Indecision 08 IV – The race card

I et indlæg for et par dage siden refererede jeg til The Rasmussens Report opinionsmåling omkring Obama og McCain og brugen af “the race-card”. Som jeg har skrevet før, er jeg et stort fan af Jon Stewart og The Daily Show. Udgaven den 4. august beskæftiger sig netop med bl.a. “The race card” – hele episoden kan ses her.

Hvis der helt exceptionelt skulle være nogle af bloggens læsere der ikke har stiftet nærmere bekendtskab med dette i mine øjne absolut uomgængelige program, vil jeg på det stærkeste opfordre til at gøre det.

Personligt er jeg aldrig i tvivl om hvad jeg ville vælge, hvis valget stod mellem de “rigtige” nyheder og The Daily Show. Ofte er det sidste formentlig nærmere sandheden på sin egen underlige måde, end den linde strøm af selvhøjtidlige (journalistiske) eksperter der befolker sende- (og lytter-) fladen, ikke kun i USA, men også herhjemme.

Desværre sender DR2 ikke showet i direkte forlængelse af Deadline, men så er det jo heldigt, at man kan se de fulde episoder på thedailyshow.com. Og her kan man forøvrigt se dem samme dag som de sendes i USA, takket være Internettet – endnu en opfindelse vi kan takke amerikansk imperialisme for 🙂

16 thoughts on “Indecision 08 IV – The race card

  1. Mikkel Kruse

    Der er nogle journalistiske regler, som gør det svært for de “traditionelle” nyhedsudsendelser at trænge bag om politikernes spin. Når det f.eks. er Venstres dyrevelfærdsordfører, Karsten Lauritzen, der går på TV2 News med kritik af DF’s EU-annoncer, må det som journalist være svært ikke at sige det åbenlyse: At den unge VU-løve er blevet “sendt i byen” med et upopulært budskab, som vil gøre ham forhadt blandt regeringens støtteparti.Så man nikker bare og siger tak for kommentaren.

    Svar
  2. C

    Jeg vil nu klart anbefale dig at checke Stephen Colbert’s Colbert Report, også fra Comedy Central, ud. Han er om muligt sjovere end Jon Stewart, som jeg kan anbefale at man tager ind og ser blive tapet live i NY (gratis billetter).Colbert Report er et genialt spin-off fra The Daily Show hvor Fox’s åndsamøbe af en vært Bill O’Reilly ( http://www.youtube.com/watch?v=2tJjNVVwRCY) bliver hængt ud.

    Svar
  3. Orla Schantz

    Hej Niels,Det er rigtigt at The Daily Show ofte har skarpe pointer, men Jon Stewart er en super-krukke, som næsten ikke er til at holde ud.Må jeg i stedet anbefale det daglige nyhedsprogram Countdown på MSNBC med Keith Olbermann. HAN går til makronerne. Også hans show kan man dagligt downloade og se påhttp://www.msnbc.msn.com/id/3036677/Det er et “hard-hitting news program”.

    Svar
  4. Limagolf

    “…men han bruger så vidt jeg kan bedømme meget mere tid på Obama end på McCain …”McCain bruger mere tid på Obama end sig selv.Det er ved at være ret patetisk./Limagolf

    Svar
  5. Hans

    Jon Stewart er da ulidelig. Hans show er indbegrebet af Politisk Korrekthed og så forudsigeligt med vittigheder hvis pointe er det samme venstreorienterede gejl hver eneste dag.Og helt besynderligt er det dog at foretrække Jon Stewart fremfor alm. nyheder pga. “selvhøjtidelige eksperter” – undskyld mig, men Jon Stewart er da vist noget af det mest selvhøjtidelige og iøvrigt pseudo-intellektuelle man kan støde på. FOrsøger på overfladen at give udtryk for at stille kritiske spørgsmål, men i de fleste tilfælde er det tåbelige spørgsmål og oftest blot for at fremmane lige præcis de svar der passer ind i hans politiske verdensbillede.

    Svar
  6. Niels Westy

    Til Hans (og muligvis andre)Jeg er helt enig med dig i, at Jon Stewart har en særlig politisk vinkling, og han lægger bestemt ikke skjul på sine egne holdninger.Der hvor jeg mener, at han adskiller sig er ved at det ikke forhindrer ham i at gøre grin med både politisk korrekte holdninger og venstrefløjen. Og så er der den store fordel, at det er ret åbent hvad han mener, – hvem han kan lide og hvem han ikke kan lide (Bush).Hans skriver, at “Jon Stewart er da vist noget af det mest selvhøjtidelige og iøvrigt pseudo-intellektuelle man kan støde på. Forsøger på overfladen at give udtryk for at stille kritiske spørgsmål, men i de fleste tilfælde er det tåbelige spørgsmål og oftest blot for at fremmane lige præcis de svar der passer ind i hans politiske verdensbillede.”Om han er mere eller mindre selvhøjtidelig og pseudo-interlektuel end andre er måske nok en smags sag – set i forhold til rækken af journalistiske eksperter der vader ind og ud af danske TV-studier og skriver i dagbladene, så er det væsentligt mindre. Problemet er vel først og fremmest, at det citerede afsnit langt hen af vejen jo egentlig passer meget godt på en beskrivelse af journalisterne i danske medier.

