Gone Fisking

Det har været et dejligt vejr de seneste dage, så hvorfor ikke give sig i kast med lidt Fisking.

Kom forbi endnu et indlæg om Plame-sagen i Berlingeren af Karl-Erik Stouggaard, hvor han bl.a. skriver:

For de nykonservative arkitekter bag Irak-krigen er sagen et alvorligt angreb på deres troværdighed, og de mener, at den aldrig burde være ført, og at dommen til Libby er politisk betonet. Deres vrede er så afgrundsdyb, at de endda benægter, hvad CIA, anklagemyndigheden og domstolen har fastslået som uigendrivelige fakta: at Valerie Plame var hemmelig agent, og at det derfor var rigtigt at undersøge, hvem der brød hendes cover, at Libby var med til at lække hendes identitet, inden det slap ud i medierne, og at han i øvrigt har pligt til at tale sandt i sådanne undersøgelser.

… hvilket kan sammenholdes med denne leder fra National Review, der bl.a. bemærker:

The problem was that Fitzgerald not only did not charge Libby or anyone else with those underlying crimes, he never even offered any evidence in court that those crimes, as carefully defined by the statutes involved, ever happened. His throw-the-book-at-him sentencing recommendation contradicted the conclusion reached by probation officials, who in their pre-sentencing report pointed out that “the defendant was neither charged nor convicted of any crime involving the leaking of [Valerie Plame Wilson’s] ‘covert’ status.”

Going one step farther, Fitzgerald also argued that Mrs. Wilson was, without any doubt, a covert CIA agent as defined by the Intelligence Identities Protection Act. In court filings, he offered what he said was a CIA-authored summary of her job status affirming that, at the time her name was revealed by Novak, she was covert, and that the CIA was taking “affirmative measures to conceal her identity,” as required by law. But many months ago, when Libby’s defense team was begging for such information, Fitzgerald refused to provide it. He pointedly declined to call Plame “covert.” He said her job status was irrelevant to the case against Libby. He even argued that it was irrelevant whether Mrs. Wilson worked at the CIA at all. Agreeing with Fitzgerald, Judge Walton barred both sides from discussing Mrs. Wilson’s status at the trial.

Hmm, en af de to aviser har ikke sat sig ordentlig ind i sagen. Gæt hvem. Forhåbentlig ikke vores udsendte fra Tante Berlinger, for han omtaler en af denne blogs helte (Fred, you know) sådan:

»En politisk heksejagt« som en af de ledende skikkelser for at få Libby benådet, den kommende republikanske præsidentkandidat, Fred Thompson, kalder sagen.

STILLET OVER FOR sådan en attitude, hvor fakta er intet og politisk loyalitet alt, kan præsident Bush kun håbe, at dommeren beslutter at lade »Scooter« Libby være på fri fod, indtil en ankesag er afsluttet – måske først engang næste år.

Nydeligt.

Samme avis har i øvrigt kørt en interessant artikel om den skævvinkling, danske medier ofte giver af amerikanske forhold. Måske behøver man ikke se sig så vidt omkring for at finde eksempler.

