Absurd protektionisme ad den EU-retslige bagdør

Det burde ikke komme som en overraskelse for denne blogs læsere, at EU til tider implementerer stærkt protektionistisk politik. For et stykke tid siden kom der endnu et eksempel på det, og i går demonstrerede Fogedretten i Århus så det danske politiske og retslige systems magtesløshed overfor den primært sydeuropæiske økonomisk idioti.

DR beskriver i dag hvordan Fogedretten har lukket internetbutikken CD Wows hjemmeside. Grunden er, at det danske retsvæsen skal opretholde et EU-direktiv, kendt som infosoc-direktivet, som ulovliggør parallelimport af f.eks. musik og film. Videresalg af varer som CD’er som er indkøbt udenfor EU er kun lovligt, hvis man har indhentet tilladelsen fra den, der har rettighederne til værket. Mens Danmark oprindeligt var imod direktivet med den begrundelse at det udhuler princippet om fri handel, gav man sig i 2002 og i dag ser man virkningen. For dem, der er bekendt med økonomisk teori, tilader Infosoc-direktivet nemlig pladeselskaberne – der holder de intellektuelle rettigheder til musikken – at prisdiskriminere mellem markeder. Med andre ord betyder direktivet, at branchen med rettens beskyttelse kan opføre sig som en perfekt monopolist.

Sagen er ført af pladeselskabernes brancheorganisation IFPI, hvis advokat udtaler til DR at ”Vi har mange gange haft fornemmelsen af, at der er sket ulovligheder i firmaet. Og den formodning fik vi bekræftet, da vi udførte kontrol af selskabets aktiviteter, efter vi flere gange har haft fat i dem”. Det er vel næppe overraskende at det netop er IFPI, der fører sagen, eller at man konsekvent omtaler CD-Wows aktiviteter som ulovlige. Hvad medierne desværre ikke har interesseret sig for, med DR Harddisken som en enkelt undtagelse, er hvorfor EU har forbudt parallelimport.

Egentlig er det public choice teori for begyndere. En brancheorganisation kan naturligvis profitere ved at lobbye politikere for, for eksempel, at begrænse udefrakommende konkurrence mod dens medlemmer. Problemet er, at forbrugerne – den store gruppe danskere – alle som én taber hvis konkurrencen bliver begrænset. Ikke blot stiger prisen på de pågældende varer – det er jo derfor branchen ønsker konkurrencebegrænsningen – men den fører typisk også til et mindre varieret udbud af varetypen.

Konkurrencebegrænsninger osv. bliver alligevel ofte indført fordi benefits er koncentrerede – branchen vinder – mens omkostningerne er spredte – hver forbruger taber jo ’kun’ en ti-tyve kroner per CD-køb. Så der er ingen tvivl om, hvem der råber højest i politikernes ører, selvom de koncentrerede benefits på ingen måde kan opveje summen af næsten 400 millioner forbrugeres tab.

I sidste ende er EU-direktivet et alvorligt nederlag for frihandelen og dermed for danske og europæiske forbrugere. Det er også en demonstration af hvordan politikere ofte misligholder deres forpligtelser – deres job er jo på en meget virkelig måde at samle de almindelige vælgeres/forbrugeres interesser. Det gør man også til en vis grad i Danmark, men når aggressive særinteresser bakkes op af sydeuropæiske regeringer, strækker vi gang på gang våben. Tragedien er, at hvis det fortsætter er det ikke kun Sydeuropa, der skades af protektionistiske og halvkorrupte politiske traditioner, men os alle. Og så bliver EU for alvor en fiasko.

2 thoughts on “Absurd protektionisme ad den EU-retslige bagdør

  1. Peter Risager

    Nu kan det jo diskuteres om hvorvidt markedet er rent monopolistisk. På grund af pladebranchens forfejlede strategier er der jo til stadighed flere der vælger den helt billige løsning, og ser mod den svenske ThePirateBay eller lignende sider. Det er i den grad utroligt at pladebranchen ikke har set skriften på væggen.

    Svar
  2. JR

    Peter Risager: “Nu kan det jo diskuteres om hvorvidt markedet er rent monopolistisk. På grund af pladebranchens forfejlede strategier er der jo til stadighed flere der vælger den helt billige løsning, og ser mod den svenske ThePirateBay eller lignende sider.”…eller det indtil for et år siden lovlige russiske alternativ allofmp3.com (som var meget billigt pga. Ruslands ophavsretslovgivning). Personligt har jeg udover en smule musik fra allofmp3.com ikke købt musik i fem år. Mit forbrug er altså både flyttet og faldet.Når det er sagt kan jeg godt forstå pladeindustriens ønske om at forhindre parallelimport fra lande som tvinger dem til at stille deres værker til rådighed på ringe vilkår (som f.eks. Rusland gjorde det) – men det indbefatter ikke alle lande udenfor EU. Når jeg alligevel med god samvittighed har købt musik i Rusland skyldes det nogle af de øvrige tiltag som pladeindustrien fik implementeret i infosoc-direktivet – quid pro quo.

    Svar

Leave a Reply to JR Cancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.