Afrikansk økonom: Nej til flere penge

Nyhedsbrevet The African Executive bragte i sidste uge et indlæg af James Shikwati, der er direktør for tænketanken the Inter Region Economic Network, IREN, i Nairobi. Shikwati, der er en mere end hæderlig økonom, beretter her om et af Afrikas egentlige problemer med basis i en historie om hvad der sker når almindelige afrikanere kommer til penge.

Baggrunden for historien er, at 228 Samburu-hyrder i 2002 fik tilkendt syv millioner dollars i erstatning for skader forvoldt af ammunition, som briterne havde ladt ligge og flyde. Hyrderne fik altså det der svarer til 175.000 kroner hver, en ret betragtelig sum for i betragtning af deres almindelige indkomst. Hvis en dansker fik samme beløb, ville det relativt set i runde tal svare til fem millioner. Sådan et beløb kan man naturligvis virkelig gøre noget med, for eksempel – som de fleste danskere nok ville gøre – bruge en del af pengene på investeringer, der kan give et fornuftigt afkast resten af livet.

De afrikanske hyrder gik i stedet amok i kortvarigt forbrug og købte cykler, mobiltelefoner, tøj, og brugte store summer på mad, druk og ludere. Hvis man besøger dem nu, er der stort set ingen tegn på, at erstatningen fra Storbritannien har efterladt varige spor. Deres hjemregion i Maralal er lige så fattig som den altid har været fordi pengene er brugt på en – for folk fra rige lande – næsten uforståeligt kortsigtet måde.

Shikwati bruger eksemplet med Samburu-hyrdernes pludselige rigdom til at prøve at anskueliggøre, hvordan de snart 700 milliarder dollars, OECD har postet i Afrika siden 1960, har kunnet forsvinde uden spor af virkning. For gennem årtier har politikere og vælgere i den rige verden set Afrikas største problem som ’mangel på penge’, men de meget store summer, vi har givet ud – ikke mindst Danmark, der i år giver cirka 14 milliarder i ulandshjælp – bliver brugt på netop denne måde: Ufatteligt kortsigtet.

Den kenyanske økonom understreger, at eksemplet “points at the fact that what Africa needs urgently is not money “og efterlyser i stedet ”a mindset that will engage in a rational response to the challenges that face the continent”. Det er ikke om folk har ressourcer of midler til rådighed, men hvad de gør med dem, de har. Afrika har enorme naturrigdomme og folk med gåpåmod, men både politikere og befolkninger er socialiseret ind i et system, der belønner kortsigtet tankegang og krav på gaver fra folk og lande, der er rigere end dem selv. Det er der ikke kommet noget godt ud af. Og hvis ens tanker vender sig hjemad igen, minder dén situation måske så om, hvordan en kommende valgkamp i et lille, skandinavisk land er ved at tegne sig?

8 thoughts on “Afrikansk økonom: Nej til flere penge

  1. AntonÅberg

    Anton:”Det viser også at det frie marked aldrig alene vil kunne løse afrikas problemer “Nej bare se hvad de fæle liberaliseringer har bragt Kina efter Mao’s død.De er gået fra en levestandard på 7,2 procent af den gennemsntlige europæer til 20% i 2000.

    Svar
  2. Holger Krogsgaard Jensen

    Tak for et ualmindeligt fornuftigt indlæg i ulandsdebatten. Hver husstand i Danmark betaler omkring 7.000 kroner om året for at få hvidvasket deres samvittighed overfor den tredje verden – penge som de ligeså godt kunne smide ud i Kattegat. Det er næsten umuligt at påvise nogen effekt på det afri-kanske kontinent, trods flere årtier med massiv ulandsbistand og billige lån.DANIDA projekter især her i Sydafrika ligner mest af alt Ebberød Bank – af 52 såkaldte Business-to-Business projekter er kun overlevet et eneste projekt, og selv det projekt skranter. Man har produce-ret yoghurt med 150 kroner i ulandsbistand til hver lille bøtte, man har trykt mærkater i Afrika og for ulandsbistand sendt dem tilbage til Skjern, og der er simpelthen igen ende på fadæserne i dansk ulandsbistand. Hver midlertidig arbejdsplads har kostet danske skatteydere en million kroner – nok til at brødføde en hel negerlandsby i et årti.På samme tid har Afrika udviklet en markant anti-vestlig holdning. Man kræver og forlanger at Vesten skal bidrage økonomisk, og altid uden betingelser, for det er jo kolonialistisk, og derefter benytter man hver en lejlighed til at modarbejde Vesten i alle internationale organisationer. Tal om utaknem-melige modtagere, og senest har Afrika f.eks. krævet at Mugabe skal være med på EU-topmødet i Lissabon, hvor milliarder af ulandsbistand skal fordeles over det afrikanske kontinent, og endda truet med et boykot af mødet, såfremt denne særdeles udemokratiske despot ikke får lov at deltage.Joh, danskerne har gjort det godt i Afrika – mangen en forretningsmand fra Danmark har fået foret lommerne og fået afsat gamle ubrugelige maskiner og “ekspertbistand”, men Afrika er stadigvæk lige fattigt, bortset altså fra Sydafrika, hvor 6 millioner hvide mennesker formår at holde liv i en bæredyg-tig økonomi, trods en stærk socialistisk regering, der er gennemsyret af nepotisme og korruption, og i løbet af det seneste 10-år har omdannet Sydafrika til en veritabel et-parti stat.

