Ulandshjælp og svindel

180 Grader bringer i dag en klumme af undertegnede om de mange problemer med korruption og blatant svindel, der er i dansk ulandshjælp. Klummen kan læses her. Som en appetizer er her et pluk fra klummen;

For de af os, der kender lidt til ulandsarbejde og -forhold, er problemerne bestemt ikke overraskende, men for en offentlighed, der gennem mange år er flasket op med flotte billeder i Danidas årsrapporter, og fra barnsben har hørt om hjælpens nødvendighed gennem Børnenes Ulandskalender – det officielle navn for det vi normalt kalder julekalenderen – er oplysningerne chokerende. Men det virkeligt chokerende er udviklingsministeren og embedsværkets reaktion på afsløringerne, også selvom man fra et videnskabeligt synspunkt slet ikke burde være overrasket.

Hele debatten er inspireret af Nyhedsavisen og TV2s undersøgelser af ulandshjælpen, hvor de graver eksempel på eksempel op på svindel. Læs for eksempel her og følg med i de kommende uger.

25 thoughts on “Ulandshjælp og svindel

  1. scipio

    Glimrende indlæg og klumme i 180grader Bjørnskov !Som jeg ser det, så er der nogle “krav” til finansloven som over en årrække bliver betragtet som “ultimativt gode”. Det bliver svært for politikere at komme med indvendinger mod disse. Så uanset hvor gode teoretiske indvendinger der kommer imod ulandshjælp, vil politikere fra alle partier benægte fakta, undtagen Dansk Folkeparti, som tilgengæld er ideologisk imod, og som ville være imod også selvom der eventuelt var gode argumenter FOR det. Jeg gætter på at borgerlige politikere udenfor citat godt kan forstå problemerne, men de føler ikke de kan gå imod folkestemningen: Ulandshjælp er godt. “Løsningen” på det problem bliver så officielt at give pengene, men så udvide det område som pengene bruges til at dække …. kønt er det i sandhed ikke …Et andet smukt eksempel på et “ultimativt gode” er forskningsmidlerne: Her argumentere politikerne for en stigning, MEN jeg er sikker på at hvis man piller diverse krumspring fra som bruges til decideret erhvervsstøtte (de strategiske forskningsråd), så falder forskningsstøtten …

    Svar
  2. Niels Westy

    Mens jeg læste i 80erne fik jeg adgang til at læse nogle af de cost-benefit analyser, som Danida udarbejdede – det var rystende læsning. Det var så åbentlyst, at eksogene variable blev sat til hvad der var nødvendigt, for at projektet skulle fremstå positivt. Så en ting er at pengene forsvinder til korruption. De der bliver tilbage bliver sikkert også anvendt ganske som den (politiske) vind blæser hos de involverede medarbejdere.Som et kuriosum kan jeg fortælle, at jeg for et par år siden stod for et arr. om Afrikas fremtid – her blev Tanzania fremhævet positivt af en Danida medarbejder. Der lagde vægt på, at man gav budgettilskud, det vil sige spædede til de offentlige finanser i landet. Da jeg skeptisk spurgte til korruption og anvendelse af pengene, blev det mødt med lidt varme ord om unge embedsmænd og bla bla bla. ak jaEllers tak for (endnu) en god klumme på 180grader

    Svar
  3. Christian H.

    Den nuværende sag er selvfølgelig alvorlig – det er altid skidt når de gode intentioner ikke udmynter sig i gode resultater. Men sagen er blevet pustet op i sådan en grad, at den journalistiske standard har sat et nyt lavdepunkt – godt hjulpet på vej af debatindlæg som Bjørnskovs. I klummen på 180grader skriver han: “Revisor Arthur Andreasen vurderer, at alene i Tanzania, der gennem mange år har været den største modtager af dansk ulandshjælp, forsvinder der op mod 300 millioner kroner i korruption og anden svindel. Det vil sige, at cirka halvdelen af hjælpen aldrig når dens mål, et tal der svarer ganske godt til revisorens officielle vurdering sidste år af korruptionsproblemer i norsk bistand. Denne vurdering er endda sandsynligvis ret konservativ, når man for eksempel ved, at 87 procent af Verdensbankens uddannelsesstøtte til Uganda for nogle år siden viste sig at “forsvinde” som dug for den østafrikanske sol.”Afsnit som dette giver et indtryk af, at langt over halvdelen af dansk bistand forsvinder ud i intetheden, hvilket den nuværende sag, som TV2 og Nyhedsavisen har “gravet frem” overhovedet ikke giver belæg for. De har fundet svindelsager for 180 millioner kroner begået over 4 år. Ud af de 180 mio. er der kun et tab på 20 mio. kroner da en stor del af pengene er blevet betalt tilbage (og dermed kommer ned til de fattige gennem andre projekter). Det samlede tab på 20 mio. kroner skal ses i sammenhæng med de 50 milliarder kroner, som er givet i bistand over de 4 år. Altså er tabet på 0,04 %. Sagen har altså intet at gøre med 50 % tab i bistandsmidlerne og overskrifter som “massiv svindel med danske bistandsmidler” (Nyhedsavisen). Misforstå mig ikke: 180 millioner er rigtig mange penge og det er selvfølgelig for dårligt, at den slags kan ske. Men der er altså ikke belæg for at bringe hele bistandssystemet i tvivl på baggrund af den nuværende sag. Men selvfølgelig findes der mere svindel end de 180 mio. der er blevet opdaget, og problemet er selvfølgelig ganske reelt. Men det er lidt tyndt at bruge denne “afsløring” til at sige, at de fattige ikke får gavn af bistandspengene eller at det hele forsvinder i korruption.Og så til en anden tvivlsom pointe i indlægget: Myten om, at det kun er folk der forsker i ulandsbistand eller er ansat i “godhedsindustrien” der er bekendt med korruptionsproblemerne og at sidstnævnte febrilsk forsøger at holde disse oplysninger fra offentligheden (der derfor, som de godtroende idioter de er, regner med at ikke en eneste dansk bistandskrone forsvinder). Det er selvfølgelig vrøvl af værste skuffe. Jeg er selv aktiv i ulandsmiljøet og folk har generelt en utrolig stærk og sund skepsis til ulandshjælp. Ved landsindsamlinger og lignende bliver jeg ofte konfronteret med folks frygt for, at pengene bare går til administrationsomkostninger eller korruption. Mange vælger dog alligvel at biddrage – fordi de når frem til samme konklusion, som de fleste andre, der beskæftiger sig med bistand gør: At det selvfølgelig ikke er problemfrit at give, men at alternativet er mindre tiltalende. Man skal ikke gøre folk dummere end de er, hvilket indlægget ellers lidt tenderer imod. Faktisk vil jeg påstå, at de fleste folk i dag nok overvuderer, snarere end undervurderer, omfanget af svindel (og ligeså med administrationsomkostninger). Jeg har det egentlig godt med, at sagerne kommer frem i lyset da det er vigtigt at få sat fokus på korruptionsproblemerne i ulandene og inden for bistanden. Men diskussionen skal bare holdes på et niveau, som der er belæg for, og som giver mening. Slutninger mellem Uganda og Tanzania, som i ovenstående citat, og vilde påstande ville det være rart at være foruden.