    Svar
  7. scipio

    Jeg er helt enig med Niels, showet er fantastisk … han er måske ulidelig, men han er det på en intelligent måde !!!Der hvor jeg måske bliver lidt forbeholden er at han virker lidt for meget FOR Obama … Han har på en god måde skudt de mest skøre angreb på Obama ned, men han bruger så vidt jeg kan bedømme meget mere tid på Obama end på McCain …

    Svar
  8. JR

    Off topic:Niels Westy: “Og her kan man forøvrigt se dem samme dag som de sendes i USA, takket være Internettet – endnu en opfindelse vi kan takke amerikansk imperialisme for :)”Var det ikke Al Gore der opfandt internettet;-) Skal vi forresten ikke sige amerikansk kapitalisme i stedet for imperialisme? Derudover har Europa da også spillet en vigtig rolle for internettets udbredelse. Det var som bekendt på CERN, at World Wide Web (www) blev opfundet. Før det havde man ganske enkelt ikke noget “sprog” til at lave det globale edderkoppespind som vi i dag kender. Internettets succes skyldes jo i høj grad, at man kan linke information på kryds og tværs.

    Svar
  9. C

    “Skal vi forresten ikke sige amerikansk kapitalisme i stedet for imperialisme? “Nej, snarere militarisme, da det var US military der opfandt internettet, helt tilbage i historien!

    Svar
  10. Niels Westy

    Til JRIdet internettet blev startet for offentlige midler, og den oprindelige initiativtager var det amerikanske militærInternettets decentrale struktur er en direkte konsekvens af, at man ønskede at kunne sikre kommunikationen i tilfælde af en atomkrig.Til CMen at kalde det konsekvens af amerikansk militarisme er noget sludder – jeg vil mene tværtimod. Som et demokratisk Imperie er USA ikke en militaristisk nation – og kan næppe blive det. Derimod er det både neutralt og korrekt at bruge udtrykket imperialisme, fordi USA er et imperie, der fra tid til anden griber til våben – til tider med held, til andre tider det modsatte.Jeg anser ikke ordet imperialisme som hverken negativt eller positivt ladet. Personligt er jeg ganske tilfreds med, at Danmark faldt ind under amerikansk interessesfære i det 20. århundrede.

    Svar
  11. Limagolf

    Hvis militarisme betyder et land styret direkte eller indirekte af militæret er USA naturligvis ikke militaristisk. Men i den videre betydning af ordet er USA langt mere militaristisk end resten af den vestlige verden.Stort set alle USA’s presidenter har haft militær erfaring (selvom nogen af de bedste kun havde en ret begrænset militærkarriere, jeg regner dog ikke GWB hertil!).Militæret spiller også på andre måder en overordentlig stor rolle i Amerikansk politik, men også det civile liv. Der er ofte en eller anden form for militær tilstedeværelse før større sportsbegivenheder, overflyvninger af jetfly før NFL kampe, f.eks. Det ville være uhørt de fleste andre steder.Indflydelsen af “det militær-industrielle kompleks” på Amerikansk politik skulle også være til at få øje på. Det er påfaldende hvordan beslutninger om våbenindkøb påvirkes af i hvilke valgkredse de bliver produceret, samtidigt med at militærindkøbere ofte får sig en lukrativ karriere som lobbyister i våbenindustrien efter salg af store våbensystemer.Alt denne sammenblanding af det politiske, civile, militære og indistruelle har, efter min mening, en negativ inflydelse på Amerikansk politik, specielt deres økonomiske politik. Det betyder ikke at man ikke skal eller kan gribe militært ind, men at man skal huske at gøre det af de rigtige grunde.Og i mine øjne er imperialisme typisk negativt ladet. Bemærk hvordan de fleste imperier bliver smidt ud med hård hånd af de underkastede folkeslag. F.eks. snakkede GWB for nyligt om hvorledes USA havde bragt demokrati til Fillipinerne, hvilket pissede den Fillipinske befolkning noget så grundigt af.Anyway.Men med Niels Westy’s begrænsede definitioner af imperialisme og militarisme kan det godt være han har ret./Limagolf

