Sydafrika bliver afrikansk – desværre

Tirsdag aften valgte the African National Congress, ANC, ny formand. Som frygtet af mange, faldt valget på Jacob Zuma (læs f.eks. her). Zuma vandt med 2329 stemmer eller 61 %, mens den nuværende formand Thabo Mbeki fik 1505. ANCs valg af ny formand foregik fuldt demokratisk og rimeligt ordentligt (sådan da), men må stadig beklages dybt.

Valget af Zuma, og hans sandsynlige sejr i præsidentvalget i 2009, rykker nemlig Sydafrika væsentligt nærmere på en situation med ’almindelig’ afrikansk politik i et land, der ellers er et af Afrikas eneste velfungerende. For Zuma er en politiker af klassisk, afrikansk tilsnit, ligesom Robert Mugabe i nabolandet Zimbabwe.

For det første er Zuma en af de tidligere frihedskæmpere fra Apartheid-tiden. Han har siddet flere år i fængsel for at kæmpe i ANC for sortes rettigheder, og har derfor lidt af den samme heltestatus som Mugabe i hvert fald tidligere nød i den brede befolkning. Og som fællen fra Zimbabwe er Zuma primært populær blandt de fattige og uuddannede, og blandt sin egen stamme, zuluerne. For stammetilhør er også kommet til at spille en rolle i sydafrikansk politik, ligesom det er tilfældet i næsten alle andre afrikanske lande. Han har derfor både qua sin stamme og sin fortid en ganske stor goodwill at trække på, og kan derfor tillade sig en del mindre demokratiske dumheder. Disse tæller blandt andet hans valg af slagsangen ’Bring mig min maskinpistol’, som hører apartheid-tiden til, men nu bruges kynisk i en populistisk magtkamp.

For det andet, udmærker Zuma sig ikke ligefrem ved sin moralske statur. Han blev tidligere på året frikendt for voldtægt i en sag, hvor en del af hans forsvar bestod af at skyde skylden på det HIV-smittede offer, fordi hendes nederdel var ’for kort’. Han har i sagens forløb også ’udmærket’ sig ved at argumentere for, at han ikke blev smittet med HIV fordi han tog et langt, varmt brusebad, og varme brusebad angiveligt forhindrer HIV-smitte. I en lidt anden moralsk boldgade er Zuma stadig under undersøgelse for korruption i en sag, der tidligere har kostet en af hans nærmeste rådgivere en meget lang fængselsstraf.

For det tredje må man frygte, hvad Zumakan finde på politisk. Efter eget udsagn har han ikke forstand på ’økonomi og grafer’ og den slags ting, og baserer sine politiske ideer på, hvordan tingene fungerer hjemme i landsbyen. En del af hans popularitet blandt de fattige er således bygget på udsagn som, at hvis ens nabo er sulten, så giver man ham et brød. Det er selvfølgelig vældigt populært blandt en befolkning, hvor arbejdsløsheden i visse områder nærmer sig 50 procent – ikke mindst på grund af et arbejdsmarked, der er så reguleret at det er mindre fleksibelt end Frankrigs. Det er også fint i tråd med ANCs marxistiske fortid, som konkurrenten Mbeki ellers har brudt med de sidste otte år.

Den deprimerende bundlinje er, at Zuma på snart sagt alle punkter ligner en af de mange politikere, der med en blanding af populisme, store ord, machismo (som af en eller anden grund synes at have særlig klangbund hos zulubefolkningen), marxistiske ideer og ekstrem moralsk fleksibilitet har ødelagt kontinentet. De rige lande og i særlig grad de vestlige virksomheder, de skaber jobs og overfører teknologi og andre kundskaber til fattige lande, kommer sandsynligvis i løbet af de næste år til at befinde sig i en Catch 22: Den økonomiske politik bliver ikke bedre – og måske dårligere – og det vil derfor blive bedst at flytte investeringer til Botswana, Vietnam eller andre fattige lande med fornuftig politik, men i det omfang de gør, kan Zuma og andre sydafrikanske politikere skyde skylden på ’multinationale’ og ’globaliseringen’ for den skade, de gør på deres eget land for egen vindings skyld.

Naturligvis er det ovenstående et skrækscenario som ikke behøver gå i opfyldelse, men det er trods alt sket så tit og i så rædselsfuldt omfang i Afrika, at man må betragte det som en konkret mulighed. Så hvad kan forhindre det? Først og fremmest kan man håbe på, at der er nok andre og mere fornuftige politikere i Sydafrika der kan bremse Zumas mere idiotiske ideer. Men er det sandsynligt? For det andet kan man håbe på, at Zumas popularitet i visse kredse, og ubehaget ved ham i andre kredse, kan føre til en splittelse af ANC. Den mulighed ses ikke som positiv i store dele af vesten, men man må spørge sig selv om, hvad der er godt ved et demokrati hvor en tidligere marxistisk oprørsbevægelse sidder på mere end to tredjedele af pladserne i parlamentet, og dermed kan gennemføre selv grundlovsændringer ved egen kraft?

