Sparetips til politikerne #4: Prioritér i sundhedsvæsenet

I vores serie med forslag til hvor politikerne kan spare, i stedet for at fortsætte den populistiske og ærligt talt absurde strategi med at overbyde hinanden på offentlige udgifter, er vi nået til tip nummer 4: Prioritér i sundhedsvæsenet! Spørgsmålet der ligger til grund for forslaget er i og for sig ganske simpelt: Findes der en valid lægefaglig, moralsk, økonomisk eller social grund til at det offentlige sundhedsvæsen står for at give gratis fertilitetsbehandlinger i en tid, hvor dets ressourcer, ikke mindst antallet af læger og sygeplejersker, er under pres? Eller sagt lidt mere simpelt: Hvorfor laver det offentlige børn på folk?

For danskere, der gerne vil have børn, men af en eller anden grund ikke får dem af naturlig vej, er der to muligheder. Man kan vælge fertilitetsbehandlinger, der er komplicerede og særdeles dyre, eller man kan vælge at adoptere, hvilket relativt hurtigt kan komme til at koste op mod 100.000 kroner. Fra en individuel vinkel er det et let valg, ikke mindst hvis man enten lægger stor vægt på, at barnet bærer ens egne gener, eller eventuelt har en romantisk forestilling om selve fødselshandlingen. Det absolut billigste for den enkelte er at få samfundet til at betale, men det er samtidigt den dyreste løsning for samfundet.

Politikere og læger må for det første indrømme, at barnløshed ikke er en sygdom. For politikerne bør det være en smal sag, men en række læger har individuelle incitamenter til at behandle barnløshed som om det var en sygdom – for så hører ’problemet’ hjemme i det offentlige sygehusvæsen. Dette besværliggør naturligvis processen hen mod at spare området væk i det offentlige, men bør ikke overskygge, at der ingen grund er til at det henhører i det offentlige system. Den moralske grund til at diskriminere mellem adoption og fertilitetsbehandling – en betales privat af de kommende forældre, en anden af resten af danskerne – er heller ikke til at få øje på. Det, der er til at få øje på er, at den type prioritering – selve tankegangen begrænser sig naturligvis ikke til udelukkende at dække fertilitetsspørgsmålet – kan frigøre markante ressourcer i sygehusvæsenet, der kan bruges væsentligt bedre andre steder. Og tænk hvis de blev brugt til at forkorte køerne på behandlinger, så det private erhvervsliv ikke skal mangle erfarne medarbejdere i halve år ad gangen?

25 Kommentarer

  1. Christian Bjørnskov

    5. november 2007 at 01:12

    Kære Peter og Frigg: Jeg står lidt uforstående overfor jeres påstande. Der er mig bekendt ingen – siger og skriver ingen – argumenter for hvorfor graden af befolkningstilvækst skulle påvirke samfundsøkonomien på længere sigt. Danmark har pt. primært et_politisk_problem fordi vi i sin tid valgte et tåbeligt pensionssystem (pay as you go) som vi efterfølgende har rettet delvist op på. Men udover det er der absolut ingen sammenhæng så længe man ikke for få_mange_børn, hvilket er skadeligt for økonomiens vækstrate. Så med en løsning på pensionsbyrden – og den kan ikke løses af at danskerne skule få flere børn nu, nærmere tværtimod givet at børn er dyre – har danskeres eller andre rige befolkningers fertilitet slet intet at gøre med samfundsøkonomiens velbefindende!

  2. Det var da en sjov ide. Men jeg har en der slår din 1000 gange, og jer er ikke engang økonom. Afskaf retten til fri abort. En abort er en temmeligt ukompliceret og relativt billigt indgreb. Idag bliver den brugt som et andet præventationsmiddel. Hvis nu alle selv skulle betale for deres abort, vil der blive frigjort enorme ressourcer i det offentlige sugehusvæsen (ikke en stavefejl). Folk ville begynde at opføre sig mere ansvarligt, og, tror jeg, der ville blive født flere uønskede børn, som underligt nok typisk ender med at blive ønskede alligevel, når de engang er blevet født.Som Reagan sagde:”I’ve noticed that everybody who is for abortion has already been born”

  3. Peter Nedergaard

    5. november 2007 at 01:50

    Til Christian: Teorien om sammenhængen mellem en vis voksende befolkning og økonomisk vækst er fremførst af bl.a. Julian Simon (i Simon, J. L. (1986). Theory of Population and Economic Growth, Oxford og i Simon, J. L. (1997). The economics of population: key modern writings). Resultaterne af testene af teorien er erkendt ikke entydige, men argumenter for sammenhængen findes der på den anden side.

