Neo-protektionisme, NAFTA og de amerikanske præsidentkandidater.

Ifølge den seneste “World Trade Indicators” fra Verdensbanken er EU-landene i gennemsnit ca. 1/3 mere protektionistiske end USA, hvilket dog ikke er givet fortsat vil være tilfældet. Ikke fordi EU bliver mindre protektionistisk – desværre, men fordi der er en reel fare for at USA vil blive mere protektionistisk.

Christian Bjørnskov har tidligere her på bloggen skrevet om Barack Obamas neo-protektionistiske synspunkter på NAFTA samarbejdet, hvorom Obama den 26. februar bl.a. sagde at

“I will make sure that we renegotiate in the same way that Senator [Hillery] Clinton talked about,”

og yderligere, i hvad der vist ikke lader Bush-regeringens påståede unilaterale udenrigspolitik noget tilbage,

“I think we should use the hammer of a potential opt-out as leverage to ensure that we actually get labor and environmental standards that are enforced.”

Netop sidstnævnte “feel good” argumenter er neo-protektionisternes fremmeste retoriske metode til at distancere sig fra den traditionelle protektionisme, der med sine rødder til forne tiders merkantalisme og senere med klart nationalistiske argumenter har tilgodeset særlige indenlandske interessegrupper.

Forhåbentlig – i tilfælde af, at Barack Obama vælges som USAs næste præsident – er der kun tale om valgflæsk for at sikre opbakning hos amerikanske fagforeninger og arbejderstemmer.

Uanset at man dækker sig ind under “gode” intentioner, som at “ensure that we actually get labor and environmental standards that are enforced.” – handler det om ikke altid, så dog oftest, først og fremmest om at tale til og beskytte bestemte indenlandske interessenter – det vil sige hjemmeproducenter og (vigtigst i denne sammenhæng) deres ansatte – og adskiller sig i sin effekt ikke fra den traditionelle protektionisme. Brugen af NAFTA bashing til at øge vælgertilslutningen blandt “arbejderklassen” fremgår da også tydeligt af en tale som Obama holdt i Ohio den 28. februar i år og som (fortsat) kan læses på hans hjemmeside . Heri påstod han bl.a. at “one million jobs have been lost because of NAFTA, including nearly 50,000 jobs here in Ohio”

Demokraterne og Obama taler bestemt ikke for døve øre. Således går et flertal af amerikanerne ind for, ifølge en opinionsundersøgelse foretaget af Ramussen Reports 56%, at NAFTA bliver genforhandlet.

Som f.eks. The Economist har påpeget flere gange er det lettere absurd at netop NAFTA – og først og fremmest Mexiko – har været skydeskive for demokraterne, når udflytningen af arbejdspladser indenfor produktionsvirksomhed primært har været rettet mod Kina. Noget andet er, at beskæftigelsen indenfor fremstillingsvirksomhed har været faldene i USA  siden 1979.

Det kan derfor ikke være ud fra valgtaktiske overvejelser, at John McCain, der den seneste uge, igen ifølge Rasmussen Reports, har mindsket Obamas forspring fra ca. 6 til ca. 4%, i går i Canada talte om frihandel og NAFTA.

Her sagde han bl.a.:

“Since Nafta was concluded, it has contributed to strong job growth and flourishing trade. Since the agreement was signed, the United States has added 25 million jobs and Canada more than 4 million,” og fortsatte med at sige, at “Demanding unilateral changes and threatening to abrogate an agreement that has increased trade and prosperity is nothing more than retreating behind protectionist walls.”

Væksten i den samlede beskæftigelse kan selvfølgelig ikke sådan uden videre tilskrives NAFTA. Det er i det hele taget vanskeligt at isolere og beregne NAFTAs effekt. Men Obamas påstand om, at NAFTA netto har kostet ca. 1 mio. amerikanske arbejdspladser er noget vås. Påstanden stammer formentlig fra “tænketanken” The Economic Policy Institute – der er tæt knyttet til den amerikanske fagbevægelse.

Problemet med beregningerne er bl.a. at de forudsætter, at 100% af forandringerne i handelsmønstrene mellem Canada, USA og Mexico tilskrives NAFTA, ligesom de alene er beregnet ud fra jobskabelsen- og tabene ved eksport-import. Det eneste (og væsentlige) man kan konstatere er, at den (officielle) beskæftigelse i USA siden NAFTAs start er steget med ca. 25-26 mio.