16 thoughts on “Gone Fisking

  1. John

    Stougaard (29/8-06)http://www.berlingske.dk/grid/udland/artikel:aid=783694″Den særlige anklager har ikke tiltalt Armitage eller andre for lækagen, da de tilsyneladende ikke vidste, at Plame var hemmelig agent.” Sådan, den anti-neo-konservative Armitage erkender selv, at det var ham, der lækkede oplysningerne til Robert Novak, som skrev den allermest omdiskuterede artikkel om Plame i NYT. Og så taler vi ikke mere om det.Stougaard forstætter imidlertid i samme artikkel:”Derimod er Lewis »Scooter« Libby tiltalt for at have lagt hindringer i vejen for anklagerens arbejde.”Og er blevet ved lige siden om Libby. Men hvad har Libby gjort, som er så meget værre end Armitage (bortset fra at han er loyal over for Cheney), at han fortjener al den opmærksomhed? Jo, han er blevet taget i at lyve og dømt for det. Men indholdsmæssigt er der jo intet, der tyder på, at han har gjort noget, der var i nærheden af, hvad Armitage gjorde, som tilmed synes at have klaret frisag i pressen. Stougaard vil så gerne have noget på Libby og derfor kører han igen og igen rundt i, om Plame var “covert”.Her er hvad sagens dommer havde at sige om dette aspekt: http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2007/06/05/AR2007060500150.html?hpid%3Dtopnews&sub=ARUddrag:”My take on it,” Walton [sagens dommer] said, is that the trial did not prove Libby knew that Plame worked in an undercover capacity when he disclosed her identity to several reporters. Still, the judge added, “anybody at that high-level position had a unique and special obligation before they said anything about anything associated with a national security agency [to] . . . make every conceivable effort” to verify their status before releasing information about them.”While there is no evidence that Mr. Libby knew what the situation was, he surely did not take any efforts to find out,” Walton said. “I think public officials need to know if they are going to step over the line, there are going to be consequences. . . . [What Libby did] causes people to think our government does not work for them.”Men hvis Libby burde have vidst at Plame var “covert”, så burde Armitage vel også? Armitage var hovedlækagen, og den første som lækkede. Men når Berlingeren inden alle oplysninger var tilgængelige allerede havde malet sig op i et hjørne, se her: http://www.berlingske.dk/udland/artikel:aid=720300, så synes det svært at anerkende, at man i de store hovedtræk tog fejl, og Bush-kritikeren Armitage bliver følgende ikke interessant nok.http://the-citizen.dk/?p=1378:”Det store spørgsmål er stadig, hvorfor løj Scooter? Hvad og hvem dækkede han over?”Spørgsmålet er vel også, hvad og hvem Armitage dækkede over? Og hvorfor pressen finder det så meget mere interessant at gå efter Libby, som spillede en så langt mindre rolle i “Plamegate” end Armitage?Hvis det man kan finde på Armitage er så lidt, at han ikke synes at være værd at gå efter, hvorfor så gå efter Libby (og Cheney og Bush), hvis rolle, det nu i det mindste er blevet fastslået, var så meget mindre end Armitage’s?Libby løj formentlig, tror jeg, fordi Cheney har spillet en mindre rolle i Plamegate, og selvom det har været i et langt mindre omfang end for Armtage’s vedkommende, ville en afsløring (hvor lille den end måtte have været) fra Libby’s side skade Cheney og administrationen, også selvom der ikke var begået noget ulovligt (hvilket der er intet der tyder på). Med hører det også, at Armitage på tidpunktet for Libby’s løgne endnu ikke havde afsløret sig selv som kilden til Robert Novaks artikkel. Dermed ville det kunne se ud som om, at Cheney havde hovedansvaret for noget han kun havde en mindre rolle i.Er dette hvad man kalder beskidt politisk magtkamp? Ja. Er der tegn på at Cheney, Libby, Rove eller Bush har brudt nogen love? Ikke det mindste (udover Libby’s løgne, som selvfølgelig ikke kan forsvares).

    Svar
  2. Hr Kommentar

    Politisk magtkamp? Fitzgerald er republikaner. Den underlæggende forbrydelse er obstruktion af en meget vigtig undersøgelse af kriminalitet på højeste niveau. Derfor den høje straf. Så NR tager fejl. Og derfor er tiggeriet om benådning pinligt. Hvis der ikke var noget ulovligt, kunne Libby blot have sagt sandheden. For det er svært at smudse denne administration ind i mere lovligt skidt end den allerede er.

