Sparetips til politikerne # 3: Effektivisering af undervisningen i folkeskoler og ungdomsuddannelser

Danmark har et af verdens dyreste uddannelsessystemer, hvilket desværre, – men nok forudsigeligt – ikke genfindes i kvaliteten af samme system, hvilket internationale sammenligninger (desværre) viser med al tydelighed.

De manglende resultater og lave effektivitet skyldes flere forhold, herunder at man konsekvent fravælger en af de få (eneste?) fordele ved offentlig produktion, nemlig stordriftsfordele. Det gælder i endnu højere grad på uddannelsesområdet end på sygehusområdet.

Dette simple sparetip går i korthed ud på, at centralisere op til 50% af undervisningen på landets folkeskoler, gymnasier og erhvervskoler. Besparelsen opnås ved at der er brug for færre undervisere.

Som bekendt er arbejdskraft relativ dyrt i Danmark. Når danske undervisere samtidig har noget nær verdensrekord i at bruge deres arbejdstid til andet end at være sammen med eleverne (som der for øvrigt er relativt få af i hver klasse) og har meget tid til forberedelse af den enkelte lektion, indebærer det, at der er forholdsvis mange undervisere ansat i forhold til antallet af elever.

Et eksempel taget fra den gymnasiale sektor kan illustrere problemet:

For at eleverne kan modtage 100 timers undervisning, vil det typisk indebære, at underviseren tildeles ca. 220 arbejdstimer, hvoraf de 120 timer går til forberedelse og pauser (ja du læste rigtig).

Hvis vi nu antager at 20% af undervisningen gennemføres som ren e-learning uden lærer, så har vi allerede sparet ca. 44 arbejdstimer.

Hvis Vi derefter planlægger undervisningen centralt i 30% af undervisningstiden, sparer vi yderligere ca. 36 timer til forberedelse.

I alt reducerer det lønomkostningerne ved gennemførelse af 100 timers undervisning med ca. 36 %

En konsekvent brug af IT-baseret og centralt planlagt undervisning er – skal det medgives – et radikalt brud på den traditionelle organisering i det danske uddannelsessystem, til gengæld er besparelserne til at tage og føle på..

Alt efter hvor stor en andel af undervisning/pensum der planlægges centralt og gennemføres via e-learning, må det forventes, at man kan reducere antallet af undervisere i folkeskoler og ungdomsuddannelser med 20%+, hvilket svarer til en besparelse på ca. 3,5 mia.+. – EFTER der er afsat ½ mia. om året til udarbejdelse af centralt materiale, IT-programmer osv.

Der er naturligvis masser af yderligere besparelsesmuligheder, blot at bruge skriftlige i stedet for mundtlige eksamener reducerer f.eks. omkostningen til eksamen per elev til en fjerdedel, og sådan kan man blive ved.

9 thoughts on “Sparetips til politikerne # 3: Effektivisering af undervisningen i folkeskoler og ungdomsuddannelser

  1. Fruen

    Socialisering, demokratisk læring, følelse af fællesskab etc. Den kan vi så godt glemme alt om her. Sikke nogle møgunger, vi får ud af det her system, skulle der blive lyttet til din horible ide.

    Svar
  2. Andreas

    Fin idé med øget brug af e-læring. Når vi har adgang til moderne teknologier som kan hjælpe os og spare penge, så skal vi selvfølgelig benytte dem hvor det er hensigtsmæssigt.Men for at billedet bliver fuldstændigt, må man overveje de omkostninger som er forbundet med at udvikle eller købe gode e-læringssystemer, uddanne lærere og andet personale, vedligeholde og opdatere og alle de andre omkostninger som IT fører med sig.IT-satsninger skal som alt andet gennemtænkes og gennemføres med indsigt og jernvilje hos de ansvarlige. Ellers risikere man at sidde med dyre systemer hvor man betaler for funktioner man ikke benytter, IT-administratorer som er kronisk i baghjulet af udviklingen samt frustrerede undervisere og elever/studerende der ikke kan forstå at teknologien ikke “bare virker” – hvad den sjældent gør, hvilket de fleste som er i berøring med offentlige IT-systemer kan bevidne.Der er nok af eksempler med offentlige IT-satsninger som fordyres utallige gange, softwarelicenser som betales, men aldrig udnyttes og manglede IT-færdigheder hos personale og brugere som forhindrer at IT-systemers mulige effektiviseringsgevinster udnyttes fuld ud.IT er et åbenlyst, men ikke nødvendigvis sikkert sted at satse når man vil spare i den offentlige sektor. Mådehold og omtanke ordineres hvor man vil undgå ærgelse over uforudsete merudgifter og frustrerede brugere mm.

