vade ind i folks hjem for at kontrollere om de har sorteret deres affald? En dommerkendelse skal *altid* være grundlaget for en ransagning af folks hjem. De mange undtagelser fra det princip skal ophæves. Det burde være ikke alene liberal politik, men også sund fornuft,

    Svar
  3. Lisbet

    “For hvert problem vi møder, fjerner vi en regulering istedet for at tilføje en!” Kunne det ikke være en målsætning også…?Mens jeg er glad for at se Khader & Co. ryste posen på borgen og bryde skattetabuet, så er jeg enig med LuckyLibertas. Ønsker man et ægte liberalt principprogram, så må man ha’ fat i Liberalisterne. Hvis man skal angribe sagen lidt pragmatisk, tror jeg dog at Alliancen vil trække i den rigtige retning, mon ikke? Altså, en ‘almindelig’, ikke-så-principfast borger, vil jo nok ikke gå til de beundringsværdigt konsistente Liberalisterne, men kan nu hjælpe til at flytte noget tyngde til en – alt andet lige – mere liberal side. Og hvis det viser sig, at Alliancen i virkeligheden er meget mere forelskede i det sociale i social-liberal, så kan man da håbe på at det får de to ex-borgerlige partier ledt tilbage hvor de hører til: på borgerens side!Iøvrigt kan Alliancen slet ikke lide den liberale art… kun deres mærkesager, åbenbart:http://www.180grader.dk/nyheder/Ny_Alliance_tager_afstand_fra_ultraliberalister.php

    Svar
  4. Christian

    @ Mikael:”Den private ejendomsret er ukrænkelig” fastslår Grundloven. Hvorfor kan en tilfældig kontorfuldmægtig så i princippet til hver en tid vade ind i folks hjem for at kontrollere om de har sorteret deres affald? En dommerkendelse skal *altid* være grundlaget for en ransagning af folks hjem. De mange undtagelser fra det princip skal ophæves.”Før du farer frem, bør du nok sætte dig lidt ind i, hvad du taler om. Prøv f.eks. at læse HELE grundlovens § 73, og ikke kun den første linje. Nu du alligevel læser grundloven, vil du i § 72 kunne finde bestemmelsen om, hvornår det offentlige kan trænge ind i et hjem mv. (bemærk, dette er noget andet end beskyttelsen af ejendomsretten!). Der står således i § 72, at såfremt en lov indeholder hjemmel hertil, behøves der ikke retskendelse, for at det offentlige trænge ind i et hjem.Hvis du mener vores grundlov skal ændres, således at der ALTID skal foreligge en retskendelse, er det jo fair nok. Men du afslører dermed din totale uvidenhed om. hvordan virkeligheden hænger sammen. Skal politiet f.eks. stoppe uden for rockerens dør og vente pænt på en retskendelse før de anholder ham for det drab de lige bevidnede. Og hvad med brandvæsenet? Skal de vente på en retskendelse før de slukker branden i den tomme lejlighed? Hvad med ambulancefolkene? osv.osv.I øvrigt er jeg ikke lige bekendt med, hvor hjemlen til at kontorfuldmægtige kan tænge ind i private hjem for at checke affald er. Har du en lov du kan henvise til, eller finder du bare på dine eksempler fuldstændig ubundet af virkeligheden?

    Svar
  5. Per N

    En dejlig og skæg kronik den hilser jeg velkommen som et tiltrængt pust.Men NA er for mig en underlig blanding af lige dele populistisk strømning og persondyrkelse samt en, luns ned med skatten, 2 radikale (intet tyder på at det ikke er radikalt men i ligth udgave) 1 konservativ som altid har hadet DF.Det er for mig uforståeligt den eruforiske stemning der har ramt alle høj og lav, som om at nu sker der endelig noget nyt og godt, lige meget med reelt indhold, det gør da ikke noget, det kommer selfølgelig og det bliver da helt sikkert godt !Magen til blabren efter en ny strømning er ikke set i megen lang tid, men det er måske fordi der er dødvande i det politiske liv for tiden.Jeg har set nogle tolke at indvrandrings politiken vil være som under VKO, det må vist være en overfortolkning af noget der ikke er papir på.Hvis vi taler om økonomi, skat, overførelser,åbne grænser,integration, ect. er der en voldsom debet på indvrandring siden.Taler vi om kutur, ja så aner jeg ikke hvad de står for, som liberal vil jeg mene at det er et vigtigt emne.Taler vi om retspolitik i forbindelse ned den overvægt i volds sager er fra indvrander, ja så handler det om penge og kutur.Jeg har den opfattelse at vores egenart som demokratisk dansk identitet, har en 1 priotet, dernæst tager vi slagsmålet om skat, som vi da har været gode til indbyrdes med opgang og nedgang i det politiske spil, og til alt held er i borgerlige hænder fortiden.Og nej jeg er ikke DF. men ærke borgerlig.

