Danmark verdens lykkeligste, men ikke som DR påstår

Så er Danmark igen blevet kåret til verdens lykkeligste land. De nyeste data fra the World Values Survey Bekræfter atter en gang, at danskerne på trods af deres brokken sig over småting, alt i alt er dem, der i gennemsnit er mest tilfredse med deres liv. Intet har ændret sig fra sidst, der blev kigget på data, og konklusionerne ændrer sig derfor heller ikke meget (læs f.eks. her)

Et andet forhold, der desværre heller ikke har ændret sig meget, er danske mediers behandling af dette glædelige fund. BBC bragte, for eksepmel, lederen af WVS-projektet Ronald Ingleharts udlægning således: “Personal freedom is even more important, and it’s freedom in all kinds of ways. Political freedom, like with democracy and freedom of choice.” (læs på BBC her). Inglehart er dermed på linje med verdens førende lykkeforskere når han understreger frihedens betydning. Eller som en af de absolut førende, hollænderen Ruut Veenhoven, så fyndigt udtrykte det på en konference i efteråret: ”Størstedelen af verdens lykkeforskere hælder til venstre for den politiske midte, størstedelen af resultaterne fra lykkeforskningen hælder til højre”.

Som redaktør af en borgerligt-liberal blog og en af Skandinaviens få samfundsforskere, der har syntes at det var værd at kigge nærmere på lykken, kan man vel kun glæde sig over, at Smith, Hayek og Friedmans dybere indsigter igen får empirisk opbakning. Men læg nu mærke til, hvordan den samme ’nyhed’ vinkles i DRs dækning overfor den uanende danske befolkning: ”Denne gang er det Michigan University som er nået frem til, at vores demokrati, sociale lighed og den fredfyldte atmosfære i Danmark, gør os til verdens lykkeligste land.”

Dagens spørgsmål må helt enkelt være, hvordan man kommer fra Ingleharts klare udtalelse om, at det er personlig frihed, der er vigtig for folks tilfredshed med deres liv, til at det er den danske ’sociale lighed’, dvs. velfærdsstaten. Måske skal man være flink og udlægge det som en effekt af det, Lisbet Knudsen (læs her) har kaldt den vanetænkning, som præger hele den journalistiske selvopfattelse – med andre ord rygmarvsreaktionen, at alt godt må udgå fra en socialdemokratisk velfærdsstat. Måske skal man opfatte danske journalister som konsistent svage i opfattelsen? Eller er det en bevidst strategi fra den enkelte journalist, at man ’vinkler’ enhver historie så den passer til ens egen ideologi, helt fraset hvad man ved, den egentlig fortæller? Jeg ved det ikke, men studsede over dette underlige eksempel. Og det bliver ikke mere underligt af, at studie efter studie peger på, at Inglehart har ret, mens ideen om at ’social lighed’ betyder noget for lykken, aldeles ingen opbakning får. For pudsigt nok er det den personlige frihed, og ikke den lille misundelse over dem, der er rigere, der giver en mening og tilfredshed med livet.

16 thoughts on “Danmark verdens lykkeligste, men ikke som DR påstår

  1. Flemming

    Glimrende klumme – forudsat naturligvis at du har ret i, at DR ikke kan underbygge deres påstande med udgangspunkt i den undersøgelse de ellers refererer til (det ved jeg af gode grunde intet om, da jeg ikke har læst den).I så fald, er der vel tale om decideret uvederhæftighed fra DR’s side, og din kritik bør komme ud til en bredere kreds end blot punditokraternes side.Hvad siger DR f.eks. selv til den misvisende fremstilling af undersøgelsen ?

    Svar
  2. Niels A Nielsen

    Interessant, og typisk DREt enkelt spørgsmål, som ikke er ment flabet: Hvilke dybere indsigter mener du præcis i afsnittet herunder?”Som redaktør af en borgerligt-liberal blog og en af Skandinaviens få samfundsforskere, der har syntes at det var værd at kigge nærmere på lykken, kan man vel kun glæde sig over, at Smith, Hayek og Friedmans dybere indsigter igen får empirisk opbakning.”Ville det trække fra disse herrers dybere indsigter, hvis man ikke blev lykkeligere af frihed?

