Politisk debat på fejlagtige vilkår
Som jeg har skrevet før her på stedet er valgkampen i gang. Godt nok udskrev Fogh ikke valg i denne omgang, men regeringens udspil med kvalitetsreform og skatteomlægning lugter stærkt og salt af valgflæsk. De Konservative har fået flyttet grænserne for mellem- og topskat en smule, Venstre forfølger sin nyfundne socialdemokratiske status ved at hæve jobfradraget, og dermed effektivt sænke beskatningen for lavtlønnede, og regeringens socialist, miljøminister Connie Hedegaard, er glad for at få hævet miljøafgifterne. Lige så forudsigeligt er Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og SF utilfredse med, at der ikke bliver brugt flere penge på velfærd.
Fronterne er derfor linet op: Bruger man penge på skattelettelser eller på velfærdsforbedringer? Valgkampens tema er dejligt klart, simpelt og letforståeligt. Problemet er, at den grundlæggende præmis for temaet er fejlagtig. Debatten hviler på en antagelse om, at større offentligt udgifter fører til mere og bedre offentlig service.
Naturligvis er investeringer i ting som for eksempel nyt udstyr, særligt på sygehusene, omkostningstunge samtidig med at de åbner op for nye behandlingsmuligheder, men det er ikke det generelle billede. Hvis man ser på de tilgængelige forskningsresultater fra mange års indsats, er serviceniveau og kvalitet ikke forbundet med udgifter. Med andre ord kan man ikke købe service ved at poste flere penge ind i et stift offentligt system, hvor de mange mellem- og topledere faktisk ikke har incitamenter til at levere bedre service.
Et af Socialdemokraternes udspil er for eksempel at der skal være en grænse på 24 elever for en folkeskoleklasse. Antagelsen her er, at mindre klasser giver bedre undervisning mere læring, gladere elever osv. Men årtiers forskning i uddannelse har afvist at klassestørrelsen har noget som helst at gøre med kvaliteten af den uddannelse, de små poder får. Så længe klasserne er mindre end 40 elever og muligvis større end 12-15 elever betyder størrelsen ikke noget. Socialdemokraternes forslag vil derfor fordyre folkeskolen endnu mere uden at have nogen som helst virkning.
Man kunne lave den samme pointe med mange andre områder, hvor regering eller opposition vil smide gode penge efter dårlige. Sådan er politik åbenbart, men det er stadig forstemmende at se en central debat i valgkampen blive ført på så absurde præmisser.
Du kan følge med på alle reaktioner til dette indlæg via RSS 2.0-feedet. Der er lukket for både kommentarer og pings i øjeblikket.
hehehe… godt skuldret Mads.
For at spare Mads at smide flere håndklæder i ringen angående de ikke-eksisterende forskningsresultater om klassestørrelser, lad os i stedet løfte blikket mod den storslåede horisont hvorpå tegner sig de humanistiske videnkabers måske alleroverordentligste mysterium: Efter hvilke empirisk observerbare kausale principper forledes folk til at støtte Velfærdsdstaten?Man bemærker, at denne uforklarlige afvigelse fra naturens allernaturligste tilstand har kildret Madses forskerhjerne som sandskorn i en østers, og med samme resultat; en perlerække af studier med fællestemaet “public support for the welfare state”. I en lind strøm af artikler spørges der om “welfare regimes” er ansvarlige for befolkningens holdninger; om det er egenytte, om det er politisk ideologi, om et holdningsskifte indtræder, når individet selv oplever at være syg og trængendende osv. osv. Men Mads alt dette taler jo direkte til den fundamentale og fundamentalt falske præmis i valgkampen, som var det overordnede emne for Chrsitian Bjørnskovs indlæg ovenfor (skønt klassekvotienter var det eneste konkrete eksempel, hvilket kunne være en grund til, at vi taler så meget om det): Hvorfor tror socialister pr. definition, at det at (love at) smide gode penge efter dårlige vil skaffe dem flertallets stemme i dagens Danmark? Kan vi få et bud på baggrund af din egen forskning igennem snart et årti?
