Politisk forår?

Dagen er tiltaget med seks timer; foråret er på vej.

I dagens Berlingske er der to artikler om Ny Alliance, som nok engang prøver at skifte ham. Denne gang er Anders Samuelsen helt i front, og relanceringen præsenteres som meget liberal. Det er skrevet af journalister, så det siger ikke så meget i sig selv, men alligevel.

Jeg var forbi deres hjemmeside, men der var ikke rigtig noget nyt. Hm, måske deres IT-folk er blandt de afvandrede. Det kommer jo nok, men det gør det lidt svært at tjekke oplysningerne.

Alligevel vil jeg lade foråret råde og se det fra den lyse side. De budskaber, som Anders Samuelsen får sendt i de to artikler (her og her), lyder rigtig godt, rigtig rigtig godt endda.

Mange læsere af denne blog har sympati for partiet Liberalisterne og deres projekt med at få et parti ind i Folketinget, der ønsker en liberal politik til erstatning for det parti, der for tiden misbruger samme betegnelse. Men medmindre Forbrugerombudsmanden får overskud og mod til at påtale den falske markedsføring, når han er færdig med at censurere erotisk harmløse reklamer, er det ærlig talt meget tvivlsomt, om partiet kommer ind.

I stedet kunne det tyde på, at vi får en mulighed i Ny Alliance, hvis de virkelig mener det alvorligt med en mere borgerlig-liberal profil. Partiet er allerede i Folketinget, hvilket giver en langt bedre mulighed for at profilere sig og få opbakning. Partiet har meldt klart ud, at det hører til på den borgerlig-liberale fløj, og det burde — hvis de ikke svigter tilliden — give en masse af os mulighed for rimeligt risikofrit at udtrykke vores utilfredshed med den nuværende bloks forkærlighed for socialdemokratisk politik.

Anders Samuelsen udtrykker det meget rammende:

Nu kommer vi med et bud til de borgerlige vælgere, og hvis de fortsat vil være nogle tøsedrenge som i valgkampen, så må de selv om det. Så er de selv skyld i, at skatten ikke kommer ned.

Nu er det lidt vel flot at kalde os, denne punditokrat medregnet, for tøsedrenge, fordi vi ikke stemte på et parti, der i den grad rodede rundt i, om de var et trendy afkom af RV og SF eller et fornuftigt borgerligt-liberalt parti. Men det ændrer ikke på, at vi nu faktisk har chancen for at markere over for Fogh, at der er en vilje til at føre en borgerlig-liberal politik.

Det er på høje tid. For vi lever under et ejendommeligt politik klima.

På den ene side har vi den borgerligt-liberale regering, støttet af en nationalistisk variant af socialdemokratiet, der synes fast besluttet på at udkonkurrere socialdemokraterne på at være gode kollektivistiske og formynderiske socialdemokrater.

Tag blot det seneste helt vanvittige eksempel med rygeloven, som Birgitte Josefsen har ønsket strammet, før den aftalte revision af loven overhovedet var aktuel. Det er herremandsmentalitet af den mere rå slags: politikerne vil have folk til at holde op med at ryge, men tillod storsindet at man kunne gøre det på små beværtninger, formodentlig i den tro, at det lod man være med. Men sandelig om der ikke var dele af befolkningen, som ikke makkede ret. Det skal de, for politikerne skal nok bestemme, og individuel opsætsighed tolereres ikke. Det er, eller rettere: burde, være komplet uforeneligt med borgerlig-liberal tankegang at forbyde en adfærd, der blot er rimelig usund, når denne kan foregå på en måde, så ingen for alvor kan blive tvunget til det at gøre det mod sin egen vilje. Man kan – med et vist besvær – argumentere for rygeforbud på mange steder, men man kan ikke forsvare at udvide det til alle områder. Det er ganske simpelt en misforståelse at tro, at forbi et lokale har offentlig adgang, så ophører det med at være privat ejendom. Men så vidt er det kommet.

På den anden side har vi et Socialdemokrati og nu også et SF, der siger ting, som tidligere var udtryk for god borgerlig-liberal tankegang: man skal gøre sin pligt og ikke bare kræve sin ret, og man skal ikke være tolerant over for intolerance. Villy Søvndal tager et opgør med det-er-altid-samfundets-skyld doktrinen i sit parti til stor fortørnelse for partiets fortidslevn, men stor glæde for de mange, som ved, at de borgerlige-liberale har ret, men som betragter det som uanstændigt at støtte dem. Og selv Mette Frederiksen har, formodentlig inspireret af Villys succes, i dagens avis gjort sig til talskvinde for pligter og ikke bare rettigheder.

