Anti-amerikanisme eller bare BDS?

Her på denne blog bruger vi en del kræfter på at kritisere dækningen af USA i medierne, og med typisk storbysforblindelse især Berlingske Tidendes dækning.

Derfor bør det fremhæves, at den ene af Berlingskes dynamiske duo i USA i dag forsvarer avisens dækning (desværre, ingen links tilgængelig). Argumentet er kort fortalt, at man skam ikke er anti-amerikansk, man kan bare ikke lide Bush. Det argument støttes så yderligere af, at mange andre heller ikke kan lide Bush, både i USA og i resten af Verden.

Tja, det rejser jo spørgsmålet, hvad der kom først? Var det den ensidigt negative dækning, som MSM i almindelighed og Berlingske i særdeleshed dyrker, der skabte modviljen, eller skyldes denne ensidighed virkelig den udbredte uvilje, som korrespondenten vil have os til at tro.

Et andet spørgsmål, der trænger sig på, er, om hadet til Bush virkelig kun angår ham eller USA. Her nytter det ikke noget at vise, at uviljen mod USA er steget efter Bush, for der kan jo være andre grunde til det. F.eks. at USA har indledt to store krige i Mellemøsten, hvor man før kun førte små krige, herunder en i Europa mod Serbien, hvor de fleste europæere (bortset fra Grækenland) kunne se det gavnlige i, at USA ragede kastanjerne ud af ilden, når nu man ikke rigtig selv kunne finde ud af det. Men selv da var modviljen mod USA udbredt, og selv under Bill Clinton, der siden er blevet næsten helgenforklaret, var det en udbredt opfattelse, at USA var krigerisk og førte fupkrige for at aflede opmærksomheden fra egne forhold, som fremstillet i Clinton-æra filmen Wag the dog. Spørgsmålet er, hvis Al Gore var blevet præsident og havde startet de samme to krige, og det tror jeg godt vi kan tillade os at formode, ville han mon ikke være blevet undergivet den samme dæmonisering af en venstreorienteret mediaverden, der siden barnsben har drømt om en ny Vietnamkrig?

Anyway, som de siger derovre. Det er da godt, at journalisterne på Berlingske erklærer, at de ikke er anti-amerikanske. Man kan undre sig over, at det er kommet så vidt, at de føler det nødvendigt at forklare den slags, men vi er nok ikke de eneste læsere, der har undret sig. Hvis det virkelig bare er Bush Derangement Syndrome, kan vi altså håbe på, at deres dækning ophører med at være ensidigt negativ, når der vælges en ny præsident. Håbet er lysegrønt.

Og nu, hvor vi alligevel er i gang med at drøfte uhæmmet ensidighed, kan vi lige så godt give et ypperligt eksempel, som l næppe får lov at læse i danske medier. Det er ingen ringere end mørkets fyrste, Karl Rove, der giver sit billede af George W. (her).

24 Comments

  1. Der er som udgangspunkt ikke noget galt i at hade Bush, men jeg tror nu, at ligesom folk beskylder Bush-vælgerne for at være glemsomme og lade den dårlige hukommelse tilgive alle hans fejl – hvis kvalitative og kvantitative størrelse er en anden diskussion – har også Bush-kritikerne glemt, hvorfor de oprindeligt begyndte at hade manden.

  2. Hans Henrik Hansen

    5. september 2007 at 10:41

    Jeg læser ikke Berlingeren regelmæssigt, og ved derfor ikke, hvorledes ‘tantens’ holdning til USA var i skibsrederens tid. men hvad DR angår, husker jeg til gengæld en umiskendelig animositet mod USA, gående ubrudt tilbage til salig Chr. Winthers dage!{Her er det dog ikke forfatteren til ‘Flugten til Amerika’, jeg har i tankerne! :)}

  3. Jesper Martin Jensen

    5. september 2007 at 11:50

    Kan sagtens forstå pointen. Det er ikke der mit problem med jeres side ligger. Problemet ligger i at i skriver ting som: “Samfundsvidenskabelige data- & informationssamlinger vi kan bruge”. Vi kan bruge? Selvfølgelig er ens holdning subjektiv. Det vil den altid være, men de links i har valgt til at ‘oplyse’ folk er jo ikke videre subjektive. Så ærlig talt vil det mere være hjernevask end oplysning at følge disse links.

