Ytringsfrihed: EMRK vs. Grundloven

Denne punditokrat havde i mandags en klumme i 180grader omhandlende grundlovens § 77 og i hvilket omfang denne bestemmelse sikrer ytringsfriheden. I klummen skrev jeg bl.a.:

Juridisk set er ytringsfriheden her i landet bedst beskyttet af den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 10. Denne bestemmelse har først indirekte via afsmitning på dansk ret og – efter EMRKS inkorporering i dansk ret – direkte medført en materiel beskyttelse af ytringsfriheden.

Ovenstående konklusion er netop blevet bekræftet af retten i Lyngbys dom i injuriesagen anlagt af Islamisk Trossamfund mod Pia Kjærsgaard for dennes anvendelse af ordene landsforræderi, femte kolonne virksomhed, misinformation og løgnehistorier om Islamisk Trossamfunds aktiviteter under Mohammed-krisen.

Af rettens pressemeddelelse fremgår det bl.a. at ovennævnte udtryk

må opfattes som Pia Kjærsgaards vurdering af delegationernes aktivitet, og at udtalelserne derfor er udtryk for en værdidom.

[..]Retten har også fastslået, at der fortsat er grænser for, hvad man kan give udtryk for om andre, uden at blive straffet for injurier. Men ved fastlæggelse af denne grænse har sammenhæng, situation og personkreds stor konkret betydning. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis har også en væsentlig indflydelse på vurderingen.

Rettens brug af ordet “værdidom” er en direkte anvendelse af EMDs praksis, hvor “value judgements” nyder en høj grad af beskyttelse under EMRK artikel 10. Om dommen var faldet anderledes ud, såfremt Danmark ikke havde ratificeret EMRK er ikke til at sige, men det er ubestrideligt, at det er EMRKs materielle snarere end grundlovens formelle ytringsfrihed, der juridisk set har medført de største landvindinger for ytringsfriheden i Danmark de seneste 15-20 år, selvom mange danskere har en oplevelse af, at grundlovens sikrer ytringsfriheden materielt set.

På trods af EMRKs gennemslagskraft i dansk ret kan jeg stadig stå inde for nedenstående konklusion fra klummen i 180grader:

Grunden til, at den almindelige dansker tror sig bedre beskyttet af Grundlovens § 77 end bestemmelsen konkret berettiger til, skal givetvis findes i, at der siden grundloven blev til har udviklet sig en sund tradition for, at det politiske liv må tåle kritik og modsigelser, der før grundloven blev bortcensureret. Danmark har derfor en politisk kultur, der under indtryk af befolkningens retsfølelse de facto har ladet ytringsfriheden udfolde sig indenfor brede rammer på trods af den ringe retlige beskyttelse. Ytringsfriheden er derfor et sjældent eksempel på et område, hvor det politiske liv i overvejende grad har undladt at regulere og indsnævre befolkningens frihed, på trods af den retlige mulighed herfor. Dette skyldes givetvis, at politikere godt ved, at det ikke er populært at indskrænke ytringsfriheden og at sådanne indgreb som oftest vil medføre antipati fra vælgerne. Når frihedsrettighederne på denne måde lever i befolkningen, og befolkningen instinktivt bakker op om disse, udgør en sådan folkelig forankring i praksis et sikrere – og præventivt – værn mod indskrænkninger i ytringsfriheden end en grundlovsbestemmelse med materiel ytringsfrihed, men uden folkelig forankring. Det er således at foretrække, at det politiske liv fører selvjustits og lader offentlige ytringer flyde frit, frem for at ytringsfriheden kontinuerligt skal sikres via indgreb fra den dømmende magt. I et liberalt demokrati er borgernes frihedssfære nemlig sikrest, når domstolene er frihedsrettighedernes sidste snarere end første forsvarsbastion.

5 Kommentarer

  1. Hej JacobHar allerede lagt en rosende omtale af din klumme ovre på min blog, men vil da lige benytte lejligheden til at sige tak for at have bakket mine (indtil nu ikke juridisk underbyggede) intuitioner op. Jeg VIDSTE at Ole Hyltoft tog fejl, når han i tide og utide henviser til “den ubetingede, grundlovssikrede ytringsfrihed.” :-)Og har du derudover tænkt over, at du med de sidste linier i dit indlæg nærmer dig en hegeliansk form for liberalisme?vh.Carsten

  2. Hej JacobJa, i det liberalistiske demokrati lever frihedsrettighederne i befolkningen, som vores værn mod statsmagten … teoretisk set. Jeg ville ønske, at domstolene var den sidste bastion – og helst at den aldrig blev nødvendig.Men hvad lever egentlig i befolkningen? Ved retten i Lyngby har dommerne heldigvist læst Jens Elos, Zahles og alle vi andre teoretikeres syn på anvendelsen af EMRK imellem private – og som fortolkningsbidrag til grundloven.Men ved Vestre Landsret havde dommerne kun læst Ekstra Bladet, da der skulle afsiges dom i straffesagen mod pizzasælgeren fra Fanø. På trods af nærmest identisk modsatrettet praksis fra menneskerettighedsdomstolen, med direkte hjemmel i EMRK, råbte de venstreorienterede provinsmedier på straf til staklen – og så var dét pludselig befolkningens ånd. Dommens præmisser afviser at kunne finde en materiel beskyttelse af ytringsfriheden. For ikke-jurister betyder det, at de fulgte grundlovens ordlyd, “censur (…) kan ingensinde påny indføres”, der betyder at statsmagten ikke kan forhindre os i at sige noget, men at den gerne må anvende dødsstraf for bestemte udsagn.Hvad forsvarer os egentlig imod statsmagten? Statsadvokaten forsvarer os imod politiet, men den netop fratrådte har lige indrømmet, at han bevidst forsinkede sager. Det kostede Ninn-Hansen en tur i fængsel, og Schlüter statsministeriet, at gøre det samme, men denne gang gik staten fri.Rigsretten samles jo kun, når befolkningen kræver det. Og denne gang var de på ferie.

