Sparetips til politikerne #5: legaliser prostitution og narkotika

Dagens spareforslag til politikerne er nok nogenlunde lige så realistisk, som at tro på en borgerlig-liberal regering der fører……borgerlig-liberal politik her til lands.

Det skal ikke afholde mig fra at slå et slag for legalisering af prostitution og narkotika.

Kriminaliseringen har som bekendt hverken afholdt kvinder og mænd fra at sælge seksuelle ydelser eller dæmpet narkotikaforbruget – så her har vi helt igennem at gøre med ren symbolpolitik, som det aldrig er lykkedes at sandsynliggøre har haft positive effekter (bortset fra hvis det ses ud fra de der har deres udkomme hos politi, domstole, fængselsvæsen og pusher godhedsjunk)

En afkriminalisering vil indebære betydelige besparelser indenfor politiet, retsvæsen og fængselsforsorgen. Et minimumsbud er 5-8 mia. kroner årligt – da bekæmpelse, domstolsbehandling og opbevaring af de dømte (primært narkorelateret) udgør formentlig minimum mellem 1/3 og halvdelen af det samlede ressourceforbrug. En legalisering selvfølgelig også øge skattebasen ganske betydelig, her ligger formentlig også en del mia. og venter.

Dertil skal selvfølgelig lægges de samfundsøkonomiske besparelse der er i og med at vi vil opleve et drastisk fald i antallet af indbrud, overfald, vold mv.

En fornuftig gennemført fuld legalisering af prostitution vil yderligere indebærer en minimering af problemerne med menneskehandel osv.

13 thoughts on “Sparetips til politikerne #5: legaliser prostitution og narkotika

  1. Balder

    Glimrende!Det er altså på den liberale fløj at nytænkning skal findes.Dog desværre ikke med udgangspunkt i grundlæggende liberale principper såsom retten til selvbestemmelse privatlivets fred og frihedhedsprincippet generelt, men med utilitaristiske argumenter.Ok. Det er da noget bedre end så meget andet moraliserende, omklamrende og virkelighedsfjern præk man hører om emnet.

    Svar
  2. Peter Nedergaard

    Du har jo kun de ene side af ligningen med. På den anden side af ligningen befinder sig øgede omkostninger, som stammer fra øget narkoforbrug (fx mindre effektiv arbejdskraft og flere indlæggelser på psykiatriske hospitaler), en tilstrømning af narkomaner fra andre lande til den danske helle, flere grænseformaliteter i forhold til andre lande med en mindre liberal narkopolitik osv. Alene det sidste vil sandsynligvis mageligt kunne sluge den påståede gevinst.

    Svar
  3. Niels Westy

    Peter Nedergaard skriver:”Du har jo kun de ene side af ligningen med. På den anden side af ligningen befinder sig øgede omkostninger, som stammer fra øget narkoforbrug (fx mindre effektiv arbejdskraft og flere indlæggelser på psykiatriske hospitaler)”Det kræver for det første at der sker en øgning i antallet af narkomisbrugere, hvilket der ikke er belæg for at hævde – tværtimod er den historiske sammenhæng det modsatte. Et argument for, hvorfor det forholder sig sådan kunne være, at der for det første aldrig er konstateret en sammenhæng, hvor kriminalisering har sænket narkotikaforbruget, hvilket kune tyde på, at lovgivning ingen indflydelse har på om hvorvidt for det første at en person har et forbrug af narkotika overhovedet, og dernæst bliver afhængig.forbruget af narkotika er bestemt af helt andre faktorer som myndighederne i et (ellers frit) land ingen indflydelse har på – et dansk eksempel kunne være den kampagne der kørte imod hashrygning i begyndelsen af 1990erne. Efter kampangen steg forbruget kraftigt i resten af 1990erne. Hvad angår psykiske patienter er der en del der tyder på, at kausaliteten ikke går fra narkoti til psykisk syg, men omvendt. Noget tyder på, at brugen af narkotika (og alkohol) langt hen af vejen skal ses som forsøg på¨selvmedicinering.Forestillingen om at normale og afbalancerede unge mennesker er i nogen større fare for at blive narkomaner eksisterer kun i anekdotisk form.Til Balder angående liberale principper – jeg er helt enig, og der er tale om en selvpålagt begrænsning, der nok skyldes at mit udganspunkt som økonom.

