Løst og fast om de amerikanske primærvalg

Da der nu kun er en måned til de første primærvalg afholdes i USA, vil jeg hermed begynde en lille serie af småklip & -kommentarer om løst og fast i den forbindelse.

Vi begynder med min nærmest-elskede Peggy Noonan, som i WSJ’s OpinionJournal skriver om Mitt Romney (R)’s nylige tale om religion, og dét at han selv er mormon, altimens mange af dem han skal have til at støtte sig er evangelske-protestanter af den mere eller mindre bogstavelige karakter.  Noonan synes, at det var klogt at gøre, men unødvendigt for hendes eget vedkommende:

“Did Mitt Romney have to give a speech on religion? Yes. When you’re in a race so close you could lose due to one issue, your Mormonism, you must address the issue of your Mormonism.

… He had nothing to prove to me regarding his faith or his church, which apparently makes me your basic Catholic. Catholics are not his problem. His problem, a Romney aide told me, had more to do with a particular fundamentalist strain within evangelical Protestantism. Bill Buckley once said he’d rather be governed by the first thousand names in the Boston phone book than the Harvard faculty. I’d rather be governed by Donny and Marie than the Washington establishment. Mormons have been, in American history, hardworking, family-loving citizens whose civic impulses have tended toward the constructive. Good enough for me. He’s running for president, not pastor. In any case his faith is one thing about Mr. Romney I haven’t questioned.”

Det er nogenlunde også min egen personlige vurdering.  Men det er ikke godt nok for mig.  Jeg tror ikke, at Romney–trods en pengekasse større end Joakim von Ands–er troværdig nok til at få nomineringen, eller til at vinde hvis han fik den.  Demokraterne ville elske at købe restlageret af de sandaler, som Republikanerne i 2004 svingede i luften foran John Kerry, mens de i kor råbte “flip-flop, flip-flop …”.

Noonan kunne som sagt godt lide hans tale, men hun har en sjov kritik–sjov i den forstand, at den både er rigtig og spydig:

“At the end, he told a story he had inserted just before Thanksgiving. During the dark days of the First Continental Congress in Philadelphia, someone suggested the delegates pray. But there were objections: They all held different faiths. “Then Sam Adams rose, and said he would hear a prayer from anyone of piety and good character, as long as they were a patriot. And so together they prayed.” At this point in Mr. Romney’s speech, the roused audience stood and applauded, and the candidate looked moved.

There was one significant mistake in the speech. I do not know why Romney did not include nonbelievers in his moving portrait of the great American family. We were founded by believing Christians, but soon enough Jeremiah Johnson, and the old proud agnostic mountain men, and the village atheist, and the Brahmin doubter, were there, and they too are part of us, part of this wonderful thing we have. Why did Mr. Romney not do the obvious thing and include them? My guess: It would have been reported, and some idiots would have seen it and been offended that this Romney character likes to laud atheists. And he would have lost the idiot vote.

My feeling is we’ve bowed too far to the idiots. This is true in politics, journalism, and just about everything else.”

Min egen elskede Berlingske Tidende har dd. et nærmest savlende portræt af en anden præsidentkandidat, Mike Huckabee (R), der kalder denne en “logisk favorit”, der har et budskab “som selv liberale amerikanere måske endda vil acceptere, når det kommer fra en person, de i bund og grund synes godt om”.  Det er skrevet af avisens korrespondent, Karl Erik Stougaard, og det er vel i sig selv grund nok til at være skeptisk.  Jeg bliver ihvertfald mindet om, hvordan danske medier ofte både ukritisk og omklamrende bygger enhver “udfordrer” indenfor det Republikanske parti op, for blot derefter–hvis det går vedkommende godt–at skyde vedkommende ned igen af lige præcis de årsager, de ikke nævnte til at begynde med.

Anyway …Det er da heller ikke alle i USA, der er lige begejstrede–altså for Huckabee.  Tag f.eks. Wall Street Journals Kimberley Strossel, som under overskriften “Redefining Conservatism: Mike Huckabee is far from being Reagan’s heir” bl.a. skriver:

“DES MOINES, Iowa–Stepping out for a press conference here Monday, Mike Huckabee fielded the ultimate question. Just how conservative are you?