Så før de to fløje helt bytter side, kunne det være rart med et borgerligt-liberalt parti, der faktisk er borgerligt-liberalt.

To problemer melder sig. For det første er det ikke så populært i medierne at være borgerlig-liberal som radikal eller SF. NA må derfor forberede sig på mindre dækning, og en dårlig dækning når den er der, end man fik sidste sommer.

For det andet skal de føre en borgerlig-liberal politik på et tidspunkt, hvor folk har vænnet sig til socialdemokratismens uafvendelighed. Kan man virkelig tænke selv? Kan man virkelig tage ansvar for sig selv? Er penge ikke syndige, og vil privat hjemmepleje og hospitaler ikke medføre civilisationens undergang? Der venter en betydelig pædagogisk opgave. Hertil kommer, at der er mange forskellige opfattelser af, hvad borgerlig og liberal politik egentlig er.

I et demokrati er det umodent kun at ville stemme på et parti, hvis man er 100 pct. enig. Mindre, meget mindre, kan også gøre det.

Hvis Ny Alliance virkelig vil tilbyde en borgerlig-liberal politik i højere grad, end den nuværende regering gør, og det er vanskeligt at gøre det ringere, så har vi omsider et politisk alternativ til sofaen.

Så er vinteren måske alligevel omme.

4 thoughts on “Politisk forår?

  1. Martin M

    Jeg kan på sin måde godt give Mr. Law ret i, at der er politisk forår på vej… For det er da dejligt at Ny Alliance bliver mere borgerligt-liberalt. Men for det første vil jeg se det før jeg tror det. For det andet, skal man ikke glemme at partiet hovedsageligt består af eks-Radikale, og uanset hvor flot det lyder, at de vil sænke skatten osv., vil jeg, for at citere vores kære finansminister i bogen “Løkkeland”, sige at “man skal passe på at det gode ikke bliver det bedstes værste fjende”…

    Svar
  2. Søren Nørbak

    Jeg er ekstrem skeptisk:1) Personligt tror jeg på at Anders Samuelsen faktisk er liberal, men hvor mange andre er det i NY? Jørgen Poulsen er på ingen måde liberal.2) Hvordan vil NY forsvare deres markante kursskifte? Hele deres værdipolitik ligger til venstre for midten. Er de på ½ år kommet på bedre tanker eller hvad? F.eks.: Under sidste finanslov snakkede de om at de ville havde skattefinansieret mad i folkeskolen. Hvor liberalistiske er det?3) Det virker på mig som et desperat sidste forsøg fra Samuelsen og Khader på at rede deres pladser i folketinget.MvHSøren

    Svar
  3. Kimpo

    Må blot minde om at Malou Aamund førte sig frem under valgkampen med krav om 40% kvinder i virksomhedsbestyrelser eller lukning af virksomheden.Det kan næppe blive mere socialistisk, og jeg har ikke opdaget at dette skulle være ændret.Partiet er i sin grundmentalitet antiliberalt, og det er forbløffende at Mr. Law vedblivende nægter at indrømme det.

    Svar
  4. Mr Law

    Jeres skepsis er forståelig; NA har gjort sig stor umage det seneste år for at fortjene den.Alligevel er jeg parat til at give Anders Samuelsen en chance.Partiet er reelt afskåret fra indflydelse, men de har en placering i Folketinget, der giver dem en god platform for kommunikation. Og deres tidligere underholdningsværdi garanterer dem en opmærksomhed, der ikke kommer mange andre politiske grupper til del. Den manglende indflydelse gør det tilmed lettere at indtage standpunkter, som mere tjener det pædagogiske projekt igen at fortælle befolkningen om frihed og personligt ansvar end at få gennemført konkrete politiske tiltag.Der er ingen tvivl om, at mange af vores læsere fortsat vil være skuffet over NA. For dem er alt andet end den rene lære forkasteligt. Men for os andre kan mindre, som nævnt i min posting, også gøre det.Hvis NA derfor begynder at tale for borgerligt-liberale mærkesager og begynder den betydelige og længe forsømte pædagogiske opgave med at præsentere og begrunde et borgerligt-liberalt alternativ, så synes jeg, at vi skal støtte det. Støtte det i de uforpligtende meningsmålinger, som jævnligt forpester luften, og måske også ved næste valg, hvis – vel at mærke – de har præstere en bedre indsats end regeringen.Det sidste er desværre rimeligt sandsynligt.

    Svar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.