Jeg vil også være god, ligesom Anette Heick – eller vil jeg?

Fra den lille specialbutik til Lidl, fra Ulandscaféen til Roskildefestivalen til den amerikanske ambassade. “fairtrade” produkter er alle steder. Produkter der ud over at slukke vores tørst eller stille vores sult også lover at gøre os til bedre mennesker – og hvem vil ikke gerne være det?

En af disse gode mennesker er Anette Heick, der er blevet udnævnt til “fairtrade fighter” og i den anledning er citeret på Max Havelaars danske hjemmesider for følgende;

”Fairtrade produkter giver mig en dobbelt glæde – jeg får gode varer, og samtidig giver jeg en hjælpende hånd til mennesker, der har fortjent det.”

Jeg skal erkende at jeg ikke helt er klar over hvad hun mener med ”mennesker der har fortjent det”. Hun mener vel næppe, at de børn og voksne der høster kakao, kaffe og bananer og ikke er del af fairtradesystemet – og det gælder langt de fleste – ikke har fortjent en hjælpende hånd?

Anette Heicks overbevisning kommer efter et besøg hos kakaobønder i Ghana. Jeg ved ikke hvad hun har set dernede, men det kan vist ikke have været det samme som journalisten Philip Thomson, der for et par år siden lavede filmen “The bitter aftertaste” netop med udgangspunkt i situationen for kakaobønder i Ghana.

Efter at have set filmen finder jeg ikke just livet som kakaobonde synderlig attraktivt – hvilket bønderne godt selv er klar over. Mens godhedens selvudnævnte frontkæmpere opfordrer til brug af traditionelle arbejdskraftintensive dyrkningsmetoder og det hårde arbejde beskrives i lettere romantiserende vendinger, drømmer de om en anden og lysere fremtid for deres børn – og den inkluderer ikke et liv som kakaobønde.

Det er for øvrigt svært at forstå, hvordan Anette Heick kan vide, at hun rent faktisk gør en helt særlig positiv forskel ved at købe fairtrademærket kakao mv. Organisationen bag fairtrade ved det ikke selv.

Direkte adspurgt i en e-mail om hvor meget ekstra de deltagene bønder og arbejdere modtog ved at deltage i systemet, var det lakoniske svar i al sin sin enkelthed:

Dear Sir,

I am sorry, but we can not answer this question.

Kind regards

Helga Stark

Men selv om de deltagene bønder og arbejdere netto tjener på deltagelse i systemet er det jo ikke ensbetydende med at jeg som forbruger gør en særlig positiv forskel ved at købe fairtrademærkede produkter. For at afgøre det kræves, at jeg kender det præcise alternativ for de involverede bønder og arbejdere, hvis produkt jeg ikke køber. Jeg kender ikke den forskel og det gør Anette Heick nok heller ikke. Men mon ikke godt at vi kan blive enige om, at også fattige bønder og arbejdere, som ikke producerer fairtrademærkede produkter har fortjent deres løn? – uanset hvor lille den må synes for os i den vestlige verden.

Når Anette Heick nu kan benævne sig selv ”fairtrade fighter” efter et besøg hos kakaobønder i Ghana – Mon jeg så kunne få lov til at benævne mig selv ”freetrade fighter”, hvis jeg besøgte arbejdere i Kina? – Jeg stiller gladeligt op til en foto-session sammen med min Ipod. På plakaten kunne der meget passende stå:

“Mit høje forbrug giver mig dobbeltglæde – Jeg kan lytte til musik hvor end jeg går og står, mens jeg varmes ved tanken om, at jeg giver en hjælpende hånd til mennesker der har fortjent det”

Ps. ifølge Penn World Tables var Ghanas Bnp per capita ca. det dobbelte af Kinas i 1980. I 2003 nærmede Kinas Bnp per capita sig det tredobbelte af Ghanas.

7 thoughts on “Jeg vil også være god, ligesom Anette Heick – eller vil jeg?