“I’m as conservative as anyone could hope to be, or want to be, or needs to be,” replied the smiling former Arkansas governor, never missing a beat, and following up with a boilerplate summary of his belief in “lower taxes,” the “sanctity of human life” and a “strong military”–before moving ever so swiftly on to the next question.

It was trademark Huckabee: Sounds great, explains little. It’s a strategy that has so far served him well, rocketing his campaign in recent weeks to the top ranks of the Republican presidential field. The question is whether he can continue to pull off that trick …”

Og hvad mener han så mere specifikt?

“A populist at heart, Mr. Huckabee claims he’s “no protectionist,” but over and over this week he complained about the U.S. trade deficit with China and vowed, in the best Democratic tradition, to only sign “fair trade” deals. To bring up big companies is to invite a Huckabee lecture on the “greed” of corporate executives who tower over “average employees.”

Mr. Huckabee likes to say he cut taxes in Arkansas 94 times, and has collected devotees around his promise for sweeping tax reform via the “fair tax.” He promises to abolish the IRS, and along with it all current income, corporate, payroll and other taxes–to be replaced with a 23% national sales, or consumption, tax. He’s also promised repeal of the 16th amendment–which established the income tax–to ensure Americans don’t get double-taxation.

The chances of actually accomplishing this are about as likely as Christmas three times a year. But the benefit of Mr. Huckabee’s dreamy tax proposal is that it has, until now, allowed him to avoid talk of his own checkered tax past in Little Rock. That tenure included sales tax hikes, strong support for Internet taxation, bills raising gas and cigarette taxes, etc. By this week, Mr. Huckabee had been slammed on this tax history so much he was no longer disputing the details. When asked if he didn’t have a “mixed” record, Mr. Huckabee shot back: “Most everyone who has ever governed does,” before insisting that even the great Reagan had raised taxes while at the helm of California.

… Voters are only now beginning to hear some of this, and Mr. Huckabee, with little money or infrastructure in other primary states, is still a long way from the nomination. But if by some chance he keeps up this surge, Republican voters need to understand they are signing up for a whole new brand of “conservatism.”

29 Kommentarer

  1. Niels Vestergaard

    7. december 2007 at 04:02

    > PKKHvor stor en rolle skal man tillægge kandidaternes religiøse tilhørsforhold? Hvor meget betyder de for, hvor langt man når med sit kandidatur? Inden videre har det vel kun været JFK, som ikke har været protestant i en eller anden aftapning. Er der nogen af kandidaerne, der på den baggrund, ligger lunere i svinget end andre? Kan man forestille sig en katolik som Guiliani som amerikansk præsident? Ville de højrereligiøse være bedøvende ligeglade med hans katolicisme?

  2. Min personlige farvorit er Ron Paul.Han er den typiske underdog og en ægte liberal.

  3. @1: “Hvor stor en rolle skal man tillægge kandidaternes religiøse tilhørsforhold? Hvor meget betyder de for, hvor langt man når med sit kandidatur?”Svært at sige–især idag, hvor USA på den ene side både er mere tolerant og multikulturelt end for 40-50 år siden, men hvor religiøse grupper omvendt er bedre politisk organiserede end før.Jeg tror ikke, at religion er nok til at sikre et valg. Jeg tror nok, at visse religioner eller fraværet på religion omvendt vil kunne udelukke nogen. En erklæret ateist, en asa-dyrker eller en scientolog ville have meget, meget beskedne chancer. En muslim? Fugheddaboutit!En katolik? En jøde? Jeg tror idag, at det er nærmest ligegyldigt (modsat 1960). Det var f.eks. ikke rigtigt et issue i 2004, hvor man ellers relativt let kunne have fået en etnisk-jødisk katolik som præsident … Det blev der ikke gjort noget særligt ud af.Jeg tror endda, at mange fra det såkaldte “kristne højre” (som jo ofte er born-again kristne af den ene eller anden protestantiske aftapning) vil have det fint nok med en katolik, ihvertfald en der blev set som oprigtigt og ærligt religiøs.Problemet med mormonerne er derimod, at det for mange kristne er lidt svært at se, at de faktisk er kristne.”Inden videre har det vel kun været JFK, som ikke har været protestant i en eller anden aftapning.”Mjaahh … ihvertfald i nyere tid. Jeg tror f.eks. næppe, at Thomas Jefferson ville falde ind under den gængse definition af en protestant.Barry Goldwaters fader (Baron Goldwasser) var iøvrigt jødisk men konverterede til den anglikansk-protestantiske tro (hvilket i USA kaldes “episcopalian” og primært associeres med gamle, engelske overklassefamilier på østkysten), hvilket fik en jødisk forfatter til at sige “I have always thought that if a Jew ever became President, he would turn out to be an Episcopalian.” Nå, men nu blev Ol’ AuH2O jo så desværre heller ikke præsident …”Er der nogen af kandidaerne, der på den baggrund, ligger lunere i svinget end andre? Kan man forestille sig en katolik som Guiliani som amerikansk præsident? Ville de højrereligiøse være bedøvende ligeglade med hans katolicisme?” Det tror jeg. Om noget vil de snarere være forargede over, at han ikke tager sin egen katolicisme spor alvorligt.@2: Jeg kan også godt lide Ron Paul. Ikke 100 pct., men nok 80-90 pct. Han har desværre ikke en jordisk chance for at vinde, men derfor kan det jo godt betale sig at slå et slag for den gode sag.

