Hvor effektive er de offentlige serviceydelser i Danmark?

Der tales meget om ’velfærd’, som for det meste og for de fleste danskere synes at betyde størrelsen og kvaliteten af offentlige serviceydelser. De politiske partier er begyndt at konkurrere på, hvem der vil give flest ekstra midler til folkeskoler, hospitaler, plejehjem… you name it. Man kan derfor frygte en stærk stigning i de offentlige udgifter i de kommende år, og dermed en stigende skattesats, hvis det hele skal betales. Det skal det naturligvis på et eller andet tidspunkt, og med de demografiske ændringer bliver det bestemt ikke let.

Et af de lidt pudsige træk ved den danske debat er, at det sjældent tales om hvor effektiv den offentlige sektor er – politikerne synes at være for nervøse for, at de fornærmer større vælgergrupper, til at de tør tage den diskussion. Heldigvis har man ikke i samme grad de problemer i den videnskabelige verden, så i dette kvartals udgave af Public Choice omhandler den sidste artikel netop det ømfindtlige emne, hvor effektive forskellige landes offentlige service er.

António Afonso og Vítor Gaspar præsenterer her estimater for det offentliges effektivitet i en række lande. USA, Japan og Luxembourg – der ikke just er supereffektive – viser sig at være de forholdsmæssigt mest effektive og får derfor scoren 1. Og hvor er Danmark så? Jo, med en beregnet score på 0,62 er vi nummer 21 af de 23 OECD-lande i undersøgelsen! Flot gået af et land, hvor politikerne som oftest roser de offentligt ansatte – ikke mindst plejepersonale og skolelærere – til skyerne.

Afonso og Gaspars undersøgelse peger dermed på, at Danmark, hvis vi introducerede såkaldt best practices i hele den offentlige sektor, kunne levere den samme mængde serviceydelser af samme kvalitet til cirka den halve omkostning. Hvad værre er, er der også indirekte omkostninger forbundet med det offentlige forbrug i Danmark. De to økonomer peger nemlig på ”the relative importance of indirect costs of public sector provision inefficiency, linked to financing through distortionary taxation increases with the magnitude of the inefficiency”. Med andre ord er den offentlige sektor i Danmark ikke blot ineffektiv, set i en international sammenligning, men også finansieret på præcist den måde – stærkt progressiv indkomstbeskatning – der øger dens yderligere omkostninger mest muligt. Først kræver vi pengene ind på det den økonomisk set mest skadelige måde, og derefter klatter vi milliardbeløb væk pga. offentlig ineffektivitet. Lad os da diskutere det, i stedet for at sovse rundt i alle mulige særinteressers krav om ekstra offentlig hjælp.

6 Kommentarer

  1. Har Afonso og Gaspar nedbrudt data på sektorniveau eller lignende? Så stor som den offentlige sektor er, ville det være rart at have lidt mere detaljerede data, og jeg har ikke læst artiklen (er der et – gratis – link et sted derude?).Mere detaljerede data ville alt andet lige gøre det lidt lettere at finde ud af, hvor der især skal sættes ind (læs: privatiseres).Har de i øvrigt undersøgt om der er sammenhæng mellem den offentlige sektors størrelse og effektivitetsmålet?

  2. Henrik Sørensen

    10. september 2007 at 09:14

    Hej, Når man laver sådan en sammenligning mellem forskellige lande hvordan tager man så højde for forskelle i landenes lovgivning etc. Eller regner man ikke det med. Jeg tænker, hvis man i et land bare kan bygge som man vil uden at skulle angive noget til myndighederne ctr. Danmark med planlovgivningen.

  3. Tak til Christian Bentsen for et ‘afslørende’ indlæg. Men prøv du at tale om skolenedlæggelser til fordel for større enheder i lillebitte Danmark, for at opnå besparelser og bedre udnyttelse af faciliteter og lærerkræfter. En massiv mur af protester og tiltag iværksættes omgående, borgermøder indkaldes. Lokalt valgte politikere fremmer deres lilleskoles synspunkter og det kan ende med et endnu større miskmask af løsninger, hvor alles interesser skal tilgodeses. Fordelene som med eksemplet fra Texas forsvinder, men alle er tilsyneladende glade, undtaget bundlinjen i budgetterne, og effektiviteten som kan kombineres med kvalitet er pist borte.

