Geert Wilders, ytringsfrihed og national sikkerhed

Den hollandske politiker Geert Wilders har produceret en islam-kritisk film ved navn “Fitna“, som angiveligt snart vil blive vist i Holland. Filmens budskab er tilsyneladende at Koranen bør forbydes da den ifølge Wilders er en opskrift på det totalitære samfund og at sammenligne med en bog som “Mein Kampf”. Filmens budskab har vakt bestyrtelse blandt muslimer i både ind og udland og – som det efterhånden er blevet til kutyme fra en desværre ikke ubetydelig del af denne verdens muslimer – dødstrusler mod Wilders og det hollandske samfund.

De kraftige reaktioner har angiveligt fået den hollandske regering til at overveje at nedlægge forbud mod filmens visning før den overhovedet har været vist. Et sådant forbud vil udgøre et eklatant indgreb i ytringsfriheden. Ikke bare fordi det vil censurere politisk debat, som per definition bør have særdeles vide rammer i et liberalt demokrati. Men også fordi at indgrebet er præventivt og tilsyneladende overvejes fra øverste hold rettet mod et specifikt individ og altså ikke via underordnede offentlige instanser eller efter anmeldelse fra privatpersoner. Den slags præventiv censur fra en regeringstop kendetegner lande som Cuba, Venezuela og visse diktatoriske muslimske lande, hvor kritik af styrerne og/eller religion undertrykkes og aldrig kommer frem i den offentlige debat (i det omfang en sådan findes).

At Wilders hvis han kom til magten selv ville indskrænke ytringsfriheden ved at forbyde Koranen kan ikke tillægges afgørende vægt. Om man finder, at Wilders er en frihedshelt, der udstiller virkeligheden bag en fascistisk religion eller en populistisk og demagogisk bigot kan heller ikke tillægges afgørende betydning. Kontroversielle, provokerende og chokerende synspunkter og ideer er også beskyttede af ytringsfriheden. Så længe Wilders ikke opfordrer til vold mod muslimer bør hans film således frit kunne vises af interesserede fjernsynsstationer og opleves af interesserede seere (om end det ikke kan garanteres at en national eller international domstol ville tilsidesætte et eventuelt forbud). De der måtte føle sig provokerede af filmen kan frit vælge at zappe væk og imødegå Wilders synspunkter ad demokratisk vej.

Men her kommer det interessante i forhold til debatten om frihedsrettigheder her i landet – særligt blandt borgerlige. Den hollandske regerings overvejelser om et forbud hviler tilsyneladende på hensyn der kan rubriceres under “national sikkerhed”, herunder hollandske statsborgeres liv. Med Kai Sørlander i spidsen har visse borgerlige debattører og læsere af denne blog gjort gældende, at administrative indgreb i frihedsrettigheder baseret på national sikkerhed ikke skal kunne prøves af domstole.

Skulle denne præmis gælde i nærværende sag ville Wilders film altså ikke bare administrativt kunne forbydes uden anden begrundelse end en henvisning til national sikkerhed. Wilders skulle heller ikke have mulighed for at få prøvet, hvorvidt et sådant indgreb var i strid med hans ytringsfrihed (Wilders vil dog ikke kunne nægtes domstolsprøvelse i Holland).

Dette ville ifølge Sørlander et als tænkning være udtryk for at pålægge den udøvende magt sit rette “demokratiske ansvar” i en retsstat. En sådan tingenes tilstand ville dog efter min mening være utålelig i et liberalt demokrati og hvor end hypotetisk viser et sådant scenarie, hvor let den udøvende magts beføjelser kan anvendes vilkårligt og indgribende, såfremt der ikke er en uafhængig instans, der kan efterprøve, hvorvidt den udøvende magts handlinger er lovmedholdelige og respekterer grundlæggende frihedsrettigheder.   

22 Kommentarer

  1. LuckyLibertas

    5. marts 2008 at 05:54

    Jacob, det er fint du kan se betænkelighederne ved at rigets sikkerhed trumfer individers rettigheder ibland, men det er trist at du er blind for de alvorlige betænkeligheder der er ved at lade dommere vurdere selve grundlaget for retsvæsenets eksistens, og det på et mangelfuldt oplyst grundlag.