    Svar
  4. JR

    CJD: “Som jeg tidligere har argumentet (på disse sider), så finder jeg ikke hans analyse metodisk overbevisende. Men i dét omfang du finder den overbevisende (af årsager jeg ikke skal gøre mig klog på), bør du velsagtens citere resultaterne korrekt.”Min udtalelse var taget fra JP (men derfor kan den naturligvis godt være forkert – noget lignende står dog i abstraktet til artiklen (jeg er ikke abonnent på Ø&P)):http://jp.dk/arkiv/?id=1228806&eceExpr=paldam&eceArchive=oJeg anerkender i øvrigt dine indvendinger mod hans metodik (omend jeg ikke skal gøre mig klog på hvor stor en fejl de resulterer i), men se min omtale af metastudiet nedenfor.CJD: “Martins analyse (der er trykt i ”Økonomi og Politik”) viser, at man ikke kan afvise effekten af ulandsbistand på vækst er nul. Jeg formoder du er klar over, at det er noget ganske andet end at påvise en effekt på nul? Specielt kan man på basis af hans analyse heller ikke afvise, at effekten af bistanden på væksten har været (substantiel) positiv.”Jo, det er jeg naturligvis klar over. Vi er jo så i hvert fald enige om, at han ikke kan påvise nogen positiv effekt af ulandsbistand på vækst. Det samme gælder i et nyere metastudie, hvor han konkluderer at:”Taking all available evidence accumulated over 40 years of research into consideration, we have to conclude that the AEL has failed to prove that the effect of development aid on growth is statistically significantly larger than zero. We are forced to conclude that aid has not, on average, achieved its stated aims of generating development.”http://linkinghub.elsevier.com/retrieve/pii/S0176268007000614Det er sådan set nok for mig. Jeg køber heller ikke medicin hvor der ikke er påvist nogen positiv effekt (hvor det ikke er vist, at de positive virkninger overstiger bivirkningerne). Vil du købe medicin hvor effekten ikke er påvist? Bevisbyrden ligger ganske enkelt ikke hos mig, men hos de der vil bruge mine penge.Nu er det naturligvis muligt (enddog sandsynligt), at dine indvendinger mod Paldams tidligere studie også gælder for de studier som Paldam her anvender. Jeg glæder mig derfor til at se om det lykkes for dig og andre at påvise en effekt af ulandsbistand på væksten. Indtil det er sket ser jeg som tidligere nævnt ingen grund til at give ulandsbistand.

    Svar
  5. scipio

    @ carl-johan dalgaardJeg kunne godt tænke mig at stille et modspørgsmål: Når vi nu giver 15 milliarder om året i bistandshjælp kunne jeg godt tænke mig at se nogle undersøgelser der viser at DER ER en positiv effekt !!! Og at det letter samvittigheden er altså ikke godt nok … de samme penge kunne jo gå til at hjælpe kræftbehandlingen i Danmark ….Er der nogen samfundsvidenskabelige, lødige, videnskabelige undersøgelser der viser en positiv vækst som følge af ulandshjælp ?

    Svar
  6. Superman

    @Carl Johan Dalgaard;”Martins analyse (der er trykt i ”Økonomi og Politik”) viser, at man ikke kan afvise effekten af ulandsbistand på vækst er nul. Jeg formoder du er klar over, at det er noget ganske andet end at påvise en effekt på nul? Specielt kan man på basis af hans analyse heller ikke afvise, at effekten af bistanden på væksten har været (substantiel) positiv.”Jeg kender ikke meget til dig Carl-Johan, men såvidt jeg husker blev du blandt andet rost af Bjørnskov herinde, for dit arbejde og dine kvalifikationer.Men angående ovenstående citat: Det er ment som joke, ikke ?Du er naturligvis i din gode ret til at fluekneppe lidt på om en af de øvrige kommentarer havde strammet Paldams konklusion en smule. Men nu vælger du jo så selv at medtage den sidste linie. Undskyld, men som et par andre allerede har konstateret, så er det en noget bizar omgang med andre folks penge du der forsvarer. Vi kaster da ikke enorme milliardbeløb ud i et sort hul, blot fordi det ikke er endegyldigt fastlagt at effekten er nul.Vi vil sgu da have at vide at der ER en positiv effekt.

