En punditokrat på besøg hos Ove Gibskov i "Samfundstanker"

“Globaliseringen vil forhåbentlig medføre, at markedskræfterne får langt større indflydelse på stadig flere områder, så der bliver meget mindre plads til politiske beslutninger, end der er i dag”.

Således præsenteres en udsendelse på P1, hvor undertegnede er på besøg hos Ove Gibskov, der står for udsendelsesrækken “samfundstanker” på P1. Gibskov er tidligere blevet beskyldt for at være bestyrer af “‘De rødes eget samfundstanke-reservat”  – se f.eks. her. Jeg skal ikke kommentere på de tidligere valg af gæster i programmet, men om end Ove Gibskov og jeg næppe er enige om mange ting, så må jeg sige, at jeg har stor respekt for han sengagement i selve afviklingen af udsendelserne – de indlagte øh’er, fyldord og til tider noget snørklede udledninger fra undertegnedes side, kan jeg i hvert fald ikke laste Ove Gibskov.

Udsendelsen kan høres på følgende link:

http://www.dr.dk/P1/Samfundstanker/Udsendelser/2008/01/02180757.htm

Selv om udsendelsens udgangspunkt er globalisering, skal jeg “advare” om, at en stor del af udsendelsen handler om at tage konsekvensen af sine valg og handlinger, privatisering og i det hele taget, “at reducere den offentlige sektors størrelse, minimere politikernes indflydelse og reducere brugen af demokrati ske politiske valg til at bestemme vores forbrug og indretning af vores liv”.

2 thoughts on “En punditokrat på besøg hos Ove Gibskov i "Samfundstanker"

  1. Niels Bollerup Andersen

    Efter en lidt nervøs start blev det rigtig godt. Jeg synes der bliver argumenteret rigtig solidt og fornuftigt for tingene.Omkring globalisering, børnearbejde osv. så er der ganske enkelt så mange venstreorienterede myter i Danmark, at man næsten ikke kan forklare det ofte nok.

    Svar
  2. Hans Henrik Hansen

    Det ‘lidt’, jeg hørte, var også helt fint!: Når der er ‘rimeligt god tid’ (som i det foreliggende program), skal man blot tage sin tid (incl. (tænke)pauser, øh’er etc.) – budskabet skal nok trænge igennem, dersom det holder vand – hvilket det gør i din sammenhæng; så ROS herfra – and keep it up! 🙂

    Svar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.