Adoption og EMD

Højesteret har i en dom fra sidste år fastslået, at ene-adoptanter ikke er berettiget til et børnetilskud, som ene-forældrer er berettigede til, hvilken retstilstand der synes at være et folketingsflertal for at opretholde. Man kan diskutere om dette er en berettiget forskelsbehandling. Uden at kende nærmere til baggrunden for og ordlyden af den relevante lov vil jeg umiddelbart mene, at forskelsbehandlingen er legitim idet adoption per definition er en veltilrettelagt handling, som kræver nøje planlægning, hvorfor det må påhvile den adopterende at sørge for at have tilstrækkelige midler til at forsørge det adopterede barn.

Taberen af den ovennævnte Højesteretssag har meddelt at man ønsker at indgive en klage til den europæiske menneskerettighedsdomstol (EMD), med påstand om at Danmark har foretaget usaglig forskelsbehandling. Da den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 14 ikke indeholder et fritstående antidiskriminationsforbud, er klager nødt til at gøre artikel 14 gældende i sammenhæng med en af EMRKs øvrige bestemmelser, hvilket i denne sag utvivlsomt vil være retten til familieliv i artikel 8, hvis anvendelsesområde således skal være berørt af det forhold der klages over.

Hvad man end mener om den ovennævnte forskelsbehandling og Højesterets dom, må man spørge sig selv om dette emne virkelig egner sig til at blive afgjort af en international menneskerettighedsdomstol, eller om et sådant organ snarere burde beskæftige sig med sager der i højere grad involverer klare statslige indgreb overfor individer.

Dette spørgsmål behandlede en af EMDs mest karismatiske dommere igennem tiden – engelske Sir Gerald Fitzmaurice – i en dissens i en dom fra 70’erne. Dommen handlede – kort fortalt – om hvorvidt en belgisk lov der forskelsbehandlede børn født i og udenfor ægteskab var diskriminerende og en krænkelse af retten til familieliv – hvilke krænkelser EMDs flertal fandt godtgjort. Fitzmaurice anfægtede dog flertallets afgørelse og gjorde med nedenstående uovertrufne dissens gældende, at retten til familieliv slet ikke var anvendelig: 

It is abundantly clear (at least it is to me) – and the nature of the whole background against which the idea of the European Convention on Human Rights was conceived bears out this view – that the main, if not indeed the sole object and intended sphere of application of Article 8 (art. 8), was that of what I will call the “domiciliary protection” of the individual.

He and his family were no longer to be subjected to the four o’clock in the morning rat-a-tat on the door; to domestic intrusions, searches and questionings; to examinations, delaying and confiscation of correspondence; to the planting of listening devices (bugging); to restrictions on the use of radio and television; to telephone-tapping or disconnection; to measures of coercion such as cutting off the electricity or water supply; to such abominations as children being required to report upon the activities of their parents, and even sometimes the same for one spouse against another, – in short the whole gamut of fascist and communist inquisitorial practices such as had scarcely been known, at least in Western Europe, since the eras of religious intolerance and oppression, until (ideology replacing religion) they became prevalent again in many countries between the two world wars and subsequently.

Such, and not the internal, domestic regulation of family relationships, was the object of Article 8 (art. 8), and it was for the avoidance of these horrors, tyrannies and vexations that “private and family life … home and … correspondence” were to be respected, and the individual endowed with a right to enjoy that respect – not for the regulation of the civil status of babies.

8. Now it is evident that the type of complaint made by the applicants in the present case has absolutely nothing to do with the sort of thing described in the previous paragraph above. They have not been subjected to any of the practices in question, nor did they live under a legal regime according to which such practices were lawful and could at any time be put into action by the authorities.

Ovenstående citat er – mutatis mutandis – også passende for den danske adoptionssag, der bør forblive et nationalt anliggende.

2 Kommentarer

  1. Sagen er ganske typisk for de sager, der udgår – eller har støtte – fra interesseforeningen “Adoption og Samfund”. De har af naturlige årsager igennem årene manifesterede sig stærkt på det adoptionspolitiske område.Det interessante i den sammenhæng er, at foreningen og dens medlemmer ofte i debatter og konkrete sager har argumenteret ud fra “barnets tarv” og forskellige internationale konventioner (som underforstået eller indirekte understøttede barnets tarv), når det i virkeligheden drejede sig om (sær)interesser for ADOPTANTEN, ikke nødvendigvis den adopterede. Ligeså i dette tilfælde. Der bruges vendinger som “Sagen sår tvivl om de adopteredes retsstilling, påpeger organisationen.”. Det er NONSENS. Det er ikke den ADOPTEREDES retsstilling, der evt. sås tvivl om, det er ADOPTANTENS. Det er typisk, at de to gruppers interesser bliver fremført som identiske. Og desværre er megen (dansk) adoptionspolitik skabt ud fra denne forståelsesramme. De adopterede har jo sjældent selv et ord at sige i denne sag. De har ingen interesseforening, som særskilt står bag deres interesser, før de bliver voksne.Mvh.Lene Wulhttp://sicilia.xtrablog.dk/

  2. Paul K. Jeppesen

    15. juli 2007 at 11:38

    Jeg synes faktisk det er en imponerende bedrevidenhed der lægges for dagen når Jacob Mchangama uden, som han skriver, at kende hverken baggrund eller ordlyd af den lov, der kommenteres alligevel træffer håndfaste konklusioner!Lene Wuls argumenter er ikke bedre. Hun begår nøjagtigt samme fejl som så mange andre. Lene Wul mener sagen fordrejes til barnets tarv når det retteligen handler om adoptanten. Hvis I begge gjorde jer den ulejlighed at sætte jer ind i sagen ville I vide at netop i denne lov er barnet modtager ( eller for den adopteredes vedkommende, ikke-modtager) af tilskuddet. Præcist som det jo er barnet der i Folkeskolen skal modtage undervisning, ikke forældrene. Bliv klogere på sagen her: http://adoption.dk/oekonomi/initiativer_saerligt_boernetilskud.htm

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

© 2020 Punditokraterne

Tema af Anders NorenOp ↑