Frankrig trodser Europa og fornuften – igen

Som det nok vil være klart for mange læsere af denne blog, er jeg meget glad for Frankrig som land, men at jeg samtidig føler dyb afsky for fransk politik og franske politisk-økonomiske holdninger. Den afsky blev fodret i går med en helt særlig nyhed. Eurozonens finansministre holdt nelig et af deres jævnlige møder i Bruxelles, hvor ingen andre end Frankrigs nye præsident Nicolas Sarkozy deltog. Og han meldte klart ud.

Sarkozy udtalte blandt andet, at ”jeg reducerer ikke Frankrigs underskud for at glæde EU-Kommissionen” (iflg. Berlingske). Selvom hans intention er, at Frankrig skal overholde Vækst- og Stabilitetspagtens budgetregler – som landet har brudt i de seneste år – er det øjensynligt hans plan at det først skal ske i 2012, da hans officielle holdning er, at reglerne skal fortolkes ”pragmatisk og intelligent”. Når en fransk præsident udtaler den slags, ved man godt hvad det betyder: At reglerne ikke skal gælde Frankrig når det ikke lige passer i deres kram. På mærkværdig vis har eurogruppens talsmand, luxemburgeren Jean-Claude Juncker, ikke formået at tage afstand fra denne undsigelse af grundlaget for den fælles valutas eksistens, da han i stedet støttede Sarkozys holdning og endda kaldte Frankrig ”the country of reform” (læs her).

Ved at køre med stadige budgetunderskud og dermed føre klassisk keynesiansk finanspolitik, fodrer Frankrig ikke blot den europæiske inflation, men bidrager også aktivt til at euro-kursen holdes oppe. Det bryder Sarkozy ikke sig om, så hans økonomiske idioti stopper ikke her. Han indrømmer selv, at han og den europæiske centralbanks direktør Jean-Claude Trichet altid har ”været helt på bølgelængde”, hvilket har en indlysende grund. Sarkozys holdning er ligesom hans forgængers, at ECB skal underlægges politisk kontrol, så man også kan bruge pengepolitikken ekspansivt. Dermed er det Frankrigs holdning, at euroen skal devalueres for at øge EU’s konkurrenceevne.

Ved at bringe den idé på bane, demonstrerer Sarkozy to ting. For det første viser hans udtalelser – og den brede opbakning, de har i Frankrig – hvor forældet den franske politisk-økonomiske debat og indsigt er. Ekspansiv finanspolitik og devalueringer er præcist som at tisse i bukserne, som den østrigske Der Standard på en lidt pænere måde bemærkede i går i en kommentar, der også kaldte Sarkozy en ”plageånd”. På bare lidt længere sigt udløser den intet andet end inflation og dermed faldende konkurrenceevne, men efterlader en større statslig beskæftigelse på bekostning af det private. For det andet demonstrerer Sarkozy, hvor lidt respekt franske politikere har for det europæiske samarbejde. Mens tyskerne har arbejdet hårdt for at bringe orden i deres egne finanser og dermed komme i overensstemmelse med euro-pagten, og andre lande har styr på dem, er Sarkozys ophøjede foragt for fælles-europæiske aftaler nærmere en politik, der vinder stemmer i Frankrig.

Den franske præsidents ’enegang’, brud på aftaler og ideer om at politisere selv den europæiske centralbank er endnu et eksempel på den politiske patologi, der får franske vælgere til at juble over la Gloire de la France, selvom landets holdninger og politiske opførsel mest af alt ligner en kriminel teenagers. Det er på tide at sætte Europas syge mand på plads.

18 tanker om "Frankrig trodser Europa og fornuften – igen"

  1. Farmer

    Jeg burde juble over at have fået ret; men jeg ærges.Mit argument mod EUR-en i sin tid var netop Frankrigs hang til national enegang og gammeldags socialistisk tankegang, selv fra højrefløjen. ProVi står så heldigvis udenfor EUR-en og kan vel egentlig vælge at holde en fast og sund politik og lade Frankrig tvinge en devalueringspolitik igennem (Lur mig, det skal nok lykkes for dem!).Vi har et ophedet arbejdsmarked, som nok kan bære et vist kortvarigt konkurenceevne-tilbageslag i forhold til enventuelt devaluerende Euro-lande for derefter at vinde på den lange bane.

    Svar
  2. RasmusE

    Hvad gør Danmark i grunden i fald man virkelig vil devaluere. Skal vores kronekurs så også følge Euroen ned i afgrunden?