    Svar
  7. Christian H.

    Ja tak for henvisningen – jeg har tidligere læst dem. De er en af de få grundende til, at jeg stadig tjekker ind på Punditokraterne en gang i mellem. Det er selvfølgelig mange problemer med bistand og Bjørnskov har hjulpet med at bringe mange af dem på banen i den danske debat. Men jeg ser simpelthen ikke, at de ting han pointerer skulle udgøre et sikkert fundament for at sige, at det skulle være bedre at droppe bistanden end at beholde den. I øvrigt er Martin Paldam, som ellers har pointeret mange af de samme problemer som Bjørnskov, heller ikke enig i, at bistanden bør fjernes ud fra de problemer, som der kan pointeres (det var i hvert fald det standpunkt han udtrykte ved et debatoplæg ganske få år siden). Men bevares, bistand er da ikke nogen gylden løsning, det tror jeg godt vi kan blive enige om. Men jeg mener nu stadig det er langt bedre end det rygte det har blandt skripenter og kommentatorer her på siden.

    Svar
  8. Christian Bjørnskov

    Lad mig tilføje til diskussionen, at Carl-Johan i en vis forstand har ret, og at jeg tager hans mening alvorligt. For dem der ikke kender ham, her er hans personlige hjemmeside med links til artikler osv. http://www.econ.ku.dk/dalgaard/Min personlige holdning er, at vi bør reducere bistanden ganske kraftigt. For det første kan det ikke dokumenteres at den overhovedet har hjulpet. På det grundlag kunne man, som Martin Paldam gør, konkludere at måske skulle vi blive ved, for det kunne jo begynde at virke – vi prøver jo stadig at give mere effektiv bistand osv. Men min holdning er baseret på den ekstra indsigt fra litteraturen, at hjælpen har negative bivirkninger. Den fører til udskydelse af demokratiserende og retslige reformer (se her:http://www.econ.upf.es/docs/papers/downloads/870.pdf) skævvrider samfundenes økonomiske struktur, og finansierer effektivt store militærudgifter. Og herhjemme tillader den en hel del danskere at undskylde sig – “vi ved godt at EUs og dermed vores landbrugs- og handelspolitik er stærkt skadelig for de fattige, men vi giver jo så meget hjælp” – og dermed bidrager bistanden til at vi lader være med at gøre noget meget mere effektivt, nemlig at arbejde for at få vores egne markeder åbnet!

    Svar
  9. carl-johan dalgaard

    @JR”Min udtalelse var taget fra JP (men derfor kan den naturligvis godt være forkert – noget lignende står dog i abstraktet til artiklen (jeg er ikke abonnent på Ø&P)):”Ok! Du finder en arbejdspapir version af martin’s Økonomi og Politik ting her: http://www.econ.au.dk/vip_htm/MPaldam/Papers/Afrika.pdf . Så kan du selv bedømme om jeg, eller skribenten i JP, har fat i den lange ende : – )Jeg kender udmærket Martin’s meta-studie. Jeg kan ikke 100% gennemskue værdien af det, i forhold til at afklare effekten af ulandsbistanden på vækst. Sagen er, at vi endnu ikke er kommet op med en god strategi for at identificere effekten af bistand på vækst (jf mit tidligere indlæg). På den baggrund ved jeg ikke helt hvad vi lærer af, at tage “gennemsnit” over en masse estimater fra 70’erne og frem. Estimater som vi sådan set godt véd – a priori – ikke afspejler den kausale effekt. Gennemsnittet af en masse vrøvl bliver formodentlig en masse vrøvl/ en masse vrøvl plus støj. Jeg ved ikke om der er en grænseværdi sætning der gælder her. 🙂 I øvrigt er alle data jo i “public domain”. Det er jo ikke som indenfor medicin, hvor man ofte ikke kan få adgang til alle data. Så hvis der er noget man gerne vil teste, i forhold til denne litteratur, kan man jo bare gøre det. Også af dén grund er jeg usikker på værdien af meta-studier, indenfor dette felt. @scipio” Er der nogen samfundsvidenskabelige, lødige, videnskabelige undersøgelser der viser en positiv vækst som følge af ulandshjælp ?”Ja. http://papers.ssrn.com/sol3/papers.cfm?abstract_id=983122 er en nyere oversigts artikel om emnet (er vist udkommet i The International Handbook of Development Economics, 2006). Jeg er ikke villig til at skrive under på alt hvad forfatteren mener. Men kapitlet skulle give dig masser af referencer til studier, trykt i internationale tidsskrifter, der påviser en positiv effekt. Dem kan du så blande op med de informationer du har fra JP :-)@ Superman “Men angående ovenstående citat: Det er ment som joke, ikke ? Du er naturligvis i din gode ret til at fluekneppe lidt på om en af de øvrige kommentarer havde strammet Paldams konklusion en smule. Men nu vælger du jo så selv at medtage den sidste linie. ”Ok Supermand …lad mig udtrykke det anderledes så…Udsagn A: ”Ulandsbistand har nul effekt på væksten”Udsagn B: ”Vi kender ikke effekten af ulandsbistand på væksten”JR (eller, forstår jeg nu, JP) citerer Martin for at påvise A. Jeg påpeger i al fredsommelighed, at Martin’s studie kun kan tages til indtægt for B. Her er et par udsagn mere:Udsagn C: ”Ulandsbistand har nul effekt på korruption”Udsagn D: ”Ulandbistand sænker korruptionsomfanget”JR (/JP) citerer Martin’s studie for at sige C. Jeg påpeger hans studie (hvis noget) siger D. Jeg har svært ved at se, at der her er tale om flueknepperi medmindre du anser fx C og D for at være cirka det samme(?). Men det kan være din metrik for hvornår man taler om flueknepperi er en anden end din. :-)@Christian Bjørnskov” For det første kan det ikke dokumenteres at den overhovedet har hjulpet.”Enig: vi kender ikke effekten på makroplan. Så man kan heller ikke overbevisende hævde en positiv effekt på væksten. Der er resultater på begge sider; juryen er ude.Dog må man vel retfærdigvis også konstatere, at der er masser af evidens (udarbejdet af verdensbankens evalueringsafdeling) der påviser gode resultater på mikro niveau (det er jo netop denne erkendelse der er baggrunden for begrebet : ”mikro-makro paradokset”). Om dette også er tilfældet for dansk bistand er naturligvis ikke til at vide. Dét er et område hvor der virkelig er plads til forbedring! Men den politiske vilje er nok ikke til det?Mht hypotesen om at udlandsbistand gør lande til diktaturer (Djankov et al). Det er jo gode folk vi her har fat i. Men bistand gives til de fattigste lande, og fattige lande har det med at være udemokratiske. Hvis indkomst udelades af regressionen kan det let se ud som om bistand leder til mindre demokrati. Så den rå korrelation mellem bistand og demokrati kan næppe overraske. Er det så en kausal effekt de ender med at finde? Personligt er jeg ikke overbevist. Igen kræves et godt instrument for bistand. Dette problem synes forfatterne ikke at løse på overbevisende facon. Men jeg erkender gerne, at det hér meget handler om priors: tror vi fx på, at befolkningens størrelse udelukkende betyder noget for demokratisering VIA bistand? … eller ku det ha en direkte effekt? Hvis vi er usikre på svaret, er alle deres OID test svage.

