Hvorfor underviser danske gymnasielærere så lidt?

I en pressemeddelelse, der kan læses på undervisningsministeriets hjemmeside kan man under overskriften

Lærere på ungdomsuddannelser, SOSU-skoler, VUC og lærer- og pædagoguddannelsen underviser i gennemsnit mellem 19 og 32 procent af deres arbejdstid når ferier og fridage er trukket fra.”

bl.a. læse, at

“Lærernes arbejdstidsaftaler betyder, at en gymnasielærer i gennemsnit underviser 1,8 klokketime om dagen. Lidt tid til øvrige opgaver for eksempel tilsyn eller samarbejde med andre lærere. Dernæst pauser, fem timer til forberedelse og opgaveevaluering, som kan foregå i hjemmet. Sådan kunne den gennemsnitlige arbejdsdag se ud for en gymnasielærer 200 dage om året. Dertil kommer 25 dage uden undervisning til forberedelse”

Ovenstående er resultatet af den undersøgelse, som undervisningsministeriet har ladet Rambøll gennemføre til afdækning af lærernes arbejdstid. Og selv om der ikke er grund til at stille spørgsmålstegn ved tallene i rapporten, er der nok grund til at stille spørgsmålstegn ved det skråsikre lighedstegn mellem arbejdstidsaftale og den, målt i forhold andre lande, meget lave andel af lærernes samlede arbejdstid der går til egentlig undervisning.

Det er i sig selv lettere forbløffende at man ministerielt er nød til at bede Rambøll om at undersøge sammensætningen af lærernes arbejdstid i og med, at denne primært er reguleret af de centrale overenskomster.

Vurderet som spin må man dog erkende, at pressemeddelelsen er ganske elegant, idet historien om de 1,8 klokketimer hurtigt spredte sig i medierne – hvilket nok skal have efterladt en del avislæsere, radiolyttere og TV-seere med indtrykket af, at gymnasielærere vist ikke er overbebyrdede med arbejde. Et indtryk der forstærkes af, at bl.a. 180grader.dk samtidig kunne berette, at

“De 400 årlige undervisningstimer, som danske gymnasielærere har, er langt under OECD-gennemsnittet. Det ligger på 661 timer – topscorerne er USA og New Zealand, hvor lærerne i High School underviser over 1.000 timer om året “

Selv når man tager højde for, at den samlede årlige arbejdstid er væsentlig længere i andre lande rykker det ikke ved, at lærere i Danmark underviser bemærkelsesværdigt lidt. Det fremgår af nedenstående figurer hentet fra Rambøll rapporten, der viser sammensætningen af et gennemsnitlig lærerårsværk på de gymnasiale uddannelser. Det vil sige henholdsvis Handelsgymnasiet (Hhx), Teknisk gymnasie (HTx) og det almene gymnasie (Stx).

Som det fremgår udgør forberedelse af undervisning ca. 25% på alle 3 uddannelser. Denne del (og opgaveevaluering, samt en del af eksamensarbejdet) er reelt ikke kontrollabel. Om den enkelte medarbejder bruger mere eller mindre end den tildelte tid er det stort set umuligt at sige noget om (i hvert fald hvis man stiller krav om at ens udsagn skal kunne verificeres). De fleste lærere er formentlig heller ikke klar over det.

Sammenholdes afsat tid til forberedelse med antallet af klokketimer, hvor der undervises, fremgår det, at der er endog betydelig forskel på den samlede tid der afsættes til gennemførelse af en lektion. Hvor lærerne på Stx i gennemsnit tildeles ca. 152 minutter for gennemførelse af 60 minutters undervisning, tildeles underviserne på HTx ca. 143 minutter, mens lærerne på HHx må “nøjes” med ca. 141 minutter

Jeg har tidligere gjort opmærksom på de store økonomiske fordele der ville være ved centralt at planlægge en del af undervisningen (hvilket kendes fra andre lande). Desværre gør man reelt det modsatte her til lands. Skiftende bekendtgørelser og bl.a. forkærligheden for at undervisningsplanlægningen foregår decentralt er i sig selv med til at levere argumenterne for, at en høj forberedelsesfaktor er rimelig og nødvendig.

Hvis f.eks. halvdelen af undervisningen foregik via e-learning og centralt fastsat og forberedt pensum, ville det frigøre minimum omkring 240 timer. Det svarer til, at der ville være plads til, at hver lærer kunne undervise mellem 95 (Stx) og 102 (Hhx) klokketimer mere – uden at man ændrede forberedelsesfaktoren for den resterende undervisning.

