Borgerligt sammenbrud

Skal man grine eller græde over at se hvordan Venstre og de konservative forvalter den ideologiske arv, som vi hylder her på Punditokraterne?

Sølle 1½ milliarder i skattelettelser får nærmest VK-regeringen til at bryde sammen. En liberal finansminister praler over at det offentlige sektor nu fylder endnu mere i økonomien end under socialdemokraterne. En liberal statsminister som løber fra sit løfte om skattelettelser, hvis der er et økonomisk råderum, men alligevel vælger at udbygge den offentlig sektor.

Er der da i det mindste ikke nogle enkelte røster – bortset fra populisterne i Ny Alliance – som kunne forfægte den borgerligt-liberale synspunkter: Lavere skatter, mindre offentlig sektor, større personlig frihed, privatiseringer osv. For ikke så lang tid siden, så var der enkelte i Venstres folketingsgruppe. Nu er de pisket til tavshed. Ret ind eller forsvind, thi I ere Redepissere lyder parolen. Jeg savner nu disse røster – disse mænd og kvinder af mod – som en tørstig mand i ørkenen savner et vandhul.

Åh men så er der jo de konservative, som gennem seks år har talt og talt om skattelettelser, og nu endelig har stillet statsministeren stolen for døren. Der er ikke ret mange der forstår det tekniske i disse skattelettelse, men at det er en konservativ sejr! Det er ganske vist. At det er en personlig sejr for Majestætens underdanige tjener, Monsieur Le Minister Bendt Bendtsen. Ja det også ganske vist. Altså medmindre at det resultat, som man kommer ud med efter forhandlingerne med Dansk Folkeparti viser sig, at være totalt blottet for skattelettelser overhovedet. Så kan der vel kun være tale om et konservativt nederlag. Og et nederlag for den konservative leder. Eller skal jeg læse gamle Orwell igen og genopfriske mit ”newspeak” sådan at sejre er nederlag og omvendt?

Det konservative Folkeparti vejrer nu morgenluft fortælles det i krogene. Jo det fortælles, at dette gode parti står på spring for at overtage op imod halvdelen af Venstres vælgere! Det viser meningsmålinger, men disse brave vælgere mangler dog kun en årsag! (Nej det er næppe udsigten til at vinde en candlelight-dinner med Bendt Bendtsen!) Måske kunne det være udsigten til at stemme på et borgerligt liberalt parti, der rent faktisk står fast på synspunkter og argumenterer for, hvorfor at et borgerligt samfund er at foretrække for et socialdemokratisk. Åh Gud, hvor ville jeg dog gerne stemme på sådan et parti. Men at forestille sig, at dette parti skulle være det konservative folkeparti.

Get real!

16 Kommentarer

  1. Kære Poul Højlund,Indtil NA offentliggjorde deres program for et par dage siden, troede jeg også, at man som liberal kunne ræsonnere, at der måske var ting, man var uenig i, men at deres skattepolitik i det mindste kunne “opveje” de mindre liberale elementer, og at de således måske kunne være det mindste onde af mange onder.Men efter at have set striben af forslag, kan jeg ikke længere dele en sådan konklusion. Stort set alt andet i partiets politik end netop skattepolitikken er hamrende centralistisk, dirigistisk og interventionistisk–nærmest planøkonomisk. Dertil kommer, at partiets spidser siden skatteoplægget gentagne gange har understreget, at de ikke per se ønsker lavere skat, men at deres forslag skal ses som en måde at “skaffe flere penge til velfærd”.Jeg håbede længe, at de ville være noget, der strategisk kunne trække V og K i en bedre retning, men her er der dels tale om “more of the same” på sådan en rigtig god Radikal-akademisk vis og dels tale om, at deres effekt på V og K i bedste fald næsten er med til at gøre tingene værre (jf. De Konservatives opførsel i.f.m. regeringens udspil).Næ, jeg er bange for, at en frihedselskende person med de forhåndenværende muligheder–“the stupid party versus the evil party”–er mest rationel, hvis vedkommende bruger næste valgdag på at drikke et godt glas vin med familie og nogle gode venner …

