Michael Young om Arabiske diktatorer

Hvis man vil (prøve at) forstå Mellemøsten er en god kilde Michael Young, der er debatredaktør på en af Mellemøstens vigtigste aviser Libanons Daily Star og medredaktør på det libertarianske magasin Reason.

Michael Young skrev i sidste uge om, hvorfor arabiske diktatorer altid slipper afsted med mord og undertrykkelse.  Her er en lille teaser fra artiklen:

Observing that the absence of the rule of law leads to the abuse of power is trite. However, this can be applied to state systems, and helps explain why destabilizing dictatorships can so easily impose their will on other sometimes more powerful states around them. The Arab state system is a prime example of this condition. Looking back several decades, and up to this day, a recurrent pattern in the Middle East and North Africa is that of the most thuggish regimes managing to get away with murder, even though their reckless behavior endangers the interests of other regimes.

16 Kommentarer

  1. “Al Quaida opererer formentlig kun i den udstrækning, Syrien og Iran tillader det.”Det var dog en besynderlig udmelding!Al Queda er sunni muslimsk og Iran er Shia muslimsk. At Iran støtter og styrer shiamuslimske HizbAllah og blandede Hamas, begge organisationer med geografisk begrænsede mål, er velkendt. At Iran skulle støtte Al Queda, der primært får støtte i Saudi Arabien, Pakistan og andre sunni stater, er nyt. At de tilmed skulle være styret fra Iran er da helt absurd!Ligeledes virker det heller ikke oplagt at national-socialistiske Bath styrede Syrien skulle støtte eller styre Al Queda. Ligesom Egypten kæmper Syrien en hård kamp mod det Muslimske Broderskab og andre muslimske ekstremister. Syrien er naturligvis interesseret i at øge deres kontrol over Libanon, men at de skulle bruge AL Queda til det virker ret absurd.Men du er velkommen til at dokumentere dine påstande.Terrorismen i mellemøsten stammer primært fra vores “venner”. Der er næsten ingen eksempler på Iransk støttet international terrorisme og jeg kan heller ikke lige komme i tanke om Syrisk støttet international terrorisme. Den internationale terrorisme er typisk begået af organisationer der er udsprunget af oppositionerne i de mellemøstlige lande, som f.eks det Muslimske Broderskab. Deres mål er bredere end de organisationer, der er statsstyrede. De statsstyrede organisationer bliver tændt og slukket efterhånden som de indblandede stater har brug for et nålestik, og nedlagt når det ikke er i staternes interesse at fortsætte en given konflikt (Libyen efter 1986).De internationale terrorister er tilsyneladende uden for kontrol, men med bred støtte i en række sunnimuslimske lande./Limagolf