I stedet for at understøtte en sådan udvikling har den seneste gymnasiereform tværtimod styrket lærernes argumenter for at bibeholde en høj forberedelsesfaktor.

Noget andet er, hvordan man skal forklare forskellen i tildelt tid til lærerne på Stx i forhold til Htx og HHx. Umiddelbart synes den væsentligste forklaring at være, at det almene gymnasie indtil 1. januar 2007 sorterede under amterne, mens erhvervs- og handelsskoler var og er selvejende institutioner under staten. Det har medført gunstigere økonomiske vilkår for gymnasierne især sammenlignet med HHx.

En betydelig del af denne “gevinst” er formentlig endt hos underviserne som tid. En del er også endt som lavere klassekvocienter, selv om der ikke eksisterer undersøgelser der peger på, at lavere klassekvocienter indenfor et relativt bredt interval medfører bedre indlæring.

Der er med andre ord grund til at tro, at der vil være en (mindre) gevinst ved at STx nu også er blevet selvejende institutioner. Men når f. eks. professor Ove Kai Pedersen angiver, at man med etablering af selvejende institutioner, nærmer sig en situation der ligner det private marked, er det nok mest af alt udtryk for en virkelighedsfjern ønsketænkning.

I forhold til at organisere institutionerne under amterne er der næppe tvivl om, at der kan opnås en effektivitetsforøgelse – en del af forskellen på Stx og HHx/HTx kan tolkes i den retning. Men herfra og til at instituionernes situation skulle ligne forholdene på det private marked er der et langt stykke, hvilket der er flere grunde til – her skal nævnes to:

1. Selvejende institutioner går ikke fallit. Forestillingen om, at medarbejderne (her lærerne) i højere grad skal opfatte at de har fælles interesser med den institution der er ansat på. Med andre ord, at de i højere grad positivt skal arbejde for at øge effektiviteten, kræver at der er konsekvens ved ikke at samarbejde – det vil sige, at man kan miste sit arbejde.

Men selvejende uddannelsesinstitutioner går ikke fallit. De gange hvor man har stået i en situation, hvor en selvejende erhvervskole – hvis den havde opereret på markedsvilkår – ville være gået fallit, er de i stedet blevet sat under central administration – hvilket ikke kan sammenlignes med at blive ovetaget af en anden virksomhed. Herved er risikoen for at miste sit arbejde for den enkelte er dermed minimal og der er ikke den påstulerede tilskyndelse til reelt samarbejde.

2. Der er ikke tale om et frit (konkurrencepræget) marked, hvor vi nærmer os, at alle er pristagere – tværtimod. I den offentlige model er centrale dele af omkostningerne og indtægterne betemt
af folketinget og de cent
rale ministerier. med finansministeriet som den der sætter skolernes indtægter, men finansministeriet og undervisningsministeriet determinerer omkostningerne.

Om undervisningspolitikken her i landet kan kun siges, at cost-benefit analyser og omkostningsbevisthed (hvis der ses bort fra den politiske slags) er en by i Rusland. “Prisen” for gennemførelsen af undervisning vil derfor være 100% politisk bestemt – ud fra alle mulige andre hensyn end at sikre effektiv underivsning af hæj kvalitet. Læseren kan jo selv overveje, hvor stor sandsynligheden er for et optimalt resultat (opfattet som så meget kvalitetsundervisning for så få penge som muligt), når opgaverne defineres af de centrale myndigheder, og prisfastsættelsen herefter sker i et politisk univers – det har vist ikke meget med markedsvilkår at gøre.

Formentlig er den mest effektive produktionsform, når det nu skal være offentligt, at uddannelserne hører direkte under staten (hvilket gymnasierne har gjort). Hermed er der en direkte forbindelse mellem omkostningen og de krav man stiller til skolerne.

Der er næppe grund til at tro, at Rambølls rapport er startskuddet til, at der sker en betydelig effektivisering af uddannelsessektoren, så vi f.eks. kom på linie med gennemsnittet i OECD. Det er det danske uddannelsessystem slet ikke lavet til. Effekten af en fokusering på lærernes arbejdstidsaftaler vil være marginal.

Hvis der for alvor skal ske noget, kræver det betydelige politiske valg, der både vil markere et paradigmeskift i uddannelsespolitikken (det vil sige en åben og helhjertet centralisering) og en afgrænsning i de opgaver man pålægger de enkelte uddannelsesinstitutioner – både opgavemæssigt og administrativt – og ikke mindst at man begynder at vurdere de økonomiske konsekvenser i forhold til de reelle resultater (målt på kvalitet) i forhold til alle de ideologiske forestillinger man gør sig om at effekten af en lang række af krav til undervisnings- og prøveformer.

