Flexi-too-much-security

I sin bog “Velstandens kilder” , benævner David Gress fordommen om, at velstand kommer af velfærdssamfundet, og at det er dettes institutioner, ydelser og sociale sikkerhedsnet, som sætter folk i stand til overhovedet at leve og arbejde, “Lykketofts fejltagelse”.

Han nævner dog, at han kunne han have sat andre navne på. Måske en kandidat er beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen, der som bekendt har svært ved at få armene ned i jubel over vores høje skattetryk og den vidt berømmede flexicurity model. Han har dog misforstået modellen på et ret afgørende punkt – nemlig sammenhængen mellem et fleksibelt arbejdsmarked og arbejdsløshedunderstøttelsen.

Den danske model burde måske rettere hedde flexi-too-much-security. Fleksibiliteten gælder primært de relativt vellønnede, hvor understøttelsen i tilfælde af arbejdsløshed er relativt lav (væsentligt lavere end i f.eks. Tyskland), mens den er rekord høj for lavtlønnede.

Man kan i denne kontekst med rette beskrive det danske arbejdsmarked som udpræget dualistisk med ét beklageligt fælles træk – nemlig dens mangel på tilskyndelse til at yde en ekstra indsats – eller en indsats overhovedet (i hvert fald hvis vi taler om ”hvidt” arbejde). For den bedre lønnede del af befolkningen er det lidet attraktivt at øge udbudet på grund af de høje marginalskatter og for de lavest lønnede er det tilsvarende lidet attraktivt at stille sin arbejdskraft til rådighed, fordi overførselsindkomsterne er så høje.

Jeg kom til at tænke på dette, da jeg i forrige uge hørte Claus Hjort Frederiksen ved et arrangement i anledning af udgivelsen af Ole Birk Olesens bog om velfærdsstaten gennem snart 5 årtier, med den meget sigende titel ”Taberfabrikken“.

Med udgangspunkt i bogens konstateringen af, at antallet af danskere på passiv forsørgelse er steget fra 200.000 i 1960 til 900.000 i dag, fremhævede Hjort Frederiksen igen flexicurity modellen og – for ligesom at sætte streg under – spurgte han retorisk, om man havde tænkt sig at afskaffe (kvindernes) barselsdagpenge – som om det var afgørende for den voldsomme vækst i antallet på passiv forsørgelse.

Det er måske derfor en ide lige at se på hvem det egentlig er der primært udgør de næsten 900.000 i den erhvervsaktive alder (18-65 år), der er på passiv forsørgelse. Ifølge Danmarks Statistik fordelte de sig i 2005 som følger:

  • Førtidspension (246.836 personer)
  • Efterløn (167.610 personer)
  • Arbejdsløshedsdagpenge (131.835 personer)
  • Kontanthjælp (96.342 personer)
  • Sygedagpenge (68.638 personer)
  • Aktivering (44.265 personer)
  • Barselsdagpenge (54.545 personer)
  • Revalidering (21.480 personer)
  • Ledighedsydelse (10.126 personer)
  • Orlovsydelser (3.661 personer)

i alt (845.338 personer)

Sjovt nok spurgte Hjort Frederiksen ikke om man måske havde tænkt sig at afskaffe f. eks. efterlønnen – måske fordi han vidste, at han ville være blevet mødt med et rungende JA fra de fremmødte.

Hørte jeg nogle hviskende spørge, hvem det nu lige var der vandt værdikampen?

17 Kommentarer

  1. LuckyLibertas

    20. maj 2007 at 08:55

    Når det nu er gået så galt som det er i Danmark, kan det undre at ikke flere liberalt tænkende vil gøre noget aktivt ved det, som f. eks. at støtte Liberalisterne, i stedet for at smånyde Ny Alliance, som i virkeligheden truer liberale åbne sind.Hvis de akademiske ambitioner blokerer for medlemsskab kan man støtte økonomisk og anonymt, da partiet ikke er i Folketinget endnu.

