NA over spærregrænsen

Statistik er som bekendt ofte mere mis- end retvisende, og procentregning er sjovest, når man er lille.

Det er således en smagssag, om man vil ønske NA tillykke med, at deres folketingsgruppe er forøget med hele 50 pct. i anledning af, at Gitte Seeberg har forladt Folketinget og hendes suppleant, Villum Christensen, har tilsluttet sig gruppen.

Men væksten på et andet område er mere positiv, også selvom man ignorerer procentregningen.

Ifølge en ny meningsmåling er NA kommet over spærregrænsen og har 2,3 pct. opbakning. Sidst jeg så efter, havde de 0,2 pct., og ifølge artiklen skulle fremgangen være en femdobling siden maj.

Dermed er et af de væsentligere argumenter imod NA, at det er stemmespild, faldet bort, hvis – vel at mærke – trenden fastholdes. Meningsmålinger er flygtige og så er der lige detaljen med deres ofte oversete indbyggede usikkerhed. Alligevel tror jeg, at trenden holder, og at partiet med sin (ny-) erklærede “neoliberalistiske” holdning klarer spærregrænsen.

Den tro skyldes især ønsketænkning, men også andre forhold.

Det har været bemærkelsesværdigt, hvordan mange kommentatorer har haft travlt med at afsige dødsdommen over NA, især efter Jørgen Poulsen røg ud. Især hos den type bløde konservative, som man kan mistænke for at ville foretrække socialisme frem for liberalisme, og som med forfærdelse så Gitte Seeberg-fløjen tabe indflydelse, har dødsdommen haft en næsten besværgende karakter. The lady doth protest too much, methinks.

Et andet positivt tegn var meningsmålingerne, før Folketinget gjorde os alle den tjeneste at gå på sommerferie. Her gik RV frem, hvilket formodentlig skyldtes Vestagers klare profilering af en gammel radikal mærkesag: hvad kan det nytte? Anledningen var terrorangrebet på den danske ambassade i Pakistan og budskabet var, at vi burde overveje vores aktivistiske udenrigspolitik. Nu er der vel ingen som tvivler på, at den aktivistiske udenrigspolitik er overvejet, så budskabet var naturligvis, at vi skulle ændre vores udenrigspolitik. Det kan også mere ukærligt udlægges sådan, at vi skal gøre som terroristerne ønsker. Hvis de ikke kan lide, at vi hjælper et demokrati på vej i Irak, må vi hellere lade være. Hvis de ikke kan lide, at vi bekæmper taliban i Afghanistan, må vi hellere lade være. Hvis de ikke kan lide, at vi tillader satire af religiøse emner, må vi hellere lade være, osv. Synspunktet om det håbløse i at kæmpe, tilskrives Viggo Hørup, men hans tilføjelse om, at vi manglede en stærk alliance, blev glemt, for den opstod først efter 1948. Det er således ikke helt fair, når statsministeren sammenligner om end nok så indirekte og subtilt Vestager med Scavenius, for sidstnævnte havde faktisk en god grund til at være fej.

Det interessant ved Vestagers udspil er, at det kun gav RV en fremgang på et par procentpoint. Hvor er resten? Hvor er de ca. 25 pct., der støttede NA i dets velmagtsdage? De er åbenbart ikke fristet af et opgør med den aktivistiske udenrigspolitik, der ikke bare har skabt et levedygtigt demokrati i Irak og næsten nedkæmpet taliban i Afghanistan, men også har vist den muslimske verden, at “Vesten” ikke var et degenereret, svagt og undergangsdømt system, men tværtimod stærkere end al-Qaeda og langt at foretrække.

Når RV ikke har kunne tiltrække de mange vælgere, som kom i skred, da NA trådte frem, ved at tilbyde traditionel radikal politik, er det et fair bet, at disse vælgere fortsat er “derude”. Kan NA få fat på blot en del af dem, kan dansk politik ændre sig til det – for os at se – bedre.

Det tyder altså på, at vi omsider har et borgerligt-liberalt protestparti i Folketinget, også efter næste valg. Måske ikke lige det, vi helst vi have, men et, der kommer det rimeligt nær.

Som forudsagt på denne blog er MSM ikke det nye NA særlig venligt stemt, og Politiken var ved at få skovlen under den nye MF med det klassiske hader-du-også-DF spørgsmål. Villum Christensen fik talt sig bedre ud af den fælde, end Jørgen Poulsen ville have gjort. Så der er håb også for ham.