    Svar
  3. lsa

    Kære Niels,Jeg synes du forsimpler sagen overordentligt meget, end ikke for at illustrere et koncept synes jeg dine beregninger og synspunkter giver mening, om man så er tilhænger af at spare på uddannelsesområdet eller ej.E-læring er noget man kan anvende overfor modne mennesker der gerne selv vil lære, og ved hvad der skal læres. Anvendelsesmulighederne over for folkeskoleelever er stærkt begrænset til enkelte discipliner, og disse bruges nok allerede i dag i videre udstrækning. Måske, jeg er ikke ekspert, kan det bruges mere, men at slynge et arbitrært tal som 20% ud i luften uden nogen form for fagligt belæg synes jeg er en anelse under standarden på denne blog.Desværre bliver det værre med besparelsen på planlægning. Du blander begreberne planlægning og forberedelse. Læreren har 120 timer til forberedelse, hvilket indebærer langt mere end planlægning. Vedkommende skal læse op på ting, forberede undervisningsgangen (ud fra den planlægning der nu er lagt, om det så er lærerens egen eller fra en central über computer) og rette opgaver. Jeg ved ikke med dig, men i min gymnasietid fik jeg mest ud af undervisningen fra de lærer der forberedte pensum og havde interessante emner til diskussion, og mindre fra de lærer der anvendte et standardiseret pensum og materiale som de selv havde undervist i de sidste 20 år uden ændringer.Hvis vi endelig vil spare, hvorfor så ikke i stedet lukke nogle skoler som alligevel er nedslidte (thi ingen finder det nødvendigt at bruge penge på vedligeholdelse), og lade nogle børn transporteres 5 km til skole i stedet for 2? Det tager lidt mere tid fra børnene, men gør næppe det faglige niveau ringere.

    Svar
  4. The Citizen

    Andreas, jeg skulle hilse og sige, at det bestemt ikke kun er i det offentlige, at store forkromede IT-projekter løber af sporet i større eller mindre grad.Store og forkromede IT-projekter har det med at løbe af sporet, fordi køberen har nogle urealistiske forestillinger om, hvor pragtfuldt alting bliver, bare vi opgraderer. Samt hvor billigt det kan gøres. Sælgeren vil sjældent sige sin store kunde imod.Når vi ikke hører så meget om de private amokløb, så er det efter min erfaring ikke så meget fordi de ikke findes, mere end det er fordi der ikke er aktindsigt i private virksomheders interne regnskaber.

    Svar
  5. trane

    Niels:”En af de afgørende problemer i vores skolesystem er, at motivationen af eleverne forudsættes håndteret af lærerne – og det er for alvor dybt hamrende naivt og uansvarligt. Ja der eksisterer lærere der kan fange en som elev og gøre hvad man troede var kedeligt interessant og spændene, men det er ikke normen. De fleste lærere er ganske almindelige mennesker.”Det er en meget fornuftig og god pointe. Dog er jeg lidt uenig i det følgende:”Hvis vi vil have gjort flere børn interesseret i naturvidenskaberne, matematik osv. skal vi lære at bruge de virkemidler der findes i underholdningsbranchen og reklameverden. M.a.o. masser af multimedie og spil”Jeg tror investering i mutimedier og spil osv. kan være udmærkede forsåvidt man (jvf. flere kommentarer ovenfor) har nogle realistiske, altså ydmyge men klart specificerede, forventninger til, hvordan fordelene skal indhentes. Men man kunne også mene, at et godt udgangspunkt er at anerkende, at selvom læring ofte er eller kan være sjovt, så er det det ikke altid. Sommetider er dele af en læringsproces kedelig. Sådan er det bare. Derfor er en af de vigtigste erfaringer at give børn med, at de står noget kedeligt stof igennem, der først senere (efter en måned måske, eller længere) ‘folder sig ud’ og bliver spændende. Nu bliver jeg rigtig gammeldaws, men altså: Det betyder, at når junior kommer hjem og brokker sig over, at læreren er kedelig, så siger Mor og Far IKKE som det første, at nu skal vi også ringe til læreren og bede dem lave underholdende undervisning eller nu skal skolen indkøbe spændende læringsspil for tusindvis af kroner. Man siger først til sit barn, at det skal læse på lektierne selvom det er kedeligt… og så kan man jo prøve at forklare, hvorfor det ikke er så kedeligt alligevel.