    Svar
  10. Superman

    @DalgaardMin kritik var såmænd ikke så meget at du korrigerede en anden kommentator. Naturligvis må du det, særligt når der vitterligt er fejl i fremstillingen. Men du går videre, og siger at vi heller ikke kan påvise at den ikke er forskellig fra nul (altås en positiv effekt) og det kommer til at fremstå som et argument for forsat bistand – det indlæg du kommenterede på foreslog jo at droppe bistanden.Og det er sådan set det jeg har en anke imod – at bruge en masse penge på noget, hvor vi ikke kan påvise en effekt. Og du kan så være optimist og mene at det handler om at finde den rigtige strategi for at identificere effekten af bistand på vækst. Tjaa, men der kan jo løbe meget vand under broen imens…..Udgangspunktet er med en lille omskrivning af ovennævnte udsagn A og B:Udsagn A: ”Ulandsbistand har nul effekt på væksten”Udsagn B: ”Vi kan ikke påvise en effekt af ulandsbistand på væksten”Fair nok, udsagn af A er ikke konklusionen på Paldam eller andres undersøgelser. Men er udsagn B godt nok til i årtier at retfærdiggøre bistanden.

    Svar
  11. JR

    “Men jeg ser simpelthen ikke, at de ting han pointerer skulle udgøre et sikkert fundament for at sige, at det skulle være bedre at droppe bistanden end at beholde den. I øvrigt er Martin Paldam, som ellers har pointeret mange af de samme problemer som Bjørnskov, heller ikke enig i, at bistanden bør fjernes ud fra de problemer, som der kan pointeres (det var i hvert fald det standpunkt han udtrykte ved et debatoplæg ganske få år siden).”Martin Paldam har konkluderet, at effekten af ulandshjælpen på økonomisk vækst, udvikling i demokrati og bekæmpelse af korruption er nul. Det er vel godt argument for at droppe den nuværende bistand. Han har dog også tidligere i år udtalt sig om sin holdning til bistanden:”Jeg mener, at man burde give langt mere støtte til produktion og fremme en kapitalistisk og globaliseret udvikling i ulandene i stedet for at forsætte med at give støtte til langt mere luftige ting som udvikling af civilsamfund og demokratiprocesser.”Nu ved jeg ikke om det er en personlig holdning eller om den er bakket op af videnskab (“jeg mener” indikerer jo, at det er en personlig overbevisning, men den kan jo godt være kvalificeret af den viden han besidder).Min personlige overbevisning er, at det er fløjtende ligegyldigt om støtte på disse områder virker. For vi kommer aldrig til at se vores ulandsbistand brugt til fremme af kapitalisme og nedbrydning af toldmure med mere. Det er Folketinget og establishmentet i DANIDA og andre hjælpeorganisationer simpelthen for røde til. Men okay, jeg vil da gerne genoverveje situationen den dag det viser sig, at jeg tager fejl (og at det er dokumenteret, at hjælp indenfor disse områder virker). Ligesom jeg vil genoverveje tyngdekraften den dag jeg ser flyvende grise;-)