  2. Kære PKK, – jamen det er alt sammen rigtigt, og jeg kan tilføje Anders Samuelsens meget omhyggelige understregning af, at Ny Alliance ikke er liberalistisk, snarere tvært imod følge AS.Men rødvin på valgdagen byder mig i den grad imod, altså ikke rødvinen, naturligvis, men dette at opgive håbet om, at tingenes tilstand kan ændres. Jeg er fortsat dybt skuffet over Venstres (tilsyneladende?) hamskifte, samtidigt med, at jeg ikke helt kan afvise ræsonnementet bag hamskiftet, nemlig at for at bevare magten i dette successocialistiske land, er man nødt til at hyle som de ulve, man er iblandt. Liberalisternes program og overvejelser om både skat og Grundlov er som talt ud af mit hjerte, men igen: der er for lang vej ud i virkeligheden. Og hvad så?På den ene side vil jeg ikke belønne hverken V eller K for den førte politik; på den anden side bliver det mig for virkelighedsfjernt ikke at stemme al den stund, at landet under alle omstændigheder skal regeres.Så hellere forsøge at få sænket den forbandede skat. Sådan nogenlunde er ræsonnementet, – ikke ideologisk, men pragmatisk.

  3. Sidste gang overvejde jeg at undlade at stemme, men kunne ikke lade være. Der var et eller andet i løbet af valgkampen der alligevel sagde til mig, at hellere stemme på de mindst værste end slet ikke at stemme. Efter de sdiste par ugers polemik og skatteudspil er jeg ikke i tvivl. Jeg tager en whisky og drømmer om bedre tider.

  4. Christian Bentsen

    1. september 2007 at 02:50

    @ PKKJeg tror du har ret i antagelsen om at man ligeså godt kan drikke et glas på næste valgdag. Til gengæld er der så megen trafik på den ‘oh so’ rummelige og konsensussøgende midte i dansk politik at man godt kunne forestille sig et parlamentarisk sammenbrud i løbet af, om ikke næste valgperiode, så i hvert fald i den efterfølgende. Og jeg tror ikke kun det er på skattesiden. Jeg hører til den håbløse skare af naive mennesker der fandt at Foghs ‘kulturkamp’ var et genialt træk. Det var så bare ikke mere genialt end at hverken borgerlige eller venstrefløjen formåede at tage kampen op. Jeg så grønthøster-metoden overfor råd og nævn som en symbolsk handling der skulle signalere at intet længere var helligt – At det var tid til at drive politik med hammeren. Slå traditioner og konsensus i stykker og starte på en frisk. Hvad enten bevæggrunden var så kollapsede det i hvert fald og kulturkampen smuldrede…Mon ikke at der fortsat, både hos Fogh, men også mange andre ligger en trang til at destruere “idolerne” for at se om man, som Nyrup formulerede det “ikke kan det lidt bedre…”(jaja, det var møntet på at bruge flere offentlige skejser:-) Der er jo en grundlæggende angst i politiske kredse for at diskutere “rimeligheds-begrebet”. Først efter at hammeren har svinget sig igennem tabuer og traumer kan man spørge ind til rimeligheden af forskellige offentlige opgaver og ydelser – og spørge: “Er det rimeligt at det offentlige skal bekoste/finansiere xxx”?PS. I dag i berlingeren lægger Thor P endda afstand til en tolkning der går på at hans udtalelser om offentligt ansattes løn kunne tolkes derhen at han mente at lønningerne var “rimelige”! Nææ, det var bare en konstatering af nogle tal. Der skulle OVERHOVEDET ikke lægges noget i det. Det på trods af at ethvert skolebarn kan forstå at han mener at deres løn er ‘rimelig’ men simpelthen ikke tør stå ved det… Men med 2/3 af befolkningen som offentligt ansatte er det jo også, som politiker, svært at lægge sig ud med. Indtil altså at hammeren har været rundt…

  5. Liberalisterne er bestemt en mulighed!!Det er for let at anklage Liberalisterne for at være studentikose og samtidigt dyrke sin egen ikke deltagelse, istedet for at som midaldrende og ældre selv komme ud af studerkammeret og støtte det parti som vil kunne gøre Danmark til et bare nogenlunde fornuftigt sted. – Gamle mænd kan vel også handle???