    Svar
  6. JC

    He heJeg kan godt lide ideen med e-learning, og jeg kan ikke se, hvorfor børnene skulle blive asociale eller udemokratiske af at sidde ved en computer et par timer om dagen.Jeg deler til gengæld bekymringen for, om udgifterne til de løbende IT-projekter, der skulle igangsættes, ville kunne styres af Undervisningsministeriet. Hertil kommer udgift til hardware. I 2006 var der ca. 5 elever pr. computer og kun 1/5 af klasselokalerne var udstyret med internet. Jeg tror ikke, en halv mia. kan skaffe tilstrækkeligt IT til alle 600.000 elever i Folkeskolen. Hvis man regner med en udgift på omkring 10.000 til hardware og software pr. elev, bliver det vel omkring en 6 mia. Og det er ikke en engangsudgift. IT bliver hurtigt nedslidt og hurtigt forældet. En anden løsning for at skaffe billigere programmel kunne være at købe engelsksproget standardsoftware, for der er udbuddet meget større. Så lærer eleverne også lidt engelsk sammen med matematiken. Med hensyn til computerne kunne man stille krav om, at eleverne hvert år selv stiller med en computer, der opfylder visse minimumskrav. Hvis ikke forældrene sørger for, at eleverne skaffer computeren, kan skolen anskaffe en på forældrenes regning, som så modregnes i næste børnechecks.

    Svar
  7. Poul Højlund

    Børn er i stand til at lære stort set hvad som helst, hvis de vel at mærke er interesserede. Det er udgangspunktet for al pædagogik. En meget stor del af det usynlige pensum i folkeskolen hedder: ikke stikke af fra dine kammerater; ikke tage tingene for alvorligt; ikke lære for hurtigt; ikke blive for dygtig. Det kaldes som i det første indlæg “socialisering, demokratisk læring, følelse af fællesskab etc.” Hvis man nedtonede den del af pensum og i stedet koncentrerede sig om at stille viden til rådighed for interesserede elever, kunne meget spares og mere vindes. Barnets åbenlyse interesse og enorm læringsparathed, når det begynder i børnehaveklassen, bliver i løbet af få år til træthed og modvillighed. Er det monstro barnets skyld? Eller har vi skabt en skolekultur, der ikke understøtter, men snarere straffer det videbegærlige barn?Der må sidde en hoben lærere rundt omkring med store frustrationer over ikke at kunne komme til at udføre det, de brænder for, nemlig at give viden videre til børn, der har bevaret deres oprindelige og ægte motivation. Summa summarum: besparelser opnås ikke uden dybtgående kulturreformer.

    Svar
  8. Andreas

    Citizen:Jeg tror dig gerne. IT er smart, men der er for få mennesker som har forstand på det ,hvorfor de let får monopol, og generelt har for mange for dårlige IT-færdigheder, så den nye teknologi mere bliver en forhindring og et irritationsmoment end et hjælpemiddel. Der er et element af kejsrens nye klæder over store IT-satsninger.

    Svar
  9. Niels Westy

    På baggrund af kommentarerne indtil nu vil jeg gerne gøre et par ting klart:For det første deler jeg absolut frygten for om der er tilstrækkeligt med kompetencer i systemet til at håndtere IT-delen, hvilket i sig selv er et godt argument for at udviklingen af materiale skal foregå centralt. Men når det er sagt, så skal jeg også understrege, at e-learning her skal forstås meget bredt – det kan både være spil, egentlig indlæring med indbyggede test, opgaveløsning mv.Hvad der er væsentligt er, at det ikke nødvendigvis indebærer meget andet end at de enkelte skoler skal have en fungerende internetopkopling og x antal standard maskiner. Jeg går forøvrigt ud fra, at materialet skal være alment tilgængeligt, til glæde og gavn (og kontrol) for skatteyderne, der jo trods alt finansierer det hele.Især spil-delen er væsentlig, ikke mindst for de mindre årgange. Omend det er af anekdotisk karakter, vil jeg her nævne, at min datter i en alder af 3 år begyndte at lære engelsk, fordi hun spillede amerikanske computerspil for børn. Jeg kan ikke frigøre mig fra den tanke, at det måske har haft betydning for hendes niveau i engelsk i dag (hun er 12 år).Poul Højlund skriver:”Børn er i stand til at lære stort set hvad som helst, hvis de vel at mærke er interesserede.”og senere:Barnets åbenlyse interesse og enorm læringsparathed, når det begynder i børnehaveklassen, bliver i løbet af få år til træthed og modvillighed. Er det monstro barnets skyld? Eller har vi skabt en skolekultur, der ikke understøtter, men snarere straffer det videbegærlige barn?Jeg er meget enig i ovenstående – både med min ballast som bruger/elev i systemet og senere som leder af to gynasiale uddannelser.En af de afgørende problemer i vores skolesystem er, at motivationen af eleverne forudsættes håndteret af lærerne – og det er for alvor dybt hamrende naivt og uansvarligt. Ja der eksisterer lærere der kan fange en som elev og gøre hvad man troede var kedeligt interessant og spændene, men det er ikke normen. De fleste lærere er ganske almindelige mennesker.Hvis vi vil have gjort flere børn interesseret i naturvidenskaberne, matematik osv. skal vi lære at bruge de virkemidler der findes i underholdningsbranchen og reklameverden. M.a.o. masser af multimedie og spilEndelig er det også væsentligt at holde proportionerne for øje. At 20% af undervisningen gennemføres via en pc svarer altså kun til ca. 1-1½ lektion om dagen.lsa skriver:”Du blander begreberne planlægning og forberedelse. Læreren har 120 timer til forberedelse, hvilket indebærer langt mere end planlægning. Vedkommende skal læse op på ting, forberede undervisningsgangen (ud fra den planlægning der nu er lagt, om det så er lærerens egen eller fra en central über computer) og rette opgaver.”Det er ikke korrekt. Lærerne får ekstra betaling for retning af opgaver. Derudover kan der stilles spørgsmål ved hvor meget “læse op på tingene” fylder – man starter jo ikke forfra hvert år. Vær også opmærksom på, at en stor del (50%) af undervisningen ikke er berørt. Og stod til mig måtte denne halvdel meget gerne være langt mere decentralt bestemt end der gælder for nuværende.Det er jo ikke hip som hap hvilke dele af undervisningen der der forventes gennemført som enten decentralt planlagt og forberedt undervisning, e-learning eller centralt forberedt. Fordelingen vil selvfølgelig også være forskellig i de enkelte fag.Noget andet er, at hvis man nogensinde kommer i gang, er jeg overbevist om, at den it-baserede del i løbet af nogle år vil kunne fylde langt mere. Hvad angår “fruens” bemærkninger:”Socialisering, demokratisk læring, følelse af fællesskab etc. Den kan vi så godt glemme alt om her. Sikke nogle møgunger, vi får ud af det her system, skulle der blive lyttet til din horible ide.”kan jeg kun svare, at den manglende følelses af fælleskab, manglende demokratisk forståelse, socialisering osv. – det ser vi allerede rigeligt af i dag, men det skyldes nok mere vores velfærdsmodel end noget andet.

    Svar

Leave a Reply to The Citizen Cancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.