    Svar
  12. carl-johan dalgaard

    @supermand“Min kritik var såmænd ikke så meget at du korrigerede en anden kommentator. Naturligvis må du det, særligt når der vitterligt er fejl i fremstillingen. “Jamen så er det mig der beklager. Jeg læste dit indlæg derhen, at min korrektion var udtryk for urimeligt flueknepperi. My bad.”Men du går videre, og siger at vi heller ikke kan påvise at den ikke er forskellig fra nul (altås en positiv effekt) og det kommer til at fremstå som et argument for forsat bistand – det indlæg du kommenterede på foreslog jo at droppe bistanden.”Min ærinde var ikke at argumentere for fortsat ulandsbistand. At du opfatter mit indlæg som sådan er udtryk for din fortolkning. Mit ærinde var (er) blot at præcisere hvad forskningen siger om emnet. Punktum. Min pointe var den enkle, at man står med et meget svagt resultat (statistisk set), når man ”ikke kan afvise”…noget. I dette tilfælde, at bistanden har nul effekt på væksten. Hvorfor er det et svagt resultat? Fordi analysen ikke bibringer os ny information, relativt til hvad vi vidste inden analysen. Inden nogen (nogensinde) lavede en analyse af effekten af udlandsbistanden på væksten var vi i besiddelse af følgende indsigt: effekten af ulandsbistand er enten positiv, nul, eller negativ. Efter at have læst Martin’s analyse véd vi, at effekten er positiv, nul eller negativ…. Det er muligt jeg strammer den en smule; måske kan Martin afvise en negativ effekt. Jeg synes at mindes, at han konkluderer noget sådan. I så fald er vi da blevet lidt klogere. Men som sagt finder jeg ikke hans analyse overbevisende, af metodiske årsager.Anyway, jeg har ingen indvendinger hvis du på det foreliggende informationsgrundlag vil afvikle bistanden. Du har ret til din holdning; fred med det. Blot du er bevist om, at ovennævnte usikkerhed (“hvad er effekten”?) indebærer at du måske (men også kun måske) gør skade.

    Svar
  13. scipio

    @ Christian H.Det er et faktum at der er en grasserende korruption i mange u-lande … det er desuden helt oplagt at det er “lettere” at tage af penge som kommer “udefra” ligesom det i Danmark af nogen betragtes som ok at stjæle fra Føtex, men ikke fra den lokale købmand.I dagens nyhedsavis er der en artikel om et særligt greelt eksempel: I Tanzania er en bank som Danmark via Danida har været med til at oprette været involveret i svindel med 25 mill. dollars … foranstaltet af Tanzania’s Nationalbank direktør ! Det siger vist alt om korroptionsniveauet i landet.Jeg tror at TV2 og Nyhedsavisens anker mest er mod den ekstremt ringe kontrol af de bevilgede midler.Men som Christian siger, så er de indvendinger der er her på stedet mere rettet mod de ringe virkninger af hjælpen en mod at der svindles med den. I mine øjne er bistandshjælpen største virkning som afladsbetaling for vores kollektive dårlige samvittighed over at være rigere end befolkningen i u-landene …

    Svar
  14. JR

    CJD: “Hvorfor er det et svagt resultat? Fordi analysen ikke bibringer os ny information, relativt til hvad vi vidste inden analysen. Inden nogen (nogensinde) lavede en analyse af effekten af udlandsbistanden på væksten var vi i besiddelse af følgende indsigt: effekten af ulandsbistand er enten positiv, nul, eller negativ. Efter at have læst Martin’s analyse véd vi, at effekten er positiv, nul eller negativ….”Nu har jeg som nævnt ikke læst artiklen, så jeg spørger af nysgerrighed. Udregner Paldam ikke konfidensintervaller for bistandens effekt på vækst? Hvis det er tilfældet kan man jo godt sige noget om størrelsen af effekten af bistanden på væksten (naturligvis med de forbehold du tidligere har nævnt for metodiske mangler). Eller er datagrundlaget for spinkelt til det?

    Svar
  15. carl-johan dalgaard

    @JR” Martin Paldam har konkluderet, at effekten af ulandshjælpen på økonomisk vækst, udvikling i demokrati og bekæmpelse af korruption er nul. Det er vel godt argument for at droppe den nuværende bistand.”Martins analyse (der er trykt i ”Økonomi og Politik”) viser, at man ikke kan afvise effekten af ulandsbistand på vækst er nul. Jeg formoder du er klar over, at det er noget ganske andet end at påvise en effekt på nul? Specielt kan man på basis af hans analyse heller ikke afvise, at effekten af bistanden på væksten har været (substantiel) positiv. Når det gælder effekten af bistand på korruption så viser Martin’s studie, at ulandsbistanden tilsyneladende mindsker korruptionsomfanget. Effekten er ganske vist lille. Men den er ikke desto mindre signifikant forskellig fra nul. Som jeg tidligere har argumentet (på disse sider), så finder jeg ikke hans analyse metodisk overbevisende. Men i dét omfang du finder den overbevisende (af årsager jeg ikke skal gøre mig klog på), bør du velsagtens citere resultaterne korrekt.

    Svar
  16. carl-johan dalgaard

    @JR”Jeg tænkte nu også mere på din kommentar om, at “Specielt kan man på basis af hans analyse heller ikke afvise, at effekten af bistanden på væksten har været (substantiel) positiv.”Er du da uenig? “Hvad er din kommentar i den forbindelse til, at Paldam hævder, at “Dette er vist med de simplest mulige metoder. Mine literaturstudier og andre beregninger viser, at dette sure resultat generaliserer. Der er ikke fundet en model, som har vist sig robust overfor uafhængig replikering – af andre forfattere på andre data – som viser noget andet end det, jeg har vist med mine forenklede metoder.”Jeg er enig i, at en OLS (vækst) regression med 1 højreside variabel (ulandsbistand) er ret simpelt. Tilgengæld ved jeg ikke præcis hvad Martin mener “generaliserer”, endsige hvad han har læst (og hvilke andre beregninger han har foretaget). Men hvis det er den statistiske signifikans af ulandsbistanden der sigtes til, er det nemmeste nok at du læser oversigtspapiret jeg henviste scipio til:http://papers.ssrn.com/sol3/papers.cfm?abstract_id=983122 . Så kan du jo selv vurdere om du mener ovenstående er retvisende eller ej. En række specifikationer er ikke testet “out-of-sample” (jeg gætter på det er hvad “andre data” betyder), siden de er for nye. Igen må jeg dog understrege, at der er gode argumenter mod metodikken der anvendes (også) i artikler der måtte påvise en positiv effekt (i gennemsnit). Herunder mine egne arbejder. Det erkender jeg gerne (igen).I sidste ende er problemet altså dét, at hverken Martin eller jeg véd, om Martin har ret i, at “effekten af ulandsbistand på vækst er nul”. Jeg siger ikke han tager fejl. Blot at det ikke er oplagt at han har ret. :-)”Er dine forslag til modelforbedringer replikeret uafhængigt på uafhængige data?”Jeg er ikke helt sikker på jeg forstår spørgsmålet. Men jeg har sagt, at vi skal bruge et godt eksternt instrument for bistand for at kunne identificere den kausale effekt. Et sådan er der endnu ingen der er kommet op med. Så denne “forbedring” er selvsagt ikke blevet replikeret… uafhængigt^2 🙂