    Svar
  6. Poul Højlund

    ==> Christian: Blot til oplysning:Ansatte i fødevarekontrollen, i SKAT, i kommunernes socialforvaltninger, i plantedirektoratet og utallige andre “kontorassistenter” kan uden videre tiltvinge sig adgang til dit private hjem såfremt du f.eks. driver fødevarevirksomhed, landbrug, almindelig virksomhed eller modtager sociale ydelser. Det mest groteske eksempel, vi har oplevet: da vores bryggeri kun har ét toilet (krav fra kommunen; skal der være to som oprindeligt planlagt, skal det ene være et handicaptoilet), må vi ikke selv benytte det, da publikum åbenbart kan forurene os. Derfor forlangte fødevarekontrollen at kontrollere vores private toilet i vores privatbolig. Vi sagde dog nej, og har ikke hørt noget siden.Jeg mener at huske en optælling, hvor over 150 love underminerede Grundlovens ord om boligens ukrænkelighed. Så måske er det ikke nogen helt ringe ide at vælge Grundloven som partiprogram!

    Svar
  7. Poul Højlund

    § 72.”Boligen er ukrænkelig. Husundersøgelser [etc.etc] må, hvor ingen lov hjemler em særegen undtagelse, alene ske efter retskendelse.”Ordet særegen betyder ikke almindelig, generel eller blot særlig: det betyder særegen, altså helt speciel.Derfor er Grundlovens § 72 – som så mange andre – udvandet betragteligt af de kontroltiltag, som socialstaten har nødvendiggjort.

    Svar
  8. Poul Højlund

    § 72.”Boligen er ukrænkelig. Husundersøgelser [etc.etc] må, hvor ingen lov hjemler em særegen undtagelse, alene ske efter retskendelse.”Ordet særegen betyder ikke almindelig, generel eller blot særlig: det betyder særegen, altså helt speciel.Derfor er Grundlovens § 72 – som så mange andre – udvandet betragteligt af de kontroltiltag, som socialstaten har nødvendiggjort.

    Svar
  9. Per N

    Undskyld mig, men hvorfor roder i rundt i grundloven, tråden handler om, et parti uden indhold, forhold jer til det.I guder hvor nørdet kan det blive.

    Svar
  10. Christian

    @ Per NDet skal du vist ikke blande dig i…@ Poul HøjlundSom det fremgår af 2. pkt. (1. pkt er en hensigtserklæring), er boligen ikke ukrænkelig. Vi kan godt blive enige om, at der er for mange love (ca. 200 i februar 2006) der hjemler en særegen undtagelse, men der er samtidig også en lang række gode grunde til at det offentlige skal have adgang til at undersøger boliger mv. Ellers ville retsstaten ikke fungere, kriminalitet ville ikke blive opklaret, regler ikke håndhævet mv. Rimeligt indlysende skulle jeg mene…Og nej, “særegen” betyder ikke at den skal anvendes sjældent, men at undtagelsen skal være konkret og specifik. Grundloven har ikke til hensigt at sætte nogen synderlig begrænsning på, hvor mange gange lovgiver kan skabe hjemmel. Læs i øvrigt lov nr. 442 af 9. juni 2004, der har pålagt offentlige myndigheder en lang række pligter når adgang uden retskendelse anvendes, bl.a. et princip om proportionalitet.

