Måske en af de dyreste valgsejre nogensinde

Jeg vil tillade mig en smule skamløs selvpromovering, da jeg har skrevet dagens klumme ovre hos vennerne på 180 Grader. Klummen, der kan læses her, er en lille analyse af den nye trepartsaftale for de offentlige ansatte, som jeg argumenterer for kan blive endda meget dyr.

Det skal også med her – som Finn Ziegler pointerer i en af kommentarerne – at Schlüter-regeringen i 1987 indgik en lignende aftale. Sådan kan selv de bedste sælge ud af ansvarligheden, hvis de er tilstrækkeligt pressede politik.

10 thoughts on “Måske en af de dyreste valgsejre nogensinde

  1. Nikolaj Hawaleschka Stenberg

    Trepartsaftalen er i sig selv en sær ting fordi den er indgået udenfor overenskomstperioden, men det ændrer ikke på, at resultatet på mange måder — for mig — forekommer fornuftigt.Ganske normativt vælger jeg at se på hele situationen således: Jeg vil gerne give disse mennesker — og sygeplejerskerne m.fl. — mere i løn. Det vil jeg fordi jeg synes, at de har en for lav løn i øjeblikket. Og med “jeg” mener jeg “vi” og “samfundet”.,Problemet med trepartsaftalerne og offentlige lønaftaler i al almindelighed er ikke, at man giver folk mere i løn. Derimod er problemet, at så mange mennesker er påvirket af lønaftalen.Med andre ord: Vi lever i et samfund der, Guderne må vide hvorfor, har valgt at prioritere et offentligt ydelsessystem, som kræver mange offentlige ansatte, fremfor andre og mere “alternative” systemer. Fair nok, tænker jeg: Så må vi også leve med konsekvenserne.Demokratiet længe leve…

    Svar
  2. Christian Bjørnskov

    @Nikolaj: Du skriver at sygeplejersker osv. får lav løn. Det er ikke korrekt! Sygeplejerskernes grundløn er lav, men de har altså også en meget lang række standardtillæg, som skal regnes med – det gør deres fagforening af indlysende strategiske grunde bare ikke i den offentlige debat. Jeg er per næste uge universitetslektor i nationaløkonomi, men min mor – der er sygeplejerske – tjener stadig mere end mig. Så argumentet med for ‘lav løn’ giver jeg ikke overvældende meget for.

    Svar
  3. Nikolaj Hawaleschka Stenberg

    @Bjørnskov: Så tror jeg vi på mange måder er i samme båd, for min mor er også sygerplejerske. Og kigger man på lønseddelen ser man netop — som du selv skriver — at grundlønnen er forsvindende lav.Det kan meget vel være, at man via ekstravagter efter forskellige lønaftaler kan bringe sin indkomst vel over grundlønsniveauet – og det kan man -, men det betyder trods alt ikke, at grundlønnen er tilfredsstillende.Grundlønningen er jo et udtryk for, hvad det offentlige sygehusvæsen officielt forvente af den ansatte – både lønnings- og timemæssigt. Men vi ved begge, at der ikke er overenstemmelse mellem forventningen til timeantallet og det reale timeantal og netop derfor forekommer det mig, at man som offentlig arbejdsgiver burde spille med mere åbne kort ved netop at lægge kortene på bordet.Basislønnen for en sygeplejerske er på mellem 22.000 og 24.000 kr. Skolelærerens er på godt 26.000. Hvis jeg skal tillade mig bare lidt millimeterdemokrati (hvilket jeg normalt ikke vil) her, vil jeg som udgangspunkt påstå, at der ikke er proportionalitet mellem sygeplejerskens og skolelærerens løn – arbejdstimernes antal og tidspunkt på døgnet taget i betragtning.- en helt, helt anden ting er, at lønningerne indenfor akademia-branchen også er for lav, i forhold til udbyttet. For mit eget vedkommende har jeg for nyeligt checket op på lønningerne i de ministerielle departementer (af job-søgningsmæssige grunde) og var i den forbidnelse chockeret over, hvor lave de var i forhold til, hvad jeg burde kunne tjene i det private.Igen vil jeg fremhæve mit sysnpunkt fra mit oprindelige svar: Jeg synes vi har en for stor offentlig sektor; men jeg synes samtidig, at mange af de offentlige lønniger er for lave.

    Svar
  4. Nikolaj Hawaleschka Stenbergq

    Nøøøjjj… Nu har jeg lige læse mine kommentarer igennem endnu engang og kan på baggrund heraf konkludere, at jeg måske skal holde mig fra dels fra at være indigneret, dels et tastatur, når jeg har drukket Ripasso.Men, Bjørnskov, jeg forstår fuld ud din klumme i 180grader. Men jeg mener bare, at vi står i to problemer her: 1) En for stor offentlig sektor og 2) for – trods alt – lave lønninger i det offentlige.