F.eks. er omkostningen ved at gennemføre en skriftlig eksamen ca. 20-25% af en mundtlig. Prøveformer, hvor opgaveresultater kan vurderes elektronisk vil yderligere minimere omkostningerne.

Brugen af uddannelsesinstitutionerne til opfyldelse af politiske mål, der går ud over at udbyde underivsning, som f.eks. at 95% af en ungdomsårgang SKAL have en uddannelse medfører, at den reelle undervisning ligeså godt kan ende med at udgøre en mindre, snarere end en større andel, af undervisernes samlede arbejdstid i fremtiden – også på landets gymnasier.

15 thoughts on “Hvorfor underviser danske gymnasielærere så lidt?

  1. Per N

    Da jeg så overskriften, tænkte jeg, og hvad så? vi(mig) ved at undervisning er masivt styret af socialisk tænkning og overbevisning det er der ski ikke noget nyt i.Men så læste jeg aligevel det hele, og det var skønt at få det serveret, og det var aligevel en øjen åbner.Jeg har aldrig i mit fag fået den luksus at få op til 25% til forberedelse, waw, men jeg har altid skulle udføre mit arbejde optimalt med et, måske 2% forberelse, det kan variere, men aldrig i de % som der er skrevet om i stykket, og jeg vil mene at jeg for det meste har udført et ekselent job.

    Svar
  2. Erik Kofoed

    Fra de 18 pct. skal du saa ogsaa fratraekke den tid, der gaar med at hente kaffe, lave kopier, foere protokol, holde smaapauser og endeligt at lave ingenting. Og det faar man 400k om aaret for…

    Svar
  3. Niels Westy

    Jacob Sølling skriver:”Ulempen (ikke i økonomisk forstand) er til gengæld, at pensum (hvis det er det du mener skal planlægges centralt) bliver genstand for politisering og dermed statslig propaganda (særligt inden for historie, samfundsfag og litteratur). Den enkelte lærer kan naturligvis politisere tilsvarende, men med decentral planlægning bliver budskabet (!) alt andet lige mere differentieret (og valgfriheden for forældre og unge større)”Jeg har fuld forståelse for dine betænkligheder, men den valgfrihed du taler om mener jeg kræver et reelt marked, der ikke findes.Jeg er enig med dig i, at de fag du nævner er oplagte til at bruge til indoktrinering – og blevet anvendt til det. Men at det skulle være bedre, at bestemte årgange (lærernes alder) og særlige synspunkter og holdninger der præger cand. mag. skulle være at foretrække frem for centralt fastsat pensum har jeg svært ved at se – tværtimod. Hvis centralt fastsat pensum f.eks. var tilgængelig på internettet ville der være rig mulighed for en debat af undervisningen, i dag holdes kortene tæt ind til kroppen.

    Svar
  4. Jacob Sølling

    Udmærket og interessant analyse. Ganske rigtigt vil der være stordriftsfordele ved central undervisningsplanlægning. Ulempen (ikke i økonomisk forstand) er til gengæld, at pensum (hvis det er det du mener skal planlægges centralt) bliver genstand for politisering og dermed statslig propaganda (særligt inden for historie, samfundsfag og litteratur). Den enkelte lærer kan naturligvis politisere tilsvarende, men med decentral planlægning bliver budskabet (!) alt andet lige mere differentieret (og valgfriheden for forældre og unge større).

    Svar
  5. Mikkel Kruse

    Jeg forstår godt Oles indsigelser. For ganske vist har de dovne ansatte gavn af, at der er monopol, og at “kunderne” ikke kan gå andre steder hen. Men de dygtige ansatte lider under, at der er monopol, og at de ikke kan true med at gå til en konkurrerende arbejdsgiver. Samtidig må de trækkes med politikere, der for at komme de dovne til livs indfører kontrol og bureaukrati.Det ville være bedre for både borgere og offentligt ansatte, hvis monopolet blev brudt og de offentlige instanser privatiseret.

    Svar
  6. Ole Sanvig

    Ja, for kære Erik. Når min kone i en undervisningsstilling arbejder et sted mellem 80 og 100 timer om ugen til 19.200 om måneden, så er det bare noget, jeg finder på.Og 400.000 om året. Det er så der, lige knap og vel, man når op med fuld anciennitet og inklusive pension. Hvorefter du har fuldstændig ret: Til den tid skal hun bare sidde og fise den og lave ingenting resten af sit arbejdsliv.Det er fuldstændig ligesom de ingeniører, jeg kender. Når de har læt deres programmer at kende, så sidder de sq bare og pøler guana-drikke og spiller smarte med deres kuglepenne. De laver aldrig en skid.Kan vi ikke godt snart finde nogen andre at hakke på en de (altid dovne, altid dumme, altid alt for højt lønnede) offentligt ansatte? For nu at sige det uden alt for mange omsvøb: Idiot – og så må værterne have mig mit sprog undskyldt.