  4. Ang. Ron Paul… I er godt klar over at han vil have at USA skal gå tilbage til guldstandarden? Stemmer i på Schiller instituttet ved det Danske folketingsvalg?!Religion betyder mere for republikanerne end demokraterne. Jeg læste forleden dag at det religiøse højre udgjorde ca. 30% af de republikanske primærvælgere. Det betyder meget for kandidaternes bundniveau. Man kan måske nok vinde uden deres støtte, men så skal man samle resten af partiet. I dag kan det vist kun gøres gennem patriotisme og tilslutning til krigen mod terror i den extremt uliberale version republikanerne elsker med tortur og afskaffelse af basale rettigheder.Med det felt af kandidater der er for nuværende hos republikanerne, skal man som minimum tilhøre en af de to grupper. Der er ikke plads til paleo-conservatives i Roves parti./Limagolf

  5. 4, Limagolf:”Ang. Ron Paul… I er godt klar over at han vil have at USA skal gå tilbage til guldstandarden?”Ikke for at afspore debatten, men hvorfor er det galt? Jeg har været til et par forelæsninger med Hans Hoppe og den måde han forklarer det på, lyder da ganske tilforladelig./Kasper

  6. En guldstandard ville vel sikre, at staten ikke kunne formuebeskatte via inflation.

  7. Det kan godt være, at det ikke er gået op for helt forblændede tilhængere af det amerikanske samfundssystem, men USA er og bliver ikke en del af den moderne verden med al den religion, der gennemsyrer det amerikanske samfund. Læg mærke til, hvor meget kandidaternes tro betyder for, om de bliver valgt. De er nødt til at sige; ja, jeg tror på Gud. Det er jo absurd. Også på det punkt synes jeg vi europæerne er kommet længere civilisatorisk set.

  8. @ Kurrilld:”Problemet med mormonerne er derimod, at det for mange kristne er lidt svært at se, at de faktisk er kristne.”Ja, og så er der lige den detalje, at mormoner tror, at Jesus lagde en lille gave til dem i USA, nærmere bestemt Missouri! Se følgende citat fra deres egen hjemmeside:In September 1823, Joseph Smith was visited by a heavenly messenger named Moroni, in the same way that angels often appeared to Church leaders in the New Testament. Moroni informed Joseph that God had a work for him to do and told him that a record of the ancient inhabitants of the American continent was buried in a nearby hill. He stated that the record contained the fulness of the gospel of Jesus Christ.http://www.mormon.org/mormonorg/eng/basic-beliefs/the-restoration-of-truth/the-book-of-mormon#dHvis man graver dybere fremgår det, at de tror at Jesus Kristus himself har vandret rundt i Missouri! Det er sgu da en tand for weird!