    Svar
  3. Anton

    Interessant nok viser historien at mennesket ikke er økonomisk rationelt uden uddannelse. Det peger jo så i retning af at der skal postes flere penge i et offentligt skolesystem… eller? Det viser også at det frie marked aldrig alene vil kunne løse afrikas problemer – hvilket også er hvad økonomen siger.Tak for god oplysning, men næppe noget der ville overraske en antropolog.

    Svar
  4. Christian Lindhardt-Larsen

    OTC. Se lige to Ritzauer:Når socialdemokraterne får regeringsmagten bliver den nye skattepakke med skattelettelser trukket tilbage. Det forsikrer Helle Thorning-Schmidt. http://www.berlingske.dk/indland/artikel:aid=936760*Når* og *Forsikrer*.Andet eksempel:”Men mange økonomer mener altså, at det er en dårlig idé, blandt andre professor Vagn Greve fra Roskilde Universitetscenter.- Der er ingen, der siger, at man behøver at opkræve mere i skat. Men der er brug for omlægninger. Skattestoppet blokerer for den skattereform, som har været anbefalet af stort set alle økonomer i det her land, siger Bent Greve.” Hjertet er fuldt af. Bent Greve er socialdemokrat og sprunge ud af skabet for lang tid siden.http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oID=360679Vang Greve er omvendt den notorisk kendte ‘ekspert’ Politiken/DR hviver frem hver gang der er nogle kriminelle der skal forsvares.http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/article331171.eceOg 3. eksempel på S propaganda i medierne.»Min forskning viser klart, at der er sket en stor ændring i, hvordan den private partistøtte gives, og at den kan afgøre valg. Samtidig er der en tendens til, at den skjulte partistøtte er skævt fordelt. Det ser jeg som et demokratisk problem«, siger Anne Mette Marker. Marker er medlem af S.http://www.uriasposten.net/?p=4879

    Svar
  5. Pelle Kristian Lauritsen

    Minder om en en Hiawatta historie, jeg læste i et gammelt Anders And & Co. Der får indianer stammen en masse penge, fordi der er funder olie på deres jord. Straks går de amok i indkøb, og skifter bla. deres heste ud med motorcykler.Men da vinteren kommer, så er pengene sluppet op, men de har ikke forberedt sig, men Hiawatta reder dem så bla bla bla. Men moralen var den samme.

    Svar
  6. Lise

    Nåda,Sidst var det de “fattige” ved middagsbordet der var nogle utaknemmelige nasserøve. Denne gang er det så hele det afrikanske (subsahara?) kontinent, der bliver skåret over en kam. Nej vent lidt det passer ikke. Der er 6 millioner af dem der er gode nok iflge Holger Krogsgaard. De kan kendes på hudfarven.Ulandsstøtte = skatteyderbetalt bistandshjælp til det danske erhversliv.

    Svar
  7. Martin Rannje

    @Anton: jeg synes at din tolkning er lidt sær – man kan da godt anskue det som et uddannelsesproblem, men jeg har enormt svært ved at se hvordan det skal kunne løses ved at poste penge i de afrikanske uddannelsessystemer. Det som er pointen er efter min mening nærmere at folk der ikke har tjent deres penge selv, og dermed ikke høstet den erfaring man får ved selv at arbejde sig til en indkomst, ikke forstår at bruge dem korrekt. De forstår ikke værdien af dem, og derfor spilder de dem på ligegyldige ting. Desuden er den idé at der skal postes penge i de afrikanske uddannelsessystemer jo verdens ældste – det er hvad man har forsøgt på i årtier nu, stadig ingen effekt.Mvh

    Svar
  8. Christoffer Bugge Harder

    En interessant og tankevækkende analyse af Shikwati, som nok kunne fortjene at blive taget yderst alvorligt af alle, uanset politisk overbevisning.

    Svar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.