    Svar
  3. Hans Henrik Hansen

    “Hvad gør Danmark i grunden i fald man virkelig vil devaluere…?”Godt spørgsmål – og jeg kender ikke det (formelt) ‘rigtige’ svar! :)Men mit gæt er, at ‘vi’ naturligvis kan undlade (at devaluere), eftersom vi jo ikke er traktatligt bundet til eUroen!Men lur mig, om vi ikke alligevel ‘følger EU-strømmen’ – også på dette punkt!!

    Svar
  4. Niels A Nielsen

    Et “lille” detailspørgsmål. Du siger Bjørnskov: “Ved at køre med stadige budgetunderskud og dermed føre klassisk keynesiansk finanspolitik, fodrer Frankrig ikke blot den europæiske inflation, men bidrager også aktivt til at euro-kursen holdes oppe.”Du mener, fordi ECB så er nødt til at holde en højere rente end ellers?Men på langt sigt vil vel en sådan keynesiansk finanspolitik og medfølgende inflation føre til, at valutaen devaluerer?Hvis jeg har ret: Hvor mange år er egentlig langt sigt? USA har jo kunnet køre med budgetunderskud i rigtig mange år uden, at det har ført til nævneværdig inflation.Det er nok for meget at svare på her, men jeg gør det nu alligevel ;-)Måske du har en interessant literaturhenvisning, der kan fjerne noget af min undren.

    Svar
  5. Hans Henrik Hansen

    “USA har jo kunnet køre med budgetunderskud i rigtig mange år uden, at det har ført til nævneværdig inflation.” – i sandhedens interesse har USA da vist (i modsætning til andre vestlige ’stor’magter) i de sener år faktisk efterlevet ’stabilitetspagtens konvergenskrav’, hvad offentlige budgetunderskud anbelanger (< 3% af bnp)!Et par taleksempler:2006: -1.9%2007: -1.3%2008: -0.8%Kilde: http://www.cbo.gov/budget/budproj.pdfIøvrigt ER $en vel faldet ret støt over en årrække – men min opfattelse er, at det snarere hænger samme med underskuddene på betalings-/handelsbalancerne!(?)

    Svar
  6. Niels A Nielsen

    HHH:Den amerikanske vækst i de pågældende år: 02 1.90%03 3.00%04 4.40%05 3.60%06 3.00%http://www.econstats.com/weo/V018.htmDe fleste vil vist kalde ovennævnte vækstrater for højkonjunktur. De tilsvarende tal for Frankrig og Tyskland er miserable til sammenligning. I øvrigt tror jeg, de langsigtede økonomiske udsigter for USA er langt bedre end de er for EU. (Lad os stå frit i forhold til spændetrøjen EU).JR: Det har du ret i, men jeg tror ikke det rokker så meget ved, at dollaren burde revaluere baseret på købekraftspariteter, mens den burde devaluere på basis af det enorme handelsunderskud.

    Svar
  7. Christian Bjørnskov

    En lynkommentar omkring det amerikanske handelsunderskud. Dollaren er ikke deprecieret i det omfang man burde forvente fordi den kinesiske centralbank har opkøbt amerikanske obligationer i stor stil. Banken finansierer dermed i et vist omfang det amerikanske underskud, hvilket har ført til en del bekymring blandt amerikanske økonomer, da denne adfærd er grundlæggende politisk bestemt for at holde den kinesiske konkurrenceevne vis-a-vis USA kunstigt høj.Til NANs kommentar 4: Jeg mente naturligvis den reale valutakurs, som styrkes ved høj inflation.

    Svar
  8. Glen Mikkelsen

    Re: ovenstående Bjørnskov kommentar… og den kinesiske praksis følger således lige i hælene på præcis tilsvarende opkøb fra Japan og golf-landene igennem mange årtier.Pengepolitisk ansvarlige amerikanske økonomer står således aktuelt og historisk i opposition til samtlige skiftende amerikanske regeringer siden Bretton Woods, da disse aktivt har tilskyndet de pågældende landes opkøb af statsobligationer, eftersom det har fodret amerikansk vækst og købekraft. Purchasing power = votes. Det politiske problem, som det fremstår i Kongressen, er i dag alene, at det netop er Kina, fordi Kina har potentialet – og ikke mindst viljen – til at være en egentlig geopolitisk konkurrent til USA. Og det er naturligvis et temmelig stungt våben at kunne dumpe US bonds “to the tune of a trillion dollar+”. I forhold til økonomisk teori og dollarens reelle værdi, mener jeg blot ikke man kan påstå (og ja, jeg ved godt dit svar var kort), at det er et nyt fænomen, at dollaren af er overvurderet pga Kina? Dollaren har været en også i denne forstand priviligeret valuta siden guld røg ud. I dag er diskrepansen mellem reel og aktuel værdi bare mere åbenbar pga. den abnorme kinesiske vækst og samtidige krigsrelaterede amerikanske budgetoverskridelser.Det ændrer ikke på, at Kina så afgjort har placeret penge i US bonds bl.a. og ikke mindst af den årsag, du nævner. Min pointe er imidlertid, at det oftest er sket med ikke blot amerikansk accept men snarere velsignelse. At RMB så er undervurderet… det er der ingen tvivl om. Beijings praktiske problem er bare, at hvis man lader kurserne flyde helt frit, så skærper det dramatisk den by/land ulighed, der allerede i dag er styrets største stabilitetsproblem. Dette regulative argument klinger måske nok fælt i flere stedværende liberale økonomers ører, men såfremt kineserne ikke finder en måde at zone-inddele værdien af deres egen valuta på (hvilket man faktisk diskuterer!), er det utvivlsomt et faktum.Og det ændrer så ikke en tøddel på det behandlede Frankrig-issue, hvor jeg er i sjælden grad enestående enig med dig :-).Glen MikkelsenShanghai