  2. Poul Højlund

    10. juli 2007 at 01:45

    Tak for teaseren.Klar tale om det faktum, at de arabiske stater er magtpolitisk uduelige, tilsvarende de europæiske stater mellem de to verdenskrige. Parallellerne er slående. Der mangler helt enkelt en venligtsindet, regional stormagt med afgørende militær styrke.Den arabiske, politiske inkompetence er enorm – politisk kompetence forstået som evnen til at handle fremad og ikke kun reagere udskydende. Derfor er det vanskeligt at se alternativerne til den (også i artiklen) udskældte amerikanske magtpolitik – med mindre man helt skal droppe hele Mellemøsten som interessesfære. Invasionen i Irak var en elementær – og fra ca. halvvejs inde i troppeopbygningen også en nødvendig – magtpolitisk demonstration. Var invasionen i øvrigt ikke en del af en nyorientering af USA’s politik overfor diktaturtater? Det er synd, at vi ikke har set mere til det, – olien indgår åbenbart fortsat med stor tyngde i den amerikanske balancegang.Terroren (Søvndals ‘folkelige oprør’) er det enkle og vanvittigt cost-effective modsvar fra Syriens og Irans side. 1000 fanatikere på statsstøtte plus 10.000 direkte supportere og et par hundrede millioner forvirrede EU-borgere rækker rigeligt.Al Quaida opererer formentlig kun i den udstrækning, Syrien og Iran tillader det. Terroren kunne stoppes i morgen, hvis de to lande lukkede deres grænser. Selvom Afghanistan kun er under nogenlunde kontrol, er det støtten fra Iran og Syrien, der er altafgørende. Forsvinder den, skrumper terroren ind til nålestik.Men ingen af de arabiske stater standser de to, og de kan formentlig heller ikke. De arabiske landene er politisk impotente, ligesom de militært og handelspolitisk (olien undtaget) også er det. I Pakistan er militæret fortsat den eneste garant mod en atommagt i terroristhænder. Interessant læsning i WA om Pakistans bestukne militær denne weekend. Den gamle tese om militæret som både stabiliserende og moderniserende faktor i 3.verdenslande passer forhåbentlig – trods modsatte erfaringer fra Iran.Hamaz er veletableret i Gaza, og Hizbollah er klar til en ny runde. Libanon er truet af ny destabilisering. EU er forvirret, og USA i valgkamp med krigslede på programmet. Ægypten trues af en voldsom islamisering, – det er svært at se lyspunkterne i den nuværende situation. Israel er en klippe af ro og demokratisk besindelse midt i det arabiske ragnarok. Landet minder om Malta under 2. verdenskrig: Churchills “unsinkable aircraft carrier”. Alt tyder heldigvis på, at det også er tilfældet. Israel kan ikke væltes. Bliver vi i den historiske parallel fra mellemkrigstiden, skriver vi højst 1940, måske endda kun 1938. Det kan blive slemt, før det begynder at vende.

  3. Poul Højlund

    10. juli 2007 at 03:45

    Nej, så besynderlig er udmeldingen nu heller ikke.Kig på et landkort. 6 lande grænser op til Irak, og det er næppe Tyrkiet, Jordan, Quwait eller Saudiarabien, der tillader forsyninger og personel over deres grænser. Ergo har vi Syrien og Iran tilbage. Der er ingen andre veje ind i Irak.Jeg tror ikke, at religiøst-ideologiske betragtninger spiller nogen stor rolle, når det gælder at destabilisere Irak. Hverken Syrien eller Iran kan tåle, at USA vinder.Terror i den irakiske målestok fungerer ikke uden omfattende logistik. Logistikken leveres gennem eller af stater. Alle midler gælder i magtspillet, og al Queida er et middel som alle andre, blot langt det mest effektive.Fortsat at tro på al Queida som en overnational, internationalt frit svævende bevægelse er efter min opfattelse ikke relevant. Ønskede enten Syrien eller Iran at standse terroren mod Irak, skete det den dag i mogrn.

  4. “Kig på et landkort. 6 lande grænser op til Irak, og det er næppe Tyrkiet, Jordan, Quwait eller Saudiarabien, der tillader forsyninger og personel over deres grænser. Ergo har vi Syrien og Iran tilbage. Der er ingen andre veje ind i Irak.”Øh, det var ikke våben der manglede i Irak, hverken før eller efter krigen. 99% af den vold der foregår i Irak er begået af Irakere. Kun et lille bitte mindretal af af voldshandlingerne, men nok de mere spektakulære, er begået af Al Queda eller organisationer i forbindelse med AL Queda.Og hvorfor i alverden skulle der ikke komme personer eller kontakter over grænsen fra Tyrkiet, Jordan, Kuwait eller Saudi Arabien?! En terrorkontakt kan jo sagtens have legitime (dæk)årsager for at rejse fra et sted til et andet.Det er en noget tortureret logik du benytter.Der er intet der tyder på at Iran og Syrien på nogen måde er allieret med Al Queda.”Fortsat at tro på al Queida som en overnational, internationalt frit svævende bevægelse er efter min opfattelse ikke relevant.”Hvad baserer du dette på?/Limagolf

