Gæsteindlæg: Valgtømmermænd politianmeldt

Poul Højlund, en af Punditokraternes trofaste og aktive læsere, har sendt dette indlæg til redaktionen. Vi bringer det her, og håber at det kan starte lidt debat.

En punditokrat emeritus, Mikael Jalving, har netop i DR Debat været i clinch med en af de unge fusentaster, der i et akut anfald af valgtømmermænd har oprettet netsiden http://flytetmandat.dk Som nok alle ved, handler det om en folkeindsamling med det ene formål at købe en blå politiker til at skifte over til den røde side af salen. Jalving gjorde det glimrende, og den unge med det underlige forslag magtede selvfølgelig ikke at svare ordentligt for sig. Men jeg savnede dog alligevel et meget vigtigt aspekt, nemlig en diskussion af lovligheden af bestikkelsesforsøget.

Efter min mening er der tale om en overtrædelse af straffeloven, og jeg anmeldte følgelig sagen til politiet allerede i lørdags. Om min anmeldelse overhovedet er modtaget af det reformramte politi er lidt usikkert, hvorfor jeg i skrivende stund har bedt dem bekræfte modtagelsen.Anmeldelsen lyder i al sin gribende enkelthed således:

”Vedlagte website, http://flytetmandat.dk/, der har været omtalt i en del medier siden fredag den 16. november
2007, krænker efter min opfattelse straffelovens § 122 Den, som uberettiget yder, lover eller tilbyder nogen,
der virker i dansk, udenlandsk eller international offentlig tjeneste eller hverv, gave eller anden fordel for at
formå den pågældende til at gøre eller undlade noget i tjenesten, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år.

Jeg skal derfor opfordre politiet til at standse ulovlighederne og foranstalte, at der rejses tiltale efter § 122.”

Undertegnede er på ingen måde jurist eller på anden måde spoleret af grum bagtanke; politianmeldelsen er det spontane resultat af en småsur jydes ”Nu kan det dæl’me være nok!” Men hvis jeg har ret i min antagelse – og det håber jeg sandt for dyden er tilfældet – er det muligvis tilsvarende ulovligt at optræde som donor på listen. Det burde være en smal sag for myndighederne at opspore samtlige netadresser, og derfra koble til de relevante personer.

Udover det der bedst kan betegnes som ’tudefjæsmentaliteten’ vidner sagen om en ganske horribel demokratiopfattelse, hvor et valgresultat ikke respekteres. Den glidning bør stoppes for enhver pris, fordi den fuldstændigt underminerer vores demokratiske system.

Og selvklart: anmeldelse var også sket i den omvendte situation, selvom jeg ikke har fantasi til at forestille mig den.

Poul Højlund

17 Kommentarer

  1. Jeg synes ikke man skal spilde politiets tid med den slags. Sidens bagmænd er tydeligvis uden for pædagogisk rækkevidde, og da siden ikke indsamler penge, men blot tilsagn, er der jo ingen reel chance for at en politiker skulle blive bestukket.

  2. Jeg forstår ikke formålet med at politianmelde ophavsmanden til siden.Som 1 siger, så er det usandsynligt at en politiker vil springe for, i skrivende stund, kr. 268.300.Sammenholdt med, hvad et medlem af Folketinget får om året er det stadig et lille beløb der endda formegentlig vil udelukke et fremtidigt valg til folketinget, når vedkommende vil stå fuldstændig utroværdig i vælgernes øjne. Det er en dårlig byttehandel og dermed helt usandsynligt.Men, selve ideen om at politikere er til salg, synes jeg da er spændende. Det giver da anledning til at overveje, hvad forskellen på det initiativ og andre former for bestikkelse af politikerne egentlig er (bestyrelsesposter, rejser, konsulentopgaver osv.). Jeg synes faktisk godt om ideen, hvor man seriøst diskuterer, hvad en politiker egentlig koster, fremfor at vi stikker blår i øjnene på hinanden og formidler et budskab om, at politikere ikke er til salg. Det er de – for den rigtige pris.

  3. Jeg har altid synes det var lidt løjerligt at føre politisk debat via politianmeldelser – og jeg tror heller ikke at der er basis for en lovovertrædelse før beløbet evt. var kommet til udbetaling (men bare rolig, Skat ville have ødelagt morskaben længe inden det kom så vist). Men, IANAL, og bliver det heller ikke.Langt mere spændende kunne det være at prøve at se hvor hurtigt processen kunne vendes. Et tilsvarende eller større beløb skulle hurtigt kunne rejses af højrefløjen, og det skulle nok være relativt nemmere at finde en rød der, alene af demokratiske afstændighedshensyn ville pege på Fogh.Jeg tror dog at det vil være overordenligt svært at få nogen til at skifte, overhovedet. En afhopper, specielt en betalt en, har nul troværdighed – ikke hos afgiverpartiet, ikke hos evt. modtagerparti, og ikke i vælgerkorpset. Man er effektivt færdig i politik, og som high-profile bestikkelsesmodtager nok også færdig i de fleste andre interessante jobs.