  1. Nikolaj Hawaleschka Stenberg

    Glimrende indlæg – især dit post scriptum. Jeg har ikke selv helt forstået ideen med fairtrade-konceptet til trods for, at vi har et par butikker her i Århus, der specialisere sig indenfor denne form for overpriser. Men fair nok; folk bestemmer jo selv hvad de vil bruge deres penge på. F.eks. køber jeg kun burhønseæg og frugt og grønt som jeg ved er blevet sprøjtet med kemikalier, så de ikke rådner op før jeg kan nå at spise dem…Men hvorom alt er, så kan man vel kun sige, at det er bedre at lave denne form for ulandshjælp (eller hvad man nu skal kalde det), fremfor at staten leger filantrop for skatteydernes penge.

    Svar
  2. Jesper Skov

    Ravn:Nu har jeg selv købt fair trade produkter, det samme har mine forældre. Jeg købte fair trade produkter i den tro at det kom bønderne/producenterne til hjælp så de kunne få en hurtigere vej ud af fattigdom. Jeg har ikke læst noget som helst om at fair trade skulle være dårligt før her for et par måneder siden, og det har ikke være noget rigtig konkret. Det har været i indlæg som du skriver. Så før du konkluderer at det handler om at skabe sig et image som god og miljøvenlig forbruger primært og producenternes tarv sekundært, så skulle du måske tænke over at folk gør som de gør i god tro. De ved simpelthen ikke helt rigtigt hvad fair trade indebærer andet end hvad der står på den vare de køber.Jeg ville være glad hvis du har et link til en god artikel om fair trade.

    Svar
  3. Mads Ravn

    Udmærket indlæg. Mener The Economist havde en artikel om fair trade systemet her for et halvt års tid siden. En af konklusionerne var at fair trade- ordningerne kan virke skævvridende, idet at de ved “kunstigt” at sikre en højere pris for varen holder en større gruppe producenter fast i en given branche, de ellers skulle være søgt væk fra. En af grundene til at prisen på eksempelvis kaffe og kakao er så lav som den er, er vel det meget store udbud af disse produkter. Jeg skal ikke benægte at de lokale bønder forhandlingsmæssigt kan stå dårligt i forhold til de store internationale opkøbere (Nestlé osv..), men der ingen grund til at holde fast i en produktion hvis ikke den er profitabel. Så i min optik er hele fair-trade tanken mere et udtryk for vestlige forbrugeres behov for at skabe sig et image som en god og miljøvenlig forbruger, end det handler om arbejdstagernes tav i produktionslandet.

    Svar
  4. Katrine

    Bravo! Dejligt at nogen tager problematikken op :-)At Anette Heick hopper med på vognen er måske til at forstå – ved første øjekast lyder det hele jo godt og “red-verden-agtigt”. Flere større virksomheder – offentlige og semi-offentlige især – gør det jo meget i at fremvise hvor gode de er ved at flashe at de kun bruger fairtrade-varer; bl.a. Landbrugsraadet og Europa-parlamentet.@Ravn: Der var en fantastisk artikel i Economist i november/december sidste år med titlen “Voting with your trolley” – meget informativ! Den opklarer også misforståelser omkring økologi og “local food”Også denne artikel er ret oplysende http://www.um.dk/nr/exeres/37231e0d-3636-47a4-897d-e4ce50944ad1.htm@Stenberg: Desværre er det vist ikke kun forbrugerne der betaler gildet. Såvidt jeg ved har Danida indgået store fairtrade-aftaler flere år frem. Mener kun det er få måneder siden jeg læste en pressemeddelelse om at der igen er indgået aftaler om den slags. Og der har ihvertfald tidligere været Danida-finansierede projekter http://www.netpublikationer.dk/um/5479/kap174.htm

    Svar
  5. Katrine

    Ups… glemte lige en del af pointen; nemlig at jeg måske kunne forstå at Anette Heick hoppede med på vognen, men hvorfor hopper Asger Aamund med? Hvilken interesse har han i at fastholde tredje-verdens-bønder i ineffektive halvkollektive kooperativ-landbrug?

    Svar

Leave a Reply to KatrineCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.