    Svar
  3. Hr Kommentar

    Hør: Om Armitage bl.a. var den eneste kilde var jo netop det som undersøgelsen skulle finde ud af. Og det var den, Libby blokerede. Og det var det, han blev straffet for. Ikke for lækket, som John fejlagtigt siger. I går simpelthen ud fra, at Armitage var den eneste kilde, og dermed basta. Det kan I ikke vide, det kan ingen vide med sikkerhed nu, fordi Libby blokerede. Citat fra dommen:”Libby’s lies prevented investigators from learning the full truth about the campaign to discredit Wilson, and may have helped conceal another administration official’s criminal leaks.”Plames status er vigtig, fordi visse tosser siger der ikke var noget at lække overhovedet. Men det var simpelthen udgangspunktet for undersøgelsen, som Libby blokerede for. Ikke dommen, men udgangspunktet. Ok?

    Svar
  4. John

    Hr. kommentar, du har delvis ret. Det er speget. Her er, hvor jeg tog fejl:http://online.wsj.com/article/SB118066954579521194-search.html?KEYWORDS=Fitzgerald+doubles+down&COLLECTION=wsjie/6month“Lewis “Scooter” Libby is due to be sentenced next week, and — just in time — Special Prosecutor Patrick Fitzgerald has decided this was a leak case after all. Last week he filed a brief with the court arguing that Mr. Libby should receive a prison sentence in line with crimes that neither he nor anyone else was ever accused of committing. If the court accepts Mr. Fitzgerald’s logic, the sentence meted out in this fantastic case would at least double, to a minimum of 30 months. …”Libby fik en hårdere straf, nemlig på de 30 måneder, men (http://online.wsj.com/article/SB118109064998325832-search.html?KEYWORDS=scooter+libby&COLLECTION=wsjie/6month):”It bears repeating that although Judge Walton increased the sentence on grounds that Mr. Libby had obstructed an investigation into the leaking of classified information, neither he nor anyone else was ever accused of that supposed crime. “Libby fik øget straffen, fordi løgnen angik “the leaking of classified information”, ikke pga. selve lækagen. Manden endte altså med at blive dømt på teknikaliteter. Det lader til, at WSJ (i den førstnævnte leder) og NR i det følgende citat ikke synes at anerkende den juridiske grund til skærpelsen af straffen (de antyder at skærpelsen ville skyldes/skyldtes Plame’s status, ikke blot at Libby’s løgne angik Plame’s “status” (hvilket var tilfældet):” His throw-the-book-at-him sentencing recommendation contradicted the conclusion reached by probation officials, who in their pre-sentencing report pointed out that “the defendant was neither charged nor convicted of any crime involving the leaking of [Valerie Plame Wilson’s] ‘covert’ status.””Hr. Kommentar:I går simpelthen ud fra, at Armitage var den eneste kilde …”Nej, det gør jeg ikke. Jeg påstår, at han var langt den væsentligste og den første kilde, kilden til Robert Novak artiklen, som startede det hele. Hvorfor lader myndighederne og pressen så Armitage gå fri, når han er 50 gange mere skyldig (for så vidt der overhovedet er noget at være skyldig i) end Libby? Hvis myndighederne kunne starte en sag mod Libby, hvorfor startede de ikke en sag mod Armitage? Det er rigtigt, at Fitzgerald er republikansk udnævnt, men det er ikke alle republikanere, der er lige store fans af Libby eller som kan modstå mediernes pres.

    Svar
  5. Hr Kommentar

    “It bears repeating that although Judge Walton increased the sentence on grounds that Mr. Libby had obstructed an investigation into the leaking of classified information, neither he nor anyone else was ever accused of that supposed crime.”Igen: Ingen er blevet ført for retten fordi Libby blokerede undersøgelsen med løgne og svig. Det er den obstruktion, som Libby er dømt for. Armitage samarbejdede med Fitzgerald, og er derfor ikke dømt for at blokere undersøgelsen. Det er den fejl, som WSJ og NR laver igen og igen.