  9. @4 Limagolf:Nu kan jeg ikke dy mig for lige at kommentere på denne her:”Ang. Ron Paul… I er godt klar over at han vil have at USA skal gå tilbage til guldstandarden? Stemmer i på Schiller instituttet ved det Danske folketingsvalg?!”Så vidt jeg er orienteret, så er Ron Paul for en genindførelse af guld-standarden (som man så den før 1. verdenskrigs udbrud). Schiller-instituttet er tilhængere af et nyt Bretton Woods, dvs. de er ikke tilhængere af en guldstandard, men af en reguleret dollarstandard el. hvad man nu skal kalde Bretton Woods – det havde i hvert fald ikke meget m. den oprindelige guldstandard at gøre. Det var et keynesiansk projekt der skulle erstatte guldstandarden. Nu er jeg ikke den rette til at vurdere om guldstandarden reelt virker eller ej, men jeg må tilstå at min egen opfattelse af årsagerne til dens ophævelse havde langt mindre at gøre med om den virkede eller ej, end det havde med populisters opfattelse af dens “ødelæggende sociale konsekvenser” (både i USA og Europa – udødeliggjort m. Jennings Bryans legendariske “Cross of Gold”-tale).Eller også var ophævelsen af guldstandarden blot et beklageligt udfald af det faktum at det er enormt svært at materialisere de nødvendige ressourcer til at føre (verdens)krig, hvis staten er bundet af irriterende ting som forpligtelser til at honorere lån mm.Mvh

  10. @ MartinDa jeg (målløst!) læste op på Schiller instituttet og Lyndon LaRouche, forekommer det mig at have læst at han har været en fortaler for en tilbagevenden til en guld standard. Jeg vil ikke afvise at jeg enten husker forkert eller at hans tanker har været fremstillet forkert. Det gør nu ikke guldstandarden mindre bims!Guldstandarden er tumpet fordi pengeudbuddet er fuldstændig løsrevet fra et samfunds økonomiske udvikling og alene bundet op på hvor meget guld der bliver gravet op af jorden, primært i tredjeverdens lande:http://en.wikipedia.org/wiki/Image:Gold_%28mined%292.PNGTypisk vil det betyde der ikke vil være guld nok til at dække pengebehovet. Men det kan også betyde inflation. Under alle omstændigheder vil det betyde at prisen på guld vil blive mangedoblet og at al verdens guld vil skulle opkøbes af verdens centralbanker. Hvorfor tillægge et tilfældigt metal rollen at skulle bestemme over verdens økonomier?! Det er ærkekonservatisme når det er værst! En mand der kan foreslå en tilbagevenden til guld standarden bebor ikke den samme jordklode vi andre bor på! I forhold til Ron Pauls kandidatur mener jeg ikke det er en lille ting!/Limagolf

  11. “Hvorfor tillægge et tilfældigt metal rollen at skulle bestemme over verdens økonomier?!”Bedre kan det ikke siges 🙂

  12. @Limagolf: Jeg er ret overbevist om at du husker forkert når det kommer til Larouche og Schiller. Men ordet guldstandard benyttes i flæng både om den ægte guldstandard og Bretton Woods.Mht. dine tanker omkring guldstandarden, så er jeg sådan set dybt uenig. Først og fremmest synes jeg ikke at det giver mening, påstanden om at det er dumt fordi at pengemængden er fastfrosset. Jeg kan ikke se hvorfor det er et stort problem – priserne justerer sig jo blot efter det, og i guldstandardens velmagtsdage (dvs. 2. halvdel af 1800-tallet) oplevede man jo vedvarende deflation (uden økonomisk krise, vel at mærke). Så det er altså et åbent spørgsmål om der er “guld nok til at dække pengebehovet”. Fra den keynesianske lejr har man indvendt at der, i deres analyser, var spirende likviditetskriser fra tid til anden under guldstandarden, men jeg er i tvivl om hvorvidt at det er et faktum eller om ordet “likviditetskriser” bare er noget som folk ser når de ser verden igennem en keynesiansk optik. Derudover kan man have den indvending at guldstandarden ikke er kompatibel med udbredte demokratiske rettigheder, fordi at “prisjusteringerne” i forhold til guldet ikke er acceptable for f.eks. lavtlønnede arbejdere der bliver ramt hårdt af lønnedgange, og det vil de ikke acceptere. Ganske sigende faldt guldstandardens ophævelse jo også sammen med de sociale bevægelsers fremtog og udbredelsen af demokratiske rettigheder i 20erne. Økonomisk fungerer standarden måske, men realpolitisk gør den ikke. Men det siger jo ikke noget om guldstandarden og dens funktionsdygtighed i sig selv, det siger mere noget om at markedet og demokratiet er paradoksale størrelser der ikke altid lader sig forene nemt.Og altså, jeg synes egentlig ikke at der er noget særligt konservativt over det – det er jo ren tilfældighed at det er guld der spiller den rolle det gør, fordi mængden er nogenlunde fast (og uanset hvad udenfor politikernes kontrol). Jeg kan godt se at der kan være problemer forbundet med en guldstandard – specielt hvis man køber den keynesianske udlægning af hvordan en økonomi fungerer (der er nogle meget skægge, og grundet deres pædagogiske og “common sense”-agtige karakter, ganske overbevisende, illustrationer af hvordan det kan udspille sig på mikroniveau i Krugmans bog “The Return of Depression Economics”). Men jeg mener at du er galt afmarcheret når du tror at en person der mener at guldstandarden fungerede ikke bebor den samme jordklode som dig – det er ikke kun tosser og konspirationsteoretikere der tror på dens fordele, Alan Greenspan har faktisk også indrømmet at den havde sine fordele.Mvh