  4. Ad 1 og 2Det er da lap på lap. Grunden til vi mangler arbejdskraft nu og i fremtiden er da ikke for små fødselsårgange. Det er at vi hindrer adgangen til vores arbejdsmarked. Folk står jo i kø for at få lov til at arbejde i Danmark.

  5. Søren Nørbak

    5. november 2007 at 04:39

    Jeg har været glad for jeres “Sparetips til politikerne” men dette sparetid er alt for uambitiøst.Gratis fertilitetsbehandlinger, er en meget lille del af den samlede udgift i sundhedsvæsnet.Hvorfor ikke tage fat der hvor det virkelig betyder noget: livsstilssygdommene! Disse sygdomme er allerede defineret, det ville være forholdsvist nemt at indføre delvis eller fuld brugerbetaling i forbindelse med behandling af livsstilssygdomme. Hvor høj og i hvilket omfang brugerbetalingen skal have, kan diskuteres men som det danske system er nu, bliver det en nødvendighed at tilføre markant flere resurser hvis ikke livsstilssygdomme bekæmpes effektivt.Så Sparetips til politikerne #4: Prioritér i sundhedsvæsenet: 1) væk med Gratis fertilitetsbehandlinger, 2) øget brugerbetaling især i forbindelse med livsstilssygdomme.3) Endnu et forslag kan være at indføre brugerbetaling efter svensk forbillede, sådan at det kommer til at koste 50 kr i gebyr at gå til læge/skadestuen. I Sverige har det haft den effekt at folk kun bruger sundhedsvæsnet når de faktisk fejler noget.MvH Søren

  6. Søren Nørbak

    5. november 2007 at 05:09

    Jeg skal beklager, jeg var for hurtig på aftrækkeren: punditokraterne har allerede været fremme med mit forslag: “Sparetips til politikerne # 1: indførelse af gebyrer ved sygdomsbehandling”.Dog mener jeg at øget brugerbetaling især i forbindelse med livsstilssygdomme, burde være et sparetips til politikerne.MvH Søren

  7. Hvad forstår de herre som livsstil sygdomme, forklaring og fakta udbedes venligst.

  8. TAK fordi der endelig er nogen, der siger dette. Sædvanligvis er det eneste man hører om fertilitetsbehandlinger hvorvidt lesbiske skal have “gratis” behandling. Ingen skal kunne købe børn på andres regning, det er helt ude i hampen – uanset de samfundsgavnlige argumenter som 1 og 2 lægger til vægt.Jeg håber I øvrigt, at I skriver for sjov, Peter Nedergaard og Frigg. Tænk at skulle være fødemaskine for staten – og for jeres pensionsmuligheder. Føj for fa’n og ellers tak!

  9. Peter Nedergaard

    5. november 2007 at 08:16

    Til Lisbet: Vi påpeger blot, at der er vældige positive eksternaliteter forbundet med produktion af børn. Tænk, at du kan blive så forarget over et så simpelt økonomisk fænomen.

  10. Søren Nørbak

    5. november 2007 at 09:26

    Til Per Nøhm, “fakta”?Baggrunden for livsstilssygdomme er en lang lægefaglig diskussion.Livsstilssygdomme, er, kort fra hoved:hjerte-kar-sygdomme, nogle former(alle former?) for kræft, type 2-diabetes og knogleskørhed. Hvis du vil have en helt nøjagtig definition, skal jeg lige høre en læge, så kan jeg give dig en direkte reference, så debatten ikke afspores.MvHSøren

  11. Det var nu ikke forargelse – det er jo desværre ikke første gang man hører det argument. Det var mere væmmelse… Jeres kommentarer påpeger ikke blot de positive eksternaliteter (som iøvrigt ikke ville eksistere, hvis vi ellers kunne slippe af med denne her altomklamrende velfærdsstat). I taler for dem – det er det, jeg væmmes ved.Tænk, at du kan lurendrejes så let ved et så simpelt økonomisk fænomen.

  12. Søren Nørbak skriver:Dog mener jeg at øget brugerbetaling især i forbindelse med livsstilssygdomme, burde være et sparetips til politikerne.ogLivsstilssygdomme, er, kort fra hoved:hjerte-kar-sygdomme, nogle former(alle former?) for kræft, type 2-diabetes og knogleskørhed. Hvis du vil have en helt nøjagtig definition, skal jeg lige høre en læge, så kan jeg give dig en direkte reference, så debatten ikke afspores.Jeg spørger:Hvad med sportskader?????

  13. Peter Nedergaard

    5. november 2007 at 09:37

    Til Lisbet: Vi taler ikke for noget som helst. Vi taler blot udgangspunkt i virkeligheden, som den er: Der enkelte har idag ikke tilstrækkelige incitamenter til at producere det antal børn, som kan sikre samfundets opretholdelse på længere sigt. Derfor bør der gives incitamenter til at få børn og ikke det modsatte. Det gør der også i et vist omfang via børnechecks o.lign., men langt fra tilstrækkeligt. Jeg ved, at nogle væmmes over, at man antager, at mennesker reagerer på økonomiske incitamenter, selv om det kan eftervises gang på gang, at det gør de. Det gælder altså også dig.