    Svar
  6. John

    Må erkende, at jeg ikke lige lagde mærke til den twist, at Fitzgerald for en måned siden pludselig bestemte sig for (og udnyttede en regel der gav mulighed for dette), at Libby skulle forsøges straffet for at have lækket, hvorefter Plame’s “status” igen fik betydning for sagen. Dette accepterede dommeren og gav straf derefter (det dobbelte af hvad han ellers havde fået). National Review kalder så dette for en “throw-the-book-at-him sentencing”. Mr. Law referer National Review:”Agreeing with Fitzgerald, Judge Walton barred both sides from discussing Mrs. Wilson’s status at the trial.”Dommeren og Fitzgerald ændrede altså mening ved strafudmålingen, som jeg har forstået det.Jeg gav i min ovenforstående kommentar udtryk for, at Llibby ikke var blevet fundet skyldig i noget på det indholdsmæssige plan. Dette synes altså at være forkert for så vidt angår strafudmålingsdommen. Og hvis det afgørende her var, at Libby skulle have gjort mere for at undersøge Plame’s “status”, så er det som udgangspunkt godt nok for mig.Men det forkommer ikke desto mindre absurd, at Libby nu er fundet skyldig i at have gjort noget, Armitage var hovedmanden bag og er sluppet fri for. Og i det mindste kan man undre sig meget over pressens manglende interesse i Armitage’s rolle. Kan du forklare mig det Hr. Kommentar? Det lugter stadig for mig at se i den grad af politisk heksejagt. Og der tror jeg vi finder forklaringen på National Review’s leder, National Review som ellers bestemt ikke er bange for at kritisere Republikanerne med ødelæggende effekt til følge.

    Svar
  7. John

    Din udlægning er jeg stort set enig i, men det er bemærkelsesværdigt, hvor meget klogere du er end Poul Høi, her: http://www.berlingske.dk/udland/artikel:aid=878120, hvor overskriften “I syndebukkens tegn” siger det hele. Høi antyder, at Bush orkestrerede hele Plame-sagen for at få en syndebuk (Libby), som kunne tage opmærksomheden væk fra sagens virkelige skurk, nemlig Bush. Men sagens virkelige skurk var ikke Bush. Det var den Bush-kritiske Armitage. Mr. Law’s Stougaard citat: “STILLET OVER FOR sådan en attitude, hvor fakta er intet og politisk loyalitet alt, kan præsident Bush kun håbe, at dommeren beslutter at lade »Scooter« Libby være på fri fod …” viser en fantasi i Berlingerens USA-korrespondenter, som WSJ og NR aldrig har været i nærheden af. Den fejl du påstår, at de har begået har de ikke begået. De har blot ikke lagt særligt meget vægt på det. WSJ og NR har splilet forsvarsadvokater, Berlingerens journalister har leget anklagere. Anklagemyndigheden skal dog være glad for, at de ikke havde ansat Høi og Stougaard til at gøre arbejdet for dem.

    Svar
  8. Hr Kommentar

    Det her er som at tæske løs på en død hest, for at bruge CDs ord.”Libby obstruerede undersøgelsen, fordi Cheney nok har spillet en lille næsten ubetydelig rolle. Ingen grund til at folk skulle finde ud af dette og dermed blive associeret med sagen, hvor lidt det end måtte være. At politikere lækker til pressen og kommer afsted med det er altså set før.”bollocks. Hvis Cheney kun spillede en ‘lille næsten ubetydelig rolle’, var der ingen grund til at lyve og obstruere, for som du selv siger, er politikere kommet afsted med det før. Cheney er komplet ligeglad med sit ry, og han er også en af de mest upopulære vicepræsidenter nogensinde.”blev taget i nogle teknikaliteter.”Nej, en gang til for prins Knud: ikke teknikaliteter, men dømt for at lyve under ed og obstruere undersøgelsen. De ‘teknikaliteter’ bestod bl.a. i at nægte at have talt med journalister om Plame.”Men nu viste det sig, at Bush, Cheney, Libby og Roe højst har haft en minimal rolle.”En gang til for prins Knud: Det kan du ikke vide, fordi Libby blokerede undersøgelsen.