  4. En stemmebørs er ikke nogen ny måde at vægte præferenceintensitet. Blot plejer det at være rød stue der er i mod den slags ting.

  5. Jeg ser slet ikke problemet. Som Gordon Tullock (måske) ville have sagt: Så får vi da i det mindste fuld indsigt i, hvor meget politikerne kan købes for. At de (stort set) alle er til salg for _et eller andet_ beløb, vidste vi jo i forvejen. Jeg kan i særdeleshed ikke se, at det skulle være værre at sælge sin støtte for kontanter i offentlighed end at gøre det for ben, prestige, magt o.s.v. i det mere eller mindre gedulgte.Iøvrigt tror jeg ligesom M. Seebach, at prisen vil vise sig at blive meget høj.

  6. Jeg tror heller ikke, en udlodning fra puljen bliver aktuel, men det er jo en interessant tanke. Jeg mener dog ikke, straffelovens § 122 kan anvendes på situationen.Der er ikke tale om, at Flyt et Mandat forsøger at betale folketingsmedlemmerne til at gøre noget retstridigt: Blot at de skal lokkes til at skifte parti, stemme for et mistillidsvotum eller lignende. Det er jo ikke ulovligt, heller ikke hvis folketingsmedlemmet får økonomisk vinding af det.Husk på, at der ikke gælder noget krav om, at parlamentsmedlemmer skal lade deres stemmeafgivning styre af saglige grunde, ikke må lade sig influere af egen økonomisk vinding eller lignende. Parlamentsmedlemmer må gerne stemme ud fra, hvad der tjener deres egen sag, også selvom de er gået til valg på det modsatte.Derimod må ansatte i forvaltningen ikke afgøre konkrete sager ud fra, hvad der tjener deres egen interesse.

  7. Aha. Så læren er: 1) At folketinget er hævet over forbuddet mod bestikkelse. Dvs., at når der tildeles statsborgerskaber efter lov, så er det ikke et juridisk problem, hvis folk køber sig til disse hos folketingets medlemmer? Tilsvarende med diverse andre bevillinger. Dertil kommer:2) At forsøg på bestikkelse er lovligt. Så længe bestikkelsen ikke lykkes, så er det ok. Man må gerne prøve. 3) At det i særdeleshed ikke er juridiske problemer med bestikkelsesforsøg, når bare det tilbudte beløb er lille nok og der i øvrigt er tvivl om, hvorvidt beløbet kan skaffes. Er det jeres endelige bud?

  8. Ulla, jeg ser ikke nødvendigvis problemer med korrupte politikere. Tværtimod ville det da være en fordel hvis man kunne undgå politikernes utidige indblanding i borgernes sager ved f.eks. at købe sig til en opholdstilladelse som du nævner. Man kunne så håbe at korruptionen bredte sig nedad i systemet så politifolk og skatteembedsmænd nemmere kunne bestikkes til at vende det blinde øje til skattefusk og offerløse forbrydelser. Det ville i så fald være muligt at købe sig til lidt mere frihed.

  9. Daniel Beattie:Jeg tror, at du burde læse lidt af litteraturen om bureaukratisk korruption. I så fald ville du ikke være så positiv over for korruption (hverken politisk eller bureaukratisk). Jeg foreslår at starte med Klitgaard: “Controlling Corruption” og Rose-Ackerman: “Corruption and Government”. (Og nej, det er ikke Kurrild-Klitgaard, men en anden Klitgaard!)I bund og grund er argumentet at bureaukratisk korruption fører til utroligt store mængder af uproduktivt adfærd via de incitamenter til rent-seeking, der opstår.En meget bedre idé er at afskaffe de områder, hvor det offentlige har monopolmagt og skønsbeføjelse – fjern formelt deres ret til at tage vores “frihed”, som du skriver, i stedet for uformelt at fjerne denne magt vha. bestikkelse.

  10. Tak for kommentarer, især da til Ulla, der med sit pletskud af en kommentar sparer mig for en masse skriverier. Nej, jeg går ikke ind for at gøre politik til politi eller “uvildige tilbundsgående dommerundersøgelser”, som oppositionen ofte råber på. Men efter min opfattelse er dette altså politi fra begyndelsen, – ikke politik.Jeg deler ikke opfattelsen af, at MF’ere er til fals – med enkelte velkendte undtagelser, og jeg kan slet ikke forstå den lethed, hvormed spørgsmålet behandles. Også jeg er varm fortaler for mindre stat, mindre skat, mindre myndighed, mindre kollektiv, mindre indblanding, – men altså også fortaler for respekt for demokratiets institutioner.Nu afventer jeg, om politiet overhovedet kan finde tid til at læse deres mail igennem, og om de derefter vurderer, at sagen kan bære yderligere.

