Europe’s Philosophy of Failure

På baggrund af sin forskning i amerikansk, fransk og tysk skolebogsmateriale og curricula, konstaterer Stefan Theil – tidligere Fellow ved the German Marshall Fund og nuværende economic editor ved Newsweek – i en artikel fra det seneste nummer af Foreign Policy , at:

“In France and Germany, students are being forced to undergo a dangerous indoctrination. Taught that economic principles such as capitalism, free markets, and entrepreneurship are savage, unhealthy, and immoral, these children are raised on a diet of prejudice and bias. Rooting it out may determine whether Europe’s economies prosper or continue to be left behind”

I Franske gymnasier lærer eleverne f.eks. at:

”Globalisation implies subjugation of the world to the market, which constitutes a real cultural danger”

mens tyske børn undervises i, at

”The worldwide call for more deregulation in reality means a grab for the material lifeblood of the modern nation-state”

Og hvad skal man sige til følgende opgave i en tysk matematikbog:

”a bread roll cost 40 cents. For the wheat that went into it, the farmer received less than 2 cents. What do you think about that?

Desværre kender jeg ikke det autoriserede tyske svar på ovenstående ligning – det ville ellers være interessant.

Franske gymnasieelever kan også muntre sig med at

“Economic growth imposes a hectic form of life, producing overwork, stress, nervous depression, cardiovascular disease and, according to some, even the development of cancer,”

0g

“The past 20 years have “doubled wealth, doubled unemployment, poverty, and exclusion, whose ill effects constitute the background for a profound social malaise,” the text continues. Because the 21st century begins with “an awareness of the limits to growth and the risks posed to humanity [by economic growth],” any future prosperity “depends on the regulation of capitalism on a planetary scale.”

Som det tørt bemærkes er eksemplerne fra skolebøger pupbliseret i 2005 og ikke 1972.

Så mens europæerne hovedrystende kan følge med i, at man i USA slås om hvorvidt der skal undervises i Darvins lære, og om creationisme skal indgå i biologi undervisningen, så undervises der samtidig i den særlige europæiske version af creationisme, hvor markedet er ugudeligt, staten er god og individuel velstand er til fare for ikke kun menneskeheden, men hele kloden.

Herhjemme er økonomi primært et undertema i samfundsfag, og der er næppe grund til at tro, at niveauet adskiller sig i synderlig grad fra de tyske og franske eksempler – men det er nok næppe heller særligt overraskende.

Skolesystemet har jo fra start af haft en vigtig opgave i at indoktrinere eleverne – i gamle dage rettet mod at opretholde idealerne om Gud, konge og fædreland, nu om dage måske mere om at opretholde idealer som økonomisk lighed, velfærdsstat og demokratiske processer som det eneste sagliggørende.

Stefan Theil bemærker andetsteds i sin artikel, at

“French students, on the other hand, do not learn economics so much as a very specific, highly biased discourse about economics. When they graduate, they may not know much about supply and demand, or about the workings of a corporation. Instead, they will likely know inside-out the evils of “la McDonaldisation du monde” and the benefits of a “Tobin tax” on the movement of global capital. This kind of anticapitalist, antiglobalization discourse isn’t just the product of a few aging 1968ers writing for Le Monde Diplomatique; it is required learning in today’s French schools”

Og selv om det måske ikke står helt så galt til herhjemme, så er det næppe langt fra. Det er de færreste danske børn der stifter bekendtskab med begreber som udbud og efterspørgsel, betydningen af økonomiske incitamenter og andre “væmmelige” begreber fra den “stygge” økonomiske videnskabs værktøjkasse for begyndere – ja, hvis børnenes viden alene kommer fra deres skolegang er det ikke engang sikkert at de er klar over,hvor staten har dens indtægter fra.

4 thoughts on “Europe’s Philosophy of Failure

  1. Nikolaj Hawaleschka Stenberg

    @ Christian: Nej nej. De unge lærer skam noget om at incentivere: Jo mere skjult skat man lægger på f.eks. vandet og biler, desto bedre (altså mere grøn) bliver Verden!Et sjovt eksempel fra min egen verden finder man i den forvaltningsretlige litteratur, vi bruger på Jurastudiet her i Aarhus: “[Det er] forvaltningens hovedopgave at sikre realiseringen af en række samfundsmæssige mål … Hertil kræves påvirkning af borgerne, således at disses adfærd ledes ind i de ønskede baner…”Ikke helt så klart sagt som Westys eksempler, men stadig…

    Svar
  2. Christian Bjørnskov

    Tak til Niels for den glimrende post, som da forklarer en hel del! Jeg husker også et kort studie (publiceret i American Economic Review) fra for nogle år siden, hvor man havde gennemgået læerbøger i økonomi fra forskellige lande. Mens langt hovedparten af amerikanske og britiske lærebøger – dem vi bruger på danske universiteter – var positive overfor globalisering og frihandel, argumenterede 75% af de franske for at frihandel er velfærdsnedsættende. Så indoktrineringen fortsætter langt op i systemet.Og så lige en kort historie. Sidste år var en af mine kolleger på PhD-kursus med bl.a. italienske og franske PhD-studerende. Da han i en diskussion argumenterede for, at en bestemt, ret almindelig aflønningsform gav incitament til at arbejde mere kreativt, rejste den franske deltager sig op og råbte op om, at de andre ikke måtte høre på min kollega og hans vanvittige, neoliberalistiske propaganda. Så dybt stikker det altså, at almindelige incitamenter – du får mere i lønningsposen hvis du er dygtig – kan blive betragtet som sindssyg ideologisk propaganda. Og vi andre har mange andre eksempler.

    Svar
  3. Niclas

    Spørgsmålet er, om en side som http://www.bigthink.com kan hjælpe med at muge ud i den slags; det afhænger selvfølgelig udelukkende om popularitet, men får den god vind med sig, er det et spændende skridt i en ny retning.En god, “kontroversiel” svada fra en punditokrat på siden ville være et interessant indslag.

    Svar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.