Kommentarer til: WSJ om "freedom fetishists" og værdier

Af: JFA

JFA — Thu, 13 Sep 2007 09:39:42 +0000

TorbenNu beviser korrelation jo ikke kausalitet. Det er langtfra kun “religiøsiteten,” der adskiller nord og syd i USA.Men givetvis er for meget religion en skidt ting, nøjagtig som for meget fordummet ateisme er det.Naturligvis er moral til en vis grad et forsøg på at hindre folk i at gøre, hvad de har lyst til. Lod vi os styre af vores umiddelbare lyster og impulser, ville denne verden være et mindre kønt syn, end den er nu.Vi er ikke dyr. Vi går ikke nøgne rundt og skider på gaden.Pointen er, at har vi ingen institutioner til at overlevere fornuftige adfærdsmønstre, har staten en glimrende undskyldning for at overtage denne rolle også. Så ved vi godt, hvilken vej vi bevæger os.En stat der også må opdrage, enten ud af misforstået ambition eller blot fordi ingen andre gør det, bliver en totalitær stat.Så mister vi faktisk vores sekularisering, som jeg er sikker på, at også du sætter pris på. Ikke fordi kirken overtager det politiske, men fordi det værdimæssige falder fra familien ind i staten – sammen med alt andet.Da går voksne fra at være voksne til at være børn.

Af: Torben

Torben — Thu, 13 Sep 2007 05:35:28 +0000

Interessant artikel, men jeg synes den rammer ved siden af mht. ‘moral.’ Moralsk set er mange lande i Europa langt mere laissez-faire end USA, og alligevel har vi ikke de store problemer med stoffer, vold, teenagegraviditeter, kønssygdomme mv. som man har der. I USA korrelerer disse problemer faktisk positivt med graden af konservativ religiøsitet i staten. Al sådan snak om moral er et forsøg på at hindre folk i at gøre hvad de har lyst til, og det tilmed uden grund.

Af: Daniel Beattie

Daniel Beattie — Thu, 13 Sep 2007 03:31:35 +0000

Det er lidt mærkeligt at kalde familien for ufri. Artiklens forfatter opfinder et modsætningsforhold dér synes jeg. Ellers interessant nok.

Af: Lisbet

Lisbet — Wed, 12 Sep 2007 07:22:45 +0000

Interessant. Jeg er dog lidt forvirret. Så vidt jeg har forstået handler det libertarianske mere om at være fri fra staten, end om hvilken moral og hvilke værdier man iøvrigt skal leve sit liv efter. Nogle vil åbenbart gerne være fri til at ryge hash, nogle vil bare gerne være fri til at tage ansvar for sit eget liv og lykke.Det blotte faktum at man ikke ønsker statslig og påtvungen indblanding i sit liv, siger jo intet om, hvilke opgaver man synes der er vigtige at løse, eller hvilke institutioner man anser for værende vigtige. Man ønsker blot ikke at det er staten der løser opgaverne eller bærer institutionerne.Jeg ved godt at Rand agitererede for særlige dyder mv., men hun er vel ret beset heller ikke libertarianer eller hur? Det er vist ikke en underdrivelse at sige, at hun afskyede libertarianismen (hedder det det?).Hvis staten ikke fandtes var liberatarianismen vel overflødig. Ikke? Eller ligger der mere i det? Er det en “religion”? Det er ikke et retorisk spørgsmål, det var bare sådan jeg havde forstået det. Men jeg er ingen professor i politisk filosofi, så måske kunne nogen uddybe?