  4. “It’s been a slow week in a hot era. I found myself Thursday watching President Bush’s news conference and thinking about what it is about him, real or perceived, that makes people who used to smile at the mention of his name now grit their teeth. I mean what it is apart from the huge and obvious issues on which they might disagree with him. I’m not referring to what used to be called Bush Derangement Syndrome. That phrase suggested that to passionately dislike the president was to be somewhat unhinged. No one thinks that anymore. I received an email before the news conference from as rock-ribbed a Republican as you can find, a Georgia woman (middle-aged, entrepreneurial) who’d previously supported him. She said she’d had it. “I don’t believe a word that comes out of his mouth.” I was startled by her vehemence only because she is, as I said, rock-ribbed. Her email reminded me of another, one a friend received some months ago: “I took the W off my car today,” it said on the subject line. It sounded like a country western song, like a great lament.[…]”Peggy Noonan: http://www.opinionjournal.com/columnists/pnoonan/?id=110010326Selv Noonan er nået dertil, hvor hun anerkender, at Bush er “unhinged” og at det ikke er et udtryk for nogen som helst form for sygelighed at mene, at han har knald i kahytten.

  5. Hans Henrik Hansen

    6. september 2007 at 04:34

    -> #5:Kommentaren/erne virker på mig snarere noget ‘unhinged’ – ‘tihvertifald’ så længe afsenderme ikke i ringeste måde forsøger at motivere deres (pludselige?) stemningsomslag; lidt à là ‘Arsenik & gamle kniplinger’: “He is pixilated – EVERYBODY is pixilated”! 🙂

  6. Timothy Garton Ash, den venstreorienterede hund, slutter sig til koret:”Even supporters of the Bush administration criticise its incompetence and the dysfunctional political system behind it.”http://www.guardian.co.uk/comment/story/0,,2163013,00.htmlSnarere end “anti-amerikanisme” er der vel tale om de proverbielle rotter, der forlader den synkende skude.

  7. Der er naturligvis en masse mennesker på venstrefløjen der hader Bush, som de ville hade enhver anden republikaner og ja, i nogen tilfælde også USA som sådan.Men i mange menneskers øjne, inkl. en del borgerlige, er Bushs politik, både indenrigs og udenrigs, præget af idioti på så mange planer at man nærmest ikke orker at liste problemerne op.Derfor behøver man ikke at hade Bush. Inden 9/11 havde jeg egentlig troet at han blev en middelmådig “one term president”, og således blev han også omtalt af nogle af de mere klassiske konservative. Men nu har amerikanerne jo altså kun valget mellem R og D, og derfor har de en tendens til at rykke sammen om “deres mand” uanset hvor åndsvag han måtte være. Derfor den stærke støtte til Bush fra republikanerne det første år af hans regeringstid.9/11 ændrede alt, og GWBs middelmådighed blev ligepludselig synlig i udenrigspolitikken og så skal jeg ellers love for at tingene begyndte at gå galt!Men indenrigspolitisk kan jeg nu heller ikke se hvorfor der er nogen grund til at holde af ham. Slet ikke hvis man er liberal.Men nok om det. Min pointe er vel egentlig bare at man godt kan have gennemtænkte argumenter mod hans førte politik. Længere er den vel ikke?/Limagolf

  8. Hans Henrik Hansen

    6. september 2007 at 09:27

    -> #7:”Min pointe er vel egentlig bare at man godt kan have gennemtænkte argumenter mod hans førte politik. Længere er den vel ikke?” – muligvis ikke, men det er jo grumme svært at tage stilling til, al den stund ‘vi’ fortsat har til gode at høre blot et par enkelte af de omtalte ‘gennemtænkte argumenter’! 🙂

  9. Den unge Ronnie Dahl, som gør et forbilledligt stykke arbejde i at orientere om amerikansk politik, har på sin blog http://www.amr-politik.blogspot.com/ også en henvisning til Karl Roves forsvar for Bush. Jeg forudså, at ingen danske medier ville omtale artiklen og blev positiv overrasket over Pundikraterne. Det ville klæde Berlingeren om de gav spalteplads til artiklen, især med tanke på den megen ‘krudt’ de har brugt på at tilsværte og mistænkeligøre alt hvad Bush administrationen står for.

