Fourth of July II

 I går var 4. juli og dermed som bekendt årsdagen for en af de helt store begivenheder i frihedens idéers historie–vedtagelsen af den amerikanske uafhængighedserklæring.  Det er–synes denne punditokrat–et usædvanligt smukt dokument, og det giver mig altid helt bogstaveligt en klump i halsen at læse det (hvilket ca. 140 deltagere i en sommerhøjskole i går kunne bevidne).

Vi har skrevet om “Fourth of July” før her på stedet, og da vi heller ikke har tid til at skrive noget nyt om emnet, skal vi spare læserne for at tærske langhalm på et ellers godt emne.  Men i stedet kan man jo læse Wall Street Journal, der som bekendt er et godt supplement til denne blog.  Her var der i går en klumme om, hvor institutionelt visionære og forudseende “the founding fathers” var.  Ovre hos venner på MarginalRevolution har man også lidt om Jefferson, mens min gamle ven Bryan Caplan ovre hos EconLog på sædvanlig vis har et Rasmus Modsat-synspunkt.

15 Kommentarer

  1. Jeg synes måske der er en tendes til at kanonisere den amerikanske forfatning lige lovlig meget. Den er helt sikkert et smukt dokument, men den er altså ikke ufejlbarlig, hvilket jeg synes de seneste dages begivenheder i amerikansk politik vist viser med al (u)ønskelig tydelighed.

  2. Jørgen Olsen

    5. juli 2007 at 06:08

    John Stuart Mill skrev: “Forfatningen er et middel, der skal sikre, at de herskende ikke misbruger deres magt.” Endnu en eviggyldig sandhed fra en gammel frihedskæmper. USA’s forfatning har denne kvalitet. Intet er så ensidigt som det ofte udtrykkes i danske medier om såkaldte ‘skandaler’ i USA. I Berlingske d.d. har Jesper Lau Hansen en artikel med overskriften “Skandaler af den kaliber burde rydde forsiden”. Her gøres os med den overfladiske og letkøbte kritik af USA der altid er det foretrukne i flertallet af danske medier. Denne indstilling gribes mange af og fortsætter den svage argumentation og forargelse, nu senest med A. Heick ved Rebildfesten. USA’s historie er et uudtømmeligt skatkammer af inspiration for frihedselskende mennesker. En nation, der besinder sig på denne guldgrube synes umuligt af tæmme.

  3. RasmusE: “Jeg synes måske der er en tendes til at kanonisere den amerikanske forfatning lige lovlig meget. Den er helt sikkert et smukt dokument, men den er altså ikke ufejlbarlig, …”Det er naturligvis din ret at mene, omend det omvendt kunne være rart at vide, 1) hvad du synes problemet er, og 2) hvad du alternativt ville sætte i stedet. (Og så bare lige til din orientering: Posten her handlede om årsdagen for _Uafhængighedserklæringen_, ikke forfatningen.”… hvilket jeg synes de seneste dages begivenheder i amerikansk politik vist viser med al (u)ønskelig tydelighed.”Jeg er ikke helt sikker på, at jeg forstår, hvad du mener–?

  4. Hans Henrik Hansen

    5. juli 2007 at 12:29

    Hvad der undrede mig mest ifm. dagen, var den minimale omtale, den (tilsyneladende) opnåede i danske (elektroniske) medier: Hos TV2 så jeg intet, mens DR1 i tva kl. 21 havde et ultrakort indslag om en ‘ungdomstaler, der kritiserede USA’!(?)

  5. Lars Andersen

    5. juli 2007 at 12:58

    @HHHRebildselskabet havde inviteret Anette Heick som ungdomstaler. Måske mentede at der var for lidt letkøbt USA kritik i de danske medier.Indslaget findes ved at åbnehttp://www.dr.dk/DR1/TVAVISEN/tvaindslag.htmog vælge 18:30 nyhederne. Så skal man bare gå 9 punkter ned, efterdet indslag der omtaler FARC og PFLP som “befrielsesbevægelser”…

  6. Ups. Jeg slog vist autopiloten på da jeg læste posten og opdagede måske ikke rigtig hvad den faktisk handlede om. Måske var jeg stadig sådan lidt ophidset over den måde Bush-administrationen i bedste Nixon-stil tiltager sig større og større friheder. Noget som jeg måske synes man godt kunne komme med en kommentar om her på punditokraterne, siden USA og amerikansk politik synes at være det dominerende tema her.Men nu har jeg faktisk fået taget mig sammen til at læse uafhængighedserklæringen, så noget godt kom der da ud af det hele, Kurrild-Klitgaard :-)Undskyld forstyrrelsen.