  13. Christian Bjørnskov

    8. december 2007 at 05:03

    Jeg vil godt medgive at guldstandarden havde sine fordele, men den har også åbenlyse ulemper. Tag den grundlæggende kvantitetsteori for penge – PY = MV, hvor P er prisniveauet, Y er nationalindkomsten, M er pengemængden og V er pengenes omløbshastighed – og se på ændringer i den. Det giver at inflationen (procentændring i P) er lig med væksten i pengemængden minus den økonomisk vækst, givet at omløbshastigheden er cirka stabil. Med en guldstandard er M uændret, hvilket til enhver tid med økonomisk vækst giver deflation (faldende priser). Det er på flere måder en uønsket situation, hvilket (som jeg husker det) Milton Friedman også har argumenteret for. Et lavt, stabilt inflationsniveau er nemlig sandsynligvis det, der giver den største fleksibilitet i en økonomi, hvor priser bl.a. også reflekterer varernes kvalitet. Hvis man indfører en guldstandard vil den fleksibilitet der er i en smule inflation – bl.a. fordi folk af underlige grunde er mere tilbøjelige til at acceptere små stigninger end små nominelle fald i priser og særligt lønninger – gå fløjten.

  14. Der er også den faktor, at en overgang til guldstandard vil hæve dollarprisen, hvilket kan blive meget dyrt for studerende og andre, der har optaget løn under den lave dollarkurs.Nu vi i liberalt lag er ved at påpege skønhedspletter ved valgets eneste libertarianske kandidat, er der også noget, der tyder på, at Ron Pauls konstitutionalisme kun er et udtryk for federalisme af den værste slags, hvor det ikke gør noget, at staten undertrykker borgernes rettigheder, så længe det sker på det rette niveau, nemlig delstaten. Cato-forfatteren Timothy Sandefur har en lang række links her:http://sandefur.typepad.com/freespace/2007/11/more-libertar-2.html

  15. Personligt blev jeg lidt overrasket, hvor relativt fair og relevant Stougaards artikel her ( http://www.berlingske.dk/article/20071207/verden/712070055/ ) var. Bortset fra det USA-og-republikanerne-er-rabiate-religiøse-indtryk, som de første snes linjer giver, så undgår han de ondsindet karikaturer, som Berlingskes USA-dækning normalt tegner. Desuden kommer han med en masse velvalgte pointer taget fra den amerikanske diskurs.Mht. Ron Paul, så er mit største problem med ham hans udenrigspolitiske holdninger. Som liberal mener man normalt at staten har to grundlæggende funktioner: beskytte individet mod brodne kar i staten (læs: politi, retsvæsen), og…. beskytte individet mod brodne kar uden for staten (læs: militær). Jeg kan ikke gå ind for Ron Paul’s isolationisme (jov, ved godt han ikke kalder sig “isolationisme…isolationist” [seneste Youtube-debat, sic], men det er potayto potahto). Til én eller anden grad bliver staten nødt til at beskytte dens sikkerhedsmæssige interesser. At han på andre områder og i sin fremtoning virker lidt skør, det er noget helt andet.

