Smartypants

Mens de danske medier i MSM har fremstillet det som om, at Barack Obama p.t. har vundet omtrent 700 primærvalg og fået ca. 1.500 pct. af stemmerne, så er det vist kun David Garby og undertegnede, der endnu til det sidste mente, at det faktisk tegnede på, at Hillary Clinton ville vinde primærvalgene i Texas og Ohio i går.  Whaddayaknow!

Jeg mener også fortsat, at Clinton har en teoretisk mulighed for at vinde nomineringen som Demokraternes præsidentkandidat, og ihvertfald at det kan blive svært for (både) Obama (og hende) at få en klar majoritet af de delegerede til konventet (i det mindste før den anden dropper ud).  Til gengæld er der noget, der tyder på, at “matematikken” ikke er på Clintons side: Det ligger ganske vist tæt mellem de to, og Obamas delegeret-forspring er ikke stort (p.t. 1.280–1.149 af de valgte), men selv hvis man leger med tallene, og lader Clinton hypotetisk vinde de næste mange primærvalg, vil det givet reglerne for fordeling af delegerede være svært at se, hvordan hun kan få nok “pledged” delegerede (altså dem, der fordeles ved primærvalg og partimøder) til, at hun kan føre klart (eller blot lidt) over Obama.  Dermed kan man få en situation, hvor ingen af dem har en majoritet af samtlige “pledged” delegerede, mens Obama har en lille pluralitet af disse.

Så er det de “superdelegerede” (som er udpeget ex ante qua deres embeder, og som ikke er moralsk forpligtede til at stemme på den ene eller den anden), som vil komme til at afgøre udfaldet.  Hvordan vil de så stemme?  Hvis nogen af læserne har været aktive i en politisk ungdomsorganisation, så kan de superdelegeredes situation imødeses at ville være sammenlignelig med den lille gruppe delegerede på et landsmøde, der kan være tungen på vægtskålen, men som kl. 2 natten mellem lørdag og søndag endnu ikke har bestemt sig … Interessant–og hårdt.  Der vil givetvis være et vist pres på, at få Clinton til at trække sig, og/eller på de superdelegerede for, at de skal stemme på pluralitets-vinderen (d.v.s. Obama), men det vil være et meget, meget usikkert spil.

Det interessante ved det scenarie er altså så, at det meget sandsynligt vil være ét, hvor Obama får en pluralitet af de delegerede til konventet, men hvor Clinton meget vel kan være den, der har fået en majoritet af de afgivne stemmer–i særdeleshed hvis man tæller Michigan og Florida med, som p.t. har mistet deres delegerede.  (P.t. er status en relativt beskeden føring på 13,1 mio. stemmer mod 12,8 mio. til Clinton, men det kan let ændre sig.  Dermed kan man altså opleve en slags eksemplificering af et afstemningsparadoks, hvor der er en diskrepans mellem, hvad “folkets stemme” vil have, og hvem der får flest delegerede.

Det kan man synes om, hvad man vil, men da denne punditokrat endnu kan huske den næsten hysteriske, moralske forargelse, der rejste sig–især blandt Demokraterne og på den europæiske venstrefløj–da Al Gore i 2000 vandt en pluralitet af stemmerne ved valget, mens George W. Bush fik en majoritet i Valgmandskollegiet, kan jeg næsten ikke vente med at nyde det hykleri, der vil udfolde sig i den forbindelse …

10 thoughts on “Smartypants

  1. Nikolaj

    Nu var det vel sandt at sige ikke valgmandssystemet, der var den primære anledning til forargelsen i 2000-2001.

