Sanders kontrol skader væksten

Det bør ikke komme som nogen overraskelse for Punditokraternes læsere, at vi er stærkt kritiske overfor regeringens – og Folketingets – forskningspolitik. For snart tre år siden sammenlignede jeg den med sovjetisk planlægning (læs her), og på trods af de forargede fnys det gav internt i regeringen, ser det ikke ud til at de har tænkt sig om igen, eller lavet noget som helst om. Tværtimod gør de hvad de kan for at ’planlægge’ og styre dansk forskning mod det, der på dansk newsspeak hedder ’strategiske forskningsområder’.

Selv hvis man forestillede sig, at sådan noget overhovedet kunne planlægges – for hvordan f*** forestiller politikerne sig at de kan vide noget som helst om, på hvilke områder den nærmere fremtids forskningsgennembrud kommer og hvilke af dem bliver af kommerciel værdi for Danmark – vil jeg vove den påstand, at politikere er utvetydigt de dårligste til at planlægge den: De ved lige så lidt som en tilfældig mand eller kvinde på gaden, men modsat politikerne, er den tilfældige dansker ikke udsat for pres fra interessegrupper, et pres der er størst fra dem med dårligst konkurrenceevne.

Nu har ny forskning fra nogle af Nordamerikas superøkonomer endnu en gang understøttet argumentet for at holde forskning fri fra politisk indblanding, og altså for at sørge for udbredt forskningsfrihed. Weekendavisen bringer i dag en kort artikel, skrevet af undertegnede, der opsummerer Stanford-økonomen Caroline Hoxbys resultater (hele artiklen kan læses her).

For at give en forsmag på artiklen, er her den mest centrale konklusion:

I en sammenligning af virkningen af forskningsmidler i amerikanske stater med henholdsvis stor og gennemsnitlig forskningsfrihed viser resultaterne, at væksteffekten af 100 dollars ekstra investering i forskning og PhD-uddannelse er cirka 2,5 gange større i stater hvor universiteterne har stor forskningsfrihed og autonomi. Mens forskningsfrihed i sig selv er forbundet med hurtigere udvikling, gør den dermed også forskningsmidler mere effektive for samfundet som helhed.

Budskabet burde være klart: Helge Sander, hold nallerne væk!

5 thoughts on “Sanders kontrol skader væksten

  1. AK

    “Problemet” ved nogen forskning, heri en lang række emner inden for nationaløkonomien som Bjørnskov jo forsker i, er såkaldt grundforskning. Det vil sige forskning hvor den resulterende viden eller erfaring er meget svær at omsætte til nogen form for målbar enhed på et privat markede, f.eks. fordi man ikke kan patentere sin viden.Inden for økonomien skælner man f.eks. mellem offentlige og private goder. Grundforskning er i dette tilfælde et offentligt gode, forstået på den måde at man ikke kan ekskludere (og heldigvis for det) andre fra at benytte den mere eller mindre generelle viden om økonomiske mekanismer – f.eks. at en uafhængig centralbank vil give en mindre inflationsbias. Incitamentet for at forske tilstrækkeligt i grundlæggende viden ville simpelthen ikke være tilstede for et privat universitet, JR.Jeg er derfor tilhænger af et offentligt system for forskningen i Danmark, selvom det i langt størstedelen af den offentlige sektor ville være en god løsning af udlicitere opgaver.Jeg ved ikke hvad dit “take” er på privatisering af universiteterne er Bjørnskov? Og hvis du er enig med JR, hvordan ville du så sikre en tilstrækkelig forskning inden for dit eget felt?

    Svar
  2. LuckyLibertas

    Decentralisering, selvstyre, mere konkurrence og “her er en pose penge”, samt skaf gerne flere selv, via aftaler, som iht lov ikke må være leveringsforpligtende, kunne være en start, før vi privatiserer helt.At et vist, væsentlig højere minimum af bnp årligt afsættes til forskning, er en politisk afgørelse, som der arbejdes ganske forfærdende lidt for, men dette kunne forskerne også være lidt bedre til selv, det er jo vi som har databearbejdningsevnerne; det er sceneperformance det falder med – og det er synd – for sælgere skal der til.Hvordan dokumentere bredt, at “Fri Forskning Betaler Sig”??????????

    Svar
  3. JR

    Regeringen har et stort problem, ikke bare med forskningen. De ønsker tilsyneladende at effektivisere en stor ineffektiv offentlig sektor. Deres virkemiddel er centralisering. De har tilsyneladende ikke forstået, at den sti de betræder set over det næste årti eller to medfører en offentlig sektor stivnet i beton. Eller måske har de?Regeringen skulle hellere koncentrere sig om at privatisere dele af den offentlige sektor og få udliciteret andre dele.

    Svar
  4. JC

    Interessant læsning! Men når nu staten finansierer forskningen, er det vel ikke så unaturligt, at staten også forsøger at bestemme, hvad pengene bruges på.Ville den bedste løsning ikke være at privatisere universiteterne?

    Svar
  5. JR

    CB, nu kan jeg desværre ikke læse din artikel i Weekendavisen eftersom linket ikke virker (mere?). Har du nogle links til de artikler af Caroline Hoxby du henviser til?CB: “I en sammenligning af virkningen af forskningsmidler i amerikanske stater med henholdsvis stor og gennemsnitlig forskningsfrihed viser resultaterne, at væksteffekten af 100 dollars ekstra investering i forskning og PhD-uddannelse er cirka 2,5 gange større i stater hvor universiteterne har stor forskningsfrihed og autonomi. Mens forskningsfrihed i sig selv er forbundet med hurtigere udvikling, gør den dermed også forskningsmidler mere effektive for samfundet som helhed.”I den sammenhæng er det bekymrende, at en større og større del af forskningsmidlerne uddeles af fonde og i programmer (både nationale og EU). De forsøger om nogen at styre forskningen med en “pick the winners” strategi (specielt EUs midler og Det Strategiske Forskningsråds).

    Svar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.