Er der en højredrejning på vej i Latin Amerika?

Det er sjældent, at der er godt nyt fra Latin Amerika, når det handler om politik og økonomi – så meget desdo større er der grund til at skrive om det, når det faktisk sker.

En del journalister vil vist helst nøjes med at beskæftige sig med kontinentet, når der er “revolution” i luften – jævnfør de mange artikler om venstrefløjens valgsejre. Sandheden er, at ud af de seneste 13 valg i regionen er de fleste vundet af (efter lokale forhold) moderate partier på begge sider af den politiske midte – dog i flere tilfælde ganske knebent.

De seneste undersøgelser viser, at der er ved at vokse en ny middelklasse frem i flere latinamerikanske lande, bl.a. Brasilien og Mexico, hvor ca. halvdelen af Latin Amerikas befolkning bor – og som har ført en efter regionale forhold moderat politik der hælder mere mod markedskonforme tiltag end de socialistiske tiltag der tages i et land som Venezuela.

Det er ikke fordi deres overordnede økonomiske vækst imponerer – dertil eksisterer der fortsat en lang række strukturelle problemer; så som en ualmindelig ineffektiv offentlige sektor præget af udbredt korruption (der for eksempel i Brasilien er blevet værre under den nuværende regering), manglende beskyttelse af den private ejendomsret, imperfekte markeder, fortsat betydelig handelsrestriktioner osv.

Karakteristika der gælder de fleste Latinamerikanske lande, med den efterhånden evige undtagelse Chile, der til gengæld er karateriseret ved varige høje vækstrater og en hastig reduktion af fattigdommen i landet. Siden 1990 har Chile reduceret andelen der lever i fatigdom fra 50 til tæt på 10%. Men også andre lande i regionen har oplevet en vækst i andelen af befolkningen der kan kaldes middelklasse og en reduktion i andelen af fattige siden starten af 90erne.

Afgørende for fattigdomsreduceringen har været:

  • Inflationen er faldet drastisk – I Brasilien var inflationen i begyndelsen af 1990erne i perioder op mod 90% om måneden, mens den i dag er faldet til under 4% om året.

  • Udenrigshandlen er siden slutningen af 1980erne blevet liberaliseret, uden at man dog kan tale om åbne økonomier i en europæisk- amerikansk forstand (langt fra). Ikke desdo mindre er der i dag et langt større konkurrencepres fra udenlandske virksomheder end tidligere.

  • Der ér sket privatiseringer – om end f.eks. Brasilien langt fra har gjort det i det tempo eller omfang der er muligt

I størstedelen af det forrige århundrede – frem til gældskrisen i begyndelsen af 1980erne var de fleste latinamerikanske lande præget af høje handelsrestriktioner og stort statsligt ejerskab.

Denne model forstærkede de i forvejen dualistiske samfund, hvor man havde en lille overklasse/middelklasse – (brugen af udtrykket middelklasse i lande som Brasilien var lidt absurd, da de, der betegnede sig som dette, ofte befandt sig blandt de 10% mest velhavende), med en levestandard på europæisk niveau, mens resten levede i større eller mindre fattigdom. Dette gav ophav til kælenavnet ”Belindia”, en sammentrækning af Belgien og Indien.

Da den traditionelle importsubstitutionsmodel brød sammen i 1980erne medførte det også, at store dele af de grupper der traditionelt havde identificeret sig med at være middelklasse oplevede en stagnation/fald i deres levestandard. Det har f.eks. været synligt i Rio de Janeiro, hvor statsejede selskaber og institutioner traditionelt har udgjort en stor del af økonomien (går tilbage til tiden hvor RJ var hovedstad).

Efter moderate liberaliseringer i 1990erne har en ny (lavere) middelklasse set dagens lys. I forhold til den gamle ”middelklasse” er den karakteriseret ved følgende:

  • Etnisk mere i overensstemmelse med befolkningssammensætningen (mørkere i huden)

  • Lavere uddannelse end den ”gamle” middelklasse, men bedre uddannet end deres forældre

  • I højere grad tilknyttet den private sektor.

Disse socioøkonomiske forandringer viser sig på mange måder. I Brasilien har man det seneste årti oplevet, at de lavere socioøkonomiske gruppers andel af det samlede forbrug er steget voldsomt.

Således udgjorde forbruget for husholdninger i grupper B2 til D (årlig indkomst mellem 3.000 og 22.000 USD i 2005) i 2005 69 % af det samlede forbrug, hvilken er en stigning på 18% i forhold til 10 år tidligere.

Ligeledes har en undersøgelse i 2005 i tidligere slumkvarterer i Sao Paulo vist, at alle havde elektricitet, køleskab og farveTV, mens halvdelen havde en mobiltelefon, 30% en DVD-afspiller og 29% egen bil. Dette er en drastisk ændring i forhold til forholdene 10 og 20 år tidligere.

Hvad der måske er det mest interessante er, at væksten i velstanden er relateret til det private marked – i modsætning til tidligere, hvor væksten i vid udstrækning enten foregik i den offentlige sektor eller i sektorer hvis eksistens var afhængig af politiske privilegier. Hvad det indebærer for den fremtidige udvikling politiske udvikling bliver spændene at følge.

Det er iøjnefaldende, at den socialistiske regering i Brasilien i bund og grund har videreført den tidligere regerings (socialdemokratiske) politik, hvilket i Brasiliansk forstand nærmest er at betragte som højreorienteret, og har indebåret en orthodox økonomisk politik med vægten lagt på prisstabilitet og (nogenlunde) ansvarlig finanspolitik – hvilket dog ikke skal læses som at anvendelsen af offentlige midler er synderlig effektiv. Men mere stabile finansielle markeder har efterhånden vist sin værdi, og kreditmarkederne er hastigt voksende.

Fremkomsten af en voksende ”uafhængig” (lavere) middelklasse, med stigende ejerskab af egen bolig og varige forbrugsgoder peger i retning af at man vil støtte moderate partier og politikere, hvilket lover godt for de pågældende lande i fremtiden – om det samtidig indebærer et paradigmeskifte væk fra en elitær (europæisk) samfundsmodel mod en mere ”(nord)amerikansk” model er en helt anden sag, hvilket dog vil være afgørende, hvis de pågældende lande skal øge deres vækstpotentiale.

Se også http://www.economist.com/displaystory.cfm?story_id=9645142

3 thoughts on “Er der en højredrejning på vej i Latin Amerika?

Leave a Reply to Jakob KristensenCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.