  11. Daniel Beattie,Jeg kan kun tilføje at akademikerne (selv de liberale!) dtoppede den tankegang en gang i 60’erne*… Men jo, det er et interessant spørgsmål, om man som liberal virkelig gerne vil bekæmpe korruption, da værktøjerne, der bekæmper korruption, i virkeligheden forsøger at gøre den offentlige sektor bedre. Jeg havde selv overvejelsen, da jeg beskæftigede mig med emnet. Det mindre om den korte diskussion, der vist nok var herinde for noget tid siden, om man som liberal virkelig havde lyst til at gøre skatten mindre ineffektiv, for det ville jo bare føre til mere skat.* I hvertfald ud fra et økonomisk perspektiv. Jeg er sikker på, at man stadig kan have tankegangen pga. moralske holdninger…men så er argumentet dét mindre usikkert.

  12. TF: “Jeg foreslår at starte med Klitgaard: “Controlling Corruption” og Rose-Ackerman: “Corruption and Government”. (Og nej, det er ikke Kurrild-Klitgaard, men en anden Klitgaard!)”Ja, desværre. For han er en god mand, som har skrevet et par bøger, der har solgt bedre end nogen af mine nogensinde vil gøre. Men med en fælles forfader i Nibe-området engang i 1700-tallet ultimativt samme familie …

  13. Kære Terminalfrost,ja, det ville da være langt bedre, men i mangel af mere frihed, så er det bedre hvis man kan undslå sig skat og straf for offerløse forbrydelser, end hvis man ikke kan. En mindre effektiv stat lyder heller ikke dårligt i mine ører, så for mig er mere korruption, om end ikke ideelt, så klart at foretrække frem for en effektiv og altfavnende stat som man ikke kan undslippe.

  14. Christian Bjørnskov

    24. november 2007 at 02:17

    @Per N. Du har_overordnet_set ret, men korruption behøver ikke altid være dårligt. I et land som Danmark ville det sandsynligvis være, men i stærkt overregulerede lande kan korruption faktisk øge den totale efficiens fordi bestikkelse tillader erhverslivet (og andre) at komme udenom politikernes særligt idiotiske forhindringer. Se for eksempel Pierre-Guillaume Méon og Laurent Weills arbejde på området:http://cournot2.u-strasbg.fr/users/large/papers/GWh_&_efficiency_Meon&Weill.pdf

  15. C.BTænk læser du sådan til frokost, jeg er oprægtig imponeret : -) Jeg prøver at tykke mig igennem det.Per

  16. Til alle der der tænker nogle meget dybe? tanker om at korruption som en mulighed? Jeg er måløs over en sådan infantil uvidenhed om værdier i et demokratisk styret land, en skole lærdom inden for økonomi er at korruption skaber kurupte og inefektive styreform, 3 verden er fyldt med dem.Der er ikke meget lys i de herres pære.

  17. Jeg tænkte, at det måske ville være behjælpeligt med en lille opsummerende boks, som jeg selv lavede for noget tid siden vedrørende de negative effekter af korruption:—Uproduktive adfærdstyper [i forbindelse med korruption, red.]:a) Embedsmanden bruger ressourcer (samt tid og energi) på at (for)handle med den bestikkende, dvs. borgeren, og borgeren bruger ligeledes ressourcer på at handle med embedsmanden (Kaufmann 1997: 119, Rose-Ackerman 1999: 16).b) Andre embedsmænd bruger ressourcer på at forsøge at tilegne sig den første embedsmands lukrative monopolposition (Klitgaard 1988: 43), og andre borgere bruger ressourcer på at komme i kontakt med embedsmanden (empiriske resultater i Kaufmann 1998: 39-40).c) Embedsmanden bruger ressourcer på at fastholde samt styrke sine muligheder for at opkræve renter (Klitgaard 1988: 43), eksempelvis ved bevidst at skabe forsinkelser eller ved at fremme en politik, der giver gode muligheder for bestikkelser, men som ikke er gavnlige for det bredere samfund.d) Embedsmanden og den bestikkende bruger begge ressourcer på at holde deres ulovlige handlinger skjulte (Rose-Ackerman 1999: 12).—Og en god pointe, som jeg vil fremhæve, er at korruption ikke bare omgår “ineffektiv” regulering (“politikernes særligt idiotiske forhindringer” ifl. Bjørnskov), men også den effektive regulering (ejendomsretten, anyone?).

Skriv et svar til Christian Bjørnskov Annuller svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

© 2019 Punditokraterne

Tema af Anders NorenOp ↑