Beklager mit lidt sene svar. Skyldes, at jeg troede #29, som jeg ikke havde set inden jeg skrev #30, lukkede debatten. Er glad for, at vi er kommet tilbage på det mere konstruktive spor.Er derudover muligvis tidligere (#20) kommet til at give indtryk af, at jeg mener, der ikke ro og urimeligt mange inkompetente lærere på universiteterne. Det var ikke min hensigt.Hvad angår din lille historie, så skal jeg ikke kloge mig på, hvad der er op og ned i den konkrete sag. Mit indtryk er dog, at det virker lidt mudret.Men hvis din intention var, at gøre opmærksom på, at der er masser af forældre, som har manglende forståelse for skolens rolle i samfundet og har en kedelig tendens til at lade deres egne frustrationer gå ud over lærere, så er vi helt enige. At du sætter disse forældre i samme kategori som punditokraterne skyldes muligvis, at du ved mere end jeg. Men din beskyldning fremstår indtil videre noget konspiratorisk.Dernæst, grunden til, at jeg bragte militæret periferisk ind i debatten, var naturligvis ikke, fordi jeg mener at skoler skal drives som militærskoler, kun i nogle relativt få tilfælde vil jeg mene, man kunne finde god inspiration derfra. Taler man med lærere på skoler i nogle af landets mest belastede områder, vil du forstå, hvor jeg vil hen. Man kan selvfølgelig så diskutere, om man bør hente inspirationen fra militæret ind på disse skoler, eller om man bør hente de forstyrrende elementer fra skolerne ind på militærlignende skoler for unge utilpassede ligesom i USA (disse skoler har bl.a. støtte fra Dr. Phil, http://www.drphil.com/). Det må være et krav, at eleverne sidder ned og tier stille i timerne, har respekt for deres lærere og læser til timerne, også selvom det bare er Biologi, Historie, Geografi o.l. (ikke helt klar over, om regeringen har fået indført obligatorske tests og eksaminer i disse fag endnu).
Hey Torben,Jamen som jeg skrev tidligere til Westy eller dig, så er der da en masse ting vi er enige om. Det jeg indledningsvis hæftede mig ved var at Bjønskov skrev at årtiers forskning fortæller os at om der er 40 eller 12 elever i en klasse for så vidt er uinteressant. Og jeg mener helt ærligt prøv lige lige at tygge på den Det synes oplagt at det ikke kan være tilfældet. Det skriver jeg så og beder om dokumentation for påstanden. Det var ikke fordi jeg forventede manden selv skrev en afhandling bare lige lidt godbidder. Han nævner så blandt andet en ph.d afhandling som jeg rent faktisk forsøger at finde. Jeg finder den oven i købet og poster et link til den. Ved hurtig skimning giver den ikke dækning for den fremførte påstand. Ved nærlæsning problematisere den at det overhovedet er muligt at foretage den type måling Bjørnskov m.fl. henviser til men ydermere i det tilfælde hvor den omtaler klassekvotienters indflydelse på elevpræstation gendriver den den af Bjørnskov m.fl. fremførte påstand. Lise poster brudstykker fra forskningen der ligeledes gendriver den formodning Westy, Bjørnskov m.fl. selv ham sociologen løber jo omkring med en formodning der strider mod al den forskning der findes. Faktisk er det kun Egelund som fremturer at klassekvotienten e relativt uinteressant hvad folk glemmer er, at det er i relation til PISA og at det er under hensyntagen til et spørgsmål om om man får bedre undervisning om der er f.eks. 15 elever frem for 20. Og derfor er Egelund ikke så kætterisk som han fremstilles. Hvis du sender ham en mail og spørger om han har dækning for at tilslutte sig et synspunkt som: Om der er 12 eller 40 elever er indifferent for den enkelte elevs videre kompetencer så vil han spørge om du er gal eller beruset. Spørger du Beatrice så vil du få den samme besked. Og min lille historie er ikke mere end den er. Det var et forsøg på at fortælle en historie som alt andet lige er lidt morsom fordi den er så grotesk. Og så udstillede den det forhold at forældre kan komplicere ting der er enkle ligesom det, mellem linierne, blev udlagt derhen at inspektøren skal tage hensyn til forældre og kommune og i måske for stor udstrækning lukker konflikter for at undgå at bruge tid på dem. Og så selvfølgelig det forhold at man som