Vred hvid mand

Hvis I kan lide vrede hvide mænd, der brokker sig over politisk korrekthed på en meget politisk ukorrekt måde, vil I elske ham her.

Det er Jeremy Clarkson, der normalt har et bilprogram på BBC, men her skriver i The Times.

Jeg er ikke helt sikker, men hans udgangspunkt er vist en sportkamp, som England tabte. Derfra får han hidset sig op over meget andet end sport.

Et tilbagevendende tema i hans indlæg er i hvert fald den skam, som politisk korrekthed påbyder, når det angår nationalitetsfølelse. Det vil sige, nationalitetsfølelse for en udviklet og velstående nation, som England.

Det minder mig om Eric Blair, den ene af de to Blairs inden for de seneste år, som begge var socialister, og alligevel i stand til at tænke klart og nå relativt fornuftige udenrigspolitiske mål, navnlig hvis man sammenligner med den venstrefløj, der omgav dem.

Han skrev The Lion and the Unicon i 1940, der begynder med den uforglemmelige linje:

As I write, highly civilized human beings are flying overhead, trying to kill me.

Videre skrev han dette, som stadig gælder og ikke kun i England:

In left-wing circles it is always felt that there is something slightly disgraceful in being an Englishman and that it is a duty to snigger at every English institution, from horse racing to suet puddings. It is a strange fact, but it is unquestionably true that almost any English intellectual would feel more ashamed of standing to attention during ‘God Save the King’ than of stealing from a poor box.

Tja, Clarkson skriver ikke nær så godt, men derfor er det nu underholdende alligevel. Her er en smagsprøve, men læs selv.

I believe people need to feel like they’re part of a gang, part of a tribe. And I also believe we need to feel pride in our gang. But all we ever hear now is that we in England have nothing to be proud about. In a world of righteousness we are the child molesters and rapists.

Our soldiers were murderers. Our empire builders were thieves. Our class system was ridiculous and our industrial revolution set in motion a chain of events that, eventually, will kill every polar bear in the Arctic.

And it gets so much worse. Because if you say you are a patriot, men with beards and sandals will come round to your house in the night and daub BNP slogans on your front door. This is the only country in the world where the national flag is deemed offensive. Small wonder the England players were disinclined to sing the national anthem with any gusto. It’s in English and that’s offensive too. Unless it’s simultaneously translated into Urdu, for the deaf.

8 Kommentarer

  1. Og dette er landet der fostrede Shakespeare, Churchill, Adam Smith og Thatcher. Er der nogen der har grund til at være stolt over sin kultur og historrie, så er det netop briterne.

  2. Christian Bjørnskov

    28. november 2007 at 11:08

    Helt enig. Der er mere end en lille bid af det samme i Danmark, ikke mindst som det blev eksemplificeret under Muhammed-krisen. Men heldigvis har vi folk der tillader sig at gå op mod trenden. En vis dansker – gæt hvilken! – sagde i 1985 da det danske selvhad så ud til at toppe, det følgende: ”At være glad for sit eget land, at være stolt af det, holde varmt og inderligt af Danmark, er ikke noget at skamme sig over.”

  3. Samme Clarkson leverede et brag af et bidrag til BBCs serie om The 100 Greatest Britons, hvor forskellige journalister hver argumenterede for en kandidat. Det lykkedes Clarkson at få sin kandidat ind på en andenplads i BBCs afstemning, kun overgået af Churchill, der vandt afstemningen, men foran Lady Di på en tredjeplads. Og Clarksons kandidat? Isambard Kingdom Brunel! For dem der ikke har set Clarksons udsendelse eller læst Modern Times af Paul Johnson: Brunel var en ingeniør, som i midten af 1800-tallet bl.a. stod bag nogle af Englands vigtigste jernbanebyggerier – en rigtig entreprenør, en helt fra den industrielle revolution. Clarksons måske største præstation var dog, at han fik mig til at se en hel udsendelse om biler – noget jeg ALDRIG ville troet mulig. Hold øje med ham.

  4. Samme liste – de 100 største englændere ifølge BBCs seerafstemning – modsiger i øvrigt lidt at det står helt så slemt til med englændernes selvrespekt. Af de personer, borgerlige.dk nævner, er Shakespeare nr. 5, Chuchill som nævnt nr. 1, og Thatcher nr. 16. Hertil kan man nævne Darwin på 4. pladsen og Newton som nr. 5.

  5. Niels A Nielsen

    1. december 2007 at 03:21

    “It is a strange fact, but it is unquestionably true that almost any English intellectual would feel more ashamed of standing to attention during ‘God Save the King’ than of stealing from a poor box.”ari, læg mærke til ordet “intellectual”, det er afgørende. Intellektuelle af den elitære type deltager næppe i seerafstemninger 😉 Bjørnskov, jeg googlede dit citat men fandt det ikke. Det kan vel ikke være Uffe Ellemann fra dengang han i hvert fald glimtvis demonstrede, at han havde fornuften i behold?Læs endelig Flemming Roses fremragende “anmeldelse” af den nye Uffe Ellemann – biografi i JP i dag. Kosteligt.

  6. Christian Bjørnskov

    3. december 2007 at 07:22

    @NAN: Nej, det er ikke Uffe. Citatet er fra Dronningens nytårstale i 1985! Jeg har i embeds medfør forleden læst alle hendes nytårstaler igennem, og der er guldkorn i mange af dem.

  7. Bjørnskov;Dronningen! Det havde jeg ikke lige gættet på, men nu var jeg heller ikke så gammel i 1985 at jeg har en chance for at huske det.Tør man spørge om årsagen til at en økonom i embeds medfør læser nytårstaler fra kongehuset ?I øvrigt;”This is the only country in the world where the national flag is deemed offensive.”Ikke længere. For nylig gik historien i medierne, om en skole i Sverige, hvor et par svenske elever var blevet sendt hjem fordi de havde begået den ugerning at have en svensk landsholdstrøje på til skolefotograferingen – og som enhver kan forstå er dette naturligvis problematisk da det sender et signal om fremmedfjendskhed og er udtryk for en ikke-inkluderende adfærd. Og den slags hører sig ikke hjemme i Sverige…

  8. Christian Bjørnskov

    4. december 2007 at 01:41

    @Superman: Jeg var i København for at holde et foredrag på Folkeuniversitetet om monarkiets rolle. Grunden er, at min forskning peger på at monarkiet er tillidsskabende, og tillid er både en kilde til lykke og økonomisk vækst. Sammen med Peter Kurrild-Klitgaard har jeg også set på monarkiets rolle i forbindelse med historiske reformer i Europa siden 1820. Der er der også en positiv effekt, så det er faktisk værd at interesere sig for som økonom.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

© 2019 Punditokraterne

Tema af Anders NorenOp ↑