    Svar
  4. Peter Nedergaard

    Til Niels Westy: Du hævder altså, at narkoforbruget er uafhængigt at prisen på narkoen. Ja, du hævder ligefrem, at narkotika er en slags Giffengode, hvor øget pris (som er resultatet af, at narkoen som nu er ulovlig) øger forbruget. Er der belæg for det? Det ser ikke sådan ud. I lande, hvor narkoen er billig, er der som regel også langt flere narkomaner. Men jeg ville da gerne høre, om der en nogen, som har lavet undersøgelser af spørgsmålet.

    Svar
  5. Niels Westy

    Peter Nedergaard skriver:Du hævder altså, at narkoforbruget er uafhængigt at prisen på narkoen. Ja, du hævder ligefrem, at narkotika er en slags Giffengode, hvor øget pris (som er resultatet af, at narkoen som nu er ulovlig) øger forbruget.Hvor skule jeg have skrevet det? – det er vist noget du selv er kommet frem til.

    Svar
  6. Peter Nedergaard

    Niels Westy.Så må du forklare, hvad du mener med følgende:”Et argument for, hvorfor det forholder sig sådan kunne være, at der for det første aldrig er konstateret en sammenhæng, hvor kriminalisering har sænket narkotikaforbruget, hvilket kune tyde på, at lovgivning ingen indflydelse har på om hvorvidt for det første at en person har et forbrug af narkotika overhovedet, og dernæst bliver afhængig.”Jeg mener, at lovgivning (som øger prisen på narko) har indflydelse på forbruget af narkotika. Du mener det modsatte, så vidt jeg kan læse.

    Svar
  7. Niels Westy

    Til Peter NedergaardAngående sammenhæng mellem narkotikaforbrug og lovgivning:Jeg anerkender, at alt andet lige, vil en højere pris indebære et lavere forbrug for “the casual user”, hvor stejl efterspørgselskurcen er for afhængige narkomaner er en anden sag.Men du glemmer, at der er andre ting end pris der bestemmer vores adfærd – ikke mindst hvad der er socialt acceptabelt. Bortset fra det er der ikke noget der tilsiger, at priserne på narkotika er på et niveau der skulle afholde nogen fra at prøve det, hvis de så skulle ønske. Prisudviklingen på illegale narkotika har forøvrigt været negativ i flere årtier – hvilket tyder på at udbuddet er rigelig.

    Svar
  8. Peter Nedergaard

    Du har ret i, at priserne på narkotika efter alt at dømme er faldet i de senere år. Ifølge politiet har det også betydet, at det er kommet ud til grupper og egne, hvor det ikke sås tidligere. Men det er vel ikke så en god grund til at sænke prisen yderligere. Så er der spørgsmålet om grænseformaliteterne. Med mindre du forestiller dig en lovliggørelse på EU-plan, vil en lovliggørelse i Dk indebære, at vi skulle rulle det indre marked tilbage og genindføre grænsekontrollen. Hvor liberalt er det så lige, at det er?