    Svar
  2. Peter Kurrild-Klitgaard

    Der var naturligvis også stor debat–især i USA–om optællingene i Florida, Floridas højesterets afgørelse og forbundshøjesterettens afgørelse i appelleringen af førnævnte. Men den kommentar, som jeg har hørt utallige gange (og hyppigere)–bl.a. så sent som i sidste uge fra nogle studerende–går på, at det var “mærkeligt” eller “uretfærdigt”, at det ikke var den med flest stemmer, som vandt valget. Det er–formodentlig især udenfor USA–uden tvivl den facet, der bliver ved at hænge ved, jo længere tid der går.Jf. f.eks.:- Det er, hvad der er nævnt på den danske Wikipedia-omtale: “Gore tabte kampen om at få flest valgmandsstemmer 271-266 til George W. Bush selvom han fik flest personlige stemmer.”- Se bare “Allan”‘s kommentar på Poul Høis blog: “Gore fik flest stemmer i 2000. HAn tabte valget pga et uretfærdigt valgssystem.” (http://usablog.blogs.berlingske.dk/2008/01/02/show-time/)- Den Journalistiske Efteruddannelses fremstilling: “Polariseringen var åbenbar omkring præsidentvalget i 2000, hvori republikaneren George W. Bush sejrede, selv om demokraten Al Gore fik flest stemmer”- http://www.samtid.dk/avisen/samtidmaster/seartikel.php3?artikelnr=20010610- “Selvom Al Gore fik flest stemmer, knap 200.000 flere end George Bush, så vandt han kun 260 valgmænd, mens George Bush vandt 271.” (Dagbladet Arbejderen [sic!]o.s.v., o.s.v., o.s.v. …

    Svar
  3. Jesper

    Lidt et sidespring, men alligevel.Nu hvor McCain er sikker, kunne I ikke lave et indlæg omhandlende vicepræsidentkandidaterne, som vel må være næste punkt på dagsordenen for McCain.Altså hvilke overvejelser han bør ligge til grund for valget, og hvem der aktuelt er favouritter til den tjans.Desuden, er der tradition for at man udvælger en vicepræsident kandidat som man har ført kampagne mod i primærvalgene, altså eksempelvis at Obama skulle ende med at stille op stil præsidentvalget med Hillary som vicepræsidentkandidat, eller er den slags helt utænkeligt.

    Svar
  4. Limagolf

    PKKDu skriver at Hillar har vundet Ohio og Texas, men i realiteten har Obama formodentligt vundet flere delegerede i Texas end han har tabt i Ohio.Så Obamas netto forspring vil øges efter gårsdagens valghandling, hvilket nærmest umuliggør at Hillary kan opnår flertal blandt de delegerede. Se følgende link for den indviklede forklaring.http://obsidianwings.blogs.com/obsidian_wings/2008/03/lets-do-the-mat.htmlHillary håber tydeligvis på et mirakel på vejen til konventet.Mht. pluralitet kontra majoritet må man jo bare konstatere at USA har nogle spøjse valgsystemer, både på nationalt niveau og i de enkelte partier. Systemerne har deres pragmatiske grunde og sådan er det jo bare. Det er selvfølgelig ærgeligt hvis man hedder Al Gore (eller bor på jorden), men så skulle man have ændret systemet FØR valget, hvilket jo også gælder Michigan og Florida.Det mest uretfærdige ved valgmandsystemet er sådan set at de små stater er overrepræsenterede, da alle stater har et antal valgmænd svarende til deres størrelse (repræsentanter) plus to (senatorer). Det giver eks. Alaska 1+2, Kentucky 6+2 og Californien 53+2. Da republikanerne står stærkest i de små stater, giver det dem en lille fordel i valgmatematikken.Men sådan er det nu engang. Gore og Kerry kunne have ført nogle bedre valgkampe.vGP.S. tak for Punditokraternes stadige kamp for vores frihedsrettigheder som demonstreret i et par posts de senere dage!