  14. Peter, du har ganske misforstået mig. Jeg væmmes absolut ikke over økonomiske incitamenter – dem anerkender jeg blankt og fuldt. Og jeg tror endda på, at de fungerer uden statslig indblanding.Det jeg væmmes ved er, at du kan foreslå uhyrlige “samfundtnyttige” tiltag fordi det kommer velfærdsstaten til gode. Det jeg væmmes ved er et stats-bestemt Common Good. Eller dit forslag om en samfundsindretning, der totalt underkender eksempelvis det barnløse individs ret til sin egen indkomst. Og din idé om at vi alle skal bidrage til “at samfundets befolkning opretholdes”, som du skriver. Hvor stammer den pligt fra?Men det hele er nok lidt off topic her, så jeg skal droppe det hurtigt, inden jeg bliver revet med.

  15. Søren Nørbak

    5. november 2007 at 10:10

    Til Niels WestyGodt spørgsmål, ja, hvad med sportsskader? Det er en gråzone. Personlig vil jeg ikke havde noget imod at sportsskader skulle betales ud af egen lomme, ligesom andre selvforskyldte skader. Jeg har heller ikke noget imod at folk nu skal forsikre sig imod store regninger på skiferien, hvis de kommer til skade på ferien. “Jamen hvad nu hvis du går på gaden og du bliver ramt af en bil, det jo også selvforskyldte skader fordi du bare kunne sidde hjemme i din lejlighed og…” Lad nu være med at trække argument ude i absurditeten.MvHSøren

  16. Peter Nedergaard

    5. november 2007 at 10:31

    Til Lisbet: Ja, lad os holde. Og ja, vi er så uenige, for jeg mener bestemt, at vi som mennesker har ansvar for andre end os selv og herunder især for næsten i både snæver (familien) og bred (landet) forstand.

  17. Peter Nedergaard

    5. november 2007 at 11:01

    Jeg forstår ikke, at dette skulle være et besparelsesforslag. Med den nuværende demografiske udvikling tyder alt på, at der initialt er ganske god samfundsøkonomi i at subsidiere børneproduktion her til lands. Eller også skulle man langt hårde beskatte barnløse personer, som ikke vil bidrage til, at samfundets befolkning opretholdes.

  18. @Søren Nørbak:Hvad med HIV?…Et lille sidespring…Mere generelt mht. egenbetaling for “selverhvervede sygdomme”:Er problemet her ikke, at det er ekstremt vanskeligt at vurdere, hvornår en sygdom er “selverhvervet” eller ej, og at grænserne er ekstremt flydende? Jeg har altid følt at det må være et vanskeligt område at lovgive om:a) En lang række kroniske sygdomme medfører følgesygdomme, som også rammer populationen som helhed, men hvor patienterne med kroniske sygdomme er stærkt overrepræsenterede i statistikkerne. Tænk type 1-diabetespatienter og kredsløbssygdomme, eller astma og diverse lungesygdomme. HIV-spørgsmålet øverst i min kommentar er også yderst relevant her. Hvordan skal alle disse patienter behandles i et sådant system?b) For mange sygdommes vedkommende er det uklart, hvilken rolle arvelighed og gener spiller, og hvor der er en klar sammenhæng, er den i bedste fald statistisk – selv når problemet med hvornår kausalitet er etableret ignoreres, kan man med andre ord ikke betragte enkeltindivider og bestemme entydigt, at eksempelvis deres type-2 diabetes skyldes bedstemoderens diagnose, ikke at de bevægede sig for lidt de sidste 20 år og spiste for mange doughnouts. Man kan “løse” problemet ved at sige, at egenbetaling er et krav, hvis risikoadfærd og diagnose kombineres, men så igen, hvad konstituerer risikoadfærd – og hvem kommer til at bestemme det?Type-2 diabetes har i øvrigt også, ligesom mange kræftformer, en arvelig komponent.c) Hvem har ansvaret for at skaffe sig den tilgængelige information?Når det er sagt: Jeg ville ikke have noget problem med, at personlig adfærd og sundhedsomkostninger fulgte hinanden bedre, end de gør i dag, og at ansvaret for eget helbred i højere grad var op til den enkelte selv. Der er bare ikke rigtig nogen mirakelkur her, som med et slag kan løse alle problemer, heller ikke “egenbetaling”.