  10. “…det er jo grumme svært at tage stilling til, al den stund ‘vi’ fortsat har til gode at høre blot et par enkelte af de omtalte ‘gennemtænkte argumenter’! :)”Tja, kongressen har, med Bush’ velsignelse, udvidet det offentlige forbrug og underskudet på de amerikanske statsfinanser betragteligt.Bush’ regering har i terrorbekæmpelsens navn, med og uden kongressens hjælp, eroderet grundlæggende frihedsværdier i den amerikanske samfund væk, eks. Habeas Corpus.Bush’ regenring har politiseret statsadministrationen i nærmest uhørt grad, følg blot skandalerne fra justitsministeriet.Og så er vi slet ikke gået i gang med udenrigs- og sikkerhedspolitikken…/Limagolf

  11. Tag det fra en der bor i USA. Mange folk på højrefløjen, som f.eks. Noonan ser bort fra Bush. Han giver begrebet “Lame Duck” en helt ny mening, hvilket han jo selv viser at han har forstået ved at tillade udgivelsen af en bog, hvor han diskuterer sin “legacy” 18 måneder før han er “out of office”.

  12. hmmm…BDS er een ting (af en lame duck klarer han sig vist forbavsende godt; vinder den ene betydelige politiske sejr efter den anden) men det oprindelige indlæg fra Mr. Law handlede vel snarere om det besynderlige i, at såkaldt borgerlige aviser i Danmark driver partipolitisk agitation i et land langt herfra.Og hvis man ser en artikel som Poul Høi havde i den berlingske avis for nogen tid siden, underbygges argumentet væsentligt: En opremsning af politiske skandaler i USA omhyggeligt udvalgt. Alle havde en republikaner i centrum og artiklen havde det budskab, at republikanerne er uværdige til at bære regering.Så Mr. Law har ret: Tanten har en redaktionel linie der vælger side i amerikansk politik. Den er gift med demokraterne. Det må aviser for så vidt gerne, men demokraterne i USA har i senere år været på en politisk rejse fra et meget bredt funderet centrum-venstre parti til at være et socialdemokrati i europæisk forstand.Så er tante B. blevet socialdemokrat på sine gamle dage? Hvad skal vi så med den i mediebilledet, hvor vi allerede har Politiken og Nyhedsavisen?

  13. “…men demokraterne i USA har i senere år været på en politisk rejse fra et meget bredt funderet centrum-venstre parti til at være et socialdemokrati i europæisk forstand.”Det mener jeg nu er forkert. Clinton fløjen af partiet kan ikke beskyldes for at være traditionelle socialdemokrater og de har dog en hvis magt endnu.Republikanerne er selv ude om den dårlige presse de får. De kunne bare lade være med at begå politisk selvmord på tusinde måder!Det var det samme der drev demokraterne fra magten 1994, magtfuldkommenhed koblet med manglende moral.Nu er det bare republikanerne der har hovedrollen./Limagolf