  3. LuckyLibertas

    20. juli 2007 at 10:03

    Grundlovens § 77 om ytringsfrihed kan ikke læses og forstås uden historiske forarbejder og samlede historiske brug. På denne baggrund findes der mange bøger og afhandlinger, og det også kun om denne bestemmelse.Retsfilosofi samt retshistorie er ikke fag uden betydning ved fastlæggelse af bestemmelsens brug når de konkrete forarbejder og retspraksis studeres. Dommere udfylder bestemmelsen også med denne historiske viden.Retstraditionen i behersket bevægelse med befolkningens opfattelse, kan beskytte individer og de nye forhold udviklingen viser os, bedre end et katalog af alt for konkrete bestemmelser, som ganske bestemt giver grænser uden sigte på fremtiden og dens grænser.Dualisme har mere sikkerhed og udvikling i sig end ”Napoleon stil” eller anden totalitær stil.

  4. Traditionelt har grundloven jo netop været fortolket restriktivt, og ud fra forarbejder og historisk anvendelse. Først efter indkorporeringen af menneskerettighedskonventionen i dansk ret i ’92 er de danske domstole, og teoretikerne, begyndt at anvende dualismen aktivt.Selv Henrik Zahle nåede at ændre mening i sin seneste udgivelse, før han afgik sidste sommer. Nu kæmper Rytter, Palmer og selv Foigel for at bringe menneskerettighedsdomstolens dynamiske fortolkningsmetoder hjem til grundloven.Fortolkning ud fra nutiden … ikke historien. Vores behov for beskyttelse mod staten er større nu, end det var da forfatningen blev skrevet. Den bør leve op til det.

  5. LuckyLibertas

    24. juli 2007 at 04:13

    Udvikling til mindre restriktiv, men stadig restriktiv fortolkning af Grundloven, var jo nok kommet uden menneskerettighederne. Menneskerettighederne er et sekundært broderi, med mere eller mindre unødvendig og fortyndende pynt som svært håndterbare positive sociale rettigheder, et broderi som har sin baggrund i mange vestlige demokratiske forfatninger, som hver især indeholder de grundlæggende og nødvendige demokratiske udviklingsmuligheder, hvor dualisme kan få rum som en nutidig og naturlig reaktion på begrænset semantik med mindre, eller helt uden, indhold. Det ligger i udvikling og i forholdets natur at også fortolkningsmetoder langsomt kan udvikles med befolkningen i respekt for den historiske ånd og grundmening med forfatningen, og det ganske uden mere eller mindre kunstigt forankrede bestemmelsesforsøg som menneskerettighederne.Menneskerettighederne som tomme ord uden historisk forankring er ikke tegn på dualisme, kun de menneskerettigheder der i forvejen repræsenteres af solid demokratisk forfatningsudvikling med individet som omdrejningspunkt har det dualistiske fortolkningspotentiale i sig. De vestlige demokratiske stater, som kun de bedste af ideerne til menneskerettighederne stammer fra, har siden det gamle Englands traditioner for individets suverænitet, haft udviklingen i sig. Fremtiden må vise i hvilket omfang også stater uden dette historiske grundlag kan udvikle sig som tænkt med menneskerettighederne, som for disse stater jo er importeret historiske gods.Beskyttelsen af individet sikres bedst ved en styrket forståelse af historiens betydning også den nære. Dette ligger i sagens natur i dualisme, ellers er den totalitær og uden mening for begrebet selv. Syllogismer er syllogismer til alle tider. Man skal ikke skabe kunstige sandhedsværdier når kontinuitet historisk set har været den bedste garant mod totalitære tilstande og despekt for individer. De gange man har forsøgt sig med helt nye regelsæt som skulle være udtømmende har det gået gruelig galt.Behovet for beskyttelse mod staten har altid været stort, men i kollektivismens æra undervurderede man dette og staten er vokset ekstremt, på bekostning af individerne. Vestlige moderne kollektivister har meget mere til fælles med f. eks. Napoleon, Mao, Hitler og Stalin end de formodentlig ønsker.Individer var hos disse utopister en masse som skulle styres af bestemmelser dikterede ud fra en frit svævende utopi, altså ren vilkårlighed. Dette kan dualisme også misbruges til, hvis man hænger sig i materiel lov alene snarere end samlet udviklet retstradition i og med de rammer forfatningen har netop på baggrund af historien.I dag har selv gamle røde akademikere anerkendt historieløshedens farer. Fortolkning må per definition forholde sig til historien. Dualismen er lige netop ikke historieløs. Vi taler om udvikling og vekselvirkning.Grundlovens bestemmelser kan med denne udvikling med fordel skærpes, hellere end at vi påbegynder et rit af eksekvering af materielle bestemmelser med tvivlsom forankring i såvel juraens verden som befolkningens.Vi vil aldrig kunne starte helt forfra og det er kun godt.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

© 2020 Punditokraterne

Tema af Anders NorenOp ↑