menneske, uanset man er professionel, kan have at gøre med forældre der er så kompromitterende at man vælger at lægge den gode kraft i klasser hvor man ikke skal høre på tossede forældre. Nu er min kæreste som sagt lærer. Og hun er en af de hårde psykopater. Hun er vanvittig kompetent til at spore hvilke elever der har læsevanskeligheder(og andre). Og når hun finder ud af hvad de ikke kan så strikker hun løsninger sammen der hjælper dem. Og efter 3 6 måneder er de alderssvarende. Hun er så dygtig at hun rent faktisk er forsøgt headhuntet et par gange. (Skolerne kan jo ikke så godt udskille elever til specialområdet da det koster i kommunekassen og en eksporterende inspektør får en fyreseddel hvis noget sådan finder sted). Derudover er hun et aktiv for kollegaerne da de kan få løftet deres klasser efter min kærestes behandling. Hun arbejder så også omkring 60-70 timer om ugen det gør mange lærere. Jaja så har hun gode ferier men ingen flextid og typisk 8-9 telefonsamtaler herhjemme om ugen med forældre der ikke kan forstå at deres børn ikke dagligt vinder flidspræmier. Langt de fleste lærere formår jo også at holde ro i klasserne. Så kan der være en lærer der har problemer med 6.u men så skifter de jo ud i staben og så er den ikke længere. En af påstandene er at jo mere interessant undervisningen jo mere dyrker eleverne den. Evaluering og test.Som tidligere nævnt førte jeg en 9. klasse op til eksamen i 2006. Det var et håbløst projekt. De var virkelig tunge at danse med og vi havde under et halvt år til at de skulle op i et styks elektronisk prøve samt en praktisk 2-timers prøve. Et fuldstændig absurd cirkus som også er afskaffet nu. MEN der findes ikke standard evalueringer på de enkelte undervisningsforløb. Derfor finder lærerne på succeskriterier. Hvis nu f.eks. jeg skulle undervise i et forløb om havet så ville jeg spørge : hmmm hvad skal eleverne kunne når vi er færdige med forløbet?- De skal være fortrolige med dissektion- De skal håndtere udstyret korrekt- De skal kunne bruge et mikroskop- De skal vide hvad jeg der kendetegner en fisk der lever i de frie vandmasser- De skal kunne knytte kommentarer til forskellige typer af tang- De skal kende til havet som en kilde til industriOsv. osv. Og så kan man f.eks. via noget der hedder lærerintra lave pop-quiz som forældrerne i øvrigt kan følge med i eller man kan selv trykke de forskellige materialer som man ønsker at evaluere efter. I Danmark har vi ikke undervisningsbøger som følger et princip man som lærer kan følge og evaluere efter. Derfor bruger man forskellige bogsystemer og forløb efter behov og temperament. Der findes ikke standardiserede evalueringer på disse ting. Det findes der på læsning og stavning og jeg spurgte faktisk min kæreste om hun ikke gad skrive et par ord men det gad hun så ikke Ikke desto mindre så testes eleverne i 1. 2. 3. 4. og 5. klasse. Så stopper evalueringerne og genoptages kun hvis læren skønner det nødvendigt. Men i alle fagene er der obligatoriske prøver og altså ikke evalueringer. Derudover så er mange af underviserne på landets universiteter da oplagt inkompetente og det ved du da også godt. Ellers kan du fra Bjørnskov få min email og så skal jeg trække dig med rundt til et par forelæsninger og så kan du ved selvsyn få det bekræftet. Bare lige sådan hurtigt så er mange af underviserne på overbygningen på jura f.eks. kontorassistenter et eller andet sted. Betingelsen for at de kan undervise er bare at de har en juridisk uddannelse. Censorkorpset er om muligt bizart. Jeg havde en dommer siddende til min eksamination i bioret og bioetik og de 3 gange hun åbnede munden var hun så fjollet at høre på at den ene lærer på et tidspunkt foreslog at hun hellere måtte nøjes med at lytte. Og dig Torben og Westy og flere andre havde jo en dagsorden der gik ud på at lærere er sådan nogle røde banditter der ikke laver noget, ikke kan noget og ikke vil noget. Og det var det der trickede den tone i alle sammen piver så meget over. Ja fuck it. Nu kan jeg ikke holde den længere. Op i r**** med om I ikke vil svare eller andet. Det er jo så barnagtigt at I ikke engang kan poste de udsagn