  14. Kjerulf … og alle disse politiske sejre, som Bush billedligt talt vader rundt i, de er helt præcist hvilke?Hans Henrik Hansen: Jeg kan jo ikke tale for Noonan. Men jeg tror såmænd, at hun bare har åbnet øjnene og set, det som vi andre har set længe. Nemlig at Bush er en omvandrende katastrofe i enhver henseende. Og at når vi længe har sagt, at Bush er en omvandrende katastrofe, så er det ikke udtryk for BDS, men slet og ret et udtryk for, at virkeligheden findes; men du kan jo læse hendes klummer helt tilbage fra 11. september 2001, hvor Bush i det store og hele blev kaldt Jesus’ genopståede skikkelse og så til i dag. Der er sket et skred hos hende, og mon ikke man kan finde ud af hvorfor ved at læse hende?Min egen pointe er i al stilfærdighed, at når selv en Peggy Noonan, som jeg ikke føler noget specielt for, er nået til den konklusion, at det såkaldte BDS egentlig bare er et udtryk for, at virkeligheden findes, samt at beskrive den som sådan ikke er et udslag af et patologisk had til USA og/eller Bush, men bare et udtryk for, at man beskriver virkeligheden, så er vi ved at være derhenne, hvor man skal bruge udtrykket med en vis varsomhed, når man vil sværte politiske modstandere.Hvordan man end vender og drejer det, så er det ualmindelig svært at beskrive Peggy Noonan som en yderligtgående delvist paranoid venstreorienteret, friheds- og USA-hadende (måske en anelse karrikeret, omend ikke meget) personage. Au contraire vil mange nok mene – formentlig også Den Gamle Punditiske Redacteur. Det er dog ikke desto mindre den hat, som Mr. Law er i gang med at stoppe hende ind under – og det holder bare ikke.Længere er den egentlig ikke.

  15. The Washington Post scorned President Truman as a “spoilsman” who “underestimated the people’s intelligence.” New York Times columnist James Reston wrote off President Eisenhower as “a tired man in a period of turbulence.”At the end of President Reagan’s second term, the New York Times dismissed him as “simplistic” and a “lazy and inattentive man.”These harsh judgments, made in the moment, have not weathered well over time. Fortunately, while contemporary observers have a habit of getting presidents wrong, history tends to be more accurate.Ovn. er fra Karl Rove’s artikel. Man kunne nævne andre som har fået et lignende elendigt skudsmål. Påfaldende er det imidlertid, at i disse præsidenters embedsperioder har de forsøgt at gøre op med den stigende politisering af alt i samfundet. De har forsøgt at mindske embedsmandsstandens og de ‘intellektuelles’ indflydelse og det koster i form af popularitet og god vilje. Ingen som får deres udkomme fra staten vil acceptere nogen nedskæringer eller begrænsninger, men kæmpe selvisk for deres karrierer og udkomme. Interessant er det, at under disse ‘udskældtes’ embedsperioder, oplevede USA en stor vækst i privat iderigdom og følgelig vækst i økonomien fordi politiseringen af samfundet blev sat på ’stand by’ og undertiden reduceret. Besynderligt er det også, hvis man skulle tro deres eftertids kritikere, at de ofte blev genvalgt. H.L. Mencken skriver om en af disse, “There were no thrills while he reigned, but neither were there any headaches. He had no ideas, and he was not a nuisance.” Dette kan ikke siges om Bush, men enhver tid har sine problemer og hans påført udefra var han tvunget til at reagere på.

  16. @ Kjerulf”(af en lame duck klarer han sig vist forbavsende godt; vinder den ene betydelige politiske sejr efter den anden)”Ja, jeg vil også gerne høre præcist hvilke sejre du tænker på…?

  17. Hans Henrik Hansen

    10. september 2007 at 01:06

    “Så hvad er det positive lige?” – keine Ahnung! ‘Tihvertifald’ ikke FØR jeg har læst rapporten!Det – for mig – morsomme er derimod, at studieværten er så forhippet på à priori at sortmale billedet, at han bogstaveligt talt er nær ved at falde over sine egne (små, tykke?) ben/få mikrofonen galt i halsen! 🙂

  18. “‘Tihvertifald’ ikke FØR jeg har læst rapporten!”Eftersom det Hvide Hus skriver en rapport om sig selv kan jeg godt fortælle dig hvad der kommer til at stå!The surge sparker bare for meget røv! Og Bush er bare vældig! Og Petraeus superlækker! P.S. send flere penge.P.P.S. hold op med at være defeatister, i ynkelige venstreorienterede, frihedshadende fortalere for højere skatter!P.P.P.S. fik vi sagt at Bush er et übergeni?;-)/Limagolf