  16. Jeg må indrømme, at jeg ikke ved om det er Pauls politik, men i det omfang jeg kender folk fra hans del af det liberale spektrum, så tror jeg ikke, at det er korrekt opfattet, at han vil binde hele verdens økonomi op på et “tilfældigt metal”. Tværtimod plejer folk af hans slags at være mere end åbne for konkurrerende valutaer, der, hvis de viser sig at have større fordel, kan udkonkurrere guldstandarden. I modsætning til de nuværende stater, der bruger FBI i kampen mod folk, der på frivillig basis forsøger at starter guldstandardsvalutaer op (google Liberty Dollar). Hvis en sølvstandard, en fractional reserve-valuta, en anpartsbaseret vekselvaluta eller en smart valutaform ingen har udtænkt endnu i virkeligheden er det mest gavnlige, får de (sandsynligvis) større chance for at beviser det med Ron Paul-typer ved roret end i dag.Jeg prøver i øvrigt stadig at forstå, hvad der menes med ordet “pengebehov”.

  17. @ Publikum: “I modsætning til de nuværende stater, der bruger FBI i kampen mod folk, der på frivillig basis forsøger at starter guldstandardsvalutaer op (google Liberty Dollar).”Det lyder ellers ret indlysende at folk der skaber konkurerende valutaer skal straffes. Det gør DK da også? Alt andet ville da være vandvid! Vores valutaer ville blive undermineret i løbet af kort tid, hvis enhver idiot ude i en skov i Michigan kan oprette sit eget pengesystem. Visse steder SKAL der bare ikke være konkurrence :)Og eftersom dollaren er udstedt af “The Feds” er det FBI der kommer efter dig…

  18. Niels Bollerup Andersen

    10. december 2007 at 08:07

    Bjørnskov:Er det ikke udelukkende en omstillingssag, forstået som at borgerne blot skal mentalt omstilles, så de i stedet for stigninger, får fald?

  19. “Visse steder SKAL der bare ikke være konkurrence :)”Det kunne være rart med en begrundelse. Måske er det så indlysende for dig, at man kan nøjes med en smiley til at underbygge sådan et statement, men jeg kan ikke følge dig.I øvrigt har vi i Danmark en konkurrende valuta. Læs mere her:http://www.utopiskehorisonter.dk/economi/lokval2.htmhttp://nemoland.dk/christiania/lon2.htmlDen lever nok højt på at være et samlerobjekt og er ikke i reel konkurrence med den danske krone (og så vidt jeg kan se, er dens “guldreserve” bundet i kroner), men den er altså et gyldigt betalingsmiddel i en del af Danmark. Mener du, at politiet skal arrestere de christianitter, der slår egen mønt? I så fald må du også argumentere for det.

  20. Alternative pengevæsner: Nej, det er ikke FBI, der håndhæver forbundslovgivning på dette område men derimod Secret Service (Dept of the Treasury). De er nok mere kendt for at være præsidentens livvagt, men det er altså falskmøntneri, der er deres daglige levebrød. FBI beskytter derimod bankvæsnet.Ron Paul: Han er altså en ret usmagelig karakter med forbindelse til nogen rigtig slemme fyre. Altså white supremacists og sådan noget. Så han skal drukne straks efter NH.

  21. @Kjerulf: Kan du evt. uddybe, hvorledes Paul skulle være en “usmagelig karakter”? Det er kommet frem, at der blandt de (små) bidragydere til Ron Pauls kampagne var en lokal KKK-leder–hvis det er dét, du refererer til; jeg kender ikke andre “historier”. 1) Jeg mener ret beset ikke, at en politiker _holdningsmæssigt_ kan stilles til ansvar for holdningerne hos én, der sender en check ind–det vill jeg såmænd mene uanset, hvem den pågældende politiker var. 2) Man behøver ikke at læse meget i Pauls program eller personlige historie for at se, at han måske er dén republikanske kandidat, hvor det vil give mindst mening for en “white supremacist” at donere.Den fortrinlige TV-journalist John Stossel har iøvrigt et interview med Paul her:http://www.realclearpolitics.com/articles/2007/12/my_interview_with_ron_paul.html

  22. Bare et lille apropos – en spand venstreorienteret smuds om Lyndon LaRouche … som vist må siges at være certifiably batshit insane:http://www.washingtonmonthly.com/features/2007/0711.klein.html