    Svar
  11. Poul Højlund

    Du har da indlysende ret, Per N. – det er meget nørdet. Jeg blev lidt provokeret af Christians måde at læse Grundloven på.Lad mig prøve at argumentere for, at sidespringet på tråden måske alligevel er relevant:————————De tre glimrende forslag til partiprogram for partiet uden program, nemlig1) flad skat2) mangfoldighed i offentligt servicevalg [kunne nok formuleres mere offensivt]3) rul staten tilbagehar den fælllesnævner, at kollektivet skal begrænses. Jeg går ud fra, at det er hjerteblod for punditokrater, liberalister og andet godtfolk. Det er også det punkt, hvor det er nemt at skille venstre og højre i dansk politik: større eller mindre kollektiv.En begrænsning af kollektivet sker netop gennem punkt 1) reduktion af skatten og punkt 3) restaurering af de grundlovssikrede rettigheder. Deraf grundlovsdiskussionen og de nørdede detaljer.Mere principielt ville – efter min opfattelse – en politiker rundet af 50’erne og næsten uanset parti – have slået syv kors for sig ved tanken om, at centrale paragraffer om ejendomsret, ekspropriation, boligens ukrænkelighed, rigets suverænitet med flere har givet fortolkningsplads til den nuværende udgave af det danske samfund.Og så endelig tilbage til partiet uden program:De er proklamerede sociale, liberale og konservative. Samuelsen understreger, at de ikke er liberalistiske, Khader at de ikke er socialistiske, og alle tre, at de er internationale, ikke nationale/nationalistiske. Dermed er der sat navn på tre værdier i partiet uden program: social, liberal, international-konservativ, og dermed er der også givet en god begrundelse for partiets navn, – nemlig en ny alliance mellem tre udbredte grundværdier – uden at det hidtil er lykkedes for noget parti at udmønte det som lige præcis bærende værdier i politik. Den ligger da lige til højrebenet.I mine øjne er Ny Alliance fra første færd en langt større revolution end blot et nyt parti. Ny Alliance er et også opgør med selve måden at drive politik på. Vi gider ikke læse partiprogrammer, og vi er frådende trætte af den gammelmandslogik, der gemmer sig i dem. Partierne drives i dag som for 100 år siden, uagtet at samfundsdebatten og dens vilkår har ændret sig radikalt gennem især det sidste årti. Politikerne taler fortsat til vælgerne og til hinanden, som om intet var hændt. Khader er meget præcis, når han fastslår, at vi ikke længere gider se politikerne skændes. Så med både klare værdier formuleret i et slags nyt fællesskab og en væsensforskellig måde at være parti på, tror jeg ikke, at vi får noget traditionelt partiprogram. Khader nævner også ordet pragmatisme som grundelement, og for en pragmatiker et det vigtigste at kunne manøvre frit efter nogle grundværdier, ikke noget detaljeret partiprogram eller nogen kontraktpolitik med vælgerne. Det bliver spændende.

    Svar
  12. Christian

    “Jeg mener at huske en optælling, hvor over 150 love underminerede Grundlovens ord om boligens ukrænkelighed.”Det følger ikke af grundloven, at boligen er ukrænkelig. Se mit tidligere indlæg.

    Svar
  13. Per N

    Tak Poul for dit venlige svar, jeg skrev et længere svar til dig igår, men det er fosvundet i CyberSpace, så jeg vil kun her sige at jeg godt se at grundlov kan have sin merit i din analyse.Lige nu more jeg mig over Henrik D`s 6 dagbøger det er kostelig læsning.http://www.kommunikationsforum.dk/Henrik-Dahl/blog (Jeg ved ikke hvordan det laves til link)

    Svar
  14. Christian

    “Jeg blev lidt provokeret af Christians måde at læse Grundloven på.”Nuvel, jeg blev overrasket over, at du udtalte dig som ukorrekt om, hvad vores grundlov indeholder. At påberåde sig boligens ukrænkelighed er som at påberåbe sig ejendomstrettens ukrænkelighed – og det giver ej heller mening, hvis man altså læser HELE bestemmelsen. I den forbindelse vil jeg opfordre dig til at lytte til Ditlev Tamms redegørelse om § 73 da han besøgte CEPOS. Den kan høres på CEPOS’s hjemmeside.Når dette er sagt, er jeg skam enig i, at staten skal rulles tilbage. Men en borgerlig diskurs herom skal foretages ud fra en korrekt gengivelse af vores forfatnings indhold. Ellers er den nytteløs, og vil ikke kunne ændre noget.

    Svar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.