EU slår handelsrunde ihjel – igen

Hvis man synes, at forhandlingerne om EU’s nye forfatningstraktat har været besværlige, skal man overveje at se på de tilsvarende forhandlinger i Verdenshandelsorganisationen WTO. Den nuværende runde som man stadig tale om, selvom den reelt døde sidste år, blev indledt i november 2001. Doha-runden, som den kaldes, skrantede fra starten, men en række lande har forsøgt at holde den på diplomatisk respirator det seneste års tid. I denne uge mødtes fire ad de helt store spillere i runden – Brasilien, EU, Indien og USA – så i Potsdam for at forsøge gennem en række uformelle samtaler at afklare en del af den uenighed, der pt. forhindrer at WTO når til en ny handelspolitisk aftale.

Og så skete det igen: Samtalerne brød sammen, selvom planen var at fortsætte hen over weekenden. Men som Brasiliens udenrigsminister Celso Amorim sagde til journalisterne i Berlin, ”It was very clear at lunchtime and was said at lunch that it  was useless to continue the discussion based on the numbers on the table. `The decision not to continue with the negotiation was not ours.”

Brasiliens klare udmelding – vi kommer ingen vegne så nu tager vi hjem – reflekterer desværre ret godt virkeligheden i disse forhandlinger. Meningen har fra starten været at Doha-runden skulle tage specielt hensyn til fattige landes situation og ønsker, og det viste sig meget hurtigt at være en markant reduktion af rige landes toldmure og deres landbrugsstøtte. De tal, Amorim refererede til i sin forklaring, er derfor hvor meget EU og USA er villige til at sænke støtten til deres landmænd. Nu er EU så igen i gang med et ’blame game’, eksemplificeret ved handelskommisær Peter Mandelsons klager over, at USA ikke er villig ”to accept or even acknowledge the flexibility of others shown in the room.”

Hvis jeg var Mandelson, ville jeg sidde med en meget dårlig smag i munden. Grunden til at Doha-runden kollapsede sidste år var, at EU var helt og aldeles ufleksibel mht. til at reducere landbrugsstøtten. Unionens strategi var at man kun ville acceptere reduktioner på ét område, når man til gengæld fik indrømmelser på andre specifikke områder, der ville gøre de første reduktioner meningsløse og uden effekt. Nu sidder han så igen og beskylder USA for mangel på fleksibilitet. Der er ingen tvivl om, at amerikanerne er rykket i en mere protektionistisk retning – både pga. næste års præsidentvalg og pga. udløbet af den særlige ’fast track’ autoritet – men reelt har alle EU’s forhandlingsforslag drejet sig om at sikre europæiske landmænd fortsat høj og forvridende støtte. Brasilien og Indien har for længst gennemskuet den strategi. Hvorfor de overhovedet kom til mødet i Potsdam skyldes vel de sædvanlige diplomatiske spil, men grunden til at de tog hjem er klar: EU rykkede sig ikke en tomme fra sin betonposition. At det så koster fattige lande milliarder af dollars i tabte eksportmuligheder, er der åbenbart ingen der bekymrer sig om.

14 thoughts on “EU slår handelsrunde ihjel – igen

  1. falkeøje

    Indbyggerne i de fattige lande skal i stedet komme til de rige lande og blive billig arbejdskraft.Det er jo, hvad globalisterne ønsker.falkeøje

    Svar
  2. Mons

    Er det mon med vilje, at Punditokraternes RSS-feed ikke har sendt nye indlæg ud siden 1. maj?Send straks en punditokrat i blå kedeldragt ned i maskineriet og få løst dette IT-problem, så vi kan blive holdt ajour!Tak 🙂

    Svar
  3. Christian Bjørnskov

    @Mons: Vores udbyder – Smartlog – skiftede system i foråret, hvilket er årsagen. Vi er selvfølgelig kede af det, men kan faktisk ikke gøre noget ved det. Beslutningen var bestemt ikke vores!Venlig hilsenRedaktøren

    Svar
  4. Den gamle redacteur

    Kære Jan,Jeg har faktisk prøvet utallige gange at få det fikset. Jeg tror, at jeg har skrevet fire eller fem gange til udbyderne, Smartlog, og spurgt om det, men de svarer ikke. Og dét er ikke det eneste problem, vi har i den forbindelse–hele det nye format passer os meget dårligt, og softwaren er ikke særligt god. Hvis nogle af os var rigtige wizz-kids udi blog-design, o.s.v., så burde vi skifte til et andet sted, men det er vi ikke. Så med mindre en blog-læser vil hjælpe os, må det blive, som det er. Desværre.

    Svar
  5. Jan

    Ærgeligt. Jeg aner desværre intet om det, så jeg må jo nok instille mig på tre klik ekstra med musen…

    Svar
  6. Mikkel Høgh

    Jeg vil gerne hjælpe jer med at skifte til WordPress, hvis det skulle have nogen interesse…

    Svar
  7. Mons

    Jeg var jo ikke helt “tilfreds” med svaret om at RSS-feed’et ikke kunne komme tilbage ;-)Men med lidt nørdet gætteri finder man frem til denne NYE adresse, hvor der vist er hul igennem:http://punditokraterne.smartlog.dk/rss-2.0.xmlSå mangler der bare et link til dette feed nederst på jeres hjemmeside, så flest mulige kan få del i herlighederne!

    Svar
  8. JC

    Ad indlægget:Det er interessant, det du skriver om at USA rykker i mere protektionistisk retning p.g.a. det kommende præsidentvalg. Kunne man forestille sig, at protektionistiske hensyn vejer tungere i EU, da det altid er valgår i flere af medlemsstaterne?

    Svar
  9. Mikkel Kruse

    Jeg vil kraftigt opfordre de ærede punditokrater til at tage imod min navnebror Mikkel Høghs tilbud. WordPress er fleksibelt og meget let at bruge, selv for folk uden wizz-kid evner.

    Svar

Leave a Reply to Den gamle redacteur Cancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.