Indecision 2008 – og lidt om Barack Obamas bud på ansvarlig økonomi og godt naboskab til Latinamerika

De der følger med i Jon Stewarts “The Daily Show “vil vide, at første del af dette indlægs overskrift er hentet fra dennes forrygende dækning af primærvalgende – som også kan ses her .

Efter Hillery Clinton endelig har erkendt, hvad de fleste andre har vidst længe, nemlig at det bliver Barrack Obama der skal op i mod John McCain er det jo interessant at se lidt på hans chancer i valget (og hvad han egentlig vil). Skulle man vurdere på baggrund ag MSMs dækning i Europa og Danmark, burde der ikke være nogen tvivl om, at Obama vinder en storsejr. Men som bekendt foregår valget i USA, og her ser tingene lidt anderledes ud. Godt nok viser de seneste meningsmålinger, at Obama fører med op til 6 %. I lyset af, hvor meget eksponering han har fået gennem de seneste måneder forekommer det ikke overvældene  ikke inindst når man betænker, hvor upopulær den nuværende præsident er. Det kunne tyde på, at forsøgene på at gøre McCain lig med en “Bush” 3. periode ikke ser ud til at lykkes. Hvis koblingen mellem McCain og Bush havde virket, burde Obamas forspring på nuværende tidspunkt vel være væsentlig større.

At Obama satser på koblingen McCain=Bush => forandringer (til det bedre) kræver at han vælges, ses f.eks. af hans tale på North Carolina State Fairgrounds i weekenden, hvor han bl.a. sagde, at John McCains økonomiske politik svarer til en “full-throated endorsement of George Bush’s policies”. idet McCain angives at have “no problem spending hundreds of billions of dollars on tax breaks for big corporations and a permanent occupation of Iraq – policies that have left our children with a mountain of debt”, Hvorefter McCain=Bush koblingen=økonomisk uansvarlighed understreges ved at Obama pointerer, at “George Bush’s policies have taken us from a projected $5.6 trillion dollar surplus at the end of the Clinton Administration to massive deficits and nearly four trillion dollars in new debt today. We were promised a fiscal conservative. Instead, we got the most fiscally irresponsible administration in history. And now John McCain wants to give us another. Well we’ve been there once, and we’re not going back. It’s time to move this country forward.” – Det sidste burde måske mere korrekt udtrykkes, som “It’s time to move this country back” – til tider med økonomisk ansvarlighed – og referencer til økonomien under Clinton administrationen vil der formentlig komme flere af.

Det står dog stadig hen i det uvisse, hvad den 170 mia. USD. der med demokratiske stemmer (demokraterne øsnede at pakken skulle have været højere) blev bevilget til over 117 mio. husholdninger i februar vil medføre – en pakke, Obama ønsker på baggrund af det seneste fald i beskæftigelsen at det følges op af en pakke på 50 mia. USD. Indtil videre er det jo go’ gammeldavs keynesiansk finanspolitik, der vist ikke lige er i overenstemmelse med lanceringen af sig selv som økonomisk ansvarlig, med mindre der altså planlægges at øge indtægterne på et senere tidspunkt. Selv lægger Obama vægt på en skattereform der i følge hans egne ord vil lette skatten for 95% af befolkningen og primært betyde øgede skatter for de absolut mest velstående og en række store virksomheder. Der er med andre ord tale om traditionel omfordelingspolitik.

Men hvor vidt han kan fremstille sig selv som den lille mands kandidat vs. John McCain som “storkapitalens/olieselskabernes” kandidat uden at det går ud over hans ønske om at fremstå som en “samlende faktor” er tvivlsomt. McCains status er en helt anden end Bush – hvilket Obama også er klar over. McCain bliver f.eks. langt sværere at dæmonisere end Bush har været. Se blot på føromtalte “The Daily Show” hvor værten Jon Stewart, der ikke lægger skjul på sine “venstresnoede” holdninger, i flere tilfælde har udtrykt stor sympati for John McCain som person.

Ligeledes har John McCain den fordel, at han i modsætning til Barrack Obama rent faktisk både er gået i mod sit eget parti og har stået bag forslag på tværs af de to partier. Til gengæld er det nok rigtigt set af Obama, at udnytte, at McCain vist selv har erkendt, at han ikke ved meget om økonomi – noget andet er så om amerikanerne køber Obamas bud på en økonomisk politik. 

På en række områder er Obama dog på det seneste rykket betydeligt længere ind mod den (amerikanske) politiske midte i takt med at det blev klart, at han bliver demokraternes præsidentkandidat til november. Mens han i 2004 i bestræbelserne på at blive valgt som senator, ønskede stort set alle sanktioner overfor Cuba afskaffet, herunder også handelssanktioner, har han på dette punkt ændret synspunkt på det sidste. Mens han, som han udtalte i august 2007, fortsat ønsker at lempe på restriktionerne for exilcubaneres muligheder for at rejse til og sende penge til Cuba, slog han i en tale i Little Havanna i Miami i slutningen af maj fast, at han ønsker at opretholde en lang række andre sanktioner, herunder handelsboykkotten.