  5. Poul Højlund

    10. juli 2007 at 05:28

    Jeg skrev ikke at Iran aktivt støttede al Queida, derimod at de tillod dem at passere grænserne. Mine fjenders fjende etc. Jeg skrev heller ikke, at al Queida var eneansvarlig for al terror i Iran, blot at de var en del af den. Al Queida svæver ikke i den tomme luft, og hverken Iran eller Syrien sidder med hænderne i skødet i forhold til den generelle terror i Irak. Den tekniske optrapning af for eksempel vejsidebomber er næppe alene baseret på overskudslagrene fra Saddam-æraen.Dernæst var udsagnet om terrorens oprindelse kun et led i et længere og ret mistrøstigt rids af den samlede situation, som jeg finder langt mere interessant ud fra en magtpolitisk betragtning. De historiske paralleller, jeg nævner, er selvsagt ikke tilfældige. Fortsat at betragte Irak og Mellemøsten som et spørgsmål alene om terrorbekæmpelse tager ikke højde for de magtpolitiske realiteter i området. I et makrohistorisk perspektiv er Irak af USA valgt som indgang til reformer i den arabiske verden. Man kan diskutere klogskaben i valget, men ikke realiteten. USA kan ikke opgive Irak igen, og Iran på den ene side, Syrien på den anden er ud fra forskellige motiver modspillerne til USA i denne snart stedfortræderlignende krig.I øvrigt handler denne tråd om, hvorfor de værste af slynglerne slipper ikke bare ustraffet, men høster den magpolitiske belønning for deres udåd. Og det er et – undskyld udtrykket – morderligt interessant emne, – ikke mindst, hvad USA vil gøre for at ændre på situationen.

  6. Niels Christensen

    10. juli 2007 at 10:41

    Med hensyn til Syrien, så er der ingen tvivl om at det syriske magtapperat nok har det lidt vanskeligere med den religiøst baserede terror og oprørsbevægelser, end den havde med den politiske/socialistiske og panarabiske i 70’erne og 80’erne, hvor mange havde endestation og frihed i Syrien (PFLP eks. ) http://www.state.gov/s/ct/rls/rm/2003/25778.htmMen at de eks. havde en finger med i spillet i forforbindelse med Fatha Al Islam gruppen relokering til flygtningelejren udenfor Tripoli er uden for enhver tvivl. Syrien har ikke andet at spille med – som også Michael Young viser – en truslen om og realiseringen af proxy krige. Man kan heller ikke se bort fra at en støtte til sunni aktivisme kan ses af den regerende elite, der er alawi’er, som et forsøg på intern afstivning. Med hensyn til Iran, så har Iran tidligere bekæmpet Talaban og Al Queda, og er dybt engageret i den shiitiske terror/borgerkig mod sunnierne. Men om det skulle være et endelig argument for i det mindste ikke lægge hindringer i vejen for Al Queda kan man nok have sine tvivl om. Det er som med Syrien også vigtigt ikke at betragte landne som monolitter, meget taler for at diverse efterretningstjenester og hærenheder ofte fører deres egen lille private udenrigspolitik – ikke mindst fordi der er penge i det. Og lige nu kan man presse USA, hvilket også kan være et motiv. Kort og godt hverken hos Syrien eller Iran skal man forvente en klar struktureret politisk adfærd – bortset fra at genere USA.