For naturligvis er det en opgave for NA at få drejet V og K væk fra DF. DF har ved sin enerådende formand meget klart udtrykt, at de ser det som deres opgave at forhindre regeringen i at føre liberal politik, hvilket de har været ganske dygtige til. Men som NA allerede har oplevet på den hårde måde, så er løsningen ikke at dæmonisere DF; det udtrykker kun hysteri og svækker respekten for ens dømmekraft.

DF ligger ikke længere fra den politiske midte end SF og er vel blot at regne for en nationalistisk variant af socialdemokratiet. Naturligvis kan man pege på, at nationalismen førte til et grusomt samfund i national-socialismens Tyskland, men det gælder jo også socialismen i Sovjet-Rusland, Kina osv. Det er lige så hysterisk absurd at opfatte DF som første skridt på vejen til Holocaust, som det er at opfatte Villys SF som første skridt på vejen til et nyt Gulag i det sydfynske.

Hvis NA dropper negativiteten og i stedet koncentrerer sig om at levere et realistisk borgerligt-liberalt alternativ til den siddende regering, har partiet en fremtid, og vi har et alternativ til sofaen ved næste valg.

8 Kommentarer

  1. Der er stadig intet som tyder på at NA er liberalt. En liberal må ønske at markedet skal virke (skønt guderne skal vide, at det sjældent gør det i DK), og så burde han ikke belønne et parti med udgangspunkt i det næstmest feministiske parti, DRV. Feminisme = Socialisme, forbudsliderlighed, intolerance.Sandheden er jo, at NA er Khader, som nogle ser som en genkommen Messias der kan finde den rette mellemproportional i opgøret islam vs vesten. At en angiveligt liberal person nu forsøger at udnytte reklameværdien i vor nye Messias til at fremme liberalismen virker kortsigtet og ugennemtænkt. Ved at støtte NA, skygger man for den ægte vare og giver folkt en dårlig reklame for det liberale. Det er et attentat på det politiske marked at støtte Messias-partiet.

  2. LuckyLibertas

    9. juli 2008 at 04:34

    Hvorfor gang på gang fremhæve NA, som eneste borgerlige alternativ, når der findes et rigtig liberalt parti, Liberalisterne. Argumentet om, at ” NA er inde” er tyndt, og alle NA´s på meget underholdende vis, tabte muligheder, borger ikke særligt, men giver fortjent spærregrænsedans. Sørg dog for at den rigtige vare kan komme i Folketinget i stedet. NA er i bedste fald socialliberalisme med alt for meget regulering på agendaen; de to selverklærede ”rigtige radikale” har sine ”true beliefs”, som ligger langt fra det værdiborgerlige; Så hvis man er værdikonservativ liberal eller omvendt bør man bakke op om Liberalisterne.

  3. @ Mr. LawFørst og fremmest tak for et positivt indlæg med en god pointe: At NA bør – om ikke stoppe, så – formindske de negative udtalelser om DF. Partiet har ligeså lidt brug for flere Jørgen Poulsen-typer, som Jørgen Poulsen-typen har brug for partiet – som situationen heldigvis er p.t.Jeg kunne imidlertid godt tænke mig at høre, om du kunne tænke dig – hvis muligt – at uddybe alternativet til negativiteten; det, som du mener når du skriver, at NA bør ”koncentrerer sig om at levere et realistisk borgerligt-liberalt alternativ til den siddende regering” (hvis vi ser bort fra NAs skattepolitik).Selv har jeg nemlig lidt svært ved at se, hvordan NA, sit holdningsprogram taget i betragtning, kan levere et alternativ til regeringens politik, da selvsamme program mest af alt kan karakteriseres som et sammensurium af socialliberalt/”kollektivistisk” tankegods med accept af rygeforbud, differentieret moms, ”gratis mad” i skolen osv.Alt andet lige virker det op ad bakke.

