Skal man grine eller græde?

Netop i dette minut sidder jeg på mit kontor i indre by og er vidne til en demonstration rettet mod G8. Demonstrationen synes mest at bestå af unge alternative typer, hvilket der sådan set ikke er noget galt med. At alle holdninger og overbevisninger skal have lov til at komme til orde i et liberalt demokrati er en selvfølge og demonstrationen bekræfter blot ytrings- og forsamlingsfrihedens vitalitet i dagens Danmark. Hvad der til gengæld slår mig er en animeret talers skingre protester, om at den vestlige verden hver dag træder rettigheder under fode. Disse anklager udslynges uden den mindste tøven eller skam samtidig med at taleren flankeres af demonstranter svingende røde flag med hammer og sejl.

Skal man grine eller græde?

3 thoughts on “Skal man grine eller græde?

  1. Nikolaj Hawaleschka Stenberg

    Ja, Verden er fyldt med paradokser. De demonstrerer mod G8 fordi G8 kun består af 8 lande. Havde de samme diskusioner været afholdt i FNs generalforsamlings plenumhelvede ville demonstrantene være super glade – for der er jo intet bedre end endnu en ikke-bindende FN-resolution, hvis formål og mål er langt mere udvandet en G8-mødernes konklusioner…

    Svar
  2. LuckyLibertas

    Man skal græde fordi der er så mange syge unge…………….De med de mange, lange, bange sange……… har produceret usikre unge med ondt i selvværdet. Det rapporteres i disse dage om massive ”ondt i psyken problemer” på Universitetet, og det er toppen.De som sang, de skyldige, en del af en kæmpegeneration, sidder som propper i systemet, umulige at komme af med bl. a. pga. tjenestemandsreglerne og i politik trækkes vi også med nogle stykker endnu. Tiden arbejder for at de snart er væk og gymnasierne har også udsigt til at skulle af med mængder af pageklip og velourpiber med skæg indenfor de næste par år.Problemet er at den generationen som kaldes X, mellem “bangesangerne” og de unge klynkere, aldrig fik foden indenfor staten, der var piberygende optaget, og der var Schlüterreccession pga. Ankers ”ad helvede til på første klasse”. X- erne er overvejende i det private, som nettobidragsydere, både i forhold til de bangesyngende og de ny klynkere.Nu står de unge klynkere så parate til at succedere i staten, usikre, slatne og røde som bare fanden, fordi de blev den selvopfyldende profeti, af egoistisk ”fordi-det-passer-mig-filosofi” som deres “bangesangesyngende” forældre stod for. Hvilken gru.Usikkerheden og klynkeriet er værre end nogensinde, gåpåmodet og den ungdommelige glæde ved livet synes langt borte, selv om mulighederne er større end nogensinde og velstanden ligeså på trods af massiv overregulering.SU, SU-lån, mulighed for at læse i udlandet med SU og et hav af fri uddannelsesmuligheder, en mindre generation med mulighed for flere studenterjobs etc.Hvis netop valgmulighederne gør ked, så er man altså dum og det er måske i virkeligheden sådan, at vi har haft negativ social selektion pga. dem med de mange, lange og bange sange og deres overregulerede velfærdsdyne, som giver apati og livslede til så mange.Er de eneste livlige unge vi har de røde voldelige fascister, som til diverse demonstrationer viser deres ”kunnen”. Nej selvfølgelig ikke, men polariseringen har gjort eliten smallere og det er forståeligt at de globale højere luftlag vælges.Uddannelse til alle, ja men på hvilket niveau og til hvad.Hvem orker at “diskutere” med voldelige og stærkt begrænsede røde fanatikere.

    Svar
  3. Hans Henrik Hansen

    Dette er måske et sidetema – men det undrer mig ikke des mindre igen og igen i medierne at høre/læse, om *USAs* missilskjold-planer, som angiveligt vækker modstand i Sovj…. – undskyld!: RUSland, såvel som ‘i Europa’!For er kendsgerningerne i grunden ikke, at det var USA (under Clinton), der så behov for et National Missile Defence (NMD) – som en afløser for Reagan-epokens SDI, der vel især var beregnet til at få Sovjetunionen til at opgive det strategiske våbenkapløb (hvilket som bekendt lykkedes!)Som jeg husker det, indså USA ret tidligt, at NMD – inden for stort set samme budgetramme – kunne udstrækkes til også at dække Europa, hvilket måtte forekomme attraktivt for begge parter, idet Europa kunne ‘komme under paraplyen’ for en relativt beskeden mer-investering, samtidigt med at den kolde krigs politik/strategi – gående ud på at modvirke ‘nuklear afkobling’ af Europa – kunne videreføres(?)Så jeg har i grunden noget svært ved at øjne disse påståede ‘amerikanske interesser’- da jeg ville mene, at et missilforsvar alene for ‘CONUS’ teknisk set nemt kunne opstilles væsentligt længere mod vest!Så for mig at se, må det være op til ‘europæerne’ at tage klar stilling til, om de ønsker den beskyttelse, ‘skjoldet’ kan give – eller ikke. Men såfremt ‘Europa’ takker nej, fraskriver man sig naturligvis samtidigt den moralske ret til at angle efter amerikansk opbakning i tilfælde af en fremtidig nuklear trussel mod Europa eller dele deraf!Er jeg helt galt på den her? 🙂

    Svar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.