  2. Interessant.Men Jacob, i din parallel til den danske “terror-sag” overser du (bevidst) et helt afgørende skel som de fleste af de ifølge dig slemme og pseudo-borgerlige debattører tillægger afgørende betydning, nemlig;At de to tunesere er udenlandske statsborgere og derfor er og bør være omfattet af nogle andre regler/retssikkerhed m.m. end danske statsborgere. Det er trods alt vist de færreste debattører der har givet udtryk for at den danske statsborger i Westergaard sagen, skulle have en straf tildelt rent administrativt. Du kan så være uenig i, om samfundet skal foretage dette afgørende skel mellem statsborgere og udlændinge med hensyn til retssikkerhed m.m., men ikke desto mindre spiller netop dette skel en helt afgørende rolle i denne debat, og er jo for de slemme borgerlige debattører netop begrundelsen for at “gå på kompromis” med retssikkerheden. Og Wilders derimod er jo netop hollandsk statsborger, og således underlagt almindeligt gældende lovgivning og retssikkerhed.Du (og mange af vi andre) kan stadig være uenige med Sørlander m.fl., men din sammenligning af de to sager er ikke fair.

  3. @2: Kan domstole/dommere så heller ikke tage stilling til f.eks. …- krænkelser af den private ejendomsret? Den er jo selve grundlaget for menneskelig interaktion, velstand & dermed samfund.- statens egne indskrænkninger af ytringsfriheden? Kan vi ikke ytre os frit, kan vi jo heller ikke ytre os om farer for “nationens sikkerhed”.- overskridelser af miljølovgivningen? Og så er vi jo (potentielt) alle døde …Den slags axiologiske/transcendentale argumenter har det med at være ret besværlige, når man anvender dem på andet end det, der lige passer ind i ens øjeblikkelige kram. Spørg bare Immanuel Kant.Som jeg ser det, er den påstand, Du nu har fremført en del gange her på stedet–at domstole ikke kan tage stilling til sager, der _angiveligt_ vedrører nationens sikkerhed (og at “hemmelige” beviser vurderet af de samme, som har ansvaret for at indsamle beviserne omvendt er helt fint)–i bedste fald en venden Hume’s Lov på hovedet. Han sagde som bekendt, at man ikke kan udlede et “bør” fra et “er”, mens Du synes at hævde, at man kan udlede et “kan” fra et “bør” … I værste fald leverer Du bare nøjagtugt det samme argument, som alle tyranner har brugt i “nødsituationer”: At her er der tale om “nationens sikkerhed” (og desværre er “beviserne” denne gang “hemmelige”), og derfor må frihedsrettighederne vige. James II&VII brugte den type argumenter i 1685-88. Lenin brugte præcist de samme argumenter i 1917-21. Hitler brugte iøvrigt samme argumenter i 1933, 1934, 1938 … o.s.v.Man behøver såmænd ikke at mene, at en flerdeling af magten, principper om “due process”, o.s.v., er gode ting. Det er der bestemt masser af mennesker, der mener, at de ikke er. Man skal bare ikke påstå, at man så er særligt optaget af danskernes frihed.

  4. Jacob Mchangama

    5. marts 2008 at 06:36

    Hej Kasper,Jeg ville være enig i din kritik, hvis ikke Sørlander havde formuleret sig som han gjorde i sin klumme. I sin klumme gør Sørlander – så vidt jeg kan fortolke ham (se min forrige postering “Replik til Sørlander”) – sig til talsmand for at indgreb begrundet i national sikkerhed af princip ikke skal kunne prøves. Sådan fortolker jeg også Lucky Libertas´ovenstående kommentar. Dette indlæg er således ikke møntet på de der alene begrunder manglende domstolsprøvelse med statsborgerskab (omend det kunne være interessant at høre om man ville fastholde støtte til udvisning uden prøvelse, hvis Geert Wilders var baseret i DK og ville vise Fitna på en dansk tv-station, somehow I doubt it)Se mit forrige indlæg

  5. Det mangler i dit udmærkede indlæg at fremgå, at “Mein Kampf” er forbudt i Holland. Da sammenligningen Koranen og “Mein Kampf” derfor ikke er blottet for fornuft.