    Svar
  5. Jonas

    @LimagolfHvis du syntes valgsystemerne i USA er spøjse, hvad syntes du så om dem i EU, f.eks. valg til EU-parlamentet? Hvis der var valg til en EU præsident, ville dette jo helt sikkert ikke være et valg, hvor alle EU-borgeres stemme talte det samme…USA er en føderation af selvstændige stater, så selvfølgelig skal de mindre stater vægte højere end deres størrelse tilsiger, ellers ville de jo blive domineret af de store stater – helt ligesom systemet i EU…

    Svar
  6. Limagolf

    @JonasNu har jeg vist aldrig offentligt udtalt nogen større begejstring over nogen aspekter ved EU parlamentet. Og det kommer jegg nok heller ikke til… 😉 Et tokammer system som det amerikanske står for mig som den bedste løsning på problemet med små og store stater i en union.Mht. de amerikanske valgregler kan man jo sige at de små stater er beskyttet netop gennem USA’s asymetriske tokammersystem. Jeg kan ikke se hvorfor mindre stater har brug for nogen særlig mindretals beskyttelse i forhold til præsidentembedet!? Det burde nok udpeges iht. hvad flertallet ønsker, men det må amerikanerne ligesom selv ligge og rode med. Ligesom det må være op til demokraterne at lave regler for deres egne primærvalg./Limagolf

    Svar
  7. Jonas

    @LimagolfOk, min sammenligning med EU parlamentet er selvfølgelig ikke direkte at sammenligne med valg til præsident. Men jeg vil nu stadig mene mindre stater bør være overrepræsenterede ved valg til ledere i overstatslige organer, og jeg kan ihvertfald ikke se, hvordan man vil kalde det spøjst, eftersom det er svært at forestille sig nogen anden fremgangsmåde ved en ny føderations dannelse såsom EU. Det er selvfølgelig en holdningssag om man mener dette er optimalt, men det er ikke desto mindre, hvad folks retfærdigsfølelse tilsiger – ihvertfald folk i små stater 😉

    Svar
  8. AK

    Det er sjovt, PKK, for da jeg læste dit indlæg tænkte jeg – en anelse forundret over hvad der først virkede som den sædvanlige polemik over valgsystemet i USA – netop tilbage på 2000-valgkampen mellem G. W. Bush og Al Gore (den første præsidentvalgkamp jeg reelt kan huske).Jeg tror man uanset hvad må sige, at generel kritik af valgsystemet EFTER et tabt valg ikke kan bruges til noget. Også selvom jeg levende kan forestille mig hvilket bitter pille det har være for Mr. Clima at tabe med majoriteten af stemmerne.

    Svar
  9. Theis

    Flot at du forudså resultatet i Texas og Ohio, men så behøver selvrosen heller ikke at tage overhånd. Gennemsnittet af meningsmålingerne på pollster.com viser at det sådan set kun var Hillarys sejrmargin i Ohio, der var en anelse overraskende (de anslog hende til en 6%-points sejrmargin mod de reelle 10; mens de havde Hillary med en lille føring i Texas). Så resultatet var forudsagt af målingerne.Samtidig virker det også som om du har fået set lidt på valgmatematikken siden din optræden i Deadline i går. For det første sagde du der, at ingen af de to havde mere end ca.40 % af de nødvendige delegerede for nomineringen. Dette er ikke korrekt. Jeg har ikke set nogle opgørelser over delegerede før tirsdagens valg, hvor de to var under 1000 delegerede hver (AP havde f.eks. 1035 pledge delegates til Clinton og 1187 til Obama og dertil kommer superdelegerede). Dette er altså mere end 50 % af de nødvendige delegerede.Desuden sagde du, at selv en uafgjort ville være en sejr for hende. Som du selv påpeger nu, så siger valgmatematikken at hun skulle have haft klare sejre i går for at kunne indhente Obama.Endelig tror jeg ikke at de superdelegerede vil sikre Hillary sejren. Som det fremgår her: http://bp2.blogger.com/_qJGvnOCBQcA/R86YQMmCjzI/AAAAAAAAAGk/EFXfNq0dIBU/s1600-h/image001.gifer hendes føring blandt disse halveret den sidste måned.