der angiveligt støtter jeres tåbelige udsagn og du har selv bidraget med et par stykker. Og så kommer Mads Jeg er professionel forsker og siger lalala, pivpivpiv, ehhh du er ikke klog nok til at jeg vil diskutere med dig ta et kursus i teoretisk statistik! Sådan en taber. OK, så fik jeg luft Og eleverne har jo respekt for lærerne i den udstrækning disse møder op fagligt kompetente og forberedte. OG JA DER FINDES LORTELÆRERE behøves vi virkelig hele tiden understrege det. Der findes da møgpersonale indenfor alle faggrupper men absolut skal I trække lærerstaben ind som sejrherre. Og når i så tirrer ellers fornuftige mennesker og disse reagerer på jeres tåbeligheder så trækker i Kleenex-kortet. Jeg ville ønske jeg havde min egen blok. Så ville jeg kalde den pornobloggen. Og når folk så skrev hvorfor er der ikke noget porno så ville jeg bare skrive at de var liiiiiiiiiiiiiiige et niveau under mig og at jeg derfor ikke kunne svare på deres idiotiske forespørgsel som jo var hvorfor er der ikke porno på en pornoblog? For alle kan jo se det latterlige i spørgsmålet hvorfor er der ikke porno på en pornoblog Torben, gamle dreng. Og Westy og alle andre end Mads den pladespiller I støttede en påstand der var og er langt ude. I tvinger os andre ud i alkohol misbrug og i dadler en gruppe af mennesker der forsøger at gøre deres bedste. I kan ikke poste et eneste, og det er jo sandheden, indlæg som støtter jeres påstand og så er tonen for hård og så det ene og så det andet
og så skal vi tage et kursu
s i teoretisk statistik (jeg kan stadigvæk ikke komme mig over hvor patetisk sociologen opførte sig) og lalala. Endnu engang kapitulere sejherren (kedelig vane) men Lise, jeg er sikker på vi mødes igen på denne blog!Ps. Ok jeg er ked af det men jeg kan simplethen ikke håndtere den stil der er lagt for dagen – og slet ikke Mads det fjols.Og så ovenikøbet skal man åbenbart være idiot for at kunne IKKE at kunne regne ud at i en klasse med 40 elever der ville al praktisk arbejde i geografi, fysik og bilogi være udelukket ligesom Punditokraternes børn aldrig ville få et ord sagt i løbet af deres skolegang i tysk, engelsk, historie dansk osv….AAAAAAAARrrrrrrrggggggghhhhhhhhhhhhhhhh Pps. jaja jeg har allerede fortrudt afsendelsen af denne mail men jeres ***** *** *** skal ikke afholde mig fra at gøre det!
Christian Bentsen:”Langt de fleste lærere formår jo også at holde ro i klasserne. Så kan der være en lærer der har problemer med 6.u men så skifter de jo ud i staben og så er den ikke længere.”Her beskriver du mit indtryk af universitetet, ikke folkeskolen. I folkeskolen havde jeg kun 3-4 ud af 6-7 lærere, der kunne skabe, hvad jeg vil kalde acceptabel ro i klasserne. Denne opfattelse af forholdene i folkeskolen ved jeg, at jeg deler med mange andre.Christian Bentsen:”Og dig Torben og Westy og flere andre havde jo en dagsorden der gik ud på at lærere er sådan nogle røde banditter der ikke laver noget, ikke kan noget og ikke vil noget.”Nej, jeg har kun angrebet nogle lærere, 50-60 % af dem. Min mor, der er folkeskolelærer på en privatskole, er næsten enig med min holdning til disse ting. Hun føler sig ikke stødt, når jeg ytrer mine holdninger, og tro det eller ej: Jeg elsker hende meget højt! Jeg tror faktisk, hun synes, det er rart at have en sådan forstående søn at tale med efter dag ind og dag ud at gå op og ned af kollegaer, som bestemt ikke altid ser tingene på hendes måde. Til sidst omkring tonen i debatten. Jeg går stærkt ind for dialog med folk, der enten ser anderledes på tingene end jeg selv, eller der udtrykker sig anderledes end jeg selv eller begge dele på samme tid. Det afgørende må være, om debatten er konstruktiv, oprigtig og ikke decideret ondsindet. Bandeord, højtråben o.l. støder mig ikke så meget.Ligesom et skarpt intellekt ikke bør afskrække folk med et mindre skarpt ditto fra at komme i kontakt med en, bør folk med stor evne til at beherske sit temperament heller ikke føle sig for gode til at diskutere med folk nedsat evne i så henseende. At jeg finder det fuldt ud legitimt at påpege folks manglende evner, hvis det vurderes konstruktivt, er så noget andet.