  4. Uh, ja, han er virkelig skarp ham den nye;VIllum; DK’s største problem er manglen på arbejdskraft. Årsagen hertil er skattetrykket, og en skinger tone i debatten.VI kan jo alle se det for os. Folk gider slet ikke arbejde fordi der er en skinger tone i debatten. Hmm, mon Villum tænker på den skingre tone som hans tidligere radikale kollegaer Jelved, Gerner, Arnold og ØStergaard på demagogisk vis har fremført igennem så mange år.Det er dog ulideligt at seriøse politikere stadigt har et verdensbillede med disse pseudo årsagssammenhænge. Hvordan kan man have tiltro til at han skal kunne bidrage med noget positivt, når han ikke engang kan sige goddag til journalisterne uden at falde over sig selv i bare politiske korrekte floskler for at lefle for politiken-segmentet.

  5. Argumentum ad hominem – hvor vidunderligt… eller…

  6. Nikolaj;Næh, det er ikke et argumentum ad hominem – men flot at du kan lidt latin.Jeg redegør kort for at mit problem med manden er den af ham påståede sammenhæng mellem a) en angiveligt, men noget upræcist specificeret, skinger tone og b) en påstået mangel på arbejdskraftDenne sammenhæng finder jeg er alt andet end plausibel, og ihvertfald er den fuldstændig udokumenteret, og jo i praksis noget tvivlsom al den stund det faktum at vi f.eks. har rekord stor indvandring. Jeg ved derimod at den stadig trives i bedste velgående blandt politiken-segmentet. Og med dette udgangspunkt må jeg naturligvis stille spørgsmålstegn ved mandens dømmekraft, intellekt, seriøsitet og spekulere i om mandens i stedet måske primært er optaget af at tilhøre den fine klub af af politisk-korrekte politikere, der leder med lys og lygte efter årsagssammenhænge der er acceptable at ytre, omend de nok ikke har så meget med sagen at gøre.Ligeledes ville jeg også have sat et stort spørgsmålstegn ved manden hvis hans forklaring på manglende arbejdskraft istedet var gået på at antallet af storke har været nedadgående gennem flere årtier i DK, hvorfor de jo så også kommer med færre børn, og at færre børn naturligvis med en vis tidsforskydning så medfører færre personer i arbejdsstyrken.Jge køber ikke denne årsagsforklaring, tværtimod finder jeg den så tåbelig at det for mig til at tænke nogle mindre flatterende tanker om manden der fremsatte den. Det gør det imidlertid stadigt ikke til et “ad hominem”-argument.

