Kulturkamp – et forsvar

Punditokraternes egen Jesper Lau Hansen har i denne weekend en usædvanligt smuk og velskreven klumme om Kulturkamp, hvor han forsvarer Fogh-regeringens indsats på området. Jeg skal ikke gengive den her, blot opfordre læserne til at give den en chance. Og så give en appetitvækker:

Ser vi på kunsten, kan vi konstatere, at myten om den ensomme kunstner, der isoleret på sit utætte kvistværelse og på sultegrænsen skaber sin sublime kunst upåvirket af ussel mammon, er netop det, en myte. Kunstnere er flokdyr, som folk er flest, og trives bedst i konforme flokke med samme holdninger og dresscode. Som alle vi andre påvirkes de af, hvor pengene kommer fra. I Danmark kommer pengene til kunsten fra Staten, og derfor støtter kunstnerne trofast og unisont politiske ideologier, som dyrker Staten. Som hoffets artister i den prægtige enevælde dyrker de en kompliceret etikette, hvis fornemmeste mål er at distingvere dem fra den gemene hob og sikre dem magthavernes gunst. Popularitet i sin egentlige forståelse bliver i denne forfinede verden et giftdryppende skældsord

Mr Laws klumme kan læses her.

6 thoughts on “Kulturkamp – et forsvar

  1. publikum

    Jeg er rystet over de mange rosende ord til klummen. Jeg er overraskende nok enig i en af klummens hovedpointer – at blæse til kulturkamp er det vigtigste og mest rigtige skridt Fogh har taget. Men hvornår har han sidst deltaget i den?Jeg har lige genlæst mandens nytårstaler. 2002 og 2003 er helt i kulturkampens ånd. Men i 2004 taler manden som en populistisk kollektivist. Vi skal gøre mere for børnefamilierne og blablabla. Anders Fogh har forlængst opgivet det lange seje træk.

    Svar
  2. US

    Allerførst: Fogh? Kulturkamp?Dernæst: Jeg har svært ved at finde ud af, hvad argumentet er her, hvad Lau søger at opnå? Lau skriver, at kronikken er et forsvar for Fogh, men efter min opfattelse kommer han aldrig rigtig til det der forsvar for Fogh, som han lægger op til i starten af klummen. Bevares, det er en masse fine principper der opremses i sidste halvdel af kronikken. Men de har jo ikke noget med Fogh at gøre? Hver eneste dag Fogh har været på arbejde i de sidste mange år, har han arbejdet effektivt for at afskaffe det personlige ansvar og den begrænsede frihed, der stadig ikke er blevet frarøvet os. Vores kulturkæmpende statsminister har lige gennemført en lov, som gør det ulovligt at ryge indenfor i ens egen virksomhed. Respekt for individet – yeah right…Forskellen på regeringsskiftet i 82 og det i 01 er ikke stor: Resultatet var i begge tilfælde, at et sæt af konsensussøgende socialdemokrater blev erstattet af et andet, som kaldte sig for noget andet. Men i det mindste var ideen om økonomisk ansvarlighed ikke fremmed for Schlüter.

    Svar
  3. US

    I øvrigt:Jeg finder det paradoksalt, at ‘borgerlige’ der forsvarer Fogh, så ofte kritiserer Socialdemokraterne for mangel på visioner. Hvilke dejlige liberale visioner er det Fogh har for fremtiden – jeg hører kun ligegyldige plusord og tomme floskler som dem, hans parti har fyldt det nye principprogram op med. At tale for en halvering af skattetrykket er formodentligt tæt på eksklusionsgrund i dag i partiet.Til de engelskkyndige som er vant til at tænke i os (‘borgerlige partier’) og dem (‘socialistiske partier’), kan jeg anbefale disse posts:http://www.overcomingbias.com/2008/01/the-two-party-s.htmlhttp://www.overcomingbias.com/2008/01/the-american-sy.htmlhttp://www.overcomingbias.com/2008/01/stop-voting-for.html

    Svar
  4. scipio

    Glimrende indlæg Mr. LawDer synes her på webstedet at være en generel utilfredshed medFogh-regeringens arbejde, specielt siden 2004. Det kan jeg på denene side godt forstå, MEN bemærk at det er lykkedes flytte den samledeopinion på nogle vigtige punkter: Først og fremmest skattestoppet.Dette er blevet så vigtig et punkt at det faktisk vil være svært for enefterfølgende Socialdemokratisk regering at ignorere det igen.Desuden lykkedes det at få en mindre reform igennem i forholdtil efterlønnen, ikke nær radikal nok, men når man ser hvilkeproblemer der er i resten af europa, så er det faktisk en præstation.Tænk over følgende spørgsmål: Hvilke andre lande i europa harfaktisk været istand til at hæve pensionsalderen ???De folk som kritisere regeringen skal jo også lige huske at denne erafhængig af Dansk Folkeparti, hvilket mht. økonomi sætter noglekraftige begrænsninger på hvad man kan gøre.

    Svar
  5. Hans Henrik Hansen

    Enig med scipio: Fremragende klumme! :)Disse meget Fogh-kritiske, liberalistiske kommentatorer synes at overse, at vor styreform kræver, at 90+ af folketingets medlemmer generelt står bag regeringens politik: Det er således urealistisk at ‘kræve’/forvente en politik, der formentligt kun efterspørges af < 25% af befolkningen/dens valgte repræsentanter!

    Svar
  6. Mikkel Kruse

    Jeg er helt enig med US. Lau nævner kun Foghs opgør med smagsdommeriet (uagtet, at Fogh-regeringen i gennemsnit har oprettet et nyt råd eller nævn hver ottende dag, så der i dag er flere smagsdommere end da man tog over fra Nyrup) – og bruger så resten af klummen på at kritisere politiserende kunstnere. Fornuftige ord, ja, men det har bare ikke noget at gøre med Foghs påståede værdikamp.Ang. de 90 mandater lader der til at være en grundliggende misforståelse af den liberale kritik af Anders Fogh. At man skal have stemmerne med sig for at gennemføre en politik er vi skam helt på det rene med. Vi er mange, der ville kunne acceptere de manglende politiske tiltag, hvis blot Fogh-regeringen havde grebet chancen for at føre værdikamp. Hvis Venstre havde brugt Folketingets talerstol til at tale som et liberalt parti og fortælle vælgerne, at manglen på liberale tiltag var begrænset af mandaterne, ikke en ønskværdig tilstand.Den opgave har Fogh og resten af regeringen forspildt så det basker. Den store omfordelingsstat er blevet lovprist som årsagen til vores høje levestandard. Enhver Venstre-politiker, der har pippet om skattelettelser, er blevet irettesat som “ultra-liberalist”, som om liberalisme er noget at være flov over. Det kan ikke undre, at der fra befolkningen lød et ramaskrig, da man op mod valget vovede at indføre selv beskedne skattelettelser – regeringen havde jo brugt seks år på at fortælle, hvor skadelige sådan nogle var.Gyldne løfter fra en gammel nytårstale ændrer ikke ved dette.

    Svar

Leave a Reply to USCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.