    Svar
  12. Martin Rannje

    “Hvis militarisme betyder et land styret direkte eller indirekte af militæret er USA naturligvis ikke militaristisk. Men i den videre betydning af ordet er USA langt mere militaristisk end resten af den vestlige verden.”Virkelig?? Det er sært, fordi jeg har nærmest den modsatte opfattelse. Ja mange af de amerikanske præsidenter har haft militær erfaring, men landet var jo altså også involveret i anden verdenskrig – og anden verdenskrig er stort set den eneste militære erfaring som præsidenter som Kennedy, Nixon, Ford og Reagan har haft. Bill Clinton har så vidt jeg ved slet ingen.Mht. militærets tilstedeværelse i civile miljøer. I forhold til hvilke vestlige lande snakker vi om? Hvis man sammenligner USA m. Frankrig el. Italien, så forholder det sig da omvendt – eksempelvis hvis man sammenligner Uafhængighedsdagens parader i USA, der fejres med nogle temmeligt disney-agtige galla-parader, med Frankrigs Bastille dag el. Italiens Republic Day, hvor tanks og missiler ruller ned igennem champs-elysses på traditionel “magt-demonstration”-maner. Og præsidenten ruller ned ad champs elysses i en militær-jeep. Hvor tit ser man det i USA?http://www.july4thparade.com/photos.htmlhttp://www.ambafrance-sg.org/album.php3?id_article=864&debut_image=12&id_document=991http://commons.wikimedia.org/wiki/Category:Army_parade_of_Italy_2007Men jo, militæret spiller da en stor rolle i USA – også mere end hvad godt er. Men landet er også en stormagt, og det er vanskeligt at være sådan en uden at militæret ender med at spille en væsentlig rolle. Den undskyldning kan Frankrig ikke gemme sig bag.Mvh

    Svar
  13. Karl

    WestyDu operer tydeligvis med nogle meget specifike og meget afgrænsede definitioner på militarisme og imperialisme. Det ville nok hjælpe hvis du klarlagde dine definitioner af begreberne. F. eks ser det ud som om, du ikke finder nogen signifikant sammenhæng mellem den form for imperialisme vi finder i USA og landets tilbøjelighed til at gribe til våben. Du ser også ud til at finde USAs de facto styreform og militarisme gensidigt udelukkende.

    Svar
  14. Limagolf

    Nu er Frankrig på nogen måder jo også Europa’s USA, med deres (mere) voldsomme exceptionalisme.Men bortset fra Bastilledagen, er det ikke mit indtryk at den franske hær optræder i særlig mange civile sammenhænge, nok fordi det meste egentlige kamp udføres af fremmedlegionen./Limagolf

    Svar
  15. JR

    Niels Westy: “Idet internettet blev startet for offentlige midler, og den oprindelige initiativtager var det amerikanske militær”Helt enig”Internettets decentrale struktur er en direkte konsekvens af, at man ønskede at kunne sikre kommunikationen i tilfælde af en atomkrig.”Det er en myte. Den decentrale struktur blev oprindelig lavet for som direktøren for ARPA fra 1965-1967 skrev:”The ARPANET was not started to create a Command and Control System that would survive a nuclear attack, as many now claim. To build such a system was clearly a major military need, but it was not ARPA’s mission to do this; in fact, we would have been severely criticized had we tried. Rather, the ARPAnet came out of our frustration that there were only a limited number of large, powerful research computers in the country, and that many research investigators who should have access to them were geographically separated from them.”Det var altså et spørgsmål om at give forskere adgang til supercomputere. Senere tilføjede man dog elementer som skulle gøre systemet mere robust i tilfælde af, at store dele af netværket forsvandt – men det var forskning som var den initielle drivkraft.http://www.isoc.org/internet/history/brief.shtmlMin tidligere pointe er da også, at den vigtigste “killer feature” ved internettet i dag er opfundet i et europæisk forskningscenter. Jeg vil faktisk vove den påstand, at hvis det ikke havde været for World Wide Web ville internettet endnu ikke have vundet indpas hos hr og fru Jensen:http://en.wikipedia.org/wiki/World_Wide_WebInternettet før WWW var jo først og fremmest email (1971), ftp (1973) og telnet (1969) – og deres efterfølgere. Disse teknologier er udmærkede til hver deres formål, men de binder ikke uafhængig informationen sammen i det edderkoppespind som WWW gør ved hjælp af hyperlinks i din browser. Prøv blot at tænke på hvad der giver dig mest værdi. Er det at kunne hente filer over ftp, sende emails, få fjernadgang til andre computere vha. telnet eller at kunne browse html-sider vha. www?

    Svar
  16. Niels Westy

    Til JRTak fordi du fik korrigeret mine unøjagtigheder. Jeg er naturligvis helt enig med dig i det du skriver om WWW betydning.Dog fastholder jeg brugen af ordet imperialisme – og det er ikke negativt ment, dertil er markedsøkonomi, ytringsfrihed og demokrati alt for værdifulde.

    Svar

Leave a Reply to Niels WestyCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.