  2. Jeg har et spørgsmål til 2 emner, 1 Førtidspension. Er det alle der ikke har gjort sig fortjent til den ?2 Efterløn. Er det alle der ikke har fortjent den ?Så… skal de afskaffes eller er der nogle mellemregninger der kan komme på tale.Nu er det jo det store dyr i åbenbaringen at tale meget overordnet om afskaffelse af overførselsinkomster mere eller måske mindre, indtil nu har jeg kun læst om de forkromede ord.I de 2 spørgsmål har jeg 2 eksempler som jeg vil redegøre for, men først vil jeg genne høre andres indput.Det jeg har hørt om Taberfabrikken kan jeg kun nikke ja til.

  3. Poul Højlund

    21. maj 2007 at 01:18

    Førtidspension, fortjent til …: Ingen sparer op til førtidspension. Det danske system baserer sig på løbende indtægter fra skat / moms / etc. til at dække løbende udgifter til persioner etc. – i modsætning til andre lande, der arbejder med pensionsfonde. Førtidspension er statens måde at opgive dig på; bevares, der kan være gode grunde, men meget få er så ringe, at de intet kan.Efterløn: Til dato har ingen betalt noget som helst til de efterlønninger, der er kommet til udbetaling. Det er en ren statsudgift. Ad åre vil der efter Nyrups reform være et egenbidrag på 8 – 16%, så vidt jeg lige husker. Det er og bliver staten, altså skatteyderne, der betaler gildet. Oftest til fuldt arbejdsdygtige mennesker med millionformuer i private og arbejdsmarkeds -pensioner. Efterløn gives i øvrigt kun til medlemmer af a-kasser, nu 25 år, – altså en fuldstændig skævvridning af et statsligt system til fordel for den gamle klassekamps frontbastion A-kasse, der i øvrigt også får samtlige sine udbetalinger refunderet krone for krone af staten.Der er mange myter, der skal gennemhulles, før systemet i al sin skæve pragt fremstår rent og tydeligt.

  4. Tak Paul, det er en fornøjelse at høre fra en fornuftig debatør.Som jeg skrev er Taberfabrikken et godt bud på hvad der er gået galt i humanismens navn.Mine 2 spørgsmål handler om hvad sker der når man afskaffer/omlægger de 2 typer, på vilke vilkår kan/vil man omlægge systemet, det er det jeg ikke har hørt noget konkret om, det er en praksis der er opbygget op i rigtig mange år og vil alt andet lige sætte nogle aldersgrupper under pres.1 Min kone har gennemgået 2 alvolige kræft operatione, resutat, ude i stand til at arbejde mere, alder snart 60, har aldrig haft en personlig forsikring, det lå i kortene at det var ikke problem, så førtids pension, eller som det hed før, indvalid pension. Jeg forventer ikke at det bliver et problem for hende i i hendes forhåbentlig lange liv.Jeg forstiller mig ikke at nogen vil sige at det er hendes ejen skyld, en sådan brutalitet ser jeg bestemt ikke i nogen lejr. Men igen, der er nogle som er ramt af alvorlig sygdom i en ynger alder (her taler jeg ikke om social indvalid) som ikke har haft indsigt/evne til at omstille sig, dette er selvføgelig et politisk agenda og ikke et spørgsmål som jeg forventer at få en mere detaljeret åbenbaring her, jeg har selv svært ved at komme med nogle svar der ikke bare er almindeligheder.Jeg vender tilbage med Nr. 2