  23. Peter,Det ved jeg nu ikke. Paul skal have talt positivt om muligheden af at nedlægge forbundsregeringen, hvilket er en ønskedrøm blandt de mest radikale white supremacists (WS):”Why do we need the federal government? There’s no Cold War and no Communist threat. Many other nations are breaking into smaller and smaller pieces. The centralization of power in Washington occurred in a different time. Why not think about getting rid of the federal government, returning to the system of our Founders, and breaking up the United States into smaller government units?”http://www.austinchronicle.com/issues/vol16/issue9/pols.paul.side.htmlDet betyder selvfølgelig ikke, at han støtter alle andre ting, de mener. Men at sige, at Ron Paul er den kandidat, som WS’ere har mindst til fælles med, holder ikke vand.

  24. Dét, som Paul argumenterer for i citatet, er vel formodentlig–jeg har ikke læst artiklen–at reducere USA til noget i retning af, hvad det var under “The Articles of Confederation” (1776-87). Det kan man synes er “nutty” eller urealistisk eller alt muligt andet, men der er ikke tvivl om, at Pauls argument herfor er noget i retning af, 1) det var “the founding fathers”‘ oprindelige forestilling, at magten skulle være meget mere decentraliseret til delstatsniveau, end den nu er, og 2) at dette, alt andet lige, vil være bedre for amerikanernes frihed. Igen–det kan man synes alt muligt om, men det er ihvertfald nogle _helt_ andre hensyn end, hvad diversens “white supremacists” ville lægge til grund for en evt. opløsning af unionen; det er næppe hensynet til borgernes frihed, og jeg tror iøvrigt, at langt de fleste WS’ere næppe har noget særligt problem med en stærk forbundsmagt, så længe det er “de rigtige” (hvide nationalister), der sidder på magten. Det er ihvertfald ikke Pauls position i nogen henseende. Paul vil også permanent afskaffe værnepligten, legalisere narkotika, nedlægge det forbundsstatslige skattevæsen, o.s.v., o.s.v.–næppe punkter, hvor han er den af de Republikanske kandidater, der er tættest på WS. Jeg tror sådan set, at Tancredo, Hunter og måske endda Huckabee, når alt kommer til alt, sikkert er (lidt) tættere på. Så jo, det holder vand.Iøvrigt er det–som du også selv synes opmærksom på–dybt problematisk at sige, at A er politisk tæt på B, fordi A mener X (omend p.g.a. Q), og B også mener X (men p.g.a. ikke-Q). F.eks.: Givet EU’s nuværende set-up og udviklingstendenser vil jeg formodentlig være tilhænger af at melde Danmark ud af EU (hvis det ellers var muligt). Det samme vil Frank Aaen også, hvorimod Uffe Ellemann-Jensen, Bernt Johan Collet, Søren Pind, Kristian Jensen, Lene Espersen, Brian Mikkelsen o.s.v., og en mængde andre V- & K-folk næppe vil. Betyder det, at jeg er “tættere” på Enhedslisten end på V & K? Betyder det, at jeg har samme “usmagelige karakter” som Aaen?”Political Compass” har iøvrigt en sjov grafisk fremstilling af, hvorledes de amerikanske præsidentkandidater (med udgangspunkt i svar på en lang række specifikke spørgsmål) vil ligge i forhold til hinanden i det kendte fire-felts diagram med økonomisk frihed/personlig frihed:http://politicalcompass.org/usprimaries2008Jeg er ikke helt sikker på, at den overordnede placering af kandidatfeltet er helt korrekt, men jeg er rimeligt overbevist om, at den indbyrdes placering af kandidaterne formodentlig ikke er helt ved siden af.

  25. PS. Jeg skal lige understrege, at jeg bestemt ikke er ukritisk overfor Paul. Der er talrige punkter, hvor jeg er uenig med ham, og på mange punkter er han håbløst naiv (hvilket dog ikke altid er det værste karaktertræk). Men at kalde ham en “usmagelig karakter” og sammenligne ham med sydstats-racister er altså helt hen i skoven.