    Svar
  3. NielsJ

    “Eller er det en bevidst strategi fra den enkelte journalist, at man ’vinkler’ enhver historie så den passer til ens egen ideologi, helt fraset hvad man ved, den egentlig fortæller?”Det er der vel meget som tyder på, jf. Eigil Andersens m.fl. “Ikke et ord om ytringsfrihed”. Ovennævnte er kort referet i dr.jur. Ole Hasselbalchs “Den offentlige mening” side 30, som kan hentes på:http://dendanskeforening.dk/side20.html/NJ

    Svar
  4. nexø

    @BjørnskovJeg tror, du læser for hurtigt – citatet handler om USA, ikke Danmark.”Though by no means the happiest country in the world, from a global perspective the United States looks pretty good,” Inglehart said. “The country is not only prosperous; it ranks relatively high in gender equality, tolerance of ethnic and social diversity and has high levels of political freedom.”Om Danmark siger han, at vi er rige, men ikke de rigeste. Som antydet ovenfor: Det kan godt være at DR får skrevet noget vrøvl, men så er det fordi de laver en sjusket parafrase/dårlig oversættelse af Reuters indledende sætning, ikke fordi der er nogen politisk vinkling på stoffet. At se mere end det er, nåja, et eksempel på borgerlig automatreaktion.

    Svar
  5. Martin Rannje

    DR har da i allerhøjeste grad lagt deres egen vinkel på denne her historie Nexø. Reuters begår ikke nogen decideret fejl, i det citat du henviser til, de udleder bare en association med brug af ordet “with” (som jeg altså ikke opfatter som en angivelse af årsager). De kunne ligeså godt have skrevet “Danmark, med den lille havfrue, de røde pølser og den fantastiske bacon, er verdens lykkeligste land”. Men af en eller anden grund var “social lighed” åbenbart det første der faldt dem ind. DR derimod skriver jo noget der er lodret forkert, når de udleder en årsagssammenhæng imellem social lighed og lykke. DR skriver:”Denne gang er det Michigan University som er nået frem til, at vores demokrati, sociale lighed og den fredfyldte atmosfære i Danmark, gør os til verdens lykkeligste land.”Det virker lidt for betænkeligt at det skulle være ren sjusk – det lyder mere sandsynligt at der er tale om en “rød rygmarvsreaktion”.Mvh

    Svar
  6. nexø

    Hr. Bjørnskov burde genlæse historien om drengen, der råbte “ulven kommer”. Her er starten på den Reuters-artikel, som DR parafraserer – hvilket de i øvrigt gør ret sjusket – og som de endda linker til. Den er vel mere relevant som sammenligningsgrundlag end BBCs tekst:”Denmark, with its democracy, social equality and peaceful atmosphere, is the happiest country in the world, researchers said on Monday.”Og så er det lige jeg spørger mig selv: Hvad er problemet med DRs dækning? De trækker på Reuters, som refererer det, forskerne har sagt til dem. Medmindre man da vil argumentere for, at det indskudte “with”-led ikke beskriver grundene til vores angivelige lykke, men er en almen beskrivelse af DK i dag.

    Svar
  7. Christian Bjørnskov

    @Nexø: Du har fuldstændigt ret i, hvad Reuters skrive – og iøvrigt at DR sjusker. Men læg mærke til, hvad Inglehart rent_faktisk_siger om Danmark: “The country is not only prosperous; it ranks relatively high in gender equality, tolerance of ethnic and social diversity and has high levels of political freedom.” At befolkningen har en høj grad af_tolerance_ for social diversitet er meget lant fra at konkludere, at ‘social lighed’ betyder noget. Tværtimod, faktisk.Hele Reuters historie kan iøvrigt læses her:http://www.reuters.com/article/africaCrisis/idUSN30454695

    Svar
  8. RasmusE

    Mon ikke den høje grad af lykke i Danmark skyldes, at der i dette land er flest mulige mennesker der har store muligheder for frit at vælge, hvad de vil med deres liv. Uafhængigt af ens forældres pengepung.