  7. The Citizen

    6. juli 2007 at 01:39

    Lars – faktisk synes jeg, at Anette Heicks tale er ganske smuk; den er så oplagt skrevet og talt af én som elsker USA mere end så mange andre. Og er på trods af, hvad der står på EBs forside, faktisk ikke specielt Bush-bashende. Det er nok den lette løsning fra EBs side.Frk. Heick indleder med at sige, at hun elsker USA over det meste, at hun har været der mange gange, at hun er imponeret over den ligefremhed og gæstfrihed, hun altid har mødt, samt at hun har utrolig stor respekt for USA som “Home af the brave, land of the free”.Men, siger hun … hun kan registrere en øget frygt i samfundet i USA nu, som hun ikke kunne, da hun første gang landede i New York. Men, siger hun, hun kan fornemme et holdningsskift, et skred i retning af noget quasitotalitært (og det er så min udlægning), som hun ikke har kunne registere før.Og hun spørger, hvad man vil gøre ved det? For i hendes optik så kan et samfund ikke holde til, at dets ledelse konstant pusher frygten som en samlende fællesnævner. Hvilket jeg vil give hende så evigt ret i.For ikke at påføre PKK nogle uønskede copyright problemer, så blot dette citat:Min egen frygt i forhold til USA handler ikke længere om, hvorvidt jeg bliver skudt, når jeg står ud af flyveren. Min frygt handler om fremtidens Amerika. Vil min søn vokse op med samme fascination af landet, som jeg er vokset op med? Jeg håber det. For jeg ved, at USA i mange henseender er mulighedernes land. Men det måtte gerne blive lettere at få øje på, så min tvivl bliver gjort til skamme.Hele talen kan findes her på Nordjyske.dk – og der er altså ikke noget urimeligt i den, tværtimod. Man kunne med al rimelighed have gået meget tættere på Bush uden at nogen kunne få ødelagt deres nattesøvn af den grund.Så spar kritikken af Rebild Selskabet for at invitere Anette Heick. Hun gjorde det over al forventning; i hvert fald hvis forventningen var, at hun som blond dulle ville levere varen og bare skamrose USA kritikløst. Og hvis forventningen var, at hun bare ville skrige “Viva Che Guevara!” ud over forsamlingen, så blev også den gjort til skamme.Faktisk har jeg meget svært ved at se, hvad problemet er, andet end at Heick ikke skreg “Viva El Presidente Bushos” ud over forsamlingen?

  8. The Citizen

    6. juli 2007 at 01:48

    Og skyd så Smartlog for ikke at ville tillade selv den mest basale HTML-formattering. Er der nogle andre koder, man kan bruge?

  9. Svend Haage

    6. juli 2007 at 08:56

    RasmusE: “Måske var jeg stadig sådan lidt ophidset over den måde Bush-administrationen i bedste Nixon-stil tiltager sig større og større friheder.”Jeg finder det svaert at udlaegge denne saetning pa anden maade end, at du rent faktrisk mener, at Bush har gjort sig skyldig i ting, der kan sammenlignes med Watergate. Hvad “taenker” du pa mere praecist?

  10. Denne blogs gode ven, filosoffen Henrik Gade Jensen, har iøvrigt intet mindre end et interview med den gode T.J.:http://www.180grader.dk/klumme/En_dansker_moeder_Thomas_Jefferson.php

  11. Lars Andersen

    6. juli 2007 at 11:29

    @CitizenNu må jeg indrømme at jeg kun kendte talen fra ovennævnte indslag, mere præcist delen:” Vi hører historier om børn…ja børn…der går amok med skydevåben på deres skole. Vi hører om fattige, der ikke får den nødvendige hjælp, når en orkan raserer en hel landsdel. Vi hører om bilparker, der ikke engang lever op til Kinas miljøkrav. Vi hører om terror, der bekæmpes med krig. “Efter at have læst talen kan jeg konstantere at Syriana og Michael Moore også bliver nævnt…Jeg vil netop mene at Heick vælger den blonde løsning, ved at eftersnakke den sædvanlige Europæiske venstredrejede USA-kritik (våbenkontrol, social sikkerhed og miljø). Uanset at det kan være relevant nok, så udsiges den ca. 364 dage om året og spørgsmålet er, hvad præcis der vindes ved at gentage den d. 4 juli.