    Svar
  9. John

    Hesten er død, men nogle forsøger desperat at holde den i live.Hr. Kommentar:””Men nu viste det sig, at Bush, Cheney, Libby og Roe højst har haft en minimal rolle.”En gang til for prins Knud: Det kan du ikke vide, fordi Libby blokerede undersøgelsen.”Hvis Bush, Cheney, Libby og Rove skulle have haft mere end en absolut minimal rolle, må de nødvendigvis også stå i ledtog med Armitage, der som et uigendriveligt faktum var hovedkilden til hele sagen. Eftersom Armitage er anti-Bush og voldsomt anti-neokonservativ, er din hypotetiske konspirationstanke så virkelighedsfornægtende, at det er en skandale, at man kan genfinde den i Berlingeren.

    Svar
  10. John

    Hr. Kommentar: “ikke teknikaliteter, men dømt for at lyve under ed og obstruere undersøgelsen. De ‘teknikaliteter’ bestod bl.a. i at nægte at have talt med journalister om Plame.”Jeg har tidligere taget afstand fra dette, men eftersom der stadig står tvivl om, at der overhovedet var noget ulovligt bag det hele (Og hvis der var, finder jeg det ikke godtgjort at Plame rent faktisk var i nærheden af livsfare på noget tidspunkt som følge af lækagen), og eftersom der i politik på højt plan hele tiden bliver lækket (til tider selv mod Bush, ex. Plame’s mand Wilson), har jeg svært ved at se, hvordan sagen hæver sig gevaldigt meget højere op over Clinton’s løgne under Lewinsky-sagen, eller sagt på en anden måde beskidt politisk magtkamp.

    Svar
  11. John

    Jo, det ved jeg. Armitage har selv sagt han var den første, der lækkede (i øvrigt i en bog skrevet af bl.a. en journalist (jeg mener chefredaktøren) fra The Nation (et mega venstreorienteret blad), og at han var lækagen bag den stort set altafgørende Robert Novak artikkel. Libby obstruerede undersøgelsen, fordi Cheney nok har spillet en lille næsten ubetydelig rolle. Ingen grund til at folk skulle finde ud af dette og dermed blive associeret med sagen, hvor lidt det end måtte være. At politikere lækker til pressen og kommer afsted med det er altså set før.Så hellere se om man kunne komme afsted med det, hvad man næsten også gjorde, hvis det ikke havde været, fordi Libby havde sjusket i det og blev taget i nogle teknikaliteter.

    Svar
  12. John

    Sagt på en anden måde. Hvis Bush virkelig havde været så medansvarlig i Plame-gate som først antaget af Berlingerens nyhedsdækning, så ville man ikke undre sig over, hvis Bush ønskede sig en syndebuk. Men nu viste det sig, at Bush, Cheney, Libby og Roe højst har haft en minimal rolle. Derfra skulle man tro, at Berlingerens nyhedsdækning ville koncentrere sig om sagens egentlige “skurk” Armitage. Men nej, så hellere opfinde en højst usandsynlig konspirationsteori, så det stadig kan se ud som om Bush var hovedskurken.

    Svar
  13. Hr Kommentar

    Så nu er dit take at det hele ikke betyder så meget alligevel? Blot et politisk spil? Gud bevare os.”har jeg svært ved at se, hvordan sagen hæver sig gevaldigt meget højere op over Clinton’s løgne under Lewinsky-sagen”Clinton burde have været fyret, for det er ulovligt at lyve under ed. Armitage bør også tiltales, såfremt han var eller burde have været klar over Plames skjulte identitet. Men det var Fitzgeralds afgørelse, han anklagede jo heller ikke Rove. Men den grundlæggende forbrydelse, altså udgangspunktet for undersøgelsen, var afsløringen af Plame som agent. Det var en stor forbrydelse, og jeg er gevaldig træt af at skulle gentage det. Læs:”The Intelligence Identities Protection Act of 1982 prohibits the disclosure of names and identities of intelligence agents working undercover. The law carries penalties of up to 10 years in prison for the disclosure of the names and identities of agents by those who have authorized access to classified information that identifies covert agents, and up to 5 years in prison for disclosure by those who learn agents’ identities through authorized access to general classified information.”Nej, det er ikke det Libby blev fængslet for. Han blev fængslet for at blokere undersøgelsen. Hvor mange gange skal det gentages? Indtil WSJ fatter det?