Torben,humor er også sjovt i debatter. Og når du f.eks. skriver at du ikke sådan over en bred kam angreb lærerne blot 50 – 60 % så sidder der sikkert nogen og slår sig på lårerne. At jeg ikke synes det er et udtryk for humor betyder ikke at jeg finder det perfidt eller stødende. Jeg griner bare ikke.Det er jo ikke nogen vildt stor hemmelighed at mange har et horn i siden på lærerene. Og det kan jeg ikke rigtig stille så meget op imod og har heller ikke som sådan nogen grund til det. Men når jeg trickes eller bliver irritabel så skyldes det ikke så meget jeres holdninger om lærere men snarere det forhold at I lancerer jeres ‘skepsis’ (for at finde et pasende neutralt udtryk) under dække af at der er forskningsmæssigt belæg for denne. Og når så det stilfærdigt påpeges at jeres drømmeforskning ikke findes så får i travlt med alle mulige gøremål og røverhistorier.Og altså, ehhm, jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal sige omkring det med lærere der ikke kan skabe ro eller formidle. Udgangspunktet må være at det er et ledelsesmæssigt svigt hvis ikke en uholdbar situation bringes til ophør. Jeg kan ikke se at den enkelte lærer skal være den der er sin “egen arbejdgiver”. Rock on Torben. Og hvis dig og US tørner sammen i en battle i Comedy Zoo så send lige en post. For det kunne jeg til gengæld forestille mig ville give en god griner…
#48: “Sådan en taber”#48: ” … og alle andre end Mads den pladespiller”#48 “Mads det fjols”#48: “jeg kan stadigvæk ikke komme mig over hvor patetisk sociologen opførte sig”Dem lader vi lige stå et øjeblik …Trane, to pointer.1. Jeg er helt enig med dig i, at det faktum, at der er nogen sammenhæng mellem klassestørrelse og elevpræstationer, ikke siger noget om hvad der SÅ foregår i skoleklassen og hvilke konsekvenser, det har for eleverne. Statistiske analyser identificerer som oftest kun generelle marginaleffekter. De fortæller ikke HVORFOR sammenhænge opstår. Jeg har dog på intet tidspunkt hævdet at kunne forklare HVORFOR klassestørrelsen ikke har nogen betydning for elevpræstationer.2. Det er indlysende, at fortolkninger at forskningsresultater afhænger af øjnene der ser. Det er grundstof i videnskabsteori på alle universitetsstudier. Forskellen på mig og Christian Bentsens argumentation er dog, at hvor jeg naturligvis anerkender, at min læsning af den eksisterende forskning (som Christian) er værdiladet, så mener Christian at kunne generalisere fra sine egne erfaringer som lærer og til hvordan verden generelt må være. Det er naturligvis forkert.Lise:Tak for dine rosende ord om min forskning om opbakning til velfærdsstaten. Konstruktive kommentarer modtages gerne.Mvh.Mads
Mads, jeg skrev post #43. Så skrev du, så direkte det nu lod sig gøre for dig, at jeg var en sinke og at du derfor ikke fandt noget grundlag for at fortsætte i den diskussion du selv trådte ind i. Så skriver jeg et indlæg hvor jeg kalder dig, pladespiller, fjols, taber og henviser til hvor ynkeligt det er at du går ind i en diskussion for omgående at kalde mig en sinke.Så begynder Bjørnskov på at det er alt for galt at jeg skrev grimme ting om dig. Og det er jo hans blog(eller de er flere der deler den) og så må jeg jo i en eller anden udstækning tage det til efterretning.Men at du kan blive stødt over de ting jeg kalder dig men ikke over at du kalder mig en sinke det er da sådan lidt….