  26. kjerulf er nok faldet for propaganda-stykker som dette:http://www.huffingtonpost.com/2007/10/15/to-his-dismay-ron-paul-b_n_68575.htmlPauls kampagne-managers svar til reason er et af de bedre: “If people hold views that the candidate doesn’t agree with, and they give to us, that’s their loss”. (http://www.reason.com/blog/show/123347.html)

  27. Peter,Det var en noget ugavmild læsning, du udsatte min kommentar for. Jeg har på intet tidspunkt kaldt Ron Paul for “nutty”, ligesom jeg aldrig kunne drømme om at benytte mig af det logiske fejlgreb at klandre nogen, blot fordi de deler nogle synspunkter med kedelige karakterer. Det sidste gjorde jeg oven i købet tydeligt opmærskom på i mit indlæg, for netop ikke at få skudt dette i skoene.Min pointe er blot, at det ikke er rigtigt, når du siger, at Ron Paul “dén republikanske kandidat, hvor det vil give mindst mening for en ‘white supremacist’ at donere.” Faktum er, at Ron Paul giver udtryk for nogle idéer, som står ganske højt på mange WS’eres ønskeseddel. At han har disse disse holdninger af andre grunde end WS’erne, kan donorene være ligeglade med.Jeg mener i øvrigt, at du tager fejl, når du angiver ønsket om større frihed som Ron Pauls argument for mere decentralisering. Hans Number One-argument i de interviews, jeg har set og læst, har altid været, at det er for at være i overensstemmelse med Forfatningen. At dette ikke behøver at medføre mere frihed, illustrerer følgende argument fra Ron Paul om, hvorfor han ikke stemte for Republikanernes foreslåede forfatningsændring, der skulle ulovliggøre flagafbrænding:”I have myself served 5 years in the military, and I have great respect for the symbol of our freedom. I salute the flag, and I pledge to the flag. I also support overriding the Supreme Court case that overturned state laws prohibiting flag burning. Under the constitutional principle of federalism, questions such as whether or not Texas should prohibit flag burning are strictly up to the people of Texas, not the United States Supreme Court. Thus, if this amendment simply restored the states’ authority to ban flag burning, I would enthusiastically support it.”http://www.ronpaullibrary.org/document.php?id=563Med andre ord, Ron Pauls problem med forfatningsrevisionen var ikke som sådan, at den knægtede ytringsfriheden; hvis blot det var et andet regeringsniveau, der stod for knægtelsen, ville han ikke stille sig i vejen.I samme dur er det noget af en tilsnigelse, når du siger, at Ron Paul vil “legalisere narkotika”. Han vil stoppe *forbundsregeringens* kamp mod stoffer, men hvad de enkelte delstater beslutter at forbyde, må i hans optik være op til dem selv. Dette er også hans synspunkt ang. abort. Og i en konfederation, dvs. en række stater uden en forbundsregering, vil det også være sådan ting som slaveri, love mod ægteskab mellem forskellige racer etc. bliver afgjort.

  28. Torben Peitersen

    17. december 2007 at 02:02

    Ron Paul har problemer med NAFTA og andre frihandelstiltag som kunne koste lavtlønnede amerikanske jobs, han underspiller slaveri som årsag til borgerkrigen, han går ind for at forbyde flagafbrændinger, han er imod at den føderale højesteret kan overtrumfe delstaternes forbud mod abort eller homoseksuelle ægteskaber, han går ikke ind for adskillelsen af kirke og stat og han har en ganske stram udlændingepolitik. Meget kan man sige om ham, men han er ikke synderligt liberalistisk indstillet.

  29. Jeg fik aldrig noget svar fra “C” på, hvorfor i alverden det var så selvindlysende med et statsligt pengemonopol. Man kan håbe, at “C” så i det mindste morer sig over, at den danske stat nu er begyndt at forfølge handelskunst som brud på pengemonopolet, nu hvor det er blevet en så god forretning:http://www.180grader.dk/nyheder/Finanstilsynet_vil_straffe_bank_for_kunstpenge.phpPersonligt har jeg gjort det eneste, jeg mener, er det rigtige; nemlig at melde mig ind i konspirationen, så jeg har købt mine første artmoney i dag. Jeg kan kun opfordre andre til det samme.www.art-money.org

Skriv et svar

© 2017 Punditokraterne

Tema af Anders NorenOp ↑