Nye karakterer – dumpet!

I Politiken søndag den 28. januar argumenterede prodekan ved Københavns Universitet Katherine Richardson at den nye karakterskala er en succes. Hun uddybede sit argument med at påstå, at skalaen er blevet modtaget positivt, og at langt de fleste gymnasielærere og universitetsundervisere er glade for den. Richardsons påstand er meget langt fra min virkelighed, hvor der er udbredt og dyb frustration over den nye karakterskala, der på alle måder forringer den værdi, et karaktersystem bør have.

En karakter er i bund og grund kun et signal om en studerendes evner, ikke en belønning for hårdt arbejde, en konkurrenceparameter, eller noget tredje, udover at være information om hvad han eller hun kan. Karakterer er i sagens natur altid lidt upræcise, da eksamen og andre prøver har et element af held, men især karaktergennemsnit er god information til fremtidige arbejdsgivere, læreanstalter der skal optage nye studerende, og de studerende selv om, hvor de befinder sig. Værdien af karaktersystemet beror derfor på, at karaktererne indeholder så meget og så præcis information om de studerendes niveau som det indenfor rimelighedens grænser er muligt. Det er på dette punkt det nye karaktersystem giver så store frustrationer burde være dumpet.

Den klart største del af studerende på en hvilken som helst uddannelse befinder sig i et normalområde omkring gennemsnittet. I det gamle system fik disse studerende typisk 7, 8 eller 9, mens de i det nye system i langt de fleste tilfælde får karakteren 7. For rundt regnet 40 procent af de studerende indeholder det nye karaktersystem derfor ingen information om de er under, på eller lidt over det almindelige gennemsnit. Den midte, som det for langt de undervisere har været så let at håndtere, må vi ikke længere differentiere imellem og en betragtelig del af den samfundsmæssige nytte af systemet forsvinder dermed med de nye karakterer – et punkt som selv gymnasielærernes formand Gorm Leschly pegede på under arbejdet med skalaen (se her).

Richardsons eneste bekymring er, ifølge artiklen, at underviserne ikke er gode nok til at bruge de høje karakterer, dvs. at hun mener vi ikke har forstået systemet men giver for lave karakterer. Men hvad er det for et argument? Mener hun virkelig – som hun implicerer i artiklen – at karaktersystemet er sat i verden for at vi skal give højere karakterer til vores studerende (se f.eks. her)? Er ideen med det egentlig, som også Helge Sander har meldt ud til gymnasierne, at vi ’ikke kan konkurrere med svenskerne’ som får højere karakterer, og at det nye karaktersystem skal ’opveje’ det som en bekendtgørelse fra Undervisningsministeriet indikerede (læs her)? For hvis det er, er det et allerede klassisk eksempel på ’fighting the numbers’!

Lad os holde fast i, at danske studerende ikke bliver dygtigere af at vi bliver tvunget til at give højere karakterer, men kun ved at kunne deres stof bedre. Hvis vi ikke kan konkurrere med andre lande, er det ikke på grund af vores karaktersystem, men på grund af de studerende – og vores egne mangler. En ny og markant dårligere skala ændrer intet ved det.

12 thoughts on “Nye karakterer – dumpet!

  1. David

    Er enig i kritikken ovenfor – er en af de uheldige studerende, der sidst i uddannelsen nu skifter over til den nye variant af karakterer. Og såvidt jeg kan forstå, så er hovedargumentet at danske studerende fik for “dårlige” karakterer – sammenlignet med internationale studerende. Dette skyldes blandt andet, at 13-tallet var en sjældenhed ved eksaminationer, i modsætning til “straight A students” i eg. USA. Kan – delvis – følge argumentet: Det duer naturligvis ikke, at danske studerende er stillet ringere i international konkurrence pga. karakterer. Når det så er sagt, synes jeg at den nye karakterskala savner større spredning – især omkring midten (der var trods alt forskel på at få 7 og 9 på den gamle skala..).

    Svar
  2. David

    Er enig i kritikken ovenfor – er en af de uheldige studerende, der sidst i uddannelsen nu skifter over til den nye variant af karakterer. Og såvidt jeg kan forstå, så er hovedargumentet at danske studerende fik for “dårlige” karakterer – sammenlignet med internationale studerende. Dette skyldes blandt andet, at 13-tallet var en sjældenhed ved eksaminationer, i modsætning til “straight A students” i eg. USA. Kan – delvis – følge argumentet: Det duer naturligvis ikke, at danske studerende er stillet ringere i international konkurrence pga. karakterer. Når det så er sagt, synes jeg at den nye karakterskala savner større spredning – især omkring midten (der var trods alt forskel på at få 7 og 9 på den gamle skala..).