  19. Hans Henrik Hansen

    10. september 2007 at 02:28

    ->21:”Eftersom det Hvide Hus skriver en rapport om sig selv kan jeg godt fortælle dig hvad der kommer til at stå!” – jow da, men så hudt jeg visker, skal rapporten forelægges KONGRESSEN, som vel da blot vil vende tomlen ned à là P1morgen’s studeivært mfl.?? 🙂

  20. “… rapporten [skal] forelægges KONGRESSEN, som vel da blot vil vende tomlen ned …”Tja, så er vi på vej ind i minefeltet Amerikansk indenrigspolitik. Der finder du næppe hverken sandheden eller fakta i store mængder.Det demokratiske flertal har ikke ligefrem skiltet med deres cojones siden valget!;-)/Limagolf

  21. Hans Henrik Hansen

    10. september 2007 at 09:26

    Interessant og tankevækkende – var det at høre DR P1morgen’s (to) indslag vedr. Irak: Studieværten var tydeligvis konsterneret over de (forventede) positive aspekter i Petraeus-rapporten, hvilket foranledigede ham til igen og igen at fritte korrespondenterne (fra USA hhv. Jordan) ud vedr. eventuelle tendenser til ‘amerikansk skønmaleri’ samt vedr. mulige momenter, der (forhåbentligt?) atter kunne forværre landets sikkerhedssituation og den politiske udvikling!Som ældre lytter mindes man en oldgammel monolog med Grethe Thordahl, hvor hun førte en fiktiv samtale med en partner, der udtrykte glæde og optimisme over dette eller hint – men hver gang fik hun flux vendt det til sort uheld, hvorpå hun triumferende konkluderede: “Jow, do er ke’ a’et, er do!” 🙂

  22. “Studieværten var tydeligvis konsterneret over de (forventede) positive aspekter i Petraeus-rapporten,…”Nu er Petraeus rapporten forfattet af det hvide hus, så hvor upartisk den er er et åbent spørgsmål!Som GAO har dokumenteret når “the surge” kun at opfylde 3 af ialt 18 mål.Ergo er det noget svært at udråbe det til at være en sejr.Desuden er “the surge” midlertidig, da der kommer en automatisk troppenedskæring sidst i april, medmindre USA forlænger perioden deres tropper er udsendt i (allerede forlænget en gang før).Så hvad er det positive lige?/Limagolf

  23. “Påfaldende er det imidlertid, at i disse præsidenters embedsperioder har de forsøgt at gøre op med den stigende politisering af alt i samfundet. De har forsøgt at mindske embedsmandsstandens og de ‘intellektuelles’ indflydelse og det koster i form af popularitet og god vilje. Ingen som får deres udkomme fra staten vil acceptere nogen nedskæringer eller begrænsninger, men kæmpe selvisk for deres karrierer og udkomme.”Nu har Bush jo ikke kæmpet for nedskæringer, men for udgiftsstigninger, så allerede der springer kæden af. Desuden har han stået i spidsen for en uhørt politisering af den Amerikanske centraladministration.Jeg har svært ved at se hvilke sejre Bush og den Amerikanske befolkning kan se tilbage på, når de om føje år skal gøre det endelige regnskab op. Men de Bush begejstrede er da velkomne til at liste hans positive indflydelse på det Amerikanske samfund op?!/Limagolf

  24. Betydende politiske sejre vundet af George Walker Bush i nyere tid:Gennemførelsen af “the surge” – smart udmanøvrering af et D-flertalModernisering af FISA – hårdt tiltrængtHvad enten I vil det eller ej: Kampen mod ekspansiv islamisme er det vigtigste spørgsmål på den politiske dagsorden i de næste årtier. For tiden er der ikke mange, der tør gøre noget ved det. Men det gør den frie verdens leder.At han begår betydelige fejl i den henseende er jeg enig i. Men D-siden har INTET at komme med. Og så længe de ikke har det, kan de ikke betros magten over både kongressen og det hvide hus.Lad os så få the dream ticket på banen: Rudy & Fred!

Skriv et svar

© 2017 Punditokraterne

Theme by Anders NorenUp ↑