    Svar
  7. JR

    Ole Sandvig: “Ja, for kære Erik. Når min kone i en undervisningsstilling arbejder et sted mellem 80 og 100 timer om ugen til 19.200 om måneden, så er det bare noget, jeg finder på.”Glemmer du ikke pensionen? Arbejder hun helt uden tillæg? Når det er sagt, er jeg sådan set enig i, at vi slet ikke belønner dygtige og arbejdsomme lærere nok. Fagbevægelsen har fået trumfet en ordning igennem hvor vi belønner de dovne og umotiverede – samt dem med mange årringe.

    Svar
  8. Ole Sanvig

    JR – jo, der kommer pension oven i, men det er så også det. Undervisningsstilling = ingen tillæg i øvrigt.Oprigtigt talt, så er det den slags hjernedøde kommentarer som Erik præsterer, der får en dygtig og engageret cand. scient., der fandemig gerne vil begejstre ungdommen, der faktisk VIL være lærer og ikke bare er lærer, fordi hun ikke kunne finde andet, til at seriøst overveje at skride fra det hele, før hun egentlig er begyndt.På et eller andet tidspunkt gider man altså ikke høre mere pis om, at man som sagt er dum, doven, får alt for meget i løn og i øvrigt også er dum og doven.Under alle omstændigheder – 7 år på uni til den startløn. Så er det ikke for pengenes skyld, at man vælger den vej.

    Svar
  9. Jacob Sølling

    Kære Niels.Tak for dit svar. Du har ikke uret i at decentral undervisningsplanlægning ikke er ensbetydende med valgfrihed (man er tvunget til at være medfinansierende af gymnasieskolen uafhængigt af om man benytter dem). Ligeledes er det rigtig at der sikkert er holdningsmæssig slagside hvis man lavede statistik over undervisningen. Jeg er dog mere tryg ved dette system end et hvor det til enhver tid siddende folketing var bestemmende for f.eks. historiepensum (valg af tekster).Er det ikke bedre at have et system, hvor forskellige gymnasieklasser bliver udsat for varieret indoktrinering – der hvor undervisningen kan karakteriseres således – end at alle bliver udsat for identisk propaganda. Jeg antager at centralt fastsat pensum vil blive genstand for politisering: Venstrefløjen vil kræve at miljø og arbejderklassens historie skal være fremtrædende, Anders Fogh vil have kritisk indhold om samarbejdspolitikken, andre nationalistisk indhold et.c. Fristelsen vil være for stor.

    Svar
  10. Niels Westy

    Jacob Sølling skriver:Jeg antager at centralt fastsat pensum vil blive genstand for politisering: Venstrefløjen vil kræve at miljø og arbejderklassens historie skal være fremtrædende, Anders Fogh vil have kritisk indhold om samarbejdspolitikken, andre nationalistisk indhold et.c. Fristelsen vil være for stor.Sådan er det på mange måder i dag i karikeret form, naturligvis. Der er allerede krav til områder osv. der skal dækkes – og dermed fravælges naturligvis andet.Hvis vi ser bort fra det økonomiske, ville en fordel ved 50% centralt fastsat i de “følsomme” fag være, at man meget passende kunne gøre det offentligt tilgængelig via internettet – så kunne også alle de der ikke går i gymnasiet få lidt for pengene, og der ville være mulighed for en åben debat og en noget større mulighed for, at eleverne nu også møder den nyeste viden. Samtidig vil det være langt nemmere at sikre, at eleverne har mulighed for at stifte bekendtskab med divergerende opfattelser – har nem adgang til mere viden om et emne osv. osv..Det vil sige bedre kvalitet til en lavere pris – det synes jeg selv er et rigtigt godt tilbud.