  6. LuckyLibertas

    5. marts 2008 at 08:53

    PKK og Jacob, Rigets blotte eksistens i form af et eller andet overleveret og udviklet nomos som lader sig forsvare, må vel logisk gå forud for de derfra nedfældede regler for dets således skabte institutioners fortsatte opretholdelse.Hume er vel en fin eksponent for denne rækkefølge og Burke også med sin ærefrygt ”forandre for at bevare” og Gadamers forståelse af dialogen og selve indsigten i at ophæve den abstrakte modsætning mellem autoritet og fornuft.Orwell advarede netop om at save i den gren vi sidder på, men vi står allerede med det ene ben i Huxleys Fagre Ny Verden og massen er bedøvet af underholdnings soma.Jeg håber samtalen ikke forringes, idet den er det eneste strå vi kan gribe.

  7. Jacob Mchangama

    5. marts 2008 at 09:31

    Lucky Libertas:Jeg vil lade PKK stå for den filosofiske diskussion da han er bedre egnet hertil end mig. Lad mig blot påpege at du ikke på et eneste tidspunkt har besværet dig med at påvise hvorledes de konkrete eksempler på domstolsprøvelse er at “save den gren vi sidder paa” (eller for sags skyld besværet dig med at gå i dybden for så vidt angår grundlovens beskyttelse af udlændinge). Var byrettens dom i Grevil-sagen og HOLs dom i A and others dybt problematisk og skadelig for demokratiet? I så fald hvorfor? Vær venligst konkret i din besvarelse fremfor de abstrakte svar du hidtil har nøjedes med.

  8. @6: “Rigets blotte eksistens i form af et eller andet overleveret og udviklet nomos som lader sig forsvare, må vel logisk gå forud for de derfra nedfældede regler for dets således skabte institutioners fortsatte opretholdelse. Hume er vel en fin eksponent for denne rækkefølge …”Det er ihvertfald helt sikkert, hvad Hume ville have sagt til et sådant ræsonnement, som Du (ikke) giver her–og det ville næppe have været noget pænt. Det er jo aldeles meningsløst at hævde, at “Rigets blotte eksistens” er truet, hvis (angivelige) mordplaner mod en bladtegner ikke får lov til at resultere i udvisninger uden dommerprøvelse. Det er–udover at være intellektuelt usammenhængende–det rene galimatias, for nu at bruge et venligt udtryk.Må jeg foreslå, at Du udskifter dit alias “LuckyLibertas” med noget a la “UnluckyLibertas” eller “HappyTyrant”? Ihvertfald har Dit syn på retshåndhævelse (ihvertfald som Du præsenterer dem her) pudsigt meget mere med Islamismen at gøre end med Vestens frihedstraditioner.

  9. LuckyLibertas

    5. marts 2008 at 10:10

    Jacob og PK-KJeg er tilsvarende ikke tilfreds med jeres argumentation for at rigets sikkerhed forvaltes bedre af domstolene. Jeg har ikke set et eneste argument som holder i retten.Når man vil ændre på en tilstand uden at skabe en utopi må det vel gøres i respekt for det bestående og den indsigt folket deler her i riget.Diskussionen kører ikke længre kun på de to udvisninger, men på om dommere generelt skal kunne tage stilling til rigets sikkerhed, så din afvisning var for nem og i øvrigt ikke holdbar PKK.Rigets eksistens kan i den grad blive truet, hvis man prøver på at objektivisere det som ikke lader sig objektivisere og så er man i øvrigt ad pseudoveje kommet lige over i den kedelige magtkoncentration. I forholder jer ikke til min påstand om at domstolene kompromitteres.Man behøver ikke at være uvenlig fordi man er uenig.Der er altså et logisk problem i det her og det er at jeres udgangspunt, som jeres modstanderes, også kan føre til utæmmet magtkoncentration.Jo Jacob jeg har beskrevet min tolkning af Grundloven og konkluderet med at §71 skal ses i sin helhed og at teksten er vigtigere end din fortolkning.Og ja jeg synes Grevil sagen mfl er problematisk i det omfang systemet ikke evner at holde kompetencerne adskilt, men jeg har stor tiltro til dommerstandens fornuft ikke den rene men den autoritære og at de således bærer over med dårlige loves udvidede sammenblandning af kompetencer.Endelig, gør dommerformandens klare udtalelse slet ikke indtryk?Venligst