    Svar
  3. Nikolaj Hawaleschka Stenberg

    Christian: Jeg synes lidt du overser det vigtigste element i den ny skala, som jo er de læringsmål, karaktergivningen er knyttet op på. Som studerende, og som lokalt studienævnsmedlem på mit institut, er det min opfattelse, at der med den ny skala er skabt en større balance mellem karakteren og grundlaget hvorpå den gives; et grundlag, der med den gamle skala mere eller mindre var fastsat fra centraladministrationens side og friere overvejelser over hvordan denne skala så lige kunne indpasses i pensum.

    Svar
  4. Sebastian

    ”Den midte, som det for langt de [fleste?] undervisere har været så let at håndtere, må vi ikke længere differentiere imellem og en betragtelig del af den samfundsmæssige nytte af systemet forsvinder dermed med de nye karakterer”Den omtalte differentiering af middelmådige præstationer har en meget begrænset nytteværdi for samfundet. Vigtigere er det, såvel for den enkelte som for samfundet, at elevernes karakterer klart kan advokere eller fraråde karrierer indenfor bestemte fagområder.

    Svar
  5. AK

    …Men Bjørnskov, jeg troede at “alle” alligevel fik 10 på Handleren? Det’ gas.Personligt har jeg fået to styks af de udskældte 7-taller, og jeg er i bund og grund enig med kritikken. Dog giver det en ekstra belønning på gennemsnittet, hvis man hænger lidt ekstra i og får den 10’er eller 12’er. Den nye skala har relativt stor spredning (numerisk), målt på gennemsnit, mellem de fagligt dygtige og/eller flittige og de knap så dygtige/flittige.Jeg ved ikke hvordan du oplever det Christian?

    Svar
  6. Christian Bjørnskov

    @AK: Jeg oplever det sådan, at dem der i forvejen hang i, stadig gør da incitamentet til at arbejde for at få 10 er uændret, men dem der lå i 9-gruppen nu lige så godt kan slappe af og få deres ubrugelige 7-tal.@Nikolaj: De ‘læringsmål’ som karakterne nu skal knyttes op på giver ingen mening. Enten skriver man konkrete og klare læringsmål, og så ved de studerende præcist hvad de bør forberede sig til når eksamen kommer. Det ødelægger eksamen, da man i sagens natur ikke kan spørge i hele pensum. Ellers skriver man generelle ‘mål’, hvilket er det, folk reelt gør. Dermed bliver de såkaldte læringsmål i praktisk taget alle tilfælde til ren pølsesnak ligemeget om de så ser fine ud. Jeg har ikke set et eneste tilfælde, hvor læringsmålene giver nogen som helst egentlig mening. Og hvis undervisningen ikke klargør, hvor niveauet ligger og hvad der kræves til eksamen, hvordan skal et stykke bureaukratisk papi så gøre det?

    Svar
  7. Christian

    Som en af de studerende der om halvandet år skal ud på arbejdsmarkedet, med den nye skala, har jeg følgende kommentarer:1. der er absolut ingen sammenlignelighed med udenlandske karakterer, hvis jeg vælger at søge et job i udlandet vil jeg skulle fremvise et snit der ligger tæt på et A, dette gives ikke nær så meget i Danmark, hvilket det kun er nogle få udenlandske arbejdsgivere der er opmærksom på.2. Jeg har under mine studier været på udveksling hos et velanset fransk universitet, og selv oplevet, hvor meget nemmere det er at få et A, personligt syntes jeg mere det kan sammenlignes med et dansk 9-10 tal.Det virker på mig som om der ikke er tænkt på brugerne af karakterene: henholdssvis de studerende og deres fremtidige arbejdsgivere.

    Svar
  8. JC

    Formålet med enhver skala, om det så er temperaturskalaer, længdemål eller karakterskalaer, er at kunne sammenligne. Her fejler den nye karaterskala. Danske unge kan nu kun sammenligne karaterer med andre danske unge.Kun eleverne og lærerne kender skalaen – os der forlod systemet for blot 4-5 år siden aner ikke, om 7 eller 10 godt. Jeg havde én til samtale til et studiejob for noget tid siden, og hun havde de der nye karakterer, som hun stolt viste frem, men hvis de var gode, så gik det i hvert fald min næse forbi.Vi er også de eneste i verden, som bruger skalaen. Det kunne til dels forsvares med den gamle skala, som netop var gammel og altså fra den gang meget få danske unge søgte uddanelser eller jobs i udlandet. Men i dag skal mange universitetsstuderende på et tidspunkt enten læse eller arbejde i udlandet, og så kommer de med deres pinlige danske skala fra -2 til 12, og med huller, og skal undskylde og forklare sig fra starten.Jeg ved ikke, om den amerikanske skala er pædagogisk rigtig, eller om den er god til at vise differentieringen på midten, men alle ved i hvert fald, hvad der er op og ned på den skala. Ellers kunne man bare have givet procenter fra nul til 100.