  4. Christian Bentsen

    11. september 2007 at 10:06

    Det antydes at det f.eks. er plejepersonalet og lærerne som er ineffektive og en styrkelse af effektiviteten i den offentlige sektor først og fremmest består i at de ansattes “kultur” skal ændres. Jeg er så heldig at have familie forskellige steder i verden – herunder USA. I staten Texas ligger der en lille flække som hedder Highland Park. Det er en mindre by og så vidt jeg er orienteret er der kun en folkeskole. På den skole går der ca. 1500 elever. Nu er jeg selv fra en lille flække der hedder Humlebæk og i den er der 3 folkeskoler samt en privatskole. Det morsomme ved Humlebæk er at de 3 folkeskoler flugter med hinanden i en lige linie hvorom det gælder at der er 1 kilometer mellem hver skole. Humlebæk er en lille by og det vil tage marginalt længere tid om man skal til den ene eller anden skole. Ligesom der i øvrigt er et ret effektivt stisystem. Jeg ved ikke præcis hvor mange elever der er på hver skole men vil anslå det til omkring 400. Hvis de tre skoler blev samlet ville lokale og materialeudnyttelsen eksplodere. Som det er i dag står byens idrætsfaciliteter stille 25 % af skolens åbningstid. Der er nok idrætsredskaber til at 7-8 skoler kunne bruge disse i en rotationsordning. Og mens den ene skole har 8 liniefagsuddannede idrætslærere så har en anden kun 4. Alle tre skoler har udendørsarealer nok til at omkring 30 – 40 skoler kunne anvende disse. Ved at samle alle byens børn på en megaskole vil der opstå oplagt synergieffekt på indkøb lokaleudnyttelse mv. Og det vil pludselig blive interessant for en lokal iværksætter at lave en elev kantine osv. Sagen er at Humlebæk er rimeligt dækkende for hvordan det ser ud i resten af landet og når den danske folkeskole er dyr skyldes det ikke som antydet lærernes ”70’agtige” tilgang til undervisning men helt andre hensyn. Det kan Westy, Bjørnskov og de fleste andre Punditokrater ikke lide. For de hører til typen af mennesker der har en holdning og uanset hvad de ellers måtte erfare så er skolelærere nogle røde banditter. Og når Punditokraterne er nået så langt som offentlig ansættelse i Danmark så er det på TRODS af deres folkeskolelærere. Og når de endnu ikke har modtaget indtil flere guldmedaljer for deres ’forskning’ som jo er betalt af folk som undertegnede så skyldes det at ’ihh og åhh’ så mange danskere er blinde overfor hvor håbløse de selv er…I Highland Park laver min moster i øvrigt mad på skolen 2 dage om ugen. Derudover udnytter de lokale idrætsklubber skolens faciliteter. (I Humlebæk har vi mere end et idrætsanlæg udover skolernes arealer). Og sidst men ikke mindst så er lærerne i Highland Park respekteret af forældrene – Ikke fordi de er anderledes end de danske lærere. Nej, fordi de ikke er under angreb for ting de ingen indflydelse har på. Måske er der alligevel en grund til at økonom-Punditokraterne ikke har vundet en guldmedalje?PS. Jeg lister ikke alle de synergi effekter der er forbundet med “megaskoler” fordi jeg forestiller mig at de fleste selv kan medregne alle faglokaler osv. Ligesom jeg forestiller mig at Rannje og Bjørnskov er bekendt med at den danske folkeskole udbyder langt flere “gratis” ydelser i form af kladehæfter, lommeregnere mv. i modsætning til mange europæsike lande og amerikanske stater.

  5. Jeg kørte en regressionsanalyse på tallene (public sector input efficiency) i artiklen overfor landenes skattetryk i 2003 (general government revenue som % af BNP), og fik det (forudsigelige?) resultat at den standardiserede beta-coefficient er negativ (-0,85), signifikant på 0,001 niveau og med en adj. R-sq på ca. 0,71. Er der nogen speciel teknisk økonomisk forklaring på det (et eller andet der gør at lande med høje skattetryk pr. automatik scorer lavere i input-efficiency – jeg mener at der blev rejst nogen indvendinger på Danmarks vegne sidst man så en lignende analyse), eller er der bare tale om principal-agent problemer (jo flere penge man spytter i kassen, jo større mulighed er der for at “shirke” fordi man kan levere et større output med mindre bestræbelser.)?Mvh Martin

  6. …”kunne levere den samme mængde serviceydelser af samme kvalitet til cirka den halve omkostning.”David Friedmans lov 😀

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

© 2019 Punditokraterne

Tema af Anders NorenOp ↑