Den utilfredse venstrefløj

For en uges tid siden sendte min arbejdsplads, Handelshøjskolen ved Århus Universitet, en pressemeddelelse ud på en ny undersøgelse, jeg har lavet med mine to tyske kolleger Axel Dreher og Justina Fischer. Baggrunden for undersøgelsen var en tidligere artikel (på vej ud og allerede online hos Social Choice and Welfare) hvor vi fandt at folk, der placerer sig selv på den politiske venstrefløj, er markant minder tilfredse med deres liv end deres modstandere på den anden fløj. Da en række studier af amerikanernes lykke finder samme mønster, syntes vi at det var interessant nok til at det var værd at kigge nærmere på.

Denne konklusion og vores nye undersøgelse, som jeg præsenterede forleden ved IAREP-konferencen in Ljubljana, giver et mener vi ganske kvalificeret bud på, hvorfor venstrefløjen er mindre tilfreds med livet. For det er den – 72 procent af de venstreorienterede danskere i 1999-udgaven af the World Values Survey erklærede sig meget tilfredse med deres liv mod hele 83 procent på højrefløjen – og en tænkt marginaleffekt af at skifte politisk side når man vel at mærke har korrigeret for indkomstforskelle, civilstatus og en lang række andre forhold, svarer faktisk til lykkehoppet ved at flytte sammen med sin kæreste!

Vores studium af effekterne af traditionelt politiske betingede normer og syn på samfundet peger på, at det er venstrefløjens vurdering af, hvor retfærdigt samfundet er, der driver en stor del af forskellen. En række internationale surveys viser at folk, der stemmer til venstre for midten, er langt mere tilbøjelige til at ønske øget omfordeling og at se fattigdom og forskelle på rig og fattig som udtryk for, at noget er unfair – at de fattige på god, marxistisk vis bliver ’udbyttet’ eller på andre måder er ofre for det senkapitalistiske samfund. Når man siger det på denne måde, er fronterne naturligvis stillet ganske skarpt (og lidt karrikeret) op, men det er i bund og grund resultatet af de mange undersøgelser. Vores studie peger derfor på, at idet folk faktisk værdsætter retfærdighed og fairness så meget, at deres vurderinger af den slår ud i deres personlige, subjektive velbefindende, er venstrefløjen mindre lykkelig netop fordi dens vurdering på disse punkter er så negativ.

Det skægge i den forgangne uge har været at følge debatten. Villy Søvndal, som jeg faktisk har en del respekt for selvom jeg på ingen måde deler hans synspunkter, var tilbøjelig til at acceptere forklaringen som sandsynlig, da vi var sammen i TV2 radio mandag morgen (alt for tidligt), men andre dele af debatten har været mindre elegant. Se for eksempel denne diskussion på dk.politik. En berømt dansk sprogblomst er blevet ved at poppe op i mit baghoved mens jeg har fulgt debatten på venstrefløjen: Folketingsmedlemmet Søren Kjærs famøse ”Hvis det er fakta, så benægter a fakta!”

1 thought on “Den utilfredse venstrefløj

  1. Mads

    Hej ChristianResultatet fra jeres undersøgelse er meget sjovt og den intuitive forklaring giver også meget god mening. Men, før jeg tror helt på resultatet, er det værd at overveje, om individuel politisk højre-venstreorientering er eksogen i forhold til subjektiv livstilfredshed. Det er nok ret tvivlsomt (det samme gælder jeres mål for personlig og institutionel tillid). I bruger tværsnitsdata fra WVS i jeres artikel, men har I også prøvet med paneldata at håndtere individuelle fixed effects eller at instrumentere politisk orientering (jeg ved dog ikke lige hvad man skulle instrumentere med)? Den danske udgave af WVS (eller EVS) har et panel på ca. 600 personer, som deltog både i 1990 og 1999. Her kan man i hvert fald håndtere fixed effects på en fornuftig måde og estimere et mere plausibelt bud på om politisk orientering har en kausal effekt på livskvalitet (i Danmark). Selv om I ikke vil antage kardinalitet for skalen for livskvalitet findes der også en fixed effect estimator for den ordnede logit som kan bruges (beskrevet i EJ artikel fra 2004 af Ferrer-i-Carbonell et al). Det er mit indtryk fra litteraturen om indkomst og livskvalitet, at tværsnitsestimater (især i ikke-lineære modeller som den ordnede probit I bruger) er temmelig biased. Worth a go anyway.Mvh.Mads

    Svar

Leave a Reply to MadsCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.