Uanset hvordan men vender situationen, er det overvældende sandsynligt at valget af Zuma som ANC-formand vil føre til ustabilitet og ekstra lidelse i Sydafrika. Hvor længe det varer og hvor dyb krisen bliver, afhænger kun af sydafrikanske forhold. Vi kan intet andet gøre end at se på – og håbe at Afrikas økonomiske og politiske motor også overlever en korrupt voldtægtsforbryder i præsidentembedet.

5 Kommentarer

  1. Et andet godt spørgsmål er hvor lang tid der går før venstrefløjen her hjemme ta’ Jacob Zuma til sig som ders nye frihedshelt/Afrikas redningsmand.

  2. Selv i det mest isolerede Nordvestjylland har vi nu erkendt, at fremtiden har en anden kulør end den, vi voksede op med:http://www.landsbytossen.dk/Landbonegere.htmGanske uanset, om vor lokale ledelse er zulusort eller piratosgrå, gælder det dog først og fremmest om at opretholde en stærk arbejdsdisciplin, hvortil årets kongelige julekalender yder sit rige bidrag:http://www.landsbytossen.dk/Julekalender2007/Folmer21.htmMed disse gyldne gaver siger jeg tak for tålt tilstedeværelse i det akademiske debatmiljø 2007. Mere og værre følger.Nørre Usseldrup, Klamhuse og Blodhavn ønsker en glædelig jul til alle sande frihedsvenner.P.a.v.C. Børsting, Louis B. Knockel & al.

  3. Søren Nørbak: “Et andet godt spørgsmål er hvor lang tid der går før venstrefløjen her hjemme ta’ Jacob Zuma til sig som ders nye frihedshelt/Afrikas redningsmand.”På samme måde som venstrefløjen støttede ANC under Apartheid, i modsætning til højrefløjen der kaldte dem terrorister og støttede styret?”marxistiske ideer og ekstrem moralsk fleksibilitet har ødelagt kontinentet”.Hvornår har marxistiske ideer ødelagt noget? Det har aldrig været en marxistisk ide at dræbe hvide farmere i Zimbabwe, hvis det er det Christian Bjørnskov hentyder til? Det der har ødelagt Afrika er dårlige ledere og imperialistisk og kapitalistisk udnyttelse fra den vestlige verden.

  4. 3:”Det der har ødelagt Afrika er dårlige ledere og imperialistisk og kapitalistisk udnyttelse fra den vestlige verden.”Arh, det er ikke særligt præcist. Hvad er en dårlig leder? En der er for god af sig? En med visioner men manglende organisatoriske evner? Nej, afrikas ledere har haft det problem at de gennemgående er korrupte. Korruption er et af den 3. verdens landes største problemer.Jeg tror de fleste herinde vil vedkende at den vestlige verden bærer en stor del af skylden for at det går afrika dårligt. Men det er ikke pga. imperialisme – snarere tværtimod. Britterne kunne jo kun få lov til at kolonisere afrika i så langt tid, som de gjorde, fordi mange havde en fordel af det.Når vi idag ødelægger Afrikas muligheder er det jo netop ved Europæisk planøkonomi, hvor vi har en overproduktion af landbrugsvarer som EU *eksporterer* til Afrika. Varer som de europæiske forbrugere har betalt subsidier til over skatten. Samtidig forklarer vi dem, at hvis de gerne vil have strøm, skal de bygge vindmøller – det får man ikke særligt meget strøm af – og slet ikke til at skabe grobund for en opbygning af infrastrukturen. Det er snarere mangel på kapitalisme der er Afrikas problem.

  5. “Jeg tror de fleste herinde vil vedkende at den vestlige verden bærer en stor del af skylden for at det går afrika dårligt. Men det er ikke pga. imperialisme – snarere tværtimod. Britterne kunne jo kun få lov til at kolonisere afrika i så langt tid, som de gjorde, fordi mange havde en fordel af det.”Hvem havde en fordel af det? Det var netop på baggrund af de imperialistiske lande, der udplyndrede de fleste afrikanske lande for naturrigdomme og arbejdskraft, at de afrikanske lande var og er nogle skridt bagud i konkurrencen på det globale marked. De lande der havde en fordel ud af koloniseringen var kolonimagterne.Jeg vil påstå at en korrupt leder er en dårlig leder.Jeg enig i din kritik af den Europæiske landbrugsstøtte, samt at den må betegnes som planøkonomi. Men jeg mener ikke at de frie markedskræfter kan ikke løse problemerne i den tredje verden, uden en beskyttelse af de fattige landes indre markeder, vha. fx toldmure.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

© 2018 Punditokraterne

Tema af Anders NorenOp ↑