    Svar
  5. Poul Højlund

    I glemmer noget, mine herrer, og det gør de fleste offentligt ansatte også, når der tales om lave offentlige lønninger. Ikke engang i rå tal holder det stilk, hvilket jeres mødre jo er bevis på – se også Børsen onsdag og JP torsdag.Som konsulent skulle jeg engang hjælpe til med at skabe lidt offentlig-ansat tilfredshed i en kommune, og jeg gjorde det ved at sætte en “stillingsannonce” for en offentlig fastansat op:1) Fast og ancienitetsreguleret månedsløn til tiden altid og uden risiko for arbejdsgiverfallit (helt nyt ord for mange)2) I praksis ingen risiko for afskedigelse3) Altid sikrede overenskomstmæssige forhold (ja da, hvad ellers)4) Ingen fyring eller skæve blikke under barsel 5) ditto under orlov uden løn eller med reduceret løn6) ditto under orlov med løn til uddannelse, f.eks. årskursus7) ubegrænset respekt for offentlige/politiske tillidshverv og ditto orlov8) sikker og arbejdsgiverbetalt pension på op til 15%9) løn under sygdom, barsel, plejeorlov etc. samt andre ydelser under sygdom10) rigelige kilometerpenge og sikre diæter (jamen får ikke alle det?)11) altid betaling for hvert minuts overarbejde (ja hvad ellers?)12) fri adgang til afspadsering (vi skal jo deles om det begrænsede arbejde!)13) arbejdsforhold strikte efter Arbejdstilsynets højeste standarder14) sikre frokostpauser og kaffepauser samt andet velfærd som massør, psykolog og oftest velfungerende HR-afdeling15) aldrig spørgsmål til en ekstra sygedag – blot man er lidt uoplagt, er det jo o.k.Det vakte nogen diskussion, men da det store flertal (kvinder) var gift med privaansatte eller selvstændige også nogen opbakning efter en karsk diskussion.Og nu vil de have mere i løn. Op til 5000 pr. måned forlanges der – uden hensyn til, at de faktisk er lønnede ganske som de gennemsnitlige private, – vel at mærke uden de fleste af de 15 punkter ovenstående.Jeg er faktisk forarget – ikke mindst på DF’erne, hvis populisme nærmer sig det liderlige i denne sag.Kan i øvrigt ikke helt regne ud, hvem der kører med dem, da nu the usual suspects faktisk støtter statsministeren i denne sag. Måske FOA og de øvrige (?), der smuttede fra 3-partsforhandlingerne i utide. Ak, hvilken forhandlingstaktisk bommert, de dog begik – og nu skal der strejkes. Trøster mig endnu engang med Anne Knudsens fremragende bog om feminiseringen af det offentlige: “Her går det godt – send flere penge!”

    Svar
  6. Poul Højlund

    Se venligst bort fra mine fejlhuskninger om, hvem der forhandlede til ende og hvem, der forlod bordet. Det er noget sludder. Men er strejkerne virkelig spontane? Nogle bud?

    Svar
  7. nai

    Man burde lige tilføje at i den offentlige sektor opgøres lønnen som regel som nettoløn ex pension, hvilket jo får lønnen til at se ringe ud sammenlignet med det privates bruttoløn. I øvrigt ganske korrekt som Nikolaj påpeger, at de lave offentlige lønninger (set i forhold til kvalifikationer) ikke ligger i de sektorer som der lige nu er fokus på. Således er der ingen synderlig forskel på startløn for en sosu-assistent og en akademisk uddannet medarbejder i en den kommunale administration. Det giver for akademikerne et enormt spring til det private arbejdsmarked, mens sosu o.lign. flugter udmærket med lønninger i det private. Hvor mon det så er sværest at rekruttere de dygtige og ambitiøse. Kunne være en del af forklaringen på de tydelige ledelsesproblemer der er i den offentlige sektor.Hvis man skulle sammenligne burde man jo tage bruttoløn og dividere op med antal årlige arbejdstimer og så se hvem der egentlig blev placeret bedst. Så tror jeg nok at man slut med at tale om de dårligt lønnede i den offentlige sektor.Hvorfor mon sektoren har rekrutteringsproblemer, når de bruger al deres tid på at pive over hvor dårligt arbejdet er og hvor lidt de får i løn? Man behøver næsten ikke at sige hvordan det ville gå hvis det var en privat virksomhed…./Nicolai

    Svar
  8. The Citizen

    Christian, det her har ikke så meget med noget at gøre, men Finn Ziegler – er han borgmesterens bror?mvh

    Svar
  9. The Citizen

    Peter, tak. Jeg læste med Michael tilbage i bronzealderen, dengang det mildest talt var utrendy at starte en Konservative Studenter kreds op på DTH :-)Gad vide, om katten stadig er i live …

    Svar

Leave a Reply to naiCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.