Sparetips til politikerne # 1: indførelse af gebyrer ved sygdomsbehandling

Som vores ærede redaktør skrev for et par dage siden vil punditokraterne i løbet af de kommende uger fremlægger en række forslag til – hvad der ikke just er dette valgs hovedtema – besparelser.

Det første sparetip kan på ingen måde siges at være hverken epokegørende eller opsigtsvækkende, det skal dog ikke afholde mig fra at fremføre forslaget. Apropos 25-års jubilæet for den første Schlüter-regering var forslaget også oppe og vende dengang, nemlig indførelse af brugerbetaling i sundshedssystemet. Ordet brugerbetaling er nok ikke særligt velvalgt, da det indikerer at der betales (fuldt) for den modtagne ydelse – dette behøver ikke at være tilfældet. Jeg vil derfor anvende ordet gebyr, der indikerer at der betales et beløb ved anvendelse af en ydelse, uden at dette gebyr dækker den fulde omkostning. Gebyret eksisterer i lige så høj grad for at regulere vores adfærd.

Som det bemærkedes i en rapport udarbejdet af det daværende sundhedsministerium i 1999 gælder, at

”Tendensen til at danskere konsulterer lægen betydeligt mere end nordmænd og svenskere, samt at konsultationerne oftere afsluttes uden diagnose, må blandt andet ses i lyset af, at ydelsen i Danmark er gratis – hvorimod et besøg ved lægen i Sverige og Norge koster henholdsvis 78 NOK og 120 SEK for voksne“.

Indførelsen af et gebyr ved henvendelse til sundhedsvæsnet på f.eks. i gennemsnit 100 kroner, vil forsigtigt anslået indebære en besparelse/øget provenu på mindst 3 mia. kroner.

Der var i 1999 ca. 29 mio. henvendelser til landets praktiserende læger, dertil skal lægges henvendelser til landets skadestuer, speciallæger osv. Ca. halvdelen af de 3 mia. kroner fremkommer alene ved et fald i henvendelserne, således at vi nærmer os svensk niveau.

Det har indtil videre været meget svært at komme igennem med en seriøs diskussion om indførelse af gebyr ved henvendelse til sundhedssystemet, primært fordi pressen stort set kun har interesseret sig for de fordelingspolitiske konsekvenser. Det er bemærkselsværdigt, at sådanne hensyn tilsyneladende ikke har samme betydning, når man taler om f.eks. indførelse og forhøjelse af grønne afgifter. Sandsynligheden for at ”fattige”danskere (der primært er studerende og nyligt startede selvstændige erhvervdrivende – og ikke som mange tror kontanthjælpsmodtagere) ikke skulle have råd til at gå til lægen, fordi der skal betales et gebyr er næppe større end at samme borgere dør af kulde i løbet af den kommende vinter, fordi de ikke har råd til at betale for deres energiforbrug på grund af grønne afgifter.

Afslutningsvis skal jeg heller ikke undlade at gøre opmærksom på, at en undersøgelse foretaget af Catinét for Cepos tidligere på efteråret faktisk viser, at der er flertal for indførelse af gebyr ved lægebehandling.

11 thoughts on “Sparetips til politikerne # 1: indførelse af gebyrer ved sygdomsbehandling

  1. LuckyLibertas

    Hvad med det kendte “egenbetaling” og dertil en endelig kvittering hvor det fremgår hvor meget fælleskassen skulle betale. Det er moralsk oprustning til ansvar vi mangler.

    Svar
  2. Poul Højlund

    I forbindelse med et sammenbrud i overenskomstforhandlingerne mellem lægerne og KL for en del år siden, skulle patienter selv betale enten hele eller dele af regningen (husker ikke præcist hvad), hvorefter man omgående kunne henvende sig på kommunekontoret og få hele beløbet refunderet. Så vidt jeg husker faldt konsultationerne til det halve i perioden med “egenbetaling”. Måske andre husker det mere præcist?LuckyLibertas foreslår en “tandlægeregning” fra lægerne: ja, selvfølgelig! Om ikke andet, så af pædagogiske årsager, og med en egenbetaling på for eksempel de foreslåede 100 kroner. Går den hos tandlægerne – og det er jo langt større beløb – så går den vel også hos lægerne.Ikke gebyr, men egenbetaling, patientandel, eller andre kendte ord. For Guds skyld ikke GEBYR.

    Svar
  3. Jan Madsen

    Nej, ikke “gebyr”, lyder for negativ. Brug i stedet “tilkøb”, mere positivt. For mig i hvert fald.

    Svar
  4. trane

    Udmærket forslag. 100 kr. lyder rimeligt. Jeg mener der i den norske model er et loft for betaling; altså efter et vist antal lægebesøg er det gratis (som med tilskud til medicin i Danmark).Socialdemokraterne burde i teorien sagtens kunne gå med på et sådant forslag.