  7. Poul Højlund

    11. juli 2007 at 01:42

    —> LimagolfTag nu og læs, hvad jeg faktisk skriver. Det kunne løfte kvaliteten af diskussionen ganske meget, – jeg har hverken skrevet om civilisationskonflikt, bombningen af Samarra, om AQ som styret af Teheran eller andet sludder.Og det passer ganske enkelt ikke, når du modsiger fakta. Naturligvis spiller Iran AQ-kortet i en eller anden form for bagvendt balance, der uden at genere Iran mere end nødvendigt kan skade stabiliteten i Irak maksimalt. Her er et par klip mere, denne gang fra FT for et par dage siden. Nuanceret artikel, som tager højde for dine indvendinger, men som ikke modsiger mine udsagn, tværtimod. Al-Qaeda linked to operations from Iran http://www.ft.com/cms/s/9cc4d5f4-2be3-11dc-b498-000b5df10621.htmlBy Stephen Fidler in LondonPublished: July 6 2007 22:04 | Last updated: July 6 2007 22:04Evidence that Iranian territory is being used as a base by al-Qaeda to help in terrorist operations in Iraq and elsewhere is growing, say western officials. It is not clear how much the al-Qaeda operation, described by one official as a money and communications hub, is being tolerated or encouraged by the Iranian government, they said. The group’s operatives, who link the al-Qaeda leadership in Pakistan with their disciples in Iraq, the Levant and North Africa, move with relative freedom in the country, they said.(…)Yet while Tehran might be content with the pressure al-Qaeda is placing on the US occupation in Iraq, Iran, as a state based on Shia Islam surrounded by mainly Sunni countries, has long been wary of al-Qaeda’s fierce brand of Sunni Islam. A former Iranian official said Iran feared al-Qaeda and did not want to distract it from Iraq, dismissing any idea that Iran was supplying it with weapons. “Our relationship with al-Qaeda, at an intelligence level, can be said to be successful as long as they are at a distance,” he said. Analysts say several Sunni extremist groups, some presumed linked to al-Qaeda and from various ethnic groups including Kurds, are in Iran. US-led military action in Iraq has led some to seek refuge over the border.(…)Hvis vi rent hypotetisk antager, at Iran og Syrien forfulgte ethvert spor af terrorisme med samme ildhu som den vestlige verden eller blot Iraks øvrige nabolande, kan vi så ikke enes om, at terroren i Irak hurtigt ville visne. Iran og Syrien spiller destabiliseringskortet ved at tolerere, støtte, forsyne, opmuntre, fremme, undlade at bekæmpe, etc. terror og terrorister. Men bortset fra det, er AQ/Iran fortsat en detalje i et langt videre perspektiv. Kunne vi forsøge at fastholde det perspektiv og de historiske paralleller i stedet for dette lidt stakåndede akademisteri?

  8. “Hvis vi rent hypotetisk antager, at Iran og Syrien forfulgte ethvert spor af terrorisme med samme ildhu som den vestlige verden eller blot Iraks øvrige nabolande, kan vi så ikke enes om, at terroren i Irak hurtigt ville visne. “Nej, 90% af den terror der er i Irak er hjemmegroet.”Kunne vi forsøge at fastholde det perspektiv og de historiske paralleller i stedet for dette lidt stakåndede akademisteri?” At imødegå dit udsagn: “Al Quaida opererer formentlig kun i den udstrækning, Syrien og Iran tillader det. Terroren kunne stoppes i morgen, hvis de to lande lukkede deres grænser. “, er ikke akademisteri. Du har helle ikke underbygget din påstand. Din artikel fra Financial Times hævder at “kilder” siger at Al Queda kan have bevæget sig gennem Iran og at Iran kan have tolereret det. Det giver ikke ligefrem en konklusion om at Iran kunne stoppe alle ALquedas aktiviteter! Din overordnede præmis er at de Arabiske lande (som af uransagelige grunde inkluderer Persiske, arabisk hadende Iran) agerer som stormagterne før Anden Verdenskrig. Den præmis holder ikke.Mellemøsten anno 2007 ligner ikke Europa i mellemkrigstiden. Der er f.eks. ikke store konventionelle styrker der står opmarcheret overfor hinanden. Jeg kan ikke lige få øje på hvem Tyskland, Frankrig, Storbritanien, Sovjet Unionen, Italien, m.v. i den analogi.Der er til gengæld store generationer af fattige, arbejdsløse unge mænd med behov for et ståsted i livet. De går ind i ikke statslige organisationer, men om disse organisationer udvikler sig til egentlige fascistiske partier, der kan overtage statsmagten i nogle mellemøstlige lande, som Hamas i Gaza, er mere uklart.Lige nu sidder de forskellige regimer hårdt på magten. Disse regimer er meget forskellige, fra nationalistisk socialisme i Egypten og Syrien, Royalt autokrati med kraftige religiøs påvirkning i golf-staterne, royalt autokrati i Jordan, religiøst diktatur i Iran, militærdiktatur i Pakistan, diverse former for kaos i de gamle sydlige sovjetrepublikker og hvordan du nu vælger at definere Irak og Afghanistan. Israel er det eneste land i regionen der giver nogen som helst mening, set med vestlige politiske øjne.Jeg tror ikke Mellemøsten vågner til storkonflikt mellem konventionelle massehære. Den vil nærmere blive præget af borgerkrige og terrorbevægelser efterhånden som magten skal overdrages i de enkelte lande. Denne vold vil sprede sig til nabolandende, og vil måske kunne fremprovokere mindre miltære aktioner (som Tyrkiet ønsker at gøre det i Irakisk Kurdistan). Men den monumentale altopslugende konventionelle militære konflikt, den har jeg svært ved at få øje på. derfor er jeg ikke enig i din analogi (og heller ikke flere af dine præmisser)./Limagolf