  10. @PKKHvordan ved du, at det kun er “mordplaner mod en bladtegner”, som resulterer i “udvisninger uden dommerprøvelse” af de pågældende personer?Hvordan ved du, at PET ikke har stærke indicer for, at disse personer er indblandet i deciderede terrornetværk?

  11. Jonas,Er det en leg, alle må være med i, sådan at finde på ting, som de to tunesere potentielt kunne have gjort sig skyldige i? Bliver der givet ekstrapoint for kreativitet?

  12. @Mikkel KruseGæt du bare løs alt det du vil 🙂 Min pointe er jo netop, at vi ikke aner, hvorfor de skal udvises – dette er vel netop problemet, at der ikke er nogen kontrol med, hvorvidt der er noget grundlag for at smide dem ud… Det stopper dog ikke PKK i at køre diskussionen over på mordplaner vs landets sikkerhed, hvilket er pænt irrelevant IMHO

  13. # Peter BuchJamen lad os da endelig bruge et par milliarder skattekroner på at sætte hegn op i hele landet, fordi et par tunesere planlagde at myrde en tegner. Det gør os frie og sikre.# LuckyLibertasRigets sikkerhed har ikke være i fare siden kommunismens fald. Nærmeste fjender er nogle ludfattige lande i Mellemøsten.Lad dommerne dømme enkeltindivider, uanset om de har turban eller klaphat på hovedet, og lad regeringen træffe militære beslutninger. Det har virket i retssamfund i århundreder, og vi skal ikke lade et par tunesere komme her og skræmme os over i en totalstatsmodel, hvor regeringen både er udøvende og dømmende magt.

  14. Ok Jacob, så havde jeg ikke lige fået læst Sørlanders indlæg grundigt nok – jeg troede stadigt statsborgerskabet spillede en afgørende rolle i hans argumentation.”omend det kunne være interessant at høre om man ville fastholde støtte til udvisning uden prøvelse, hvis Geert Wilders var baseret i DK og ville vise Fitna på en dansk tv-station, somehow I doubt it)”Tjaa, jeg skal jo ikke kunne svare på vegne af hverken Sørlander eller den hollandske regering, men for mig er det jo en håbløs udlægning når den hollandske regering åbenbart forsøger at gøre Wilders til truslen mod den nationale sikkerhed -han truer jo ganske enkelt ikke nogen som helst, men er derimod den der blilver truet. Så jeg synes ganske enkelt det er håbløst at hævde at han er truslen mod naitonal sikkerhed, og dermed kan sammenlignes med de to tunesere. Det er jo det samme som at gøre Jyllandsposten til truslen mod den danske nationale sikkerhed – og det er vist de færreste udover Georg Metz der arbejder i de baner.Men iøvrigt, såfremt en udenlandsk statsborger har et virke her til lands som skulle skade Danmarks og danskernes interesser mere end vi er villige til at acceptere, så har vi vel en legitim ret til at sende vedkommende retur. Og dette må vel i princippet også gælde ved en koran-kritisk film der kan skabe problemer for os, udover hvad vi er villige til at acceptere.

  15. Jeg mener det er nemmest at oprette afspærrede områder hvori frie danske er fri for typer som nævnte tunesere. Så kan diskutioner om magtens deling, domstolsprøvelse og hvad ved jeg med optagethed af principper og specifikke eksempler og rettigheder og hvad der hører til disse og hvad der desuden som følge af dette findes på foregå- udenfor.

