Omkostninger i Århus og København – et koncertsalseksempel

Torsdag aften havde jeg den udelte fornøjelse af at opleve Århus Symfoniorkester folde sig ud i deres nye sal, Symfonisk Sal. Med en tidligere chefdirigent og en britisk topsolist i spidsen for Brahms anden klaverkoncert var det rent musikalske indhold absolut superbt, men efter koncerten slog en knap så musikalsk sammenligning mig.

Århus bestemte i 2004 at udvide Musikhuset med tre nye sale og i samme ombæring at flytte det Jyske Musikkonservatorium ind under samme tag. Man hyrede tegnestuen C.F. Møller til at stå for arbejdet, og fik et hold af internationale akustikeksperter til at stå for selve koncertsalen. Beslutningen vakte udelt begejstring i den lille by, da Musikhusets Store Sal aldrig har egnet sig til klassisk musik med dens stendøde akustik.

I september kunne man så indvie den nye koncertsal og flytte ind i resten af byggeriet. Åbningsaftenens solist, den danske stjerneviolinist Nikolaj Znaider, kaldte Symfonisk Sal, der er modeleret over den store sal i Wiens Musikverein – der som nogle af vores læsere vil vide er en af verdens fineste koncertsale – for ”en af Europas bedste”. Selvom jeg ikke kan hævde at være en ekspert på området, oplevede jeg også i torsdags hvor forrygende akustikken er: Klar så man kan høre enhver detalje, men samtidigt levende og konsistent varm i dens klang.

Og hvad har den oplevelse så at gøre på Punditokraterne? Jo, sammenligningen med Danmarks Radios nye koncertsal i Ørestaden presser sig alvorligt på. DRs samlede projekts økonomi er skredet voldsomt med forudsigelige følger for mediemastodontens finanser. Budgetredegørelsen per februar i år viste således at det såkaldte ’segment 4’ – koncertsalen alene – nu i løbende priser ser ud til at komme til at koste 1,677 milliarder kroner. Dette er en overskridelse på ikke mindre end 319 millioner i forhold til 2006-estimatet.

Naturligvis er salen et prestigeprojekt som skal huse Radiosymfoniorkesteret – i DRs selvforståelse nationens orkester – og have plads til 1800 tilhørere. Symfonisk Sal i Århus huser trods alt kun et publikum på 1200. Der er også større udenomsfaciliteter i det københavnske, hvilket naturligvis også fordyrer projektet væsentligt. Men, og det er et meget stort men, det århusianske projekt omfatter ikke blot en tre nye sale, men også konservatoriet, den Jyske Opera, børneteatret Filuren og danseteatret GRAN på de 33.000 kvadratmeter. Og det vigtigst af det hele, prisen, adskiller sig ikke så lidt fra det københavnske projekt. Mens DRs koncertsal altså pt. Står til at koste knap 1,7 milliarder, har prisen på det totale projekt i Århus været cirka 285 millioner. Med andre ord har man i provinsen formået at bygge 16.000 nye kvadratmeter for mindre end DR-projektets overskridelse af budgettet det sidste år.

Sammenligningen burde både give røde ører flere steder i hovedstaden, og forhåbentlig få almindelige mennesker til at tænke lidt over det. Hvordan kan det være at et foreløbigt ekstremt succesfuldt projekt i Århus kan bygges til 17 procent af prisen for et nogenlunde tilsvarende projekt i København? Har DR ganske enkelt så meget større muligheder for at trække politikere rundt ved næsen, appellere til ’nationale interesser’ og stolthed? Eller er der simpelthen kulturforskelle mellem den kommunale og statslige styring i provinsen og hovedstaden, en slags absurd hovedstadsbias som man ellers mest ser i ulande? Her fra Århus udbedes der nogle svar, tak!

5 thoughts on “Omkostninger i Århus og København – et koncertsalseksempel

  1. Poul Højlund

    “Med andre ord har man i provinsen formået at bygge 16.000 nye kvadratmeter for mindre end DR-projektets overskridelse af budgettet det sidste år.”Fremragende iagttagelse, der fortjener at ramme avisforsiderne inklusive al den spot og hån, der kan vedlægges.DR’s budgetstyring i denne sag kan kun finde sted, fordi bestyrelsen har stolet trygt på politikkernes vilje til at dække dem ind. Mener at huske, at den socialdemokratiske formand for byggeudvalget forklarede sig med, at koncertsalen ville blive så fornemt et monument, at budgetter ikke betød alverden i den forbindelse.Som vestdansk aboriginal glæder jeg mig også voldsomt til den nye koncertsal, og samtidigt skal lyde et stort tillykke til symfoniorkestret, operaen etc. med nye og faste øvelokaler, – det har de savnet i årtier.Når engang DR’s sal står klar, må vi jo drage til hovedstaden og egenhændigt vurdere, om byggeriet var pengene værd – og jeg lover, at jeg vil forsøge at gøre det aldeles uhildet.

    Svar
  2. Kristoffer Mogensen

    Tsk! tsk! Klassisk Aarhusianeri. Klag endelig over det absurde koncerthus-projekt, jeg er enig, men den rutinemæssige “vi i Aarhus kan f. eks. gøre det bedre, ikk’ aa'”, er for triviel. Spørg københavneren hr. Møller, om hans operahus-budget blev overskredet. Spørg evt. jer selv om, hvad det er for nogle genier i sender til Slotsholmen, nu en uretfærdig valglov alligevel giver jer for mange pladser.Hilsen fra djævleøen,Kristoffer Mogensen

    Svar
  3. Morten Sørensen

    Omend det ikke har noget med din interessante pointe at gøre, så vil jeg ikke lade muligheden for at påpege offentlig fråds gå fra mig :-)Den billet, du købte til koncerten, havde over 1.000 kr. i offentligt tlskud klæbet til sig.http://www.aarhuskommune.dk/portal/organisation/opgavedatabasenSamlede udgifter (2005): Kr. 43.405.060Bruttobudget (2005): Kr. 43.806.000Statstilskud: Kr. 18.900.000Århus Kommune: Kr. 20.903.000Skolevæsenet til skolekoncerter: Kr. 176.000Indtægter (billetsalg, annoncer, sponsorater mv.): Kr. 3.744.239 Personale: 72 musikere (fuldtidsstillinger). (Hertil kommer administration og teknik, dvs. hjælpefunktioner, på 9 fuldtidsstiller, 1 deltidsstilling og 1 flexjob). Nøgletal: Antal tilhørere (2005): ca. 39.450

    Svar
  4. Christian Bjørnskov

    Jeg er normalt heller ikke begejstret for hverken anti-Køwenhavneri eller Køwenhavneri, men det er heller ikke det, posten handler om. Hvad der derimod slog mig er, at der er så klart et eksempel på markante forskelle i den politiske dynamik omkring større offentlige anlæg i et så lille land som Danmark. Og mht. KM: Operaen blev bygget for_private_midler og var derfor fri for politisk fnidder, inklusive spillet om underbudgettering.

    Svar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.