  9. Jeg vil godt sige navnet på elefanten i telefonboksen:Pakistan.Pakistan er alt det, som Poul gerne vil gøre alle mulige og umulige lande til. Men til forskel fra disse lande, så er Pakistan ikke medlem af “The Axis of Evil”, men derimod en skattet allieret i kampen mod terror. Al mulig og umulig støtte til The Real and Originial Al Qaeda til trods.Så derfor undlader vi venligt at tale om Pakistan.

  10. Undskyld, en op-ed i WSJ har altså ikke nogen særlig sandhedsværdi, det er et partsindlæg… det er ikke journalistik og der udøves ikke nødvendigvis kildekritik, hvis man overhovedet er så heldig at forfatterne opgiver kilder.Joshua Muravchik er selv-erklæret neokonservativ og med på BOMB IRAN! holdet. Derfor skal hans indlæg naturligvis tages med et gran salt!I den citerede op-ed, vrøvles en del. Bl.a. opliver han den gamle meningsløse akse-metafor, “axis of radicals–Iran, Syria, Hamas and Hezbollah”. Lattervækkende.Han hiver en lang række eksempler på, tilsyneladende usammenhængende, begivenheder i Mellemøsten frem, og bruger deres mangel på sammenhæng til at påpege at de er bundet sammen af manglende rationalitet! Et noget kortsluttet argument!Hvis man tager to af begivenhederne Muravchik hævder er irrationelle, nemlig anholdelsen af fire Amerikanske statsborgere i Iran og tilfangetagelsen af 15 Britiske marineinfanterister, viser det sig jo hurtigt at de kom kort tid efter USA har anholdt en række Iranske statsborgere i Irak.Det kunne jo tyde på at Iran reagerer på USAs handlinger (hvor retfærdiggjorte de end måtte være), ikke at Iran handler irrationelt!Derfor kan jeg ikke rigtig tage din op-ed, og dine afledte konklusioner, alvorligt.-Jeg er ikke spor uenig i at Iran og syrien støtter terror, men jeg er meget uenig i at de aktivt skulle støtte AL Queda!Jeg mener f.eks. at følgende udsagn er helt forkert:”Al Queida svæver ikke i den tomme luft, og hverken Iran eller Syrien sidder med hænderne i skødet i forhold til den generelle terror i Irak. Den tekniske optrapning af for eksempel vejsidebomber er næppe alene baseret på overskudslagrene fra Saddam-æraen.”Der findes ikke “generel terror” i Irak. Der findes sunnier der slår shiiter og kurdere ihjel, der findes shiitter der slår sunnier ihjel, der findes udenlandske sunnier der slår alle ihjel, der findes sunnier og shiitter der slår amerikanere ihjel… og hver gruppering består af en skønsom blanding af militser, statslige sikkerhedsstyrker, udenlandsk trænede terrorister, osv.Hver gruppe har deres egen grund til at gøre hvad de nu gør, deres egne mål og deres egne metoder.F.eks. er det jo netop shiiterne i syd der teknisk har optrappet vejsidebomberne, noget der kunne tyde på at Iran har en finger med i spillet. Men det har jo intet med AL Queda at gøre?! Al Queda bruger fortrinsvis selvmordsbombere mod civile. Derfor er koblingen mellem Iran og AL Queda ikke særligt godt underbygget af fakta.Tror du virkelig at det Iranske præstestyre støttede Al Queda i bombningen af en af de vigtigste shiitiske helligdomme i Samarra?! Næppe!Det betyder ikke at Iran ikke støtter terror, eller at de måske ser igennem fingre med visse af Al Quedas handlinger, men det betyder ikke at Iran aktisk støtter eller styrer AL Queda, som du mere end antydede i dit oprindelige indlæg!Fakta er jo at langt de fleste terrorangreb i Irak er begået af muslimer mod muslimer, ikke af Irakere mod USA. Terroren er en del af en intern Irakisk, og i beredere forstand, muslimsk, borgerkrig, hvor USA bare er så uheldige de står i vejen.Selvfølgelig udnytter Iran forvirringen til at brede deres magtbase i Mellemøsten og fremme deres egne mål. Jeg ville blive skuffet hvis de ikke gjorde!Det er naturligvis vores (USA og dets allierede) at finde den bedste måde at forhindre dette sker!Men derfor er det netop vigtig at vide hvorfor hvad sker og hvem der gør det, og ikke bare blande det hele sammen til en stor civilisationskonflikt. Så taber vi helt sikkert!/Limagolf