  16. JacobDu fortolker mig lige lovlig friskt synes jeg, jeg kan i hvert fald ikke komme frem til det samme som du kan med min tekst.Og det er underligt, at tillægge mit synspunkt totalitære vurderinger, da jeg ikke tillægger dine synspunkter sådanne, omend dit synspunkt jo med logisk lethed kan føre til det samme, og endnu nemmere efter min vurdering.Det jeg siger, er fuldstændig i overensstemmelse med dommerformandens ord, jeg ved som du at, der er almindelige love hvor dommerne bedømmer det isoleret strafferetslige og lægger fet og pet skøn til grund. Dvs. dommerne beskæftiger sig ikke med rigets sikkerhed. Man lægger til grund, man vurderer ikke.Det jeg også siger, er at hvis en lov og en situation gør dommerens vurdering uadskillelig fra udøvers opgave, så dømmes der ikke og det er nok derfor den danske statsborger går fri rundt. Tuneserne er stillet til udvisning, med hjemmel i en lov med særlig specifik Grundlovshjemmel, og ikke kun med hjemmel i de menneskerettigheder som er ved at erodere sig selv bort. Dommerne rører netop ikke ved det som falder udenfor deres kompetence, og dette skulle måske fremgå tydeligere for offentligheden, så kunne mange misforståelser være undgået.Spørgsmålet om GRL§71: Du splitter bestemmelsen ad og fortolker i brudstykker, jeg ser den samlet og i dens historiske sammenhæng, og jeg ser dens stk6, som en udtrykkelig forfatnings særregel for ikke-stats borgere.Grundloven blev skrevet i en tid med behov for værdier og beskyttelse, og er i de seneste årtier fortolket med den luksus, at fortolkningerne ikke har stået sin prøve, og i en ånd af værdiskred og kulturrelativisme, samt med småstatens lukreren på større staters beskyttelse. Den værdikamp vi står i og som ikke vil blive mindre i omfang vil sikkert medføre fortolkninger mere i overensstemmelse med Grundlovens ord og de værdier man den gang så på.Citat:Sørlander: ”Og det – forholdet mellem det politiske og det juridiske – er det centrale i den diskussion, som vi er i gang med.”Citat Jacob: ”Men det betyder ikke at den udøvende magt ikke skal holde sig indenfor lovens rammer – hvilket domstolene skal påse.” Min Påstand: Ja, og domstolene skal selvfølgelig holde sig indenfor domstolenes ramme og derfor skal de NETOP ikke vurdere om fet og pet har vurderet rigtigt mht. rigets sikkerhed, idet lovgiver har bestemt at det er udøvers opgave og vil have tæt kontrol med udøver selv, dels fordi det er det mest demokratiske og dels for at ikke kompromittere domstolenes uafhængighed.Citat:Sørlander: ”Det er det, som Mchangama i realiteten kræver, at vi skal gøre. Han vil have, at der skal indsættes en (form for) juridisk domstol til at afgøre, om de politiske beslutninger i demokratiet er i overensstemmelse med individets frihedsrettigheder. I hans model skal det ikke være i den demokratiske proces, at disse spørgsmål finder deres afgørelse, men det skal være en særlig juridisk domstol, der foretager den endelige vurdering af, om det politiske skøn er holdbart. Det skal være dommerne og ikke de demokratiske politikere, der har magt til at udøve det afgørende skøn.””Det er kun, hvis man ikke forstår, at den grundlæggende afgørelse til syvende og sidst bør ligge i den demokratiske dimension, at ens politiske filosofi ikke er rationel.””Det er i den demokratiske debat og procedure, at grænserne i sidste instans bør trækkes, og ikke af en juridisk domstol.”

  17. Sagen Geert Wilders er håbløs og halsløs. For mig at se er der store ligheder med rockerloven: man forbyder nogle mennesker i at leve frit fordi /nogle andre/ menneskers voldelige angreb ville kunne bringe uskyldige i fare. Det er at rette bager for smed og rent ud sagt ‘blame the victim’.