    Svar
  9. Martin Rannje

    Den nye skala er efter min mening decideret idiotisk – hele formålet var vel at gøre den mere sammenlignelig med udenlandske skalaer, men det er den ikke. Til trods for at den nye skala er implementeret nu, kan jeg stadig ikke få overført mine karakterer fra udlandet f.eks. – simpelthen fordi at den er totalt usammenlignelig med den engelsk/amerikansk ABC-skala. Sååh, jeg har meget svært ved at se hvad det præcis er de ville opnå med denne skala. De kunne bare have indført ABC-skalaen fra USA og andre steder, så var den klaret – den kan alle forholde sig til.Mvh

    Svar
  10. Christoffer Bugge Harder

    Mon ikke en del af ideen med den nye skala ifht. det svenske/internationale problem kan ledes tilbage til uligevægten mht. medicinstudierne i de andre nordiske lande? Jeg har selv været udvekslingsstuderende i Sverige i sin tid, og de opererer kun med 3 eller fire trin – og alle, der fik over 80% rigtige i eksaminerne, fik karakteren “Väl godkänd”. Så hen ved halvdelen af de studerende på naturvidenskab i Lund kom ud udelukkende med højest mulige karakter i samtlige discipliner, hvilket som mange sikkert har hørt er årsagen til, at svenskere let kan komme ind på danske medicinstudier, mens det modsatte ikke er tilfældet. Derudover: Jeg kan selvfølgelig kun give Christian ret i, at man ikke skal indføre et nyt system for at “fight numbers” og at nye karakterer ikke ændrer noget ved folks kunnen, men jeg mener – som flere andre her har været inde på – at det har været for svært eller umuligt at få topkarakterer for de virkeligt dygtige sammenlignet med mange steder i udlandet. Jeg kan af personlig erfaring sige, at jeg på mine egne udlandsophold i Sverige, Tyskland og Finland kun har fået højeste karakterer med en indsats, jeg bestemt ikke husker som opslidende – omvendt har jeg virkelig måttet slide benhårdt i det for hver eneste tocifret karakter, jeg har halet hjem på KU/AU. Det er såmænd ikke for at prale, for som Christian (–> 9) siger, færdes man simpelthen i langt højere grad i det øverste af spektret i vores nabolande. Jeg forstår på det, at det også gælder i USA. Hvis den nye skala er et forsøg på at rette op på dette efterslæb og skabe en mere rimelig og ensartet standard, synes jeg, det er helt legitimt. At den så heller ikke efter min mening er særlig succesfuld på disse præmisser, er en anden sag.

    Svar
  11. Peter Kurrild-Klitgaard

    De amerikanske Ivy League universiteter praktiserer reelt, at “default”-karakteren er et A (hvadenten det er “straight” A eller A-), mens B gives for den mindre gode præstation; derudover dumper man. Det blev efter sigende en norm under Vietnam-krigen, hvor man for at kunne få udsættelse af ens værnepligt skulle opretholde mindst et gennemsnit på B … Jeg oplevede selv på Columbia, at det til hvert fag nærmest kun var et spørgsmål om, hvorvidt man skulle have A eller A-. (Jeg scorede dog et enkelt F*, og til med i et af de for mig vigtigste fag, så dette er ikke sagt for at prale … ;-)Jeg har selv endnu kun beskedne erfaringer med den nye skala, og jeg kan ihvertfald endnu ikke bekræfte vor ærede redacteurs oplevelse af, at 7 er den hyppiste karakter. De specialer, som jeg har skullet give karakter for, har det været svært for mig at give andet end (mindst) 10, og en enkelt 12’er er det vist også blevet til. På skriftlige eksamener for hele årgange, kan jeg forestille mig, at spredningen slår noget mere igennem, men jeg må med skam melde, at jeg endnu ikke er helt “sikker på hånden” m.h.t., hvordan det generelle niveau skal lægges.Det jeg hele tiden har undret mig over er, at hvis man gerne ville have noget “internationalt sammenligneligt”, hvorfor tog man så ikke skridtet fuldt ud? Altså A-F skalaen.

    Svar
  12. Niclas

    “A-F-skalaen” forstået som den amerikanske eller ECTS-skalaen, som den nye skala jo tilstræbt imiterer (bare med tal, der måske gør overgangen nemmere)? Det er i hvert fald europæisk meritoverførsel, man kører, så det er vel nærliggende at køre med et europæisk karaktersystem.Og hvis PKK foretrækker den amerikanske skala frem for den europæiske, hvordan er den så at forstå som “skridtet fuldt ud”? Jeg læser ikke dit indlæg på én bestemt måde, PKK; det afhænger af, hvad du mener med A-F-skala…. og ligesom det sømmer sig i rygningdiskussioner vil jeg gerne bekende kulør og sige, at jeg ikke er vildt begejstret over den nye skala – ikke at den gamle var specielt fantastisk, forstås.(http://en.wikipedia.org/wiki/GPA til anonyme nysgerrige)

    Svar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.