Desværre synes opfattelsen af NAFTA og frihandel for øjeblikket at være mest på neo-protektionisternes side i USA. Det ironiske er her, at en af de ting som NAFTA også beskyldes for, er det store inflow af illegale immigranter fra Mexico. Hvordan man kan sammenkæde en aftale, der alt andet lige, gør det nemmere for Mexico at eksportere varer til USA med en øget illegal immigration synes temmelig langt ude i hampen.

Desværre indtager frihandel for tiden pladsen som prygelknabe i amerikansk politik. Og retorikken hos Barack Obama rider desværre med på den populistiske og ganske primitive fremstilling af NAFTA, der dyrkes i USA for tiden – delvist på tværs af politiske skel iøvrigt.

Jeg startede med at referere til den seneste “World Trade Indications” fra Verdensbanken. Og måske sdider en og anden tilbage med spørgsmålet, om hvem der så har de laveste handelsbarrierer? – Det er selvfølgelig, som det har været i mange år, Singapore og Hong Kong. To af de blot 13 lande der ifølge “The Growth Report”, som jeg tidligere har skrevet om her , har formået at opretholde gennemsnitlige vækstrater på 7% p.a. over en periode på min. 25 år efter 2 verdenskrig.

Dette indlæg blev udgivet i Niels Westy den af .

Om Niels Westy

Cand.polit. Niels Westy er født i 1960 og Præsident for Akademiet for Fremtidsforskning. Er derudover redaktør på Americas.dk, som er en nyhedsblog, der kan læses som en modvægt til den daglige strøm af (mis)information om Latinamerika. Er ligeledes tilknyttet Børsen som skribent.

6 tanker om "Neo-protektionisme, NAFTA og de amerikanske præsidentkandidater."

  1. JR

    C: “…så er det nu engang staterne der vælger præsidenten, hvorfor en beslutning om at ignorere afgørende svingstaters bekymringer ved NAFTA, kan vise sig at være meget uklog rent politisk.”Så det du siger er, at han er en populist.C: “Jeg tror ikke der er nogen grund til at frygte, at Obama vil begrænse frihandel. Dertil er han og hans rådgivere seimpelthen for internationalistiske. At han muligvis vil ændre i NAFTA behøver jo ikke at betyde, at frihandel eller NAFTA ophører med at eksisterer.”Når Obama kræver at Mexico og andre lande skal hæve deres arbejdsmarkeds- og miljølovgivning som betingelse for at USA vil importere deres varer er resultatet naturligvis en begrænsning i den frie handel. Det siger næsten sig selv.Derudover er Obama da ikke mere “internationalistisk” end f.eks. Bush. Han har blot en anden politisk agenda.

    Svar
  2. C

    “Så det du siger er, at han er en populist.”Øhh ja. Det er alle politikere. So what’s your point?”Når Obama kræver at Mexico og andre lande skal hæve deres arbejdsmarkeds- og miljølovgivning som betingelse for at USA vil importere deres varer er resultatet naturligvis en begrænsning i den frie handel. Det siger næsten sig selv.”Helt enig. Men man kan altså godt have den holdning, at en specifik aftale har en (urimelig) slagside til ulempe for sin egen nation, uden at man dermed er protektionistisk. Det siger sig selv.”Derudover er Obama da ikke mere “internationalistisk” end f.eks. Bush. Han har blot en anden politisk agenda.”Helt enig. Men jeg har ikke sagt at han skulle være mere internationalistisk end Bush…So what’s your point?P.S. Bush har rent faktisk været meget protektionistisk, men det er jo så nemt at overse….