  18. Jacob Mchangama

    7. marts 2008 at 12:09

    “Jeg er tilsvarende ikke tilfreds med jeres argumentation for at rigets sikkerhed forvaltes bedre af domstolene. Jeg har ikke set et eneste argument som holder i retten.”Jeg har ikke sagt at rigets sikkerhed forvaltes bedst af domstolene. Som det fremgår af dommen fra Storbritannien forvaltes rigets sikerhed bedst af den udøvende magt. Men det betyder ikke at den udøvende magt ikke skal holde sig indenfor lovens rammer – hvilket domstolene skal påse. “Når man vil ændre på en tilstand uden at skabe en utopi må det vel gøres i respekt for det bestående og den indsigt folket deler her i riget.”Din sætning forstår jeg ikke men som jeg har påpeget ved mine konkrete eksempler ville det være din udlægning der ville være en markant og uhørt ændring på tingenes tilstand idet der næppe findes et vestligt land, hvor du kan idømmes en fængselsstraf for at udgøre en fare for nationens sikkerhed uden at blive dømt ved en domstol.Din version er mere lig den man finder i et land som Egypten som siden 1967 har opereret med en nødlov grundet trusler mod den nationale sikkerhed (http://www.hrw.org/press/2003/02/egypt022503.htm) og som tillader administrative frihedsberøvelser uden domstolsprøvelse. Sådan en retstilstand er altså efter din mening mere demokratisk end vores nuværende danske. Jeg siger velbekomme.”Rigets eksistens kan i den grad blive truet, hvis man prøver på at objektivisere det som ikke lader sig objektivisere og så er man i øvrigt ad pseudoveje kommet lige over i den kedelige magtkoncentration. I forholder jer ikke til min påstand om at domstolene kompromitteres.Man behøver ikke at være uvenlig fordi man er uenig.Der er altså et logisk problem i det her og det er at jeres udgangspunt, som jeres modstanderes, også kan føre til utæmmet magtkoncentration.” Det ville måske være tilfældet hvis domstolene ikke havde retlig basis for at vurdere sådanne indgreb men som jeg har været inde på flere gange nu er der jo netop positiv hjemmel til prøvelse af indgreb baseret på national sikkerhed det være sig i straffeloven, retsplejeloven og EMRK. Du anerkender tilsyneladende ikke at hensynet til individets frihed i et liberalt demokrati tillæges en særlig vægt som derfor kræver særlige grunde at gøre idngreb i – også når det drejer sig om national sikkerhed.”Jo Jacob jeg har beskrevet min tolkning af Grundloven og konkluderet med at §71 skal ses i sin helhed og at teksten er vigtigere end din fortolkning.”Min fortolkning af § 71, stk 1 var baseret på både grundlovens tekst Ross, Zahle og forarbejder. Hvad baserer du din på?”Og ja jeg synes Grevil sagen mfl er problematisk i det omfang systemet ikke evner at holde kompetencerne adskilt, men jeg har stor tiltro til dommerstandens fornuft ikke den rene men den autoritære og at de således bærer over med dårlige loves udvidede sammenblandning af kompetencer.” Det er så straffeloven du nu lægger dig ud med og det helt grundlæggende princip at man ikke kan straffes uden en dom. At du ikke selv kan se hvor dine argumenter fører dig hen uden at have påvist et eneste konkret eksempel på at domstolsprøvelse skulle svække demokratiet…”Endelig, gør dommerformandens klare udtalelse slet ikke indtryk” Måske du burde have læst hvad Jørgen Lougart EGENTLIG sagde, for han støtter dig ikke http://politiken.dk/indland/article472682.ece “Allerede i dag kan man jo holde politiets og altså PET’s arbejdsmetoder hemmelige, men samtidig sikre en dommers og en advokats medvirken. Og jeg har svært ved at se, at der er forskel på disse sager og så en sag om udvisning af en udlænding, der er mistænkt for terror«, siger formand for landets dommere, byretsdommer Jørgen Lougart.” Så jo dommerformandens klare udtalelse gør indtryk på mig. Men åbenbart ikke på dig?