  6. Prrrrrr, – klap lige hesten to sekunder, Lucky og lad mig se nummeret på dit medlemskort. Jeg tror, at jeg har et af allerførste liberalistnumre! Men medlemsskab bør jo ikke stå i vejen for en nøgtern bedømmelse. Desuden bliver Liberalisterne ikke opstillingsberettiget denne gang (næppe nogen hemmelighed), hvorfor overvejelserne om et alternativt parti er aktuelle. mvh/Poul

  7. Din frustration deles af mange, også undertegnede. En kort overgang lignede Liberalisterne – i det mindste deres program – et godt bud på det, de betegnede sig som, nemlig liberalister. Men intet tyder på, at de magter at rykke fra studerekammeret og ud i den politiske virkelighed. Desværre.Tilbage bliver en overraskende mulighed, nemlig Ny Alliance. Deres skattepolitik er et godt bud på en flat tax, og miraklet er sket: det er lykkedes at kommunikere budskabet tværs igennem den bizarre skattediskussion, der præger tiden.Inden jeg stemmer på Ny Alliance, skal jeg nok lige vænne mig til deres ideologiløshed, – som naturligvis ikke er spor ideologiløs, men blot ligger udenfor den normale ideologiske opdeling her i landet.På den anden side: er der andre muligheder end Ny Alliance? Venstre? Konservative? Nej, de bør begge have et vælgervink om, at magten kan betales for dyrt. Med Ny Alliance placeret der, hvor de Radikale normalt har befundet sig, åbner der sig helt nye muligheder, – og gad vide, om ikke både V og K inderst inde vil være godt tilfredse med at slippe ud af DF’s skarpe greb?

  8. Ny alliance er også indgreb i den private ejendomsret. Alle skal have solfanger på huset. Nye offentlige udgifter gratis mad til børnene etc.Så bum bum

  9. Der har længe været mulighed for at på den ene eller anden måde at bakke op om Liberalisterne, så var de måske kommet lidt længere, klar støtte i debatter kan være meget bedre end passive medlemsskaber, og guderne må vide hvorfor Saxo Bank ikke dryssede lidt ussel mammon over Liberalisterne for længst.Det ser desværre ud som om Danmark er ramt af en kollektiv psykose medens de frihedssøgende ser lammede til, bortset fra lidt elitær sidefægtning med utallige gentagelser i små fora. Ny Alliance har intet med mindre skat at gøre, de vil jo have det hele igen i afgifter og mere kontrol – og dem har Saxo Bank ydet pæn støtte. Så er det bedre at stemme konservativt så de ikke ryger ud.Tunge drenge og piger på min egen alder er desværre vældig ofte enten konforme eller bekymrede for familie og position hvis de fra deres specifikke akademiske pind åbent går ud og argumenterer for skattelettelser og dermed større individuel frihed og større ansvar, hvilket jo i Danmark næsten er at bede om en højreekstrem etikette.Det er ærgeligt og vi rykker ikke, måske kan vi påvirke de studerende en anelse til ansvar og frihed.

  10. Christian Bentsen

    2. september 2007 at 07:13

    Og i dag ironiserer Balsby over at Thor P sagde at de offentligt ansattes lønninger var rimelige… Hvilket han, efter eget udsagn, aldrig har sagt… hehehe

  11. Lucky: “Liberalisterne er bestemt en mulighed!!”Bemærk: jeg skrev “forhåndenværende muligheder”. Man kan ønske sig hvad som helst, men faktum er, at hvis der blev udskrevet valg imorgen, ville Liberalisterne med 99,9 pct.s sandsynlighed ikke være at finde på stemmesedlerne–og de resterende 0,1 pct. ville være at “lave en Erhard”, d.v.s. få samlet nok underskrifter undervejs i valgkampen tidsnok til både at indlevere dem og få dem godkendt. Så 0,1 er virkeligheden nok rundet en del op. Personligt ville jeg–selvom jeg ulig andre her i kommentar-sektionen ikke er “card-carrying member”–klart ønske, at Liberalisterne blev at finde på stemmesedlen, men det kræver altså noget ekstraordinært, hvis det skal nås.