    Svar
  11. Niels Westy

    Overså et par kommentarer, derfor følgende svar til to indlæg:Til Erik Kofoed:Det er vist ganske tydeligt, at du ikke kender forholdene på gymnasierne ano 2007. Hvis det skitserede arbejdsmønster inkl. kaffehentning og kopiering i undervisningstiden finder sted og accepteres, er det et ledelsesproblem, da der ret beset er tale om tjenesteforsømmelse. Til Ole Sandvig:Hvis din kone er nød til at arbejde 80-100 timer om ugen, vil jeg anbefale hende at finde et andet arbejde, der må være et eller andet helt galt med hendes evner til forberedelse – med mindre det skyldes, at hun har overarbejde.Til begge:Hvad angår lønninger tjener medarbejdere på sluttrin lidt over ½ mio. om året inkl. pension under gammel løn.Under ny løn tjener man mere på det første skalatrin, men mindre på sluttrin. til gengæld har man mulighed for tillæg.Den løn Ole Sandvig nævner får mig til at tro, at hans kone ikke arbejder på et gymnasie. Den angivne løn er flere 1000 kroner under startlønnen for en nyudklægget kandidat.

    Svar
  12. Ole Sanvig

    Niels – hun er i en undervisningskandidatstilling (UKS) . Pædagogikum i gamle dage. 90 procent af lønnen på skalaens trin 2 det første år, 100 procent det andet år. Intet pædagogikumtillæg, nada.Mht til arbejdstiden – jamen, i perioder er hun til dels dobbeltbooket med studier i forbindelse med sidefagssuppleringen plus den daglige dont, i andre perioder er det “bare” arbejde, hvor timebelastningen så da er en anelse lavere. Men der er uomtvisteligt mere end 37 timer om ugen i en UKS. Og når hun som lige p.t. fiser og farer rundt til Århus, Odense og Roskilde universiteter til kurser, så tillader jeg mig i den forbindelse at regne ekstra rejsetid med som arbejdstid. Det går væk, en gang – joda. Men det er sejt at løbe det i gang.Og jo, det er altså er gymnasium. Helt almindeligt, alment:http://www.gl.org/GL-Sites/WWW/Forside/Loen_og_ansaettelse/Regulering/LoenJeg skrev vist 19.200 plus pension. Det er 19.600 plus pension.

    Svar
  13. Niels Westy

    til Ole Sandvig:Med andre ord hun er ikke færdiguddannet og læser ved siden af (eller hur?). At medregne transporttid virker ikke rimeligt.Som jeg skrev i mit indlæg vil jeg ikke udtage mig om lærernes samlede arbejdstid – som det fremgår af Rambøll rapporten er en stor del ikke-kontrolabel (hvilket ikke er det samme som jeg ikke har en formodning, men den er lidet anvendelig, da der ikke er noget datamateriale at hægte det op på, men kun mine egne og en del kollegaer/medarbejderes udsagn uden for rererat). Dog vil jeg mene, at hvis der er et stort misforhold (at der arbejdes mere end man får løn for), så vil jeg anbefale at man finder et andet arbejde, eller forbedrer sine evner til at planlægge og strukturere. Men som sagt opfatter jeg de fastsatte timefaktorer som mere eller mindre tilfældige resultater af overenskomstforhandlinger.- Og det udnyttes selvfølgelig af begge parter.

    Svar
  14. Ole Sanvig

    Nejnej. Hun sidefagssupplerer (og har fagdidaktik and what have we not) hvilket fx indebærer, at hun i de næste syv uger skal til Århus Uni hver mandag og onsdag. Og så i øvrigt følge sit skema tirsdag, torsdag og fredag. Fordi et eller andet geni i UVM har fundet ud af, at der lige skal proppes et ekstra kursus på 5 ETC ind i det hele, og det kan så kun gøres sådan – til næste år bliver det nemlig lagt ind i undervisningen over et helt semester, og det er jo totalt umuligt, når man som sagt bor 200 km. fra universitetet.Her vil jeg så sige, at når man bor knap 3 timers togkørsel fra AU, så synes jeg absolut, at det er rimeligt at medregne den ekstra transporttid, i forhold til hvad man ellers skulle have brugt normal,t som en slags arbejdstid – det er ud af døren kl. 4.30 og hjemme igen cirka 20.30, hvis alt går vel. Som sagt, det går over igen, men indtil da … er det, skulle jeg hilse og sige, mere end træls at høre på idioter gå og bræge op om, at man i øvrigt ikke laver noget, og når man så laver noget, bare pøler kaffe til en alt for høj løn.Det med timefaktorerne kan vi ikke blive uenige om, de er totalt tåbeligt fordelt – oprindeligt var det bare en sur bøvs i forhold til, at jeg ikke lige havde en Dolph ved hånden, der kunne give Erik bank med kølle 😉

    Svar
    1. Bjarne Sørensen

      Alt andet lige er gymnasie-lærer en rigtig god stilling, når man vurderer løn, pension og reelt lagte timer. Max. løn og pension med beskeden indsats.

      Svar

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.