I talen lykkedes det ham på en og samme gang at lægge afstand til George Bush og fremlægge en politik i forhold til Latinamerika, der til forveksling ligner den nuværende. Desværre forpligtigede han sig også til at fortsætte den tåbelige “War on drugs”. Paradoksalt, fordi den ud over at være udsigtsløs, har kostet USA langt flere penge end engagementet i Irak, som han fortsat holder fast i skal afsluttes – no matter what – selv om der her trods alt er et realistisk håb om at man kan vinde  i modsætning til “The war on drugs”.

Hvis talen i Little Havanna er udtryk for Obamas position i forhold til Latinamerika, hvis han vinder præsidentvalget, kan vi konstatere, at der ikke er grund til at tro, at USAs næste præsident vil være mere afholdt i Latinamerika, end den nuværende. Ja, alt efter hvordan han kombinerer sin neo-protektionisme i forhold til de latinamerikanske lande, kan han sagtens ende med at være mindre populær end den nuværende. Det er åbentlyst, at Obama lider af samme manglende forståelse for politik i Latinamerika som sine forgængere. Han får nærmest lanceret Hugo Chavez som et produkt af Bush-regeringens politik, eller som han siger i sin tale; “Since the Bush Administration launched a misguided war in Iraq, its policy in the Americas has been negligent toward our friends, ineffective with our adversaries, disinterested in the challenges that matter in peoples’ lives, and incapable of advancing our interests in the region. No wonder, then, that demagogues like Hugo Chavez have stepped into this vacuum. His predictable yet perilous mix of anti-American rhetoric, authoritarian government, and checkbook diplomacy offers the same false promise as the tried and failed ideologies of the past. But the United States is so alienated from the rest of the Americas that this stale vision has gone unchallenged, and has even made inroads from Bolivia to Nicaragua.”

En ting er, at Hugo Chavez har været præsident i Venezuela siden 1998, noget andet er, at USA stor set altid har været et ynglingshadeobjekt – ikke kun hos venstrefløjen, men også på den nationalistisk højrefløj i Latinamerika. Og det er ikke så underligt, af den enkel grund, at USA på mange måder er antitesen til de fleste latinamerikanske samfund. En skelnen der måske har rødder helt tilbage t
il kolonitiden. I modsætn
ing til USA, hvor statsfunktionerne voksede frem i takt med koloniseringen, indebar Spanien og Potugals kolonisering af Latinamerika, at statsopbygningen så at sige kom først. Det vil næppe heller hjælpe på Obamas popularitet, at demokraterne aktivt har modarbejdet frihandelsaftaler med Colombia og demoniseret NAFTA – det vil blive anset for endnu et eksempel på amerikansk dobbeltmoral. Indenrigs kan det derimod ikke afvises at kunne flytte stemmer, og det er selvfølgelig hvad det handler om i hvert fald frem til november.

17 thoughts on “Indecision 2008 – og lidt om Barack Obamas bud på ansvarlig økonomi og godt naboskab til Latinamerika

  1. Jan

    “Se blot på føromtalte “The Daily Show” hvor værten Jon Stewart, der ikke lægger skjul på sine “venstresnoede” holdninger, i flere tilfælde har udtrykt stor sympati for John McCain som person.”Jeg er næsten sikker på, at Carl Pedersen i en afsluttende bemærkning i Deadline har sagt, at Jon Stewart er konservativ (selv om man får en anden fornemmelse, når man ser The Daily Show)…hvor så end han ved det fra.Jeg er selv ny i amerikansk politik. Har Stewart selv tilkendegivet, hvad han stemmer?

    Svar
  2. Peter Kurrild-Klitgaard

    Jeg tror også, at Obama vinder til november, men hverken p.g.a. McCains alder eller førstnævntes (postulerede) oratoriske evner eller udseendet for den ene eller den anden. Jeg har aldrig set overbevisende argumentation for, at den slags petitesser skulle afgøre amerikanske præsidentvalg. It’s the economy, stupid!

    Svar
  3. JC

    Jon Stewart er ganske liberal i sine holdninger (i den amerikanske betydning af ordet), men betegner sig selv som independent. Så han er sikkert ikke medlem af Demokraterne.Ikke at det har meget med denne post at gøre, mn den danske “liberale” statsminister er langt mere venstresnoet end flere af de amerikanske liberale mediestjerner, måske eksklusiv Michael Moore.Mit gæt er i øvrigt, at McCain bliver revet rundt i November. Ligesom mange amerikanere fra begge fløje kan jeg egentlig meget godt lide ham, men uanset om han er patriot, så er han svært gammel at se og høre på, mens hans modstander er den mest karismatiske kandidat i en menneskealder.