  7. Jeg deler din opfattelse af, at NA ikke er ude af spillet endnu. Om det så er godt ved jeg ikke rigtig. Måske hvis Naser Khader holdt op med at være Naser Khader og sprang ud som sand politisk liberal. Du ved, sådan en der vil forsvare overgreb på den enkeltes frihed uanset om den kommer fra DF, SF, Venstre, Konservative eller Socialdemokraterne. Om NA er økonomisk liberale? Kanske. De kan i hvert fald give mere vægt til skattepolitik som emne, og det er tiltrængt uanset hvad ens præference er. Så til den tilbagevendende diskussion. Det skulle egentlig være rart at læse denne sætning:”den aktivistiske udenrigspolitik, der ikke bare har skabt et levedygtigt demokrati i Irak og næsten nedkæmpet taliban i Afghanistan, men også har vist den muslimske verden, at “Vesten” ikke var et degenereret, svagt og undergangsdømt system, men tværtimod stærkere end al-Qaeda og langt at foretrække”Men den skurrer fortsat i ørerne. Vi har før diskuteret de mange døde og flygtede i og fra Irak. Hvordan er det; tæller de ikke så meget, når nu de tilbageværende og efterladte har fået en ny forfatning og volden er faldende ift. de værste perioder under krigen? Jeg vil gerne principielt acceptere et argument om, at tabene er relativt få, men det er endnu ikke klart for mig (fra dine indlæg), hvilke forestillinger du gør dig om tab, andet end at de er ’mindre’ eller ’noget mindre’ end Lancet-studierne har fundet. Derfor er det heller ikke klart, hvad succeskriterierne er, og hvordan forskellige mål vægtes. På den baggrund er det ikke så mærkeligt hvis mine og andres kommentarer til dine ’erkendelses’-indlæg forekommer ensidige – de søger blot at give en anelse plads til minussiden. Din præmis om at de evindelige MSM partout er imod regeringen har jeg også generelt svært ved at se, dine eksempler til trods. Jeg bliver også fortørnet over fx Søren Espersens udtalelse ift. Vestager (som jeg husker den) om, at man ikke skal holde studiekreds, når vi er midt i en krig. Bemærk, disse udtalelser støttedes så vidt jeg kunne se af Helle Thorning, så det er ikke almindelig DF-bashing jeg er ude i. Det er det forhold, at enhver kritik af Danmarks politik fejes af banen med en implicit forestilling om en undtagelsestilstand, hvor udøvende magt må og skal være almægtig. Som om Fogh, Thorning og Espersen sad i skyttegraven med hjelme på og gevær i hånd, i kamp for Danmark. Det er en misforståelse af deres hverv og pligt som politikere som netop er at fremlægge og fastholde en klar, strategisk bæredygtig og moralsk forsvarlig politik for landet. Og når grundlaget for denne anfægtes at give argumenter for det, de nu mener er det rigtige. I stedet for at pjevse en undtagelsestilstand frem som de gør. Nuvel, som du ved er jeg for krigen i Afghanistan. Også her er det mit indtryk, at det ikke går helt så godt og gesvindt som du stiller det an, men jeg vil gerne dele din optimisme. Som du også ved er min bekymring primært, at vores indsats i Irak (militært, politisk og moralsk) har svækket vores stilling i Afghanistan. Jeg siger det uden hån og uden glæde. Selvom du – mærkbart under dit eget niveau – gerne vil skyde Irakkrigsmodstandere sådant i skoene. Jeg siger det derimod med en del frygt for, hvad næste skridt kunne blive, hvis man opfatter Irakkrigen som en succes. Hvis man opfatter tabene – af menneskeliv, materiel og moral – som få og små, hvor meget eller hvor lidt skal der så til næste gang?Krumtappen i vores uenighed ligger i øvrigt i, at du tilsyneladende mener, at vi har bevaret et moralsk overtag. Det skulle jo ikke være så svært, hvis det er Al-Qaida, der er modstanderen. Men nej. Det er, i særdeleshed, det med tortur, der nager mig:http://brokenlives.info/?page_id=69Og så den almindelige indskrænkning af den personlige frihed ift. statslig indgriben blandt vore allierede. Der gives en udmærket diskussion af det her: http://balkin.blogspot.com/2008/07/new-fisa-law-and-construction-of.html Balkin siger bl.a.:”If you are worried about the future of civil liberties in the emerging National Surveillance State, you should not try to console yourself with the fact that the next President will be a Democrat and not George W. Bush. It’s worth remembering that the last Democratic President we had, Bill Clinton, was not a great supporter of civil liberties. (I was therefore amused to see that his wife, Hillary Clinton decided at the last minute to vote against the bill. Good for her, but I have difficulty believing that the choice was a purely principled one). The mere fact that the next President will be a Democrat– even a liberal Democrat– is no guarantee that he will work hard to protect civil liberties in the emerging National Surveillance State.”Hvis du skal berolige eller vinde liberale som mig over til dit synspunkt, er det disse forhold du skal forholde dig til. Og tackle lige på, vel at mærke. Ikke noget med at kaste med anti-amerikanisme. Ikke noget med Bushhad eller blødhed. Ikke noget med pacifisme, Scavenius, eller hvad det måtte være. Hvis du kan sige, at habeas corpus-rettigheder er blevet respekteret, at ingen justitsmord er begået ift. Guantanamo, at ingen af vore allierede har støttet tortur, så kan jeg begynde at nærme mig. Endnu mere, hvis du kan henvise til (hvad du vil forstå som) pålidelige studier, der finder (hvad du vil forstå som) ’lave død- og ødelæggelsestal’ fra Irak. Når du anerkender omkostningerne ved krigen, så kan vi begynde at tale om, hvad vi måtte have vundet. Og iøvrigt: God sommer. Vhtrane

  8. Mr. Law skriver om Vestager og Scavenius: “…sidstnævnte havde faktisk en god grund til at være fej.”.Det er vist faktisk uhyre diskutabelt om der er tale om en god grund. Det – imvasion af datidens krigsmaskine nr. 1 uden reel eksisterende modstandsduelig styrke alene eller i alliancer- var ikke en grund der efter begivenhederne at dømme prioriteredes højest hos nordmænd. eller polakker, hollændere, belgiere eller franskmænd for at nævne nogle.Derfor kan det naturligvis alligevel vurderes som en god grund af Mr. Law, Vestager og Scavenius.Enhver er som det siges- salig i sin tro.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

© 2019 Punditokraterne

Tema af Anders NorenOp ↑