    Svar
  9. Preben Nielsen

    Jeg tror, at DR har delvis ret. Social tolerance er IKKE tolerance overfor, at de stærke tryner de svage. Social tolerance er Danmark for folket – at der skal være plads til alle danskere i vores egen nationalstat. Og at de stærke tager hånd om de svage.

    Svar
  10. Erik Bækkeskov

    Tak til Niels A. Nielsen for at han klargjorde hvad lykkeforskning drejer sig om. Det er ellers dybt forvirrende, idet lykke er subjektiv. Men det er vel netop målingen af nationens tilstand, man forsøger at nå frem til. Det giver mening når man benytter lykkemålinger side om side med BNP, børnedødelighed, uddannelsesniveau, m.m.

    Svar
  11. Christian Bjørnskov

    Tja, man kan altid mene hvad man vil. Men på trods af, at de fleste lykkeforskere er gode, traditionelle socialdemokrater, har deres meget lange søgen efter effekter af f.eks. indkomstulighed og velfærdsstaten ikke givet noget resultat. Så som svar til eks. RasmusE og Preben, er der altså ikke skyggen af evidens for det, i påstår. Naturligvis er en ikke-økonomisk social tolerance vigtig, men i det øjeblik den forvandler sig til en form for almindelig politik, holder det op med at betyde noget.

    Svar
  12. Mads

    Én ting er hvad man kan konstatere deskriptivt – at danskerene ser ud til at være mere lykkelige end andre folkefærd; en anden ting er at finde plausible – dvs. videnskabeligt underbyggede – forklaringer herpå. Her er det mit indtryk, at der er lang vej igen.Bjørnskov: Er der lavet (seriøse) studier der ser på differential item functioning (DIF) i de spørgsmål man bruger i lykkeundersøgelser? Det kan jo være at danskerne ser ud til at være så lykkelige fordi de forstår lykkespørgsmål anderledes end andre nationaliteter eller har lavere (latente) standarder for hvornår man er lykkelig. Fra min egen komparative forskning inden for et andet felt (opbakning til velfærdsstaten) er der i hvert fald stærk evidens for DIF.

    Svar
  13. Christian Bjørnskov

    @Mads: Ja, det er der. Og life satisfaction spørgsmålet – det vi stort set alle bruger – klarer sig forbløffende godt. Som jeg også har peget på i andre sammenhænge, findes der endda neurologisk evidens for spørgsmålets validitet, da aktivitet i den præfrontale cortex er klart forbundet med hvor positivt man svarer på spørgsmålene. Så jeg tror faktisk ikke, at DIF er et problem. Mere specifikt mht. standarder, viser forskningen ret klart, at indkomststandarder justerer sig ret hurtigt, mens standarder på ikke-økonomisk områder ikke gør og sandsynligvis er sammenlignelige på tværs af lande og kulturer.

    Svar
  14. Niels A Nielsen

    @Mads: En af de mest prominente “lykkeforskere”, Ed Diener, gennemgår i nogle af sine oversigtsartikler mange af de mulige problemer med måling af “lykke” eller tilfredshed med livet, og den fejlkilde at “items” forstås forskelligt i forskellige lande lader faktisk ikke til at have stor betydning. Der er jo også udviklet flere forskellige skalaer til måling af “tilfredshed med livet”, som er stærkt korrelerede med hinanden, når de vel at mærke forstås som et aspekt af det overordnede psykologiske begreb “subjective well-being”.Det er helt tydeligt, hvis man har stiftet bekendtskab med litteraturen (især den tidlige del af den), at Bjørnskov har ret i, at langt de fleste lykkeforskere er socialistisk orienterede. Hvis man har det skidt med økonomisk vækst, BNP og den slags pekuniære mål for et lands velfærd og velstand, så er det jo oplagt at kaste sig over menneskers “lykke” som et alternativt, ikke-kapitalistisk mål for et lands velstand. Det er klart, at det så må være ikke så lidt lidt skuffende at finde en klar sammenhæng imellem et lands velstand målt på BNP og det subjektive velbefindende for landets indbyggere. Dette er nok en af lykkeforskningens tydeligste resultater.

    Svar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.