  19. Der fødes for få børn i Danmark (og resten af den vestlige verden). Derfor er det en god investering i vores alle sammens fremtid.Mvh. Frigg

  20. Peter Nedergaard: “Jeg forstår ikke, at dette skulle være et besparelsesforslag. Med den nuværende demografiske udvikling tyder alt på, at der initialt er ganske god samfundsøkonomi i at subsidiere børneproduktion her til lands.”Vi er vel enige om, at fremtidens børn ikke skal finansiere nutidige generationers manglende opsparing – eller hvad? Derudover er det da oplagt, at børn i de første 20-25 år er nettomodtagere af offentlige ydelser.Nej, fjern bare støtten til fertilitetsbehandlingen – men fjern i samme åndedrag nogle af de barrierer som vi hårdtarbejdende børnefamilier kæmper med, som f.eks. høj skat og et stift boligmarked. Lad være med at frarøve børnefamilierne hovedparten af deres løn – så skal de nok selv finde ud af at prioritere så de får råd og tid til flere børn.

  21. Christian Bjørnskov

    6. november 2007 at 01:14

    For at følge op på flere kommentarer, bl.a. den sidste, er her det simple regressionsoutput (for de der kan læse den slags) af en vækstregression fra de 30 rigeste lande, altså dem der er sammenlignelige med Danmark.Vækst = -3.393 * log initial BNP per capita (std. .827) + .010 * handelsvolumen (std. .002) -.093 * offentligt forbrug, % af BNP (std. .025) -3.089 * befolkningstilvækst (std. 19.496) + konstantIgen for dem der ved, hvad det er, kan man beregne t-værdien af befolkningstilvækst til -0,16. Med andre ord er det 87% sikkert at effekten af befolkningstilvækst er nul!

  22. –> 13: “Livsstilssygdomme, er, kort fra hoved:hjerte-kar-sygdomme, nogle former(alle former?) for kræft, type 2-diabetes og knogleskørhed.”Nej, nu standser festen. Alle former for kræft? Du må da have spist noget livsstilsagtigt forkert. Børn får kræft. Sportsfolk får kræft. Faktisk får hver tredje dansker over 50 kræft. Bare vent, enten dør du af kræft eller en hjerte-karsygdom, – kun ca. 10-15% dør af noget andet. Bare sådan rent statistisk.Må vi da ikke godt lige være her – os med de påståede livsstilssygdommene?

  23. Der findes faktisk en del studier, som viser at fertilitetsbehandling er en god investering ud fra en samfundsøkonomisk cost/benefit tilgang, og at det tilsyneladende giver mere barn pr. krone end fx udgifter til barselsorlov eller børnecheck. se fx. Sunde, Arne: Europe’s declining population and the contribution of ART. Pharmaceuticals Policy & Law 2007; ellerhttp://www.rand.org/pubs/documented_briefings/2006/RAND_DB507.pdfDet er selvfølgelig så op til den enkeltes politiske standpunkt om man accepterer den slags forsøg på samfundøkonomisk optimering eller synes det er noget dirigiste pjat. Men sammenlignet med så mange andre offentlige investeringer står fertilitetsbehandling formentlig meget fornuftigt.

  24. Peter Nedergaard: “Teorien om sammenhængen mellem en vis voksende befolkning og økonomisk vækst er fremførst af bl.a. Julian Simon (i Simon, J. L. (1986). Theory of Population and Economic Growth, Oxford og i Simon, J. L. (1997). The economics of population: key modern writings). Resultaterne af testene af teorien er erkendt ikke entydige, men argumenter for sammenhængen findes der på den anden side.””In theory there is no difference between theory and practice. But, in practice, there is.”—Jan L.A. van de SnepscheutJeg interesserer mig mest for praksis;-)

  25. Søren Nørbak

    7. november 2007 at 02:23

    Til Poul Højlund og et par andre.Jeg har p.t. travlt så jeg kan ikke skrive et længere indlæg, men når jeg bruger udtrykket “livsstilssygdomme”, tager jeg udgangspunkt i nogle klar definerede sygdomme. Vi snakker vi ikke om en generel forståelse af hvad en given livsstil kan medføre af sygdomme men et lægefagligt udtryk. Så nej HIV, er ikke en “livsstilssygdomme”. Når det er sagt, så mener jeg at US kommer med et godt forslag om “selverhvervede sygdomme”, dog vil jeg gerne fastslå at jeg ikke gå ind for 100% selvbetaling, jeg mener der bør være brugerbetaling, på et eller andet niveau, så folk begynder at tænke over hvad de laver FØR de laver det.Kræft og livsstilssygdomme: Jeg er som sagt ikke 100% sikker på at alle former for kræft indgår i livsstilssygdoms kategorien, men jeg skal nok lige få en læge til a kigge på det, også melde tilbage.MvHSøren

Skriv et svar til Lisbet Annuller svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

© 2019 Punditokraterne

Tema af Anders NorenOp ↑