    Svar
  4. Limagolf

    Lad os se hvordan sagerne står når McCain og Obama har mødtes på TV.Jeg tror Obama vil se statsmandsagtig ud og McCain vil se meget gammel og træt ud.Og så falder hele “Leadership you can belive in” sloganet til jorden.Men lad os se…/Limagolf

    Svar
  5. nexø

    @Per NMin kommentar var ikke til dig, men til Niels Westy, som i sin lange udredning i posten ovenfor – og i den næste post – konsekvent skriver Barrack og ikke Barack. Jo, det er en petitesse. Men hvis nogen her på siden skrev en analyse af Anners Fog Rasmusens styrker og svagheder, ja, så ville den miste noget troværdighed …

    Svar
  6. Limagolf

    @PKK”It’s the economy, stupid!”Selvfølgelig kommer økonomien til at spille en stor rolle (større end Irak, men med Irak har McCain formodentlig også et problem). Og der står oppositionen selvfølgeligt stærkest (men stakkels ham der skal overtage det nuværende rod!)Jeg tror nu heller ikke du skal undervurdere betydninge af de to kampagners effektivitet.Obama har brugt mere end dobbelt så mange penge som McCain på at opbygge en slagkraftig kampagneorganisation i 50 stater i hård kamp mod en af de kendteste politiske dynastier i USA.McCain snublede sig til sejren i ganske får primærvalg. Han vandt de vigtige winner-takes-it-all stater, mens hans modstandere vandt de proportionalt delte stater.McCains organisation får hug af Obamas!/Limagolf

    Svar
  7. Superman

    Limagolf;”men stakkels ham der skal overtage det nuværende rod!”Jeg er med på, og enig i, at det naturligvis ikke kun er skide skægt at “arve” en krig som man selv var modstander af, og som ikke har været en udpræget succes.Men kan det ikke også have nogle herlige fordele, at overtage præsidentposten efter Bush der betragtes som en af de ringeste præsidenter overhovedet og som i den grad er upopulær i europa og mellemøsten, og jo sådan set også i USA.Ingen vil jo give Obama ansvaret for misæren i Irak. Han kan derimod blive den fredselskende præsident der trækker soldaterne ud af Irak. En langsom tilbagetrækning naturligvis, men trods alt det modsatte af “krigsliderlig” og andre udtryk brugt om Bush. Vil den europæiske presse ikke gå helt i selvsving over en præsident der både er “sort” (hvilket jo er herligt eksotisk for mainstream pressen i Europa) og som afvikler de krige som forgængere satte i gang. Det vil også give ham et plus i mellemøsten – ikke nødvendigvis at USA betragtes positiv, men trods alt noget bedre end under Bush.Altså, at blive præsident efter Bush, der er ualmindeligt forhadt i pressen m.m., og hvor man har gode muligheder for at trække soldaterne hjem over fire år fra, for ikke at starte nye krige men derimod pludre om dialog og mangfoldighed og andre plusord.Det er noget rod han overtager, men det giver ham alle muligheder for at score fuldstændigt gratis pointt. Han kan kun opleves som en forbedring, og når man tager den nuværende eufori omkring ham i betragtning, at pressen selv har bygget ham op som en visionær samler m.m., samt hans hudfarve, så bliver han vel nok særdeles populær selv blandt ellers anti-amerikanske stemmer i europa.Korte af det lange; Såfremt man gerne vil være en populær præsident i både ind- og udland, og gerne vil have et godt eftermæle den dag historiebøgerne skal skrives, så er det nok ikke det værst tænkelige udgangspunkt at overtage posten efter et historisk lavpunkt med Bush der ofte beskrives som en af USA’s værste præsidenter (f.eks. af Seidenfaden i en nylig leder i politiken)

    Svar
  8. Per N

    WAW, dem der har komenteret indtil nu, er vist meget radigale, borgerlig kan i ikke være, det er ren venstrefløj og jeg tager altid de radigale med i den gruppe.

    Svar
  9. Per N

    Hvad er dit problem Nexø, nu er jeg meget lidt ordblind, og selv om jeg ikke var er det da ikke noget at nævne.