Af: JFA

JFA — Wed, 12 Sep 2007 01:04:15 +0000

Tak fordi i tager det her emne op. Jeg vil gerne knytte et par kommentarer til den centrale del af teksten, der udgrunder et klassisk paradoks.The complex, dynamic economy that libertarians have done so much to expand needs highly advanced human capital–that is, individuals of great moral, cognitive and emotional sophistication. Reams of social-science research prove that these qualities are best produced in traditional families with married parents.Family breakdown, by contrast, limits the accumulation of such human capital. Worse, divorce and out-of-wedlock childbearing leave the door wide open for big government. Dysfunctional families create an increased demand for state-funded food, housing and medical subsidies, which libertarians reject on principle. And in courts all over the country, judges who preside over the manifold disputes occasioned by broken families are forced to be more intrusive than the worst mother-in-law: They decide who should have primary custody, who gets a child on Christmas or summer holidays, whether a child should take piano lessons, go to Hebrew school, move to California, or speak to her grandmother on the phone. It is a libertarian’s worst nightmare.”Ja, vores frihed beror på vores evne til at forvalte den forsvarligt og fornuftigt. I den sammenhæng er det bedrøveligt at måtte konstatere, at mange ikke længere umiddelbart forstår forskellen på egoisme og individualisme.http://hansside.dk/debat/individualisme-er-ikke-egoisme.htmlEmnet her handler også om familie, social kapital og frihed, noget jeg har skrevet om her:http://hansside.dk/blog/jfa/sandheden-om-sammenhaengskraft-og-velfaerdsstaten.htmlHvor jeg blandt andet kommer frem til:”Sammenhold og gensidighed kan opstå på flere forskellige måder. Familien, i den gammeldags forstand, er et knudepunkt for sammenhold.Destrueres familien, destrueres den skrøbelige enhed, der har bragt os frem mod det åbne samfund.Der er muligvis intet naturligt ved familien.Konservative, der argumenterer for, at familien er nødvendig og rigtig – blot fordi den er naturlig, risikerer meget nemt at save den gren over, de selv sidder på. En tradition kan sagtens være kunstig og så stadig en god tradition.Når jeg her bringer familien på bane, er det altså simpelthen fordi, det er min klare opfattelse, at den menneskelige tilstand forbedres, når samfund baserer sig omkring kernefamilien.”Endelig er balancen mellem familie og stat, altså balancen mellem den spontane og den påtvungne orden central:http://hansside.dk/blog/harmoni/staten-som-sugar-daddyEt kort uddrag herfra “Kvinder vil have mere stat, for staten gør dem uafhængige. Tror de.Kvinder elsker at modtage – ja, hvem gør ikke det.Førhen modtog kvinder fra deres ægtemænd (produktion), og ægtemanden fik sex til gengæld (reproduktion).(Dette mønster finder vi for i øvrigt overalt i dyreverdenen, prøv bare at google “nuptial gifts”. )Denne implicitte (og husk: expliciter den aldrig, i en konkret situation, det vil ikke gavne dig) kontrakt afspejlede den gensidighed naturen har begavet os med.Ved statsdannelsen opstod en ganske ny situation. Ægtemanden var pludselig overflødig, ja ligefrem afhændelig, for staten skulle nok sørge for at kvinden fik hvad hun havde brug for.Men hvis staten er en sugardaddy der giver til kvinder, hvad får da staten tilbage? En mand fik da sex, men en stat kan vel ikke få sex, vel?Nej, der har du ret – en stat kan ikke få sex. Den kan ikke bruge sex til noget, men den vil stadig gerne reproduceres. Så det staten får tilbage er en garanti fra kvinderne om tilslutning.Så staten er glad og kvinderne er glade. Staten bliver reproduceret – ja vokser endog for hver generation. Kvinderne, de får fra staten de materielle goder.”Kære punditokrater, jeg beklager sådan at besudle jeres glimrende blog med betragtninger om køn og familie, for jeg ved godt at sådanne er ubehagelige at konfrontere. Nu er det bare sådan, at disse ting også ligger centralt for vores muligheder for i fremtiden at have et samfund, der beror på merit, individets inklinationer, talenter og behov i stedet for på nogle abstrakte betragtninger om, hvordan fordelinger af diveres slags bør tage sig ud.Hilsen JFA