Obama og Irak

Jeg har en klumme i dag hos 180grader.

6 Comments

  1. Hans Henrik Hansen

    17. juni 2008 at 03:53

    Der er ‘mere’ end en enkelt leder i WaPo: 30. maj havde Pernille Bramming således en artikel i Weekendavisen med (under)overskriften:”Den irakiske hær har opnået kontrol over Basra og Mosul samt vigtige kvarterer i Bagdad. Al-Maliki anses nu for at være en stærk mand. Samtidig tages vigtige politiske skridt i hovedstaden.”En senere passage lød:”»Alle mener, det er lykkedes for al-Maliki at samle både de sunni- og shiamuslimske politikere omkring sig, eller i hvert fald de fleste af dem. Han har opnået resultater, som har fået folk til om ikke at elske ham så i hvert fald at være generelt positivt indstillede. Folk synes, han er en virkelig stærk mand,« skriver Basra-borgeren.I takt med, at den nationale hær opnår mere og mere kontrol over sikkerheden i Irak, går det fremad for den politiske proces i Bagdad, hvis endemål er en deling af magten i Irak. En legitim statsmagt er en forudsætning for, at den irakiske hær vil være loyal.I Bagdad er der for tiden forhandlinger mellem premierminister al-Maliki og den største sunni-muslimske koalition, IAF, der trak sine fem ministre ud af regeringen i august sidste år. Målet er snarest at kunne præsentere en ny regering. Forhandlingerne er akkompagneret af det sædvanlige spilfægteri, herunder jævnlige udmeldinger om at nu, nu, nu bryder det hele sammen. Alligevel kan det konstateres, at der er kommet en ny tone på den politiske scene.”Så der ER tydelige tegn på, at de voldelige sunni-shiit modsætninger forhåbentligt kan reduceres til politiske d.o.!

  2. Foreign Affairs, May/June 2008:”The Bush administration’s new strategy in Iraq has helped reduce violence. But the surge is not linked to any sustainable plan for building a viable Iraqi state and may even have made such an outcome less likely — by stoking the revanchist fantasies of Sunni tribes and pitting them against the central government. The recent short-term gains have thus come at the expense of the long-term goal of a stable, unitary Iraq.”http://www.foreignaffairs.org/20080501faessay87305/steven-simon/the-price-of-the-surge.htmlDu har ganske vist ret i, at det på kort sigt ikke ser så slemt ud i Irak, som en del fanatiske krigsmodstandere hævder, men samtidig mangler du at tænke det langsigtede og brede perspektiv med. Det ser, som ovenstående artikel for eksempel viser, fortsat rigtigt skidt ud.Du må tage hele omtalen af krigen med, hvis du vil kritisere medierne. I betragtning af den jubeloptimistisme, som prægede mediernes dækning i krigens begyndelse, virker det malplaceret at kritisere dem for at være ensidige og negativt indstillede. Igen mangler du at tænke det brede perspektiv med.Dermed falder din dikotomi også sammen. Du overvurderer betydningen af en enkelt leder i Washington Post. Der kan ikke være noget vendepunkt i dækningen, for den har ikke været ensidig, men skiftet mellem positiv, neutral og negativ. Den går muligvis lidt i retning af positiv nu, men det vil så skifte, når det går op for journalisterne, at The Surge har været en Pyrrhussejr.Desuden mener jeg, at mens Irak kan have været en faktor i Obamas tidlige sejre over Clinton, så bliver det ikke det væsentlige i kampen mod McCain: “It’s the economy, stupid!”

  3. CB: Antallet af døde er et udmærket kriterium. Det forekommer dog mig, at der er ganske mange af dem, ikke få: http://www.opinion.co.uk/Newsroom_details.aspx?NewsId=78Jeg ville blive meget glad for at høre om en undersøgelse, der finder væsentligt færre døde. Jeg er enig med dig, CB, i, at en tilbagetrækning kan medføre en eskalering af volden. Det er dog ikke ensbetydende med at jeg vil kalde invasionen for en succes.

  4. Det bliver på ingen måde Obamas problem. Sådan som økonomien kører vil Irak ligge fjernt i vælgernes tanker. Faktisk får han kun de problemer han selv skaber mod en gammel og svag McCain, der ikke kan finde sine ben rent ideologisk. Trist, men sandt…

  5. Også Fukuyama’s The American Interest har haft et relativt optimistisk symposium om situtionen i Irak (her: http://www.the-american-interest.com/ai2/section.cfm?MId=18&SId=90).

  6. @ MOg så er der de objektive kriterier. Vi taler fortsat om en invasion af et land med nærved og næsten ingen allierede tab. Andelen af Irakiske tab er vanskelig at opgøre i forbindelse med invasionen – men uanset model så taler vi meget få civile ofre. Visualiseret dersom at mediestormen en kort overgang omhendlede “tab af kunstskatte”…Ingen har, beklageligevis, opgørelser over tab under Saddam-regimet som uproblematisk overgår mulige tanker. Glem ikke at egentlige geografiske områder reeelt var kontrolleret af røver/voldsbander ligesom at regimet direkte krænkede safe-havens samt no-fly zones utallige gange. Læg hertil systematisk tortur og drab af børn. Sidstnævnte er ophørt med invasion og i en eller anden udstrækning erstattet af selvmordsbombere ol. Irak invasionen er på samtlige målbare områder en ubetinget succes. Klart nok at en tilbagetrækning af vestlige styrker i nær fremtid vil reducere successen til at være ligegyldig. Men med fortsat stærk vestlig tilstedeværelse har Irakerne fået et massivt løft. Når du anfægter det faktum vidner det om enten uvidenhed eller dumhed. Du kan selv vælge i hvilken gruppe du befinder dig…

Skriv et svar

© 2017 Punditokraterne

Theme by Anders NorenUp ↑