@ TraneDu ville sætte pris på om det var muligt at opstille en model for undersøgelse af klassekvotientens indflydelse på elevpræstation mv. Og i den forbindelse får du mit input uden grimme ord – til hvorfor jeg ikke mener det kan lade sig gøre.Sagen er jo at det synes kontraintuitivt at tro at det udgør en relevant forskel om der i en given klasse er 19 eller 23 elever. Det er i hvert fald ikke muligt at pege på den faktor der skulle gøre klassen med de 19 ringere end den med de 23 eller omvendt for den sags skyld. Men det synes derimod oplagt der er markant forskel på om der er 40 eller 12 elever. I Danmark er der pt. et landsgennemsnit på noget i stil med 21,5 i klassekvotient og vi har et fastsat loft på 28. Hvis man ville undersøger om der er sammenhæng mellem klassekvotienten og elevpræstationer så er man nødt til at have defineret nogle parametre for målingen. Og der er til dato endnu ingen der har oplyst os om målemetode eller parametre for en måling. Og det skyldes, som jeg var inde på tidligere, at skoleklasserne ikke er relativt statiske. Eller sagt på en anden måde så skal du først og fremmest finde nogle skoleklasser som er relativt identiske. De skal således, gennem et helt skoleforløb, have nogenlunde identiske faglokaler, de skal have nogenlunde samme sociale profil og de skal have relativt identisk udskiftning i elev såvel som lærermasse ligesom de forskellige klasser skal have lærere der, hvad angår kompetencer, skal være relativt identiske. Hvis man nøjes med at hente informationer ind fra 40 9. klasser med mellem 15 og 18 elever og 40 9. klasser med mellem 25 og 28 elever og sammenligner deres afgangskarakterer så er man jo ikke i stand til at knytte kommentarer omkring klassekvotientens indflydelse på disse. Såfremt du rent faktisk mente man kunne det så ville du jo skulle acceptere et utal af suspekte undersøgelser. F.eks. kunne jeg finde 40 klasser med 4 rødhårede elever og 40 klasser med 0 rødhårede elever og så kunne jeg afhængigt af hvilken type klasser der scorede bedst karakterer sige at de rødhårede havde en positiv/negativ effekt på karakterdannelsen.Selv hvis jeg fandt på at sige at jeg da havde gennemført et kursus i teoretisk statistik måtte min konklusion falde. Og det skyldes at jeg ikke har påvist en sammenhæng mellem mine observationer. Ja den er god nok. Det er sådan at hvis jeg påstår at der er en sammenhæng mellem nogle begivenheder så er det ikke tilstrækkeligt at henvise til begivenhederne. Jeg skal ligeledes påvise sammenhængen Og det er der forskningen på området kommer til kort og der hvor i hvert fald Mads, som jo hævder at have læst den omtalte forskning, får et massivt forklaringsproblem. Faktisk er forklaringsproblemet så massivt at han vælger ikke engang at forsøge forklare noget som helst. I en eller anden udstrækning spiller han så i stedet ud med at sige at forskningen, når den undersøger om der er en sammenhæng må sige: Vi kan ikke påvise en sammenhæng skulle kunne oversættes til: Eftersom forskningen ikke kan påvise en sammenhæng mellem klassekvotienter og elevpræstationer så må vi gå ud fra at en sådan sammenhæng ikke er tilstede og at det dermed er ligegyldigt om der er 12 eller 40 elever i en klasse.Og den er jo god nok hvis vi vil undersøge min påstand om at der står en Marsmand på min skulder og hvisker grimme ting i mit øre. Så anvender vi gængse målemetoder og vi kan ikke finde nogen Marsmand hvorfor det er rimeligt at formode at den ikke er til stede. Men det skyldes jo bl.a. det forhold at initialpåstanden er kontraintuitiv(ligesom vi hurtigt kan blive enige om de målemetoder der skal anvendes). Og det er nu engang sådan at det er den fremsætter den