    Svar
  17. Martin Rannje

    Carl-Johan Dalgaard: Jeg tror ikke helt jeg forstår dit argument. Jeg har godt nok kun skimmet det omtalte paper af Paldam, men det er da svjv irrelevant om man kan påvise “ingen effekt” – det man tester er jo om der er en effekt, ikke om der er nul-effekt. Hvis man intet signifikant får, så kan man ikke afvise at der ingen effekt er (og mht. den “videnskabelige” formulering har du da deri ret). Men du kan da ikke stille krav om at “påvise en effekt på nul” – det er jo ikke det en statistisk test gør…? Man kan så stille spørgsmålstegn ved den anvendte metodes kraft og robusthed, men det har jo som regel blot den effekt at gøre sandsynligheden for at forkaste hypotesen om at der er en effekt, endnu højere. Men måske er det fordi jeg ikke kender til de specifikke økonometriske metoder der anvendes.Mvh

    Svar
  18. carl-johan dalgaard

    @JR” Nu har jeg som nævnt ikke læst artiklen, så jeg spørger af nysgerrighed. Udregner Paldam ikke konfidensintervaller for bistandens effekt på vækst? Hvis det er tilfældet kan man jo godt sige noget om størrelsen af effekten af bistanden på væksten (naturligvis med de forbehold du tidligere har nævnt for metodiske mangler). Eller er datagrundlaget for spinkelt til det?”Data grundlaget er ikke for spinkelt. Jeg erindrer ikke om Martin udregner et 95 % konfidensinterval (KI). Men nul vil i sagens natur være indeholdt. I det omfang man kan afvise negative effekter af bistanden bør KI ikke indeholde negative tal (det vil jeg nu gætte på det gør …). Men siden der er knas med metodikken (her forstår jeg vi er enige) kan det jo sådan set være lige meget hvad dette KI måtte have at berette.

    Svar
  19. JR

    Tak for dine kommentarer CJD. Jeg føler mig nu lidt klogere på effekten af ulandsbistand.CJD: “Men nul vil i sagens natur være indeholdt. I det omfang man kan afvise negative effekter af bistanden bør KI ikke indeholde negative tal (det vil jeg nu gætte på det gør …). Men siden der er knas med metodikken (her forstår jeg vi er enige) kan det jo sådan set være lige meget hvad dette KI måtte have at berette.”Jeg tænkte nu også mere på din kommentar om, at “Specielt kan man på basis af hans analyse heller ikke afvise, at effekten af bistanden på væksten har været (substantiel) positiv.”Jeg erkender kvalitativt dine indvendinger og at de potentielt kan være vigtige. Hvor stor en fejl de forårsager i analysen skal jeg dog ikke kunne sige. Hvad er din kommentar i den forbindelse til, at Paldam hævder, at “Dette er vist med de simplest mulige metoder. Mine literaturstudier og andre beregninger viser, at dette sure resultat generaliserer. Der er ikke fundet en model, som har vist sig robust overfor uafhængig replikering – af andre forfattere på andre data – som viser noget andet end det, jeg har vist med mine forenklede metoder.”Er dine forslag til modelforbedringer replikeret uafhængigt på uafhængige data?

    Svar
  20. Martin Rannje

    Ja ok det fik jeg formuleret temmeligt sort, kan jeg godt se nu jeg er kommet hjem. Men det var også bare en generel (uvedkommende) kommentar, som ikke havde nogen direkte relevans for Paldams studie.Men jeg har altså stadig svært ved at forstå hvorfor du mener at det er nødvendigt at påvise en effekt på nul. Som udgangspunkt antager man jo at der er nul effekt imellem alle variable, det er den statistiske tests opgave at forkaste den hypotese, hvis den er forkert i “virkeligheden”. Men man accepterer jo aldrig nul-effekt-hypotesen, så jeg har svært ved at forstå at du stiller krav om at man skal kunne det. Mener du at man sætter H-nul værdien til at være f.eks. b=1 eller b=2 (eller noget andet relevant) og så kører testen ved at trække nulhypotese-værdien fra den estimerede hældning danner konfidensintervallet ud fra nulhypotesens parameter (hvorved nulhypotesen bliver positiv og en høj signifikansværdi så medfører at man ikke kan forkaste hypotesen at b=2 f.eks.)? Det kan være du kan forklare mig det så jeg slipper for at få mine skolepenge tilbage…Uanset hvad ville jeg aldrig nogensinde anbefale en politik på baggrund af at “det har ikke været muligt at påvise en effekt på nul, så lad os bare hælde penge i projektet”, men det er naturligvis en anden historie. Mvh