  11. Poul Højlund

    11. juli 2007 at 12:55

    Efter vores lille disput her på siden, dumpede TIA Daily Sample ind på mailen som reklame. Jeg ved ikke, om I kender den og kan linke direkte, – hvis I kan er der en meget interessant artikel om netop vores emne, fyldt med links til dyberegående artikler.Her er et enkelt klip fra et af link’ene: Wall Street Journal, http://www.opinionjournal.com/editorial/feature.html?id=110010256Støtter mine udsagn, – i øvrigt ligger flere af artiklerne på linie med mit perspektiv på dette som optakten til en stor konflikt.”Two important inferences can be distilled from this list. One is that the Tehran regime takes its slogan, “death to America,” quite seriously, even if we do not. It is arming the Taliban, with which it was at sword’s point when the Taliban were in power. It seems to be supplying explosives not only to Shiite, but also Sunni terrorists in Iraq. It reportedly is sheltering high-level al Qaeda figures despite the Sunni-Shiite divide. All of these surprising actions are for the sake of bleeding the U.S. However hateful this behavior may be to us, it has a certain strategic logic: “The enemy of my enemy is my friend.””

  12. Limagolf: “Der er til gengæld store generationer af fattige, arbejdsløse unge mænd med behov for et ståsted i livet. De går ind i ikke statslige organisationer, men om disse organisationer udvikler sig til egentlige fascistiske partier, der kan overtage statsmagten i nogle mellemøstlige lande, som Hamas i Gaza, er mere uklart.”Det positive er så, at store dele af Nordafrika og Mellemøsten efterhånden er på vej mod lavere ungdomsårgange (omend de nuværende store ungdomsårgange gør at befolkningstilvæksten vil være høj et stykke tid endnu). Faktisk har lande som Iran, Tyrkiet, Tunesien og Algeriet nu en total fertilitet som ligger på niveau med den danske (og under eksempelvis USAs).http://en.wikipedia.org/wiki/List_of_countries_and_territories_by_fertility_rateDer er dog også nogle få lande som Oman og Yemen hvor den demografiske transition endnu ikke rigtig har taget fat. Dette billede giver efter min mening håb om en fremtid (om 20-30 år) i Mellemøsten med mindre vold og konflikt.

  13. lavere -> mindre i min foregående postering;-)

  14. “Jeg vil godt sige navnet på elefanten i telefonboksen:Pakistan.”Enig. Og sig bare Saudi Arabien mens du nu er i gang.Pakistan er et eksempel på den realistiske udenrigspolitiks fallit. Desværre har vi ikke fundet et bedre system.Iran er et ækelt diktatur, vi (og mange af Iranerne!) helst var foruden, men ikke kvart så utilregneligt og selvdestruktivt som nogen gerne vil gøre det til./Limagolf

  15. http://andrewsullivan.theatlantic.com/the_daily_dish/2007/07/the-saudi-war-o.htmlFrisk fra fad:”About 45% of all foreign militants targeting U.S. troops and Iraqi civilians and security forces are from Saudi Arabia; 15% are from Syria and Lebanon; and 10% are from North Africa, according to official U.S. military figures made available to The Times by the senior officer. Nearly half of the 135 foreigners in U.S. detention facilities in Iraq are Saudis, he said.”Altså HALVDELEN af de “foreign fighters” (som kun udgør en meget lille del af terrorismen i Irak) kommer fra Saudi Arabien.Bare lige for at få sat det på plads./Limagolf

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

© 2020 Punditokraterne

Tema af Anders NorenOp ↑