    Svar
  5. Morten Pedersen

    Nej, helt rigtigt, ikke gebyr.Men grundtanken er aldeles tiltrækkende (omend noget nær en umulighed i Danmark), men hvorfor indskrænke det til sundhedsvæsenet?Tag f.eks. de højere uddannelser: Hvis alle Københavns Universitets 33.000 studerende hver betalte bare DKK 50 for et semester, ville det give universitetet DKK 3,3 mio. ekstra i kassen om året; og der findes mange slige paralleller – hvis man altså gider lede efter dem!

    Svar
  6. Johannes Gregersen

    @ Morten Petersen:Nu er pointen vel ikke at kradse penge ind, men at få folk til at tænke sig om, inden de bruger (gratis)-ydelser. Og der er jo forskel på lægekonsultation (som man kan bruge et nærmest uendeligt antal af på et år, og en videregående uddannelse, som man kun tage én af af gangen..

    Svar
  7. Glof

    @LisbetMeget enig. Hvis man vurderer at en uddannelse ikke er eksempelvis 1-2000 kr vaerd pr. semester (eksempelvis fordi man ikke mener at investeringen modsvares af et forbedret indtjeningspotentiale), kunne det vaere man har valgt den forkerte. Derudover ville et betalingssystem antagelig ogsaa faa studerende til at stille stoerre krav til baade egen studieindsats, og til undervisere mv.Hvis man brugt undervisningsafgifterne til forbedring af uddannelsessystemet kunne man maaske modvirke en del af den klynk som et saadant system utvivlsomt ville afstedkomme.

    Svar
  8. Lisbet

    ad Johannes Gregersen:Jeg tror nu også på, at det ville være en idé at få os til at tænke os lidt grundigere om, inden vi valgte uddannelse. Fordi princippet holder jo – mange der ikke har behov for det/i virkeligheden ønsker det, vælger en uddannelse bare fordi det er gratis. Og der er nok også mange, der vælger en fremtidsløs uddannelse, som de aldrig ville vælge hvis de selv skulle deltage i finansieringen.Betalingen måtte hjertens gerne være mere end 50 kr. pr. semester, så man tænkte lidt alvorligere over beslutningen og tog større ansvar for den. Hvis man kan spare op til 3 mdrs backpacking i Asien, kan man også spare et par tusinde op pr. semester til uddannelse.

    Svar
  9. Martin Rannje

    I Canada betaler man så vidt jeg husker ofte omtrent 8-10.000 kr. for et semester på et almindeligt offentligt subsidieret Universitet (på undergrad, eller omtrent 30-35.000 for en hel BA grad) (og her er der ikke justeret for købekraft, hvilket, givet de lavere leveomkostninger i Canada, ville forhøje beløbet). Se f.eks.:http://registrar.mcmaster.ca/CALENDAR/year2000/sec_108.htmhttp://www.mcgill.ca/law-admissions/undergraduates/costs/De har stadig flere personer m. en tertiær uddannelse pr. indbygger end vi har. Sætter efter min det danske uddannelsessystem i perspektiv. Mvh

    Svar
  10. Anders H

    I 1980’erne var der i en periode “lægekonflikt” idet forhandlingerne mellem de praktiserende læger og amterne omkring de praktiserende lægers honorering var brudt sammen. Dette betød at folk så selv skulle betale for lægebesøg, typisk omkring 100 kr., hvorefter folk kunne få en del af udgiften refunderet af sygesikringen. Dette fungerede uden massedødsfald eller målbar forrringelse af befolkningens sundhedstilstand selvom antallet af lægebesøg blev reduceret lidt.Den reduktion i antallet af lægebesøg man kan forvente ved en form for “brugerbetaling”, betyder udover en besparelse for det offentlige, at antallet af praktiserende læger vil kunne reduceres, hvilket vil afhjælpe mangelen på læger i sundhedsvæsenet.

    Svar
  11. Anders H

    I 1980’erne var der i en periode “lægekonflikt” idet forhandlingerne mellem de praktiserende læger og amterne omkring de praktiserende lægers honorering var brudt sammen. Dette betød at folk så selv skulle betale for lægebesøg, typisk omkring 100 kr., hvorefter folk kunne få en del af udgiften refunderet af sygesikringen. Dette fungerede uden massedødsfald eller målbar forrringelse af befolkningens sundhedstilstand selvom antallet af lægebesøg blev reduceret lidt.Den reduktion i antallet af lægebesøg man kan forvente ved en form for “brugerbetaling”, betyder udover en besparelse for det offentlige, at antallet af praktiserende læger vil kunne reduceres, hvilket vil afhjælpe mangelen på læger i sundhedsvæsenet.

    Svar

Leave a Reply to traneCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.