    Svar
  9. Niels A Nielsen

    @Hans Henrik HansenKalder du 2007 og 2008 for “de senere år” ;-)Tal for opgjorte nationalregnskaber, for det jeg kalder for de senere år, er2002 -1,5%2003 -3,4%2004 -3,5%2005 -2,6%2006 -1,9%Og det har vel at mærke været højkonjunktur i USA i alle disse år. At det er højkonjunktur, afspejles i øvrigt også af handelsbalanceundeskuddet, som er steget kraftigt i de samme år. http://www.globalpolicy.org/socecon/crisis/tradedeficit/tables/1101tradedeficit.htmNår du nu nævner dollaren, som er faldet en del, så kommer jeg til at tænke på et tilsyneladende paradoks, som nogen her måske kan forklare mig. Det kæmpestore amerikanske handelsunderskud tilsiger, at dollaren skulle falde i kurs forhold til andre valutaer og dermed gøre amerikanske varer mere konkurrencedygtige i forhold til udenlandske. Hvis man derimod ser på købekraftspariteter, så er presset på valutaen nærmest omvendt, er det ikke? I hvert fald oplever jeg, at amerikanske varer allerede er meget billige i forhold til danske????

    Svar
  10. Niels A Nielsen

    Jeg skrev:”I hvert fald oplever jeg, at amerikanske varer allerede er meget billige i forhold til danske????”. Jeg mener, når jeg har været på besøg i USA.

    Svar
  11. Niels A Nielsen

    Jeg kan kort formulere mit sidste spørgsmål således: Siger økonomisk teori, at dollaren på langt sigt skal op eller ned?

    Svar
  12. Hans Henrik Hansen

    “Og det har vel at mærke været højkonjunktur i USA i alle disse år” – virkelig?Når jeg tænker tilbage på it-boblens brist i 2001, sammenholdt med aktiekursernes nedtur (og ‘klimaet’ i kølvandet på ‘911’), er det nu ikke just HØJkonjunktur, der rinder mig i hu! :)(Findes der forresten objektive indikatorer for høj-/lavkonjunkturer?)

    Svar
  13. JR

    NAN: “Jeg skrev:”I hvert fald oplever jeg, at amerikanske varer allerede er meget billige i forhold til danske????”. Jeg mener, når jeg har været på besøg i USA.”Der er vel (mindst) tre ting i det:1. Manglende konkurrence på det danske marked (samarbejde er godt;-) medfører, at danske priser er ca. 4% over EU-gennemsnittet (www.oem.dk/publikationer/html/vvilkaar/kap14.htm). USA ligger formentlig en del bedre end EU-gennemsnittet mht. konkurrence.2. Høje moms-satser og skatter.3. Kunstigt højt lønniveau til lavtuddannede – hvilket kassedamer vel må siges at være.

    Svar
  14. Hans Henrik Hansen

    -> 6Kunne vi så ikke – bare lige til sammenligning – få oplyst de tilsvarende tal for fx. Frankrig og Tyskland i samme epoke?