  19. Tak for debat,Jeg vil tillade mig at konkludereDet begyndte med, at Jacob ikke var tilfreds med Grundlovens § 71 og dens klare forudsætning om særlige regler for ikke-statsborgere. Derfor prøvede Jacob med menneskerettigheder, anden almindelig lovgivning og utilstrækkeligt prøvede fortolkninger af Grundloven, at argumentere for ikke-statsborgeres ligestilling.Og det fortsatte med, en generel diskussion af, hvorvidt dommere skal kunne vurdere pet- og fet-skøn om rigets sikkerhed. Det gjorde det fordi Jacob ikke kan lide administrative udvisninger, selvom de er særligt forfatningshjemlede. Jacob vil have de administrative udvisninger, prøvet ved domstolene. Det er to forskellige diskussioner vi har ført i en. Konklusion:Udlændinge har ikke samme rettigheder på dette område. Se Grundlovens § 71.Domstolene lægger skøn om rigets sikkerhed til grund, de vurderer dem ikke.Hvis der ikke er nok at lægge til grund for en straffesag går den danske statsborgere fri, men følges nok tæt af pet. Dvs. vi kan have egne risikoelementer gående rundt. Det er omkostningsfuldt, og opgaven består primært i, at forhindre forbrydelser. (Ville det, Jacob, være rimeligt, at Danmark skulle tilbyde ikke-statsborgere dette, vi kender i sagens natur, ikke-statsborgere, dårligere end statsborgere og hvor mange kan vi håndtere.)Tvivlen kommer statsborgeren til gode og det gør den til dels også med ikke-statsborgeren, idet han blot bliver udvist pga. en særlig bestemmelse om ikke-statsborgere i forfatningen og den almindelige lov den har ført til. (Vi kender ikke skønnet, det behøver ikke at være det samme som for danskeren, men selv hvis det var, er det ganske rimeligt at der skal mindre til at udvise end til at straffe, når selveste Grundloven bestemmer at der er særlige hensyn at tage når det drejer sig om ikke-statsborgere.)Der findes mange skøn som lovgiver har lagt endeligt hos udøver, idet vi har mange love med endelighedsbestemmelser. Domstolene skal ikke skønne der hvor lovgiver har givet skønnet til udøver. Lovenes grundlovsmæssighed kan selvfølgelig prøves, men domstolene vil ikke kunne se på det konkrete skøn, kun lovens forenelighed med Grundloven.Grundloven har i § 71 om den personlige frihed, om udlændinge direkte hjemlet sådanne bestemmelser og vi har en forfatning som ikke nemt kan ændres uden befolkningsflertallets medvirken over længere tid. Det er der meget god grund til. Danmark har før været truet. Hvis Grundloven skal ændres drastisk skal det ikke være via juristers kreativitet, men netop have den folkelige legitimitet.

  20. @13, Jonas: “Hvordan ved du, at det kun er “mordplaner mod en bladtegner”, som resulterer i “udvisninger uden dommerprøvelse” af de pågældende personer? Hvordan ved du, at PET ikke har stærke indicer for, at disse personer er indblandet i deciderede terrornetværk?”That’s the point … Jeg ved _ikke_ hvad præcist, der er tale om, fordi anklagemyndigheden har nægtet at oplyse, hvad grundlaget er. Det har fået en mængde (også her på stedet, og folk, der sympatiserer med de administrative udvisninger) til at gætte på, at det er fordi bevisbyrden ikke er stærk nok. Problemstillingen er derfor netop kafkask, fordi man ikke kan få at vide, hvad det er, de pågældende er mistænkt for.

  21. Der har været en række eksempler på, at både nynazister og voldelige fodboldbøller er blevet nægtet indrejse ved græsen til Danmark. Er det så i strid med retssikkerheden, demokratiet m.v., at dette er sket rent administrativt uden at domstolene har taget stilling til lovligheden, og uden at de respektive nynazister og fodboldbøller har fået beskikket en forsvarer/advokt og fået lov at tale sin sag overfor en dommer? Og hvorfor er det nu lige, at to potentielle mordere skal behandles bedre end nynazisterne og fodboldbøllerne, som ganske vist er nogle kedelige karle, men som trods alt ikke er blevet afsløret med konkrete mordplaner imod danske statsborgere.S.U.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

© 2019 Punditokraterne

Tema af Anders NorenOp ↑