    Svar
  10. Per N

    Westy:Du følger tydelig ikke særlig meget med i den Amerikanse debat.”Skulle man vurdere på baggrund ag MSMs dækning i Europa og Danmark, burde der ikke være nogen tvivl om, at Obama vinder en storsejr. Men som bekendt foregår valget i USA, og her ser tingene lidt anderledes ud.””Jeg kan kun sige ja, det ser meget andeledes ud i USA.Tænk sig at refere til MSM i europa, og så, har det nogen værdi i USA”Dit afsnit som starter sådan her.At Obama satser på koblingen McCain=Bush => forandringer (til det bedre) kræver at han vælges,”Jeg har hørt og set alle (næsten) af hans taler, manden er en demago, og når han bruger McCain kortet lyver han/overdriver bevist, i mine øjne er McCain bestemt ikke en conservativ (Reagan) han er lige på kanten til at være liberal, Obama`s økonomiske visioner er vel det 3 dobelte af hvad jeg har hørt fra McCain.”På en række områder er Obama dog på det seneste rykket betydeligt længere ind mod den (amerikanske) politiske midte i takt med at det blev klart, at han bliver demokraternes præsidentkandidat til november. Mens han i 2004 i bestræbelserne på at blive valgt som senator, ønskede stort set alle sanktioner overfor Cuba afskaffet, herunder også handelssanktioner, har han på dette punkt ændret synspunkt på det sidste.”Præsis, og det er sket i takt med at hans nære venner som, hans mentor den rabiate præst enda 2 stk, som er rene rasister på den hvide befolkning, dernæst kom The Weater man gruppen, med Bil A. og han kone, de har ikke fortrudt deres teror, så kom alle de økonomiske særheder med tidliger venner. Alle er blevet smidt under bussen som de siger derover, i takt med at skandalerne blev rullet op for åben skærm og radio.De fleste analytiger som jeg har hørt og læst, siger at han er den mest radikale demokrat i USA`s historie, han overgår Macgoven (usikker på om det er skrevet rigtig, er lidt ordblind indimellem)Jeg er ikke kommet ind på militæret ( vil skrotte en ca 3 del som jeg høre det han siger) plus var der nogen sage universel healt care, waw.

    Svar
  11. Peter Kurrild-Klitgaard

    @Limagolf:De eneste præsidentvalg de seneste 60 år, hvor forskellene i stemmeandele ikke kan forklares med økonomien (stort set) _alene_ er 1952, 1968 og 1996. De to første kan let nok forklares med tabstal i Korea og Vietnam e.l., eller alternativt med blot “nedslidning”. Den sidste (1996) måske med, at det ikke er nok at opstille en respektabel, kendt, politisk erfaren, handicappet krigsveteran, som er senator, hvis man gerne vil slå en yngre, opportunistisk, overfladisk modstander, som medierne elsker … 😉

    Svar
  12. Limagolf

    @ SupermanJeg tænkte nu på økonomien. På Irak har Obama alle muligheder for at trække fra, om man så må sige.USA’s økonomi derimod står over for enorme problemer, i takt med at de store generationer skal på pension og have deres offentlige ydelser. Det økonomiske hul der er i USA’s fremtidige økonomi er enormt./Limagolf

    Svar
  13. Per N

    Niels W:Det link bekræftiger meget fint at Obamalama 🙁 ikke har noget selv at byde på, men det bliver disse 6 personer der kommer til at lave presidendens politik, det er ret alarmering, det jeg ikke forstår er at stort set ingen har fokus på hans plan om at redusere militæret voldsomt, for vesten er det en katastrofe, det er den eneste magt der kan forsvare vesten, jeg gyser hvis han kommer ind, under Clinton skar han vel ca. en 3 del i budgetet, men han vil skære mere.

    Svar
  14. Limagolf

    @PKK”Den sidste (1996) måske med, at det ikke er nok at opstille en respektabel, kendt, politisk erfaren, handicappet krigsveteran, som er senator, hvis man gerne vil slå en yngre, opportunistisk, overfladisk modstander, som medierne elsker … ;-)”Det er faktisk min overbevisning at McCain er den der får den bedste behandling af medierne! McCain har skiftet holdning på flere politikområder end Obama nogensinde har haft en holdning til. Bare inden for de sidste 14 dage… Medierne er forbløffende tavse om McCains politiske krumspring. Han får faktisk Kerry til at ligne en stålsat ideolog!:-)Mht. Dole, var der vist bare tale om overmatchning. Republikanerne vidste de var på spanden og gav nomineringen til en vellidt, men uengagerende, ganmmel krigshest, som tak for lang og tro tjeneste.Hmm, hvad minder det om?/Limagolf

    Svar
  15. Niels Westy

    The Economist har en glimrende – og beroligende – gennemgang af folkene omkring Obama i denne uges udgave. Burde kunne læses på følgende adressehttp://www.economist.com/world/na/displaystory.cfm?story_id=11551686 uden abb.synes i behagelig grad at bekræfte Naomi Kleins frygt 🙂

    Svar

Leave a Reply to nexø Cancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.