    Svar
  14. Hr Kommentar

    “Men sagens virkelige skurk var ikke Bush. Det var den Bush-kritiske Armitage.”Igen: Det ved du ikke, fordi Libby obstruerede undersøgelsen og løj under ed. Det er oplagt at spekulere hvorfor Libby blokerede undersøgelsen. Han må nødvendigvis have gjort det for at beskytte nogen andre.

    Svar
  15. John

    Hvis jeg taler i øst , skal du da være velkommen til at svare i vest. Hr. Kommentar:”Så nu er dit take at det hele ikke betyder så meget alligevel?”Hvor har jeg givet udtryk for, at det hele nogensinde har betydet meget?Dels har jeg prøvet at finde noget ud af i denne diskussion omkring, hvad Plame’s stutus egentllig var. Min konklusion er, at det kan diskuteres. Men mit hovedtake (og det har hele tiden betydet noget for mig) på denne sag har imidlertid været, at påpege det vanvittige i Berlingerens dækning, som havde Bush som det primære offer. At Bush skulle bashes inden han var dømt skyldig, er selvfølgelig ikke noget nyt i medierne, men at han er blev erklæret så godt som skyldig i Berlingeren efter Armitage afslørede, at han var hovedlækagen, er gak gak.Hr. Kommentar:”Nej, det er ikke det Libby blev fængslet for. Han blev fængslet for at blokere undersøgelsen. Hvor mange gange skal det gentages? Indtil WSJ fatter det?”Hvorfor tror du, at hverken WSJ eller jeg har forstået det? Hvor har du den antagelse fra? Det jeg hentyder til i min sidste kommentar er din konspirationsteori, der går ud på, at Bush har orkestreret det hele, således at Libby skulle ende som en syndebuk. Hvis du virkellig mener det, så må du jo også mene, at Bush har haft brug for en syndebuk, fordi du må mene, at Bush må have gjort noget galt, det være sig lovligt eller ulovligt. At du selv ikke kan holde rede og lader dig forvirre af din og Høi’s konspirationstanker, bebrejder jeg dig ikke.Det sidste afsnit i min forrige kommentar, skal ikke ses som en kommentar til den konkrete sag mod Libby, men som en mere generel kommentar til, hvad det end måtte være, du finder Bush skyldig i, når du tidligere skrev:”Det er oplagt at spekulere hvorfor Libby blokerede undersøgelsen. Han må nødvendigvis have gjort det for at beskytte nogen andre.”Dette var dit svar på mit angreb på en af Høi’s vandvittige artikler. Her synes du ligesom Høi at have dit hoved fokus på en ekstremt hypotetisk konspirationstanke, i stedet for at holde fokus på sagens egentlige indhold, som er, at uden Armitage, ville vi med al overvejende sandsynllighed aldrig have haft denne diskussion. Hertil vil du så måske atter svare, at det ved vi ikke, men nej, vi ved heller ikke, hvem der stod bag 11/9, men det skader nu ikke en gang imellem at stole på sin sunde fornuft. Du vil måske også insistere på, at Bush eller Cheney har haft en finger med i spillet. Min pointe hertil har bare hele tiden været, at den finger i værste fald har været mikroskopisk, ikke meget mere beskidt end Clintons finger under Lewinsky sagen. Hvis vi skal videre i denne diskussion, tror jeg det ville hjælpe, hvis du uddybede, hvad du mener er det mest sandsynlige, Libby har dækket over og hvor slemt dette i så fald har været. For mig at se er det i værste fald småting, som kunne have risikeret at være blet hypet af medierne ligesom Lewinsky-sagen.

    Svar

Leave a Reply to JohnCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.