    Svar
  10. Peter Kurrild-Klitgaard

    @4, Limagolf:”Det mest uretfærdige ved valgmandsystemet er sådan set at de små stater er overrepræsenterede, da alle stater har et antal valgmænd svarende til deres størrelse (repræsentanter) plus to (senatorer).” Korrekt–men om det er uretfærdigt, ved jeg ikke. Det kommer vel an på éns retfærdighedsbegreb, og det er ihvertfald aldeles klart, at denne numeriske skævhed var aldeles bevidst–på samme måde, som Bornholmere og vestjyder i årtier har været garanteret flere folketingsmandater end vælgergrundlaget alene dikterer; på samme måde, som EP-mandater og stemmer i Ministerrådet ikke er fordelt proportionalt i.f.t. borgere, o.s.v., o.s.v. Pointen er vel i alle tilfældene, at man mener, at der er brug for noget “andet” end en (muligvis) snæver majoritet i afgivne stemmer. Det kan man være uenig i, men det er ikke nødvendigvis et hverken gakket eller fremmed argument.”Det giver eks. Alaska 1+2, Kentucky 6+2 og Californien 53+2. Da republikanerne står stærkest i de små stater, giver det dem en lille fordel i valgmatematikken.”Ja, p.t., men ikke nødvendivis altid. I 2004 var der en ikke-triviel eller -urealistisk mulighed for, at 2000-valget ville haft det modsatte udfald, altså at Bush vandt en pluralitet–måske endog en majoritet–af de afgivne stemmer, mens Kerry (med en sejr i Ohio og Florida) ville kunne vinde en majoritet af valgmandsstemmerne. Sådan gik det så ikke, men det var så tæt på, at Kerrys pressetalsmænd skyndte sig at tale om “respekt for forfatningen”, o.s.v. ;-)**********************@9, Theis:”Flot at du forudså resultatet i Texas og Ohio, men så behøver selvrosen heller ikke at tage overhånd.” Ah, men det var nu også lidt tongue-in-cheek, hvilket overskriften gerne skulle havet antydet.”Gennemsnittet af meningsmålingerne på pollster.com viser at det sådan set kun var Hillarys sejrmargin i Ohio, der var en anelse overraskende (de anslog hende til en 6%-points sejrmargin mod de reelle 10; mens de havde Hillary med en lille føring i Texas). Så resultatet var forudsagt af målingerne.”Enig. Bare mærkeligt at de fleste journalister synes heller at ville læse de meningsmålinger, der giver det resultat, som de (formodentlig) godt selv kan lide snarere end de mere meningsfulde gennemsnit.”For det første sagde du der, at ingen af de to havde mere end ca.40 % af de nødvendige delegerede for nomineringen. Dette er ikke korrekt. “Ja, det var pinligt, og så snart jeg så det derhjemme, tænkte jeg “bare ingen bemærkede det”. Sidst jeg var inde, havde jeg siddet og lavet nogle beregninger selv, og det var de tal, der poppede op i hovedet og ud på tungen, snarere end de dagsaktuelle. “Desuden sagde du, at selv en uafgjort ville være en sejr for hende. Som du selv påpeger nu, så siger valgmatematikken at hun skulle have haft klare sejre i går for at kunne indhente Obama.”Jo, men det mener jeg fortsat, det var. Havde hun tabt dér, havde hun væretdømt helt færdig. Så selv hvis resultatet blev, at de stort set delte de delegerede, gav hendes sejr i tre stater hende alligevel “vind i sejlene”.Dét, som folk som regel glemmer, når de siger, at hun ikke kan få et flertal af de delegerede valgt ved primærvalg, er dette lille sandsynlige faktum: Det kan Obama (formodentlig) heller ikke … Dermed bliver det spørgsmålene om Florida/Michigan og de “superdelegerede”, der bliver afgørende–også for Obama.**********************@4, Limagolf: “P.S. tak for Punditokraternes stadige kamp for vores frihedsrettigheder som demonstreret i et par posts de senere dage!”Selv tak. Nogen skal jo råbe vagt i gevær, når angiveligt borgerligt-liberale indtager synspunkter og anvender argumenter, man snarere plejer at finde helt andre steder i det politiske spektrum.

    Svar

Leave a Reply to JonasCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.