    Svar
  15. Niels A Nielsen

    Bjørnskov: “Til NANs kommentar 4: Jeg mente naturligvis den reale valutakurs, som styrkes ved høj inflation.”Det forstår jeg ikke helt. Hvordan styrker høj inflation et lands reale valutakurs? Jeg ville sige, at det grundlæggende og på langt sigt var omvendt.Som jeg forstår det, kan en med inflationen følgende renteforhøjelse måske tiltrække kapital, der får valutakursen til at styrkes. Det var egentlig baggrunden for mit opklarende spørgsmål i 4.Dollaren er altså dyr og overvurderet, siger Bjørnskov og Mikkelsen. Så er det blot jeg ikke forstår, at når PPP (købekraftspariteten) bruges som teori for den ligevægtsvalutakurs (mellem f. eks Dkr/Euro og Dollar), der vil indstille sig på langt sigt, så er dollar betydeligt undervurderet! Det amerikanske BNP pr. indbygger er for eksempel ikke særlig imponerende, hvis man laver en sammenligning imellem USA og DK baseret på den eksisterende vekselkurs. Så vidt jeg husker er det danske BNP i så fald _højere_ pr indbygger end det amerikanske, mens det er _lavere_ end det amerikanske baseret på den PPP-justerede ligevægtskurs. Hvis dollaren devaluerer, som Bjørnskov og Mikkelsen mener, den skulle, så falder den vel blot endnu længere under ligevægtskursen baseret på PPP???Det er stadig noget uklart for mig, om Dollar er undervurderet (PPP), eller den er overvurderet (handelsbalanceunderskud). Har man indenfor nationaløkonomien droppet PPP som teori for ligevægtskursen?http://internationalecon.com/Finance/Fch30/F30-3.php

    Svar
  16. Hans Henrik Hansen

    Mens vi nu er i gang med makroøkonomiske grundbegreber, kunne jeg – som (national)økonomisk analfabett! – tænke mig at rejse spørgsmålet, hvorvidt ‘balancerne’ (betalings-, handels- mfl.) fortsat er lige så betydningsfulde (og veldefinerede?) i den globaliserede verdensøkonomi, som tilfældet var i fortidens mere nationalt funderede??Hvis/når fx. ‘Ekko Sko’ henlægger en overvejende del af sin produktion til det fjerne Østen (lad os for sjovs skyld lege, at de fjernøstlige skofabrikker importerer deres læder fra fx. Sydamerika {vi kunne videre lege, at aktiemajoriteten i ‘Ekko’ var opkøbt af et russisk holding selskab!}), så vil det formelt set ændre på de implicerede landes ‘balancer’, men vil disse ændringer have tilsvarende betydning for de berørte lande, som tilfældet ville have været ‘i fortidens verdensøkonomi’? (En videre konsekvens af globaliseringen må blive nogle omfattende, men mindre overskuelige, ‘valutastrømme’ – hvorledes influerer disse på ‘the overall picture’??)

    Svar
  17. Niels A Nielsen

    Jeg fandt nedenstående papir fra IMF gives der et overblik over forskellige studier af den kinesiske valutas “ligevægtskurs” eller “reale valutakurs” baseret på enten PPP eller betalingsbalanceovervejelser:http://www.imf.org/external/pubs/ft/wp/2005/wp05202.pdfStudierne giver meget forskellige konklusioner afhængig af opgørelsesmetode, og samme usikkerhed vil nok også gøre sig gældende ved studier af kursen på den amerikanske dollar i forhold til DKK eller Euro. Jeg synes artiklens konklusion er sigende:”Given the methodological and empirical difficulties in trying to measure an “equilibrium” exchange rate, the wide range of estimates for undervaluation of China’s currency, even within a given approach, is not surprising. The numerous studies done thus far have stoked further debate, rather than contributed to forming a consensus on the issue, and unfortunately, a more definitive answer is not likely to be forthcoming any time soon. Researchers have made their best efforts to overcome the obstacles that they face; however, the basic limitations in the approaches used to estimate an equilibrium exchange rate are formidable. Data problems—in the specification of both dependent and explanatory variables—remain substantial and will only be solved with time. It is also only in time that key underlying economic relationships determining a country’s exchange rate may stabilize sufficiently that they might be estimated with a reasonable degree of confidence. But then again because of the complexity of these relationships, being able to accurately explain movements in exchange rates may remain an elusive objective. In the meantime, estimates of the level of a country’s real exchange rate should continue to be treated with great caution. “Jeg forstår nu, at når Bjørnskov i sin kommentar til mig taler om den “reale valutakurs”, så er det som et slags index for konkurrenceevnen og ikke som en forudsigelse af den kurs, der vil indstille sig på langt sigt (min fejl); men jeg synes nu, at det langtfra er indlysende, at det er, hvad Bjørnskov mener med den passage, jeg anholdte: “Ved at køre med stadige budgetunderskud og dermed føre klassisk keynesiansk finanspolitik, fodrer Frankrig ikke blot den europæiske inflation, men bidrager også aktivt til at euro-kursen holdes oppe.”Eurokursen holdes jo ikke oppe med budgetunderskud og inflation – tværtimod. Det er kun eurolandes dårlige konkurrenceevne, der holdes oppe.

    Svar

Skriv et svar