kontraintuitive påstand som må løfte bevisbyrden. Selv Westy har uproblematisk, om end indirekte, medgivet dette i hans første henvendelse til undertegnede. Og da denne diskussion blev indledt gik jeg, og det kan man ikke bebrejde mig, ud fra at det var helt oplagt for enhver. Så fandt Bjørnskov så at min tone var så nederdrægtig at han ikke ville debattere yderligere. Og så fandt Mads at den var så nederdrægtig og i øvrigt hjernedød så heller ikke han ville diskutere. Så fandt Mads på at jeg var sådan en lurendrejer der gik rundt og mente at forskning var ligegyldig og at man bare skulle spørge mig selv om hvordan det hele hang sammen for så skulle jeg nok vise hvor skabet skulle stå. Og det til trods for at jeg som noget af det første skrev at jeg var villig til at krybe langs væggen resten af mit liv hvis de kunne præsentere mig for noget forskning som sagde at det var relativt ligegyldigt om der var 12 eller 40 elever. Men jeg er overbevist om at den der kommer med et kvalificeret bud på hvordan man undersøger om der er sammenhæng mellem klassekvotienter og elevpræstationer vil blive båret på en guldstol.Og ja det er da enerverende at Mads hævder at have læst noget som ikke findes men efter at have indtaget lidt nervemedicin er jeg så i stand til at nøjes med at stille spørgsmålstegn ved hans integritet.
Christian,Jeg insinuerer på ingen måde, at du skulle være en sinke. Det synes jeg en ret perfid beskyldning. Jeg fremhæver blot, hvad jeg mener er forskelle på vores måder at argumentere på. That’s it.Mads
Mads,når du skriver: “Givet tonen og niveauet i din argumentation er det nok nyttesløst at fortsætte diskussionen. Jeg vil anbefale et kursus i teoretisk statistik – det vil nok fremme din forståelse af den eksisterende forskning om klassestørrelse og elevpræstationer”.Så kan det da ikke begribes på anden vis end at jeg er en sinke. Det er altså lidt seidenfaden-agtigt nu at fremstille det som var det en venlig opfordring!Jeg bliver så ikke stødt men giver igen af samme skuffe – jvf. pladespilleren klovnen og taberen. Og ok så skulle jeg ikke have gjort det men skal vi så ikke bare lade den ligge hvem der først sagde buh?PS. Den med kleenex-kortet var ellers meget god…
“Faktum er at folkeskolerne er fyldt med lærere (et betydeligt mindretal), der ikke kan skabe ro i en klasse med selv de artigtst tænkelige elever.” (Torben Schacktfeldt) “jeg har kun angrebet nogle lærere, 50-60 % af dem” (Torben Schacktfeldt)Ifølge Torben er Folkeskolen så fyldt med et betydeligt mindretal af lærere på 50-60%. Torben du har en stor karriere foran dig – som sociolog.
Det, der måske driller dig lidt, er, at jeg angriber forskellige lærere for forskellige ting. I #30 vil du se at jeg først angriber de 10% af lærerne “(et betydeligt mindretal), der ikke kan skabe ro i en klasse med selv de artigtst tænkelige elever”.Dernæst skriver jeg:”Dertil kommer selvfølgelig alle de lærere (lad os sige 50% af alle lærere), som nok kan skabe respekt hos eleverne, men som pga af ideologiske grunde synes, at indlæring skal være frivillig, hvilket i praksis betyder at højst en eller 2 elever i en given klasse læser til deres timer.” Disse lærere (50% af lærerne) angriber jeg altså ikke for manglende evne til at sætte sig i respekt, men for at være ideologisk galt afmarcherede.10% af lærerne + 50% af lærerne = 60% af lærerne.Til sidst skal der så tages højde for, at nogle af de 10%, som er uden evne til at sætte sig i respekt, muligvis også er ideologisk galt afmarcherede (vist ikke nogen helt urimelig antagelse, hvis vi nu skal være helt ærlige(?)). For ikke at komme til at medregne den samme lærer 2 gange sætter jeg min angrebne gruppe til 50-60%.