  5. Poul Højlund

    21. maj 2007 at 05:13

    Hvis der fandtes retfærdighed i vores system (der er vist ingen, der hævder noget sådant), så skulle vi som samfund tage os af vore svage og vore syge, og resten skulle tage sig af sig selv.Som det er nu, er det mere eller mindre tilfældigt, om man er sikret ved alvorlig sygdom. Førtidspensionen er et vanskeligt plaster på såret, men det er dog bedre end ingenting. Eferlønnen er en fuldstændig vilkårlighed, der i princippet kun gives til raske og arbejdsdygtige mennesker som belønning for at stå i A-kasse. Og folkepensionen nytter vist kun, hvis der er andet til at supplere med, – altså langt fra de oprindelige intentioner med ordningen.Så med andre ord: lad os dog samle vores udbetalinger af forsørgelse, så det kommer dem til gavn, der har brug for hjælp. Den største øjenåbner i forhold til vores højt priste sociale sikkerhedsnet er faktisk selv at falde igennem. Man kan blive noget så harm; ikke over at falde igennem, men over massive indoktrinering i modsat retning, som politikere og medier fylder os med.Specielt for selvstændige er nettet særdeles groft masket; her er vitterlig ingen hjælp at få med mindre man lukker forretningen, opgiver momsnummeret og går på syge-dagpenge. Jeg tvivler på, at ret mange lønmodtagere er klar over de faktiske forhold.Mere principielt: det danske flex-security er et produkt af en interessekamp (klassekamp på gammeldags) og resultatet er et lappesystem med gode intentioner men håbløst tilfældige resultater. Når nu efterhånden alle – inklusive liberalisterne – er enige om, at holde fast i et stærkt social sikkerhedsnet, var det måske på tide at designe forfra. Altså det, der i konsulentverdenen hedder en Business Process Reengenering. I den sammenhæng finder jeg – trods min liberalisme – tankerne om borgerløn meget forfriskende.

  6. LuckyLibertas

    21. maj 2007 at 05:51

    Aldrig Borgerløn – Det er blot en spand af alle de tåbelige ordninger vi har idag.Men Lovpligtig Personforsikring for alle vil være nytænkning.

  7. Poul Højlund

    21. maj 2007 at 06:44

    Jeg har også været indædt modstander af borgerløn, LuckyLibertas, men se på systemet i dag, og prøv at nærlæse taksterne for de forskellige ydelser: aller lavest er starthjælpen, tæt forfulgt af SU og folkepensionen, derefter et spring op til kontanthjælpen og så helt ubegribeligt den høje understøttelse; – og alt er betalt af staten, hver enkelt krone. Hvorfor dog denne forskelsbehandling på borgere, hvis eneste forbrydelse er vikårligheden i deres støtteudløsende sociale omstændigheder?Jeg har læst nogle af de mere udførlige forslag til borgerløn (Google og du skal finde), hvor f.eks. borgerløn for folk med indtægt er lige med et stort bundfradrag, og borgerløn for andre så at sige er et negtaivt fradrag, altså et, der udbetales af skattevæsenet, hvor indtægten ikke er høj nok til at udnytte fradraget. Al social kontrol forsvinder med et slag. Hvilken herlig tilstand for en ægte liberalist. Selvfølgelig skal der suppleres med frivillige forsikringer, måske endda obligatoriske, men hvem skal betale for dem, der så ikke har råd til den obligatoriske? Lur mig, om der ikke straks iværksættes en støtteordning med efterfølgende kontrolapparat.Nej, lad os fordele basisdelen af vores velstand. Det bliver garanteret billigere end i dag, vi slipper for social kontrol og nedværdigende behandling af vore medmennesker, og hvem ved: måske kan vi genskabe lysten og pligten til at sørge for sig selv – når nu der definitivt er sat en beskeden bund under alle på ens vilkår og uden for klassekampens tilfældige resultater?Og jeg betegner fortsat mig selv som endda ægte, blot moderne liberalist!

  8. Har Ole Birk Olesen ikke netop slået til lyd for, at staten ikke skulle betale barselspenge?Det er jeg ret sikker på, jeg så ham agitere for i Deadline.På den baggrund er det jo ikke videre underligt, at Hjort tager det op til særskilt behandling.