  12. To ting er sørgeligt ved at læse ovenstående kommentarer. Et er, at man mindes om, at Regeringen ikke har gjort så meget som man kunne ønske – hvorfor den selvfølgelig skal kritiseres. Næst er, at det er sørgeligt at læse at kyndige folk som PKK ligner at have kastet håndklædet og i stedet opfordrer til rødvin på valgdagen. Selvfølgelig skal Regeringen kritiseres for ikke at gå hårdt nok til den, og løbe fra ”ånden i skattestoppet” (nye energiafgifter), ”råderummet bruges ikke på skattelettelser” (men på endnu mere velfærd), og at ”Kvalitetsreformen ikke blev mere velfærd for de samme penge, men blot mere af alt”.Når det er sagt er det dog en liberal-borgerlig regering vi har. Og der føres også borgerlig og liberal politik. Eks. er der blevet strammet op i mange ting, ex. folkeskole og kontanthjælp, og der er blevet gennemført Kommunalreform (af hvilken der gerne skulle komme nogle stordriftsfordele – men hvor effekterne stadig lader vente på sig, det er jo forholdsvist nyt), Politikredsreform, og i kommende tid hospitaler, at man i fremtiden vil kunne se hvad staten egentlig betaler når man bruger det offentlige (lige som hos tandlægen), fritvalgsordninger og sandsynligvis en S.U. reform. Dertil kommer forårspakken fra 2004 og de nye skatteomlægninger, hvilket tilsammen indebærer at omkring 1,2 mio. skatteydere slipper for mellemskatten, og at omkring 140.000 slipper for at betale topskat. At tro at frihed kun drejer sig om staten skal blande sig uden om ens liv er ikke gangbart i dagens Danmark. Fra den frihedselskende del af befolkningen kan vi jo ikke engang give et salgbart moralsk argument for lavere skat. Vi skal forsvare os med, at det vil give mere velstand og deraf mere velfærd. Men at tro at man er med til at kæmpe for et mere liberalt land ved ikke at stemme, eller evt. proteststemme mener jeg er forkert. Forholdene på Borgen og hos gennemsnitsvælgeren taget i betragtning, er det ikke kun dårligt det Regeringen får gennemført, men også meget realistisk. Velfærdsstaten og dens moral blev jo heller ikke etableret i løbet af en eller to valgperioder!

  13. Christian Bentsen

    3. september 2007 at 10:14

    @ Morten”Men at tro at man er med til at kæmpe for et mere liberalt land ved ikke at stemme, eller evt. proteststemme mener jeg er forkert.”Men man er vel lige lidt med til at kæmpe ved at stemme på et parti der ikke kæmper for netop det man ønsker at kæmpe for…Jeg er for så vidt ganske enig i dine betragtninger og naturligvis i at det ikke er gangbart at tro at “staten bare skal minimeres”. Men pointen er jo at det netop er de værdi/kulturpolitiske kampe der ikke må kæmpes. Og de må ikke kæmpes fordi det ‘forstyrrer billedet’.Det havde dog været mere interessant med et liberalt parti i opposition så der kunne blive dannet værdipolitiske skel. Det ville naturligvis være allermest interessant med et liberalt parti i regering som samtidig kæmpede ‘kulturkampen’ men den chance er passé. Og det synes da rimeligt at drage konsekvensen.Det sørgelige er jo ikke at ‘liberale’ partier mister opbakning fra nogle af deres kernevælgere men at de ikke formår netop at give deres kernevælgere incitamenter til at stemme på dem!

  14. Danske tøsedrenge er der nok af, vi er en tabernation, hvis der snart ikke sker noget. De mest liberale i Danmark tør ingenting og er mere røde end de liberale i USA i deres mest provokerende øjeblikke vil turde at være.Hvor er det trættende at se gamle vandrehistorier som seneste nyt.

  15. Peter: Tak for linket, fin artikelDu skriver:”Det andet problem er, at man aldrig rigtig får en vurdering af, hvad der egentlig—om noget—holdningsmæssigt er inde i det moderne Venstre. Er der en liberal kerne, som så realpolitisk tilpasses skiftende omstændigheder? Eller er der i virkeligheden ikke andet end begæret efter magten? “Fra et borgerligt-liberalt synspunkt er der i hvert fald to foruroligende træk ved Venstre nuomdage. Det ene er, at de er voldsomt forhippede på at GØRE NOGET, uanset om det de gør har en effekt på det problem, de mener at ville løse; om den effekt i sig er positiv, og uanset negative effekter på andre områder. Det andet er, at de ikke går så højt op i det med frihedsrettigheder og religionsfrihed. Begge træk viser sig i den verserende sag om tørklæder. Det var fx barokt at se Deadline-diskussionen igår mellem den (i denne sammenhæng) politisk liberale Johanne Schmidt-Nielsen og den (i denne sammenhæng) politisk uliberale Inger Støjberg. Desværre står Venstre ikke alene med deres uliberale synspunkter. Socialdemokraterne, DF’erne, Konservative og NA er med hele vejen. Ny-jakobinerne løber stormløb på Domstolene.

Skriv et svar til LuckyLibertas Annuller svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

© 2018 Punditokraterne

Tema af Anders NorenOp ↑