    Svar
  9. Limagolf

    Antallet af brugere af hårde stoffer har været jævnthen det samme de sidste mange ord, på trods af at politikerne gradvist har strammet sraffen for besiddelse af stoffer.Antallet af brugere af “bløde” stoffer er steget kraftigt på trods af at der er skredet hårdt ind over for både salg og besiddelse af hash og designer stoffer som Ecstasy.Imens bruger politiet vel nok ca. halvdelen af deres resourcer på narkokriminalitet, sådan i bred forstand. Ikke bagmændskriminalitet, men besiddelse og de tyverier der financierer forbruget.PKK gravede for et stykke tid siden et samfundsvidenskabeligt paper frem, der dokumenterede at jo strenge et lands narkolovgivning var, desto mere voldskriminalitet var der…Narko er et af de områder hvor de midler der bruges mod et (reelt) problem ender med at komme til at udgøre et endnu større problem! Et meningsløst spild af resourcer.Samtidigt er der ingen grund til at tro andet end at forbruget af narkotika hænger sammen med den almindelige accept af brugen, nærmere end den politiske accept gennem straffeloven.Mht. til grænseproblemerne må man bare sige “tør øjnene” til vores naboer. Vi har været det igennem før, med svenskerne og Christiania ogHollænderne mod resten af Europa. Jeg siger ikke at det ikke kommer til at give problemer, men de kan givetvist løses.Endvidere skal man nok ikke starte ud med at komplet liberalisering, med crack på nederste hylde i Netto. Man kunne jo passende starte med lægeordineret heroin og almen legalisering af hash.100% enig med Niels Westy!/Limagolf

    Svar
  10. Henrik

    Man kan ikke legalisere prostitution. Det er lovligt at sælge sin egen krop til sex for penge i dag. Så der er ikke noget at legalisere.

    Svar
  11. Niels Westy

    Henrik siger: “Man kan ikke legalisere prostitution. Det er lovligt at sælge sin egen krop til sex for penge i dag. Så der er ikke noget at legalisere”.Det er korrekt, at det siden 1999 ikke længere er ulovligt at sælge egen krop til sex, det er dog ikke lovligt at drive bordelvirksomhed/tjene på andres salg af sex, ligesom den enkelte prostituerede ikke har samme retigheder som andre selvstændigt erhvervsdrivende – så læs det som, at det er en serviceydelse, der bør kunne sælges på lige fod med andre serviceydelser – også som egentlig bordeldrift.Anyway, så ligger den store besparelse på at frigive narkotika.

    Svar
  12. Peter Nedergaard

    Til Limagolf:Jamen, jamen. Niels Westy vil have legaliseret narkotikasalg i enhver form. Sådan forstår jeg ham. Det vil sige legalisering og frit salg af heroin, kokain, ecstacy, LSD, amphetamin, hash osv. Muligvis med de begrænsninger, som også gælder for salg af alkohol i dag. Men det fremgår ikke helt klart. Det fremgår heller ikke klart, hvilke salgskanaler der skal benyttes. Men skal køb og salg foregå uden monopolitiske hindringer, må der vel tænkes på den almindelige detailhandel. Hvis vi blot taler om en lille forsøgsordning med lægeordineret heroin og frigivelse af hash, er vi da sikkert mange, der kan være enige.

    Svar
  13. Limagolf

    @ 12:Jeg mener salgskanalerne kan være apoteker, o.l. og i det lange løb ser jeg ingen problemer i en liberalisering med omtanke. Jeg forventer stadig at stofferne skal være omfattet af en vis regulering a la medicin, cigaretter og alkohol.Men der er mange der glemmer at loven om euforiserende stoffer kun er 38 år gammel. Før det havde vi et samfund der sagtens kunne fungere uden en sådan lov! Loven om euforiserende stoffer var et angreb på ungdomskulturen og det forfald det syntes at medføre. Problemet er bare at lovens pris, både mennskeligt og økonomisk, er større end misbrugets pris i sig selv. Er du iøvrigt klar over at Heroin var et beskyttet varemærke? det er den tyske medicinalkoncern Bayer, der udviklede og solgte det som lægemiddel. Sådan var det indtil første verdenskrig hvor alle Bayers varemærker (især på aspirin!) blev annuleret som en del af Versaillesaftalen?http://en.wikipedia.org/wiki/Image:Bayer_Heroin_bottle.jpgDe kunne i mange år uden problemer sælge Heroin frit, uden at vores samfund gik til grunde.Regulering var ikke et svar på ungdomsoprøret. Jeg tror på at folk er kvalificerede til at styre deres eget liv. Dem der ikke er det, kan ikke hjælpes af en omklamrende velfærdsstat alligevel./Limagolf

    Svar

Leave a Reply to Niels WestyCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.