  9. LuckyLibertas

    21. maj 2007 at 07:53

    Som en overgangsordning kunne man gerne for mig og hurtigst muligt ligestille alle på overførselsindkomst, så kunne bureaukraterne tage det endnu mere roligt, før de skulle skabe sig et indholdsrigt liv, men det er ganske afgørende at dette hurtigst muligt følges op af lovpligtig personforsikring, helst indskrevet som ansvarsdelen i frihedsrettighederne i Grundloven, den Grundlov som i øvrigt trænger til en opstramning i respekt for individet.Det er pudsigt at enhver synes det ok. med lovpligtig forsikring på biler, men som Pavlos hunde reagerer socialakrobatisk når vi taler om mennesker direkte , hvor det i virkeligheden er endnu mere grundlæggende relevant. Staten – den lille stat som er nødvendig- kan sætte rammen, først via Grundloven med vilkår for uvildige revisorer og dommere, derefter med koncessioner i almindelig lov.Umyndige børn har forældre ansvaret for. Andre umyndige må fælleskassen betale forsikringen for. Spm. er hvor mange der så er tilbage i fht. idag, og om man skal være så berøringsangst for at stille modkrav for hjælp.Alternativet er at, som idag handikappe alle for alles bedste eller hvad…..

  10. Niels Christensen

    21. maj 2007 at 11:05

    Bortset fra at antallet på overførselsindkomster altid virker chokerende stort, så forekommer det mig at man/I faktisk ved meget lidt om hvem der får førtidspension og hvorfor. Man skal iøvrigt også gøre sig klart, at rigtig mange idag faktisk også er forsikrings dækket i forhold til pension, det gør sig vel i praksis gældende for alle lønmodtagere. Og netto beløbet herfra ofte er større end bidraget fra det offentlige. Poul har selvfølgelig i teorien ret i at mange/nogen ? på førtidspension faktisk kan noget. Men problemet er hvad og hvorhenne det skal foregå. Og man skal ikke være blind for at det offentlige bruger rigtig mange penge og tid på at søge at placere mennesker ind. Men eks. i det offentlige er det meget svært at placere både/og medarbejdere. Men mon ikke en evt. alvorlig arbejdsmangel kan medføre en større fleksibilitet.

  11. Glimrende indlæg. Kan nogen huske, at den nuværende regering engang kaldte socialdemokraternes verdenssyn for “beton”? Nu finder man åbenbart “flexicurity” mere mundret. Og det er tilsyneladende også lettere at sige “sammenhængskraft” end “ufrihed”.Jo – det er sandelig blevet tid til forankring!

  12. Poul Højlund

    21. maj 2007 at 12:33

    Statistikken fortæller meget om vores menneskelige fallit i forhold til små 800.000 medborgere: vi betaler os fra at tage ansvar. Tag imod samfundets almisse og hold så kæft, – du skal ihvert fald ikke forlange f.eks. arbejde eller blot beskæftigelse, du skal derimod vide, at du ikke kan gøre gavn. Derfor betaler samfundet dig for at holde dig langt væk.Derfor er den passive forsørgelse en dobbelt tragedie: for dem, der rammes af den, og for dem, der betaler til den uden at få for fem flade øre værdi for deres investering.Flad skat og lavere mindsteløn, stærkt simplificerede lønprocedurer for kort beskæftigelse, korte jobs er ok-jobs, større fleksibilitet i erhvervslivet med avancement og løn, beskær det offentlige dramatisk som leverandør af velfærd men ikke nødvendigvis som bestiller / betaler; tryn fagforsteningerne og faggrænserne, – og lad os så se, hvor mange vi kan løfte fra passiv til aktiv forsørgelse; eller på dansk: hundredetudinsvis flere kan så tjene deres egne penge.