  12. Hvis dét, RasmusE tænkte på, var den delvise straffritagelse (ikke benådning) for Scooter Libby, så er der en øjenåbnende klumme om det emne her:http://www.realclearpolitics.com/articles/2007/07/our_faux_constitutional_crisis.htmlOg Harvard-professoren i forfatningsret Alan Dershowitz, der næppe kan kaldes en Bush-sympatisør eller Republikaner (han var en af Gores vigtigste advokater i Gore v. Bush, 2000), har denne kommentar, hvori han ikke blot forsvarer beslutningen men argumenterer for, at den faktisk er udtryk for et forsøg på at rette op på en uret:http://www.huffingtonpost.com/alan-dershowitz/playing-politics-with-lib_b_54772.htmlHvis man gerne vil have et andet, ikke pro-Bush argument for, at præsidentielle benådninger og strafnedsættelser ikke som sådan er en misbrug af magt, så kan man læse dette af en kendt amerikansk jurist (med mine fremhævninger):”… I want to make some general comments about pardons and commutations of sentences. Article II of the Constitution gives the president broad and unreviewable power to grant “Reprieves and Pardons” for all offenses against the United States. The Supreme Court has ruled that the pardon power is granted “[t]o the [president] . . ., and it _is granted without limit_” (United States v. Klein). Justice Oliver Wendell Holmes declared that “[a] pardon . . . is . . . the determination of _the ultimate authority_ that the public welfare will be better served by [the pardon] . . .” (Biddle v. Perovich). A president may conclude a pardon or commutation is warranted for several reasons: the desire to restore full citizenship rights, including voting, to people who have served their sentences and lived within the law since; _a belief that a sentence was excessive or unjust_; personal circumstances that warrant compassion; or _other unique circumstances_.The exercise of executive clemency is inherently controversial. The reason the framers of our Constitution vested this broad power in the Executive Branch was to _assure that the president would have the freedom to do what he deemed to be the right thing, regardless of how unpopular a decision might be_. Some of the uses of the power have been extremely controversial, such as President Washington’s pardons of leaders of the Whiskey Rebellion, President Harding’s commutation of the sentence of Eugene Debs, President Nixon’s commutation of the sentence of James Hoffa, President Ford’s pardon of former President Nixon, President Carter’s pardon of Vietnam War draft resisters, and President Bush’s 1992 pardon of six Iran-contra defendants, including former Defense Secretary Weinberger, which assured the end of that investigation.” Hvem er forfatteren? Det kan man læse her:http://www.nytimes.com/2001/02/18/opinion/18CLIN.html?pagewanted=all&ei=5070&en=ec04e1c8cb40752d&ex=1183780800

  13. Nej, det er vel ikke som sådan et misbrug af magt, når der står i forfatningen man godt må en hel masse ting, men der står altså tit underlige ting i forfatninger, og den amerikanske (for den sags skyld også den danske) er da ingen undtagelse. Det er da vist kun takket være en stærk demokratisk tradition i den amerikanske folkesjæl, at den amerikanske forfatning ikke for længst har gjort en autoritær stat ud af USA, ligesom det i historiens løb er sket i adskillige andre lande, hvor præsidenten har haft alt for vide beføjelser.Til Svend Haage:En sammenligning med Nixon er muligvis sat lidt på spidsen, men (mis)tanken om, at Bush har benådet (ja, benådet) Libby for at undgå, at denne skal plapre løs om de mulige ulovlige ting der er foregået i administrationen, har vel også strejfet dig.

  14. Jeg tror, der kan være mange grunde til benådningen. Den mest oplagte (udover traditionen for denne slags i USA), vil jeg mene, er, at Libby var Bush loyal og en åndsfælle. Dernæst tror jeg også, den kan ses som en kompensation til de neo-konsevative for den manglende opbakning til Wolfowitz i komplottet mod ham i Verdensbanken.Hvad, der har strejfet mig, er, at Bush på en dårlig dag kan forfalde til et Clinton-niveau, ikke noget dårligt bundniveau, skulle jeg mene.

  15. “Hvad, der har strejfet mig, er, at Bush på en dårlig dag kan forfalde til et Clinton-niveau, ikke noget dårligt bundniveau, skulle jeg mene.”Ufatteligt at der her til lands i visse kredse er så utroligt mange mennesker der nærmest ved enhver lejlighed vil forsvare en præsident, der nærmest ikke har haft succes med noget som helst han har rørt ved.Det er fuldstændig ubegribeligt. Højrefløjsbolsjevisme så jeg det beskrevet som forleden. Når man på den måde opgiver al ønske om at forsøge at nå frem til sagens kerne og i stedet uden blusel og nærmest med stolthed ifører sig de ideologiske briller i enhver diskussion synes jeg det er et rammende udtryk.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

© 2019 Punditokraterne

Tema af Anders NorenOp ↑