    Svar
  3. C

    Tak for en noget mere nuanceret kommentar om en dette emne, end vi tidligere har set her på siden.Det skal dog lige tilføjes, at grunden til at Obama så gerne vil genforhandle NAFTA naturligvis er, at der i visse områder – nærmere bestemt en række meget afgørende svingstater så som Ohio og Pennsylvania – i USA, der helt klart har været tabere i forhold til NAFTA. Det kan meget vel være, at NAFTA samlet set har været en gevinst for USA, men sådan som de politiske realiteter er, så er det nu engang staterne der vælger præsidenten, hvorfor en beslutning om at ignorere afgørende svingstaters bekymringer ved NAFTA, kan vise sig at være meget uklog rent politisk.Jeg tror ikke der er nogen grund til at frygte, at Obama vil begrænse frihandel. Dertil er han og hans rådgivere seimpelthen for internationalistiske. At han muligvis vil ændre i NAFTA behøver jo ikke at betyde, at frihandel eller NAFTA ophører med at eksisterer. Det er en international aftale som enhver anden, og den er lavet i en tid, hvor ingen vidste, hvordan verdensøkonomien ville udvikle sig. At insinuere, at NAFTA på en eller anden måde er noget Moses er kommet ned fra bjerget med og dermed urørlig, giver ingen mening. Som dokumentation for Obamas relle holdning nu hvor løjerne har lagt sig, kan man læse følgende i Fortune:”Sometimes during campaigns the rhetoric gets overheated and amplified,” he (Obama) conceded, after I reminded him that he had called NAFTA “devastating” and “a big mistake,” despite nonpartisan studies concluding that the trade zone has had a mild, positive effect on the U.S. economy.Does that mean his rhetoric was overheated and amplified? “Politicians are always guilty of that, and I don’t exempt myself,” he answered.Obama says he believes in “opening up a dialogue” with trading partners Canada and Mexico “and figuring to how we can make this work for all people.”Så når det kommer til stykket hiver han i land i forhold til valgkampen mod Hillary, der jo fokuserede meget på dette spørgsmål.

    Svar
  4. JR

    Limagolf: “Men eftersom republikanerne ikke er særligt bedre på frihandelsområdet og den økonomiske politik (længere) og MEGET værre på en lang række andre områder, kan jeg leve med Obama’s tåbeligheder på dette område.”Jeg er for så vidt enig i, at Bush ikke var bedre. McCain er til gengæld det bedste bud på en præsident som går stærkt ind for frihandel siden Reagan.Limagolf: “Jeg tror som C at Obama glemmer alt om dette emne når han flytter ind i det Hvide Hus.”Det tror jeg bestemt ikke. Han har bundet sig alt for hårdt op til at kunne slippe afsted med det (hvilket jeg heller ikke tror han ønsker).

    Svar
  5. JR

    C: “Øhh ja. Det er alle politikere. So what’s your point?”Hvad er din? Du skriver, at Obama ikke mener hvad han siger. Når han vil genforhandle NAFTA er det udelukkende fordi et vigtigt vælgersegment vil nyde godt af dette – mens landet som helhed vil lide under det. Jeg er sådan set ligeglad med hvilke bevæggrunde Obama har for at indføre handelshindringer. Det jeg bekymrer mig om er, at han siger han vil gøre det.C: “Men man kan altså godt have den holdning, at en specifik aftale har en (urimelig) slagside til ulempe for sin egen nation, uden at man dermed er protektionistisk. Det siger sig selv.”Det kan man da (også uden at have ret). Når man så vil rette op på aftalen ved at indføre protektionisme er man naturligvis protektionist.C: “Men jeg har ikke sagt at han skulle være mere internationalistisk end Bush…So what’s your point?”At Obama er protektionistisk. Nu er du kommet med et eksempel hvor han erkender at NAFTA set over en kam er godt for landet. Han siger imidlertid også, at NAFTA skal være en fordel for alle mennesker. Det lyder da ikke som en trækken i land. Det lyder blot som mere afdæmpet retorik. Det er i øvrigt ikke kun NAFTA der er problemet. Han ønsker f.eks. også regulering af handelen med den øvrige mindre udviklede del af Verden og begrænsninger på kapitalbevægelser. Du kan se en række andre udtalelser fra Obama om frihandel her:http://www.ontheissues.org/2008/Barack_Obama_Free_Trade.htm

    Svar
  6. Limagolf

    Obama’s udsagn om frihandel er absolut populistisk og noget der får det til at vende sig i mig.Det er også et af de få steder han for alvor snakker folk efter munden (eller mener hvad han siger, hvilket jeg nu nægter at tro). Han har f.eks talt for flere friskoler (charter schools) noget som den indflydelsesrige lærerforening ikke er vild med.Men eftersom republikanerne ikke er særligt bedre på frihandelsområdet og den økonomiske politik (længere) og MEGET værre på en lang række andre områder, kan jeg leve med Obama’s tåbeligheder på dette område.Jeg tror som C at Obama glemmer alt om dette emne når han flytter ind i det Hvide Hus./Limagolf

    Svar

Skriv et svar