  13. LuckyLibertas

    22. maj 2007 at 04:46

    Man kan stadig fravælge sit liv, det er ikke forbudt endnu. Forsåvidt angår indholdet i livet er der nogle få muligheder tilbage. Få fordi ansvaret for eget liv er blevet os frarøvet med syge adfærdsreguleringer og så store skatteprocenter at statens “varer” ikke kan fravælges. Frihed og ansvar følges ad. Vi er blot indoktrinerede til dette syge rettighedssamfund, som lige præcis betyder mangel på rettigheder.Det er til alles bedste at Grundloven beskriver nogle få og grundlæggende friheder og ansvar. Personansvarsforsikring vil give mest mulig frihed til flest, da borgerne ligger hinanden mindst muligt til last, ved at undgå en urskov af sociale love, og medfølgende statsadminstration, med et skattetryk som alene er i stand til at udhule de fleste friheder og ansvarligheder. Man kunne overveje en maksimumfaktorskat.Førtidspension før kendt som invalidepension er et behov, som mange af de andre sociale behov, disse behov skaber et marked.”Straffen” for at nægte ansvar for eget liv via forsikring ligger i retten til at være uforsikret dvs. retten til at gamble, og frihedsrettigheden for de andre er en ret til at slippe ansvaret for den uansvarlige.Man kunne også vælge den simple løsning at lade folk beholde sine penge så de ikke behøver hverken særlig meget forsikring eller stat.

  14. LuckyLibertas

    22. maj 2007 at 09:14

    Det er ikke førtidspension i sig selv som er problemet, alle kan rammes af lynet og skal selvfølgelig være forsikret, men at staten overhovedet kommer ind over og stigmatiserer med kontrollerende ydelser.Få det offentliges klamme hånd væk så skal den anden hånd nok…..Hvis alle har forsikring er det oplagt at førtidspensionister kan beholde den forsikringsydelse de selv har sørget for i fred for offentlige ydelser. Offentlige ydelser som af ren magtsyge gives med den ene hånd for derefter at blive taget tilbage med den anden hånd, modregnet og beskattet i en skattemølle så omfattende at den i sig selv udhuler begrebet frihedsrettigheder. Hvem talte om jobskabelse. Den primære samfundsnytte ligger ikke i at afskaffe førtidspension her er et behov og et marked som vil tilfredsstille det, men at afskaffe alle de pseudojobs offentlig førtidspension skaber og dertil medfølgende fordrejning.

  15. @LuckyLibertasForskellen mellem lovpligtig bilforsikring og krav om “førtidspensionsforsikring” er vel, at man kan vælge, om man vil have en bil eller ej. Man kan ikke vælge, om man vil leve eller ej. I øvrigt: Når noget er lovpligtigt, så har staten allerede haft sin “klamme hånd” ind over – resten handler om finansieringsformer, ikke om, hvem der har magten til at bestemme om man skal gøre dette eller hint eller ej. Jeg mener, hvad skal ifølge dig ske med dem, der ikke har råd til eller nægter at forsikre deres (arbejds)liv? Skal de i fængsel? Hvem skal sætte dem dér? Og hvad er deres forbrydelse – manglende varetagelse af egne interesser?Derudover er jeg forvirret: Er førtids- og invalidepension i dag det samme?

  16. Hov, det med livet blev en uheldig formulering.Det, jeg mente, var: Man kan lave en art cost-benefit analyse over spørgsmålet “kan det betale sig for mig at have bil, givet, at omkostningerne er sådan og sådan og sådan”. Og så kan man evt. prioritere sine penge og sine ressourcer anderledes. Det giver ikke mening at lave en analyse, der hedder: “Kan det betale sig for mig at leve, givet, at omkostningerne er sådan og sådan og sådan.” Hvor omkostningerne er af økonomisk og ikke eksistentiel art.

  17. ” 14 Nexø, Ja det er det samme idag, men kriterierne for at få den er forskellig mener jeg, du kan have en fysisk sygdom som jeg beskrev i Nr. 5. Men den samme betegnelse bliver også brugt for mennesker man vudere social indvalid og det er et meget stort spektom, lige fra den muslimske kvinde der ikke kan tale dansk og som iøvrigt er så tildækket at muligheden for at få et arbejde er lig 0.Den anden katorigi er stof misbruger, psykiatiske tilfælde ect. Der er flere gruperinger inden i de 2 katogorier.I lighedens navn har man slået det hele sammen.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

© 2019 Punditokraterne

Tema af Anders NorenOp ↑