    Svar
  21. carl-johan dalgaard

    @Martin Rannje”Mener du at man sætter H-nul værdien til at være f.eks. b=1 eller b=2 (eller noget andet relevant) og så kører testen ved at trække nulhypotese-værdien fra …” osv osv.Nulhypotesen er tesen du gerne vil an..nul..lere. Det er negationen på hypotesen du søger at påvise (i.e., H1). Nulhypotesen kan dermed være hvad som helst (b=0, b=1, b=2, b=-1000000000 eller-hvad-du-nu-end-vil-sætte-b-til). Hvis du er ude af stand til at afvise nulhypotesen (fx b=0, for at påvise en effekt forskellig fra nul), betyder det selvsagt ikke, at nulhypotesen er sand. Du har blot ikke været i stand til at påvise din egentlige tese – H1. “Uanset hvad ville jeg aldrig nogensinde anbefale en politik på baggrund af at “det har ikke været muligt at påvise en effekt på nul, så lad os bare hælde penge i projektet””For at citere mig selv: Jeg har ingen indvendinger hvis du på det foreliggende informationsgrundlag vil afvikle bistanden. Du har ret til din holdning; fred med det. Blot du er bevist om, at ovennævnte usikkerhed (“hvad er effekten”?) indebærer at du måske (men også kun måske) gør skade

    Svar
  22. JR

    CJD: “Jeg har ingen indvendinger hvis du på det foreliggende informationsgrundlag vil afvikle bistanden. Du har ret til din holdning; fred med det. Blot du er bevist om, at ovennævnte usikkerhed (“hvad er effekten”?) indebærer at du måske (men også kun måske) gør skade”Helt enig, men med den tilføjelse, at man ligeledes bør være bevidst om, at man måske (men også kun måske) gør gavn;-) Usikkerheden er jo ikke kun den ene vej. Se f.eks. Bjørnskovs argumenter.Dertil bør man desuden tilføje, at kravet til ulandsbistandens effekt på vækst ikke blot bør være >0 for at man yder den (indsæt blot marginale effekt i stedet hvis du vil raffinere argumentet – det kan jo godt være, at der er et niveau for bistand som er optimalt). Effekten bør være større end effekten af alternativ-investeringer af bistandsmidlerne på ulandenes vækst (med forbehold for at alternativinvesteringerne kan have en positiv effekt på den danske vækst, hvorfor man i givet fald bør kræve en endnu højere vækst for ulandsbistanden (eftersom den danske bistand i givet fald vil vokse hurtigere).Et (uliberalt, men det statslige investeringer jo) eksempel kunne være statsstøtte til udvikling af solceller, skibsteknologi eller andre teknologier som kunne tænkes at være en fordel for ulandene. Andre eksempler kunne være skattelettelser (kun hvis man ser på den marginale effekt) og forskning.

    Svar
  23. carl-johan dalgaard

    @Martin Rannje”Carl-Johan Dalgaard: Jeg tror ikke helt jeg forstår dit argument. Jeg har godt nok kun skimmet det omtalte paper af Paldam, men det er da svjv irrelevant om man kan påvise “ingen effekt” – det man tester er jo om der er en effekt, ikke om der er nul-effekt.”Selvfølgelig er det ikke irrelevant, hvis man (du?) tror Martin’s analyse påviser en effekt på nul. Martin tester ganske rigtigt om effekten af bistand (på vækst) er nul. Det kan han ikke afvise. Nu kunne han så vælge at teste om effekten er positiv (ikke vilkårlig positiv forstås). En sådan hypotese (et passende positivt tal) ville han heller ikke afvise, siden standard afvigelserne på estimaterne er store … eller om du vil… siden usikkerheden på den estimerede effekt er stor. Et 95% konfidensinterval vil indeholde positive værdier, negative værdier, og nul. I så fald er analysens resultat, at med 95% sandsynlighed er effekten positiv, negativ eller nul. Hvis man kun er interesseret i fortegnet på bistand er dét hvad vi har lært af at læse analysen. Om du synes det er en interessant indsigt vil jeg overlade til dig at vurdere.Som nævnt er der nu i almindelighed grund til at betvivle (også) Martin’s analyses validitet. For en uddybning, se mit indlæg på denne tråd: http://www.punditokraterne.dk/ulandshj-lp-uden-effekt—igen-post126923. Af denne årsag er det min (forskningsmæssige) vurdering at man ikke bør bruge unødigt mentalt krudt på at gruble over resultaterne.”Hvis man intet signifikant får, så kan man ikke afvise at der ingen effekt er (og mht. den “videnskabelige” formulering har du da deri ret).” Men du kan da ikke stille krav om at “påvise en effekt på nul” – det er jo ikke det en statistisk test gør…? ” Selvfølgelig er der metoder der vil kunne påvise en effekt på nul. Om man vil kunne anvende dem overbevisende i dette tilfælde er en anden sag.”Man kan så stille spørgsmålstegn ved den anvendte metodes kraft og robusthed, men det har jo som regel blot den effekt at gøre sandsynligheden for at forkaste hypotesen om at der er en effekt, endnu højere. ”Skolepengene tilbage 🙂 Undskyld, men det er altså sort snak Martin.

    Svar
  24. carl-johan dalgaard

    @JR”Helt enig, men med den tilføjelse, at man ligeledes bør være bevidst om, at man måske (men også kun måske) gør gavn;-) Usikkerheden er jo ikke kun den ene vej.”Ja, det følger.”Dertil bør man desuden tilføje, at kravet til ulandsbistandens effekt på vækst ikke blot bør være >0 for at man yder den […] Effekten bør være større end effekten af alternativ-investeringer af bistandsmidlerne på ulandenes vækst …”Jeg kan naturligvis sagtens se hvor du vil hen. Alligevel kan jeg ikke helt se mig fri for at mene, at du oversimplificere problemstillingen en smule. Lad os tage et eksempel. Ulandsbistanden har utvivlsomt spillet en betydelig rolle i at mindske dødeligheden i den tredje verden. Selv de mest forhærdede skeptiker omkring ulandsbistandens rolle (fx Easterly) er ofte villig til at erkende dette. Tidlige eksempler indbefatter spredningen af penicillin, og DDT. En mere nylig succeshistorie er elimineringen af ”river blindness” i Vest Afrika. Velfærdsgevinsterne ved disse initiativer er indlysende. Det er også klart, at resultaterne ikke ville kunne være opnået af de fattige lande alene; mest af alt fordi ressource kravene været for store til at være forenelige med fattige landes sundhedsbudgetter. Men er der en positiv vækst effekt?Det er der ikke meget der tyder på. Problemet er, at i det omfang folk ikke dør, da stimuleres befolkningsvæksten. Og øget befolkningsvækst har en hæmmende effekt på væksten i arbejdskraftproduktiviteten. A priori kunne man selvfølgelig håbe, at forøget levetid også har vækst fremmende konsekvenser. For eksempel fordi planlægningshorisonten for individet øges, hvilket fremmer incitamentet til at spare op i fysisk kapital såvel som humankapital. Men nylige studier tyder på at den negative effekt, der arbejder via befolkningsvæksten, har domineret. Se Acemoglu og Johnson’s artikel ”Disease and Development” der for nylig er publiceret i Journal of Political Economy. En (enøjet) vækstmålsætning med ulandshjælpen vil i så fald tilsige, at vi slet ikke burde have brugt disse ressourcer på at reducere mortalitet (og morbiditet) i (fx) Afrika. Nu er der imidlertid ikke tale om et egentlig skisma. For hvad er det vi bør maksimere? Sædvanligvis vil økonomer ganske rigtigt overveje gevinster og (alternativ) omkostninger ved allokeringen af knappe ressourcer. Men fokus vil typisk være velfærd, snarere end vækst som sådan. Disse to kriterier er ikke perfekt sammenfaldende. Med en rimelig social velfærds funktion vil sygdoms initiativerne utvivlsomt vise sig at have været velbegrundede; med et snævert vækst kriterium er det langt fra oplagt. Selv ren omfordeling af forbrug kan jo være velfærdsmæssig velbegrundet (hvis du da tror på aftagende marginalnytte), mens det så udpræget vil være en noget mere speget manøvre, i det omfang vi blot ønsker at maksimere væksten. Min pointe er den, at vi skal være forsigtige med alene at hænge vores hat på vækst resultaterne, (også) når det handler om ulandsbistand. For en sikkerhed skyld, og for at udgå misforståelser: Dette er ikke ment som et forsvar for at spilde ressourcer! Personligt bliver jeg arrig når sundhedsstyrelsen bruger millioner på kampagner og forebyggelse uden nogen som helst evaluering af resultaterne, alt i mens folk venter på kræft operationer. Det slår mig med forbløffelse når man reformerer hele uddannelsessystemet uden at kunne evaluere på om der er gevinster herved for samfundet. Christian Bjørnskov’s udmærkede indlæg omkring forskningspolitikken (som jeg er enig i) er endnu et eksempel på en manglende professionalisme i uformningen af strukturpolitikken her til lands. Og når bistandsmidler spildes er problemet om muligt endnu mere alvorligt (i mine øjne), siden disse midler kunne have været med til at redde menneskeliv i den tredje verden. Omkostningerne ved spildet er velfærdsmæssigt (potentielt) meget store.Man kan kun håbe (eller via debat tilskynde) til at vi ser en professionalisering (også) af bistandsuddelingen. Målsætningerne skal være klare og skal kunne evalueres. Projekterne skal så også evalueres (videnskabeligt meningsfyldt), og det bør vurderes ex post om lignende projekter nogensinde skal gennemføres igen. Endelig er en stor udfordring at få adgang til den information som de fattige (modtagere) sidder inde med, således at denne kan anvendes i projektudformningen. En god pointe, som Bill Easterly har fremført, er at hvor allokering af offentlige ressourcer i et land som Danmark er underlagt en vis demokratisk kontrol, da gælder det samme ikke for ulandsbistanden. Vi kan, via valg, straffe en regering der spilder vores penge. Men modtagerne i den tredje verden kan ikke straffe bistandsagenturer (og i nogen tilfælde deres egen regering). Dét er et stort problem; og en stor udfordring hvis man vil gøre noget godt for mennesker der lever i den dybeste armod. Endelig skal realismen tilbage i debatten omkring ulandsbistand, og (vigtigere endnu) i udformningen af ulandsbistanden (for så vidt som et flertal fortsat ønsker at bruge 8 tiendedele af en procent af vores indkomst på formålet). Alt for længe har bistand agenturer fremført det argument, at ulandsbistanden vil kunne skabe vækst i den tredje verden; skal kunne trække fattige lande ud af fattigdommen. Sachs erklærer bramfrit, at hvis alle donorer (bare) betaler 0.7% af BNP, vil den absolutte fattigdom kunne elimineres inden 2015. Det er for stort et brød at slå op, efter mine begreber. Og det er for svært at evaluere på. Det er ganske enkelt heller ikke realistisk, i forhold til hvad vi ved om effekten af investeringer på væksten (Se fx mit arbejdspapir med Lennart Erickson http://www.econ.ku.dk/dalgaard/SolvsHAbs.htm for uddybning af hvor urealistisk MDG #1 er.) Jeg tror det vil være i alles interesse (også danske skatteydere), hvis målsætningerne med ulandsbistaden blev mere realistiske, og kvantificerbare. Som et minimum ville det give os et bedre grundlag for at vurdere, om resultaterne står mål med indsatsen.

    Svar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.