Det borgerlig-liberale regeltyranni

Den 2. oktober 2007 kunne man i Børsen læse, at den nuværende regering har sat rekord i vedtagelse af nye love og regler. Ifølge en undersøgelse fra Dansk Erhverv, blev der i seneste folketingssamling vedtaget hele 1854 nye love og regler, svarende til fem om dagen. Rent faktisk har den nuværende regering for hvert af folketingsårene i perioden 2004-2007 udstedt flere regler end Nyrup-regeringen gjorde i 2000-2001, hvor denne regering vedtog flest nye love og udstedte flest nye regler. Der er tillige en betragtelig forskel på den nuværende regering og Schlüterregeringen, hvor sidstnævnte aldrig vedtog over 1000 nye love og regler i sin tid ved magten. Særligt bekymrende ved denne udvikling er, at langt hovedparten af de nye regler udgøres af bekendtgørelser udstedt af ministre og offentlige myndigheder.

Her er et mikroskopisk udsnit af bekendtgørelser udstedt i år:

  • Bekendtgørelse om adgang for inseminører fra visse lande til at inseminere husdyr,
  • Bekendtgørelse om opdræt af ræve,
  • Bekendtgørelse om underretningspligt over for kommunen efter lov om social service
  • Bekendtgørelse om isafgift af skibe,
  • Bekendtgørelse om diæter m.v. til medlemmer af menighedsråd, provstiudvalg, budgetudvalg og stiftsudvalg samt til bygningskyndige deltagere i synsforretninger over kirker og præsteboliger, og
  • Bekendtgørelse om køretøjers største bredde, længde, højde, vægt og akseltryk

Det er muligt at visse af de ovennævnte titler får læseren til at trække på smilebåndet. Men de mange regler indeholder ofte vidtgående beføjelser for offentlige myndigheder overfor den almindelige borger og medfører en detailregulering af forhold, som private ofte med fordel ville kunne løse sig selv imellem i henhold til egne konkrete erfaringer og præferencer, frem for ved at efterleve regler udstukket ovenfra. Men intet område er tilsyneladende for småt eller for privat til at blive reguleret af en borgerlig-liberal regering.

Særligt miljøområdet udgør en uoverskuelig skov af love og regler, der må hensætte den almindelige borger eller virksomhed, der påvirkes heraf i en tilstand af resignerende magtesløshed og frustration. Ikke bare findes der en række miljølove, som jordforueringsloven, miljømålsloven og miljøbeskyttelsesloven, der indeholder en vid adgang for miljøministeren til uden på forhånd fastlagte kriterier at regulere forhold, som berører private borgere, erhvervsdrivende, boligejere og landmænd, uden nogen særlig folketingskontrol hermed. Miljøministeren har også en vid adgang til på miljøområdet at videredelegere sin kompetence til diverse styrelser og nævn. Denne tilstand gør, at ingen kan vide sig sikker på, at den retsstilling der gælder for f.eks. en produktionsvirksomhed i dag ikke bliver radikalt ændret som følge af en ministeriel beslutning i morgen.

De mange regler udgør i sig selv et frontalangreb på den skelnen mellem det private og det offentlige, der er altafgørende for, at mennesker kan leve deres liv på egne betingelser – så længe de ikke skader andre – hvilket er det frie samfunds kendetegn. Men den eksplosive stigning i bekendtgørelser udgør også en trussel mod den magtadskillelse mellem lovgivende og udøvende magt, der i forvejen ikke er stærkt forankret i Danmark. Spørg et almindeligt folketingsmedlem, om indholdet af størstedelen af de bekendtgørelser der er udstedt i år og det overvejende flertal vil ingen idé have om, hvorledes en minister eller offentlig myndighed har udnyttet den beføjelse til at udstede bekendtgørelser, som det pågældende folketingsmedlem udstyrede ministeren eller den offentlige myndighed med da han/hun stemte for bemyndigelsesloven. Med andre ord bliver den udøvende magt – og dermed ikke-folkevalgte og anonyme embedsmænd, som ikke deltager i den offentlige debat- i stadigt stigende omfang ansvarlig for at udfylde indholdet af de love, der ellers er Folketingets ansvarsområde. Det er en udvikling, der i dagens Danmark opfattes som en helt naturlig del af vores demokrati men som i virkeligheden er både beskæmmende og skræmmende.

I retsstaten er lovgivers fornemmeste opgave at vedtage love af general natur, der skaber grundlæggende rammer, og som dermed tillader borgerne at indgå aftaler, organisere sig, skabe sociale relationer m.v. indenfor de generelle reglers ramme, med en relativ sikker viden om, hvilke handlinger, der vil blive mødt med sanktioner fra statens side. Denne opfattelse af lovgivers rolle synes endegyldigt forladt til fordel for detailreguleringen hvormed lovgiver og den udøvende magt i en uskøn blanding forfølger specifikke og konkrete målsætninger, der på vilkårlig vis favoriserer dette eller hint hensyn, alt efter, hvad folkestemningen tilsiger. 

Det er i den forbindelse bemærkelsesværdigt, hvor lidt fokus borgerlig-liberale debattører – særligt jurister – har på dette område. Al fokus synes at være på det høje skattetryk og de manglende (reelle) skattelettelser. Men at en borgerlig-liberal regering er danmarkshistoriens mest aktivistiske regeludsteder er ikke et mindre svigt end den manglende vilje til at gennemføre skattelettelser. Borgerlig-liberale burde i langt højere grad stille krav om, at den nuværende regering kraftigt reducer antallet af eksisterende, overflødige og formynderiske love og bekendtgørelser, samt afgiver et løfte om at neddrosle lovgivningsivereren i en eventuel ny regeringsperiode.

12 Kommentarer

  1. Hej jacobWell, det lader da ikke til at vi jurister bliver arbejdsløse lige med samme !OT:Jeg savner gevaldigt en behandling af sagen mellem 3F og Nørrebro Bryghus her på sitet.. mvhMS

  2. Det kan ikke undre at lovproduktionen hele tiden vokser.De skandinaviske stater er som helhed socialdemokratiske stater, hele embedsværket i dem alle er dybt begravet i den socialdemokratiske tankegang. Det vil tage mange år og mange rigtig liberale regeringer at vende denne supertanker, medmindre vi udefra vil blive påført bydende forandringer.Ellers bliver det meget svært, da der igennem de sidste 40 år er skabt en befolkning næsten udelukkende bestående af “homo socialdemokratus”. Den socialdemokratiske ide er vokset in absurdum til en slags åndens diktatur og det meste af befolkningen er opfostret af dette system og kan ikke se ud over det.Man kan kun håbe at velorienterede, dannede og globalt orienterede langsomt via samarbejde kan vise vej ud af stive gamle mønstre for samfundsregulering, åndelig nød og samlet tilbagegang.Det er næsten uhyggeligt som flertallet ligefrem kan lide ufriheden og alle det helt overflødige begrænsninger.

  3. > MchangamaJeg finder dine synspunkter fornuftige, og det synes jeg jo, fordi de ligner mine egne. Jeg finder det personligt særlig bekymrende, at folketingskandidaterne bliver yngre og yngre, enkelte kandidater er i begyndelsen af tyverne. Umiddelbart lyder det da meget godt, at der kommer friske, unge mennesker ind med nye ideer og gå-på-mod, men der sker så også samtidig en grundlæggende usund professionalisering af politikken, som er med til så at sige at løsrive politikken fra befolkningen. Jeg har selv hjulpet en af de yngre kandidater i denne valgkamp, og for hendes skyld håber jeg da, at hun bliver valgt ind, naturligvis da, men hvis stadigt flere kandidater kommer direkte fra de politiske ungdomsbevægelser, eller fra skolebænken for den sags skyld, vil de have svært ved at sætte sig ind i befolkningens levevilkår. Disse unge håbefulde kandidater har sjældent på egen krop prøvet at være ofre for den lovgivning, som politikerne ender med at udforme. Man har ikke prøvet at starte egen virksomhed, man har ikke været arbejdsløs, man har ikke skullet få familie- og arbejdsliv til at fungere, man har ikke prøvet at have ejerbolig osv. Jo flere af den slags uerfarne mennesker—vel typisk jurister, økonomer og politologer—der skal udforme nye cirkulærer og bekendtgørelser, som fx dem du nævner i dit indlæg, desto mere upraktisable love spyttes der ud af Christiansborg. Før i tiden, måske før 1960erne, var politik ikke folks primære beskæftigelse. Politik var noget sekundært, noget man kunne beskæftige sig med, hvis man havde bevist sine evner i det praktiske liv. I dag skal man ikke først bevise, at man har evner i det praktiske liv, og man skal ikke først have delt vilkår med resten af befolkningen, og bl.a. derfor, ja vel netop derfor, får vi flere og flere love, der senere viser sig ikke at kunne føres ud i livet; love som derefter skal laves om igen, hvorved vi får socialdemokraternes yndlingssamfund: ikke en junglelov, men en lovjungle. Befolkningen ender i et sådant samfund som forsøgskaniner, fordi de unge politikere ikke har nok livs- og arbejdserfaring, og det gør desuden også disse politikere mere magtbegærlige, fordi de ikke selv har følt den magtens knytnæveslag i ansigtet. Der er ikke noget at sige til, at det er som det er.

  4. Ja Jacob, en rigtig deregulering ville være fornuftig; både fra et almindeligt borger/offer-perspektiv og selvfølgelig udfra et rent moralsk… Især når man tænker på, at meget af det her “crap” kommer fra Bryssel.Hele ideen om en borgerlig retsstat bygger — for mig — på, at der er forudberegnelighed. Alt hvad jeg som udgangspunkt laver er mit eget ansvar, så længe jeg ikke “skader” andres; og gør jeg det, kan staten evt. gribe ind. Men med en lov- og bekendtgørelsesjungle som den danske forsvinder den forudberegnelighed, som man ellers kunne mene lovgivning ville være med til at skabe, ud af bagdøren.

  5. Bielefeld: Det er en meget borgerlig tilgang til politik, du her lægger for dagen. Jeg synes tværtimod, at problemet er det modsatte: at der er for mange gamle folketingsvalgte, der er løbet tør for ideer. Der er brug for nye kræfter, og om man så er 23 eller 46 år spiller ikke en væsentlig rolle, synes jeg. Jeg kan måske følge dig et stykke ad vejen i din kritik af omfanget af nye love, men at politikerne ligefrem skulle lave “upraktisable” love, vil jeg gerne have konkrete eksempler på.- Pernille

  6. @ PernilleEt eksempel: Persondataloven. @ JacobJeg er grundlæggende enig med dig i, at der skal reguleres mindre, men jeg har aldrig helt fulgt din store frygt for bekendtgørelser. Måske fordi jeg selv har skrevet den del. Det er altså bare en helt nødvendig reguleringsform. Bare prøv at forestil dig, hvis de bekendtgørelser du opregner skulle være love i stedet. Så ville hver eneste lille behov for en ændring af reglerne for opdræt af ræve skulle igennem 3 behandlinger i Folketinget, før man kunne rette op på fejlen…

  7. Jacob Mchangama

    6. november 2007 at 08:19

    Ad CS:Min “Frygt” for bekendgørelser skyldes den – i mine øjne – alt for lemfældige anvendelse heraf. Lad mig citere fra Miljøbeskyttelseslovens § 7:38) Miljøministeren 39) kan fastsætte regler 40) om1) forurening fra virksomheder, anlæg, maskiner, redskaber, fyringsanlæg og transportmidler, 41) 2) indretning, drift og vedligeholdelse af de virksomheder mv., der er nævnt i nr. 1, 42) 3) forurening fra spildevandsanlæg, rensningsanlæg, forbrændingsanstalter og anlæg for deponering af affald samt indretning, drift, vedligeholdelse, nedlukning og efterbehandling af sådanne anlæg, 43) 4) renhedsgraden af og tilsætning af stoffer til brændstoffer, der anvendes til opvarmning eller drift af transportmidler og maskiner, 44) 5) at bestemte anlæg, maskiner, redskaber og transportmidler skal være af godkendt type, 45) 6) at anlæg, indretninger eller apparater, herunder måleapparatur, der er beregnet til anvendelse i forureningsbegrænsende øjemed, skal være af godkendt type, 46) 7) risikobetonede processer samt oplagring og transport af stoffer med farlige egenskaber som nævnt i § 2, stk. 2, 47) 8) anmeldelse til tilsynsmyndigheden af virksomhedens eller anlæggets anvendelse af råvarer, hjælpestoffer og andre materialer samt af udledninger til vand, jord og luft i forbindelse med virksomhedens eller anlæggets drift, herunder af frembringelsen af affald, 48) 9) anmeldelse om midlertidig placering og anvendelse af anlæg, transportmidler, mobile anlæg, maskiner og redskaber, der kan medføre forurening, herunder om vilkår for sådanne placeringer og anvendelse, 49) 10) bioteknologisk anvendelse af mikroorganismer, herunder om alle former for udledning til miljøet, og 50) 11) anvendelse af husdyrgødning og anden organisk gødning i jordbruget med henblik på at beskytte vandløb, søer og havet samt grundvandet mod forurening. 51) Det er jo nærmest en blankocheck til detailregulering og det har affødt en skov af bekendtgørelser med tilhørende cirkulærer og vejledninger.Jeg anerkender nødvendigheden – eller i hvertfald det hensigstmæssige – i bekendtgørelser men jeg efterlyser langt mere snor i udformningen og indholdet deraf, samt et væsentlighedskrav for vedtagelse deraf. Det sidste er nok svært at definere juridisk, men burde være en del af politikernes indre kompas og – endnu bedre – en del af danskernes retsfølelse.

  8. “Min “Frygt” for bekendgørelser skyldes den – i mine øjne – alt for lemfældige anvendelse heraf. Lad mig citere fra Miljøbeskyttelseslovens § 7:”Jeg ville egentlig lade den ligge her, men jeg maa spoerge:Hvilke af de 11 punkter mener du ikke boer vaere genstand for regulering? Det maa vel vaere den logiske konsekvens af din holdning, at du finder en eller flere punkter overfloedige?

  9. JA, STEM PÅ HELLE!Cepos-direktør Martin Ågerup skriver i anledning af jubilæet for Schlüters tiltræden som statsminister:”Som Professor Peter Kurrild-Klitgaard udtrykker det i sit bidrag til bogen, ”er borgernes mulighed for at disponere over egen indkomst efter egne ønsker dog den vigtigste af alle parametre til at skille borgerlige fra socialister”. Disse vektorer peger alle 180 grader i den forkerte retning – også når man ser isoleret på Schlüter-perioden 1982-93. Alligevel vil jeg påstå, at der siden 1982 er sket et afgørende skred i den rigtige retning, og at meget af det fandt sted under Poul Schlüter om end ikke nødvendigvis på grund af ham.”Ja, i 1980erne var jeg nok enig med min daværende KU- og Libertas-kammerat Peter Kurrild-Klitgaard. Men i dag er situationen en anden.Fra dag 1 har den tidligere så ombejlede liberalist Anders Fogh Rasmussen – en gang modtager af Adam Smith Prisen – i samarbejde med den følgagtige Bendt Betjent og ansporet af den gamle beton-socialdemokrat Pia Kjærsgaard foretaget det ene overgreb efter det anden på liberalismens grundkerne: De borgerlige frihedsrettigheder – retsstaten. Den eksisterer ikke længere.Men stadig klynker de såkaldte liberalister over, at skattelettelsen kun blev på 15 kr. om måneden.1982 var også året, hvor den offentligt ansatte borgers ytringsfrihed blev fastslået. Lige siden 2001 er det gået den forkerte vej. Ingen offentlig ansat tør efterhånden sige sin mening. Skulle den gå regeringen imod, er fyringssedlen i posten. Den feterede ytringsfrihed går efterhånden kun ud på retten til at sige hvad som helst om muslimerne.Og så fremdeles.Nej, noget må ske. Hvad som helst, der kan afskaffe VKO-tyranniet. Hvad som helst, der kan anspore en politisk debat, der handler om noget – politisk!Det vigtigste er et regimeskifte. For tro ikke på ideen om, at der skal en mellemøstlig klanpolitiker til at sikre en bruttoskat på 40 pct. Vil du virkelig blot have endnu flere fladskærme, som regeringen kan bruge til at overvåge dig med?Nej, vel. Stem på Helle!

  10. Jacob, det du med denne posting ser ud til at prøve at anskueliggøre, forsøgte jeg mig også med som ung jurist i midtfirserne. Den udvikling vi siden har set kan kun mane dannede og liberale jurister til at “larme lidt mere”.”Stemme på afregulering”, er en ikke eksisterende mulighed. Kafka har beskrevet det meget godt. Det at føle sig fanget, “for hvad, og med hvilket sigte”.Faktum er, at majoriteten af voksne danske dannede og veluddannede borgere med børn ikke kan unddrage sig Danmark, vi er ramt af fattigdomsfælden, vi er systemets lænkede produktionsdyr, vi har igennem mange år lagt så mange timer og penge i systemet, at vi ikke har råd til at flygte og de som skulle nyde vores afkast er blevet mere utilfredse og mangfoldige.

  11. Kære Villy: Hyggeligt at høre fra dig og at se, at du er blandt læserne. Bemærk dog venligst: Det er Martin Ågerup, som siger det, du er kritisk overfor, ikke mig; det er kun den første tredjedel af passagen, der er et citat af mig, mens resten må stå aldeles for Martins egen regning … Selv følger jeg med en “stemme-instruks” her på stedet senere på ugen.Bedste hilsner,Kurrild

  12. Lidt OT: Man skulle jo mene, at I punditokrater har fat i den lange ende. Jeg er selv særdeles kritisk overfor måden magteliten agerer og reagere på, samt måden vi får labber det hele i os i terrorfrygtens navn, og foretog derfor en søgning her på siden på et emne jeg antog I havde måske flere artikler om, men nej: “Bilderberg ” giver ingen hits overhovedet.Information, Politiken, P1 m.fl. har omtalt Bilderberggruppen flere gange, men intet om denne magtfulde klub her. Hvorfor